Danske frekvenser og anden information ====================================== Dette er en ascii-version af informationen, der findes på http://www.dkscan.dk Dansk Scanner Information Information for ejere af radioscannere og andre lytteinteresserede i Danmark Disse sider er senest opdateret den 10. juli 2006 [bar1.gif (2432 bytes)] Disse sider handler om radioscannere eller, som nogen foretrækker at benævne dem, politiscannere. Vi foretrækker dog betegnelsen radioscanner eller slet og ret scanner frem for politiscanner, da aflytning af politiets radio kun er en lille del af det, der er muligt med en radioscanner. I Danmark er det fuldt lovligt at anskaffe og anvende en radioscanner uden speciel tilladelse. Det betyder, at man frit kan købe en sådan og f.eks. aflytte politi, brandvæsen og meget andet. Disse sider er et forsøg på at samle frekvensinformation og anden information i relation til scannere. Er du nybegynder indenfor scannere, så anbefales det, at du tager et kig på Dansk Scanner FAQ. Siderne her opdateres normalt en gang om måneden omkring den 10. Klik her for at se listen over de seneste opdateringer Nyeste version af disse sider kan altid ses på WWW på adressen http://www.dkscan.dk Læg venligst ikke kopier af siderne på WWW. Lav i stedet en link til de originale sider. 10. februar 2006 Nyt layout Dansk Scanner Information har februar 2006 fået et nyt layout på hovedsiden. Af hensyn til dem, som foretrækker den gamle hovedside, f.eks. fordi de downloader filerne og bruger dem på en PDA, vil de fortsat kunne tilgås fra den gamle side, som er den, du er på nu. Derimod vil der ikke længere komme månedlige nyheder her på siden. Disse vil i stedet blive bragt på den nye hovedside efter behov.. Arkiv over gamle nyheder Liste over danske frekvenser Dansk Scanner FAQ - svar på ofte stillede spørgsmål Tips, tricks, modifikationer m.v. Lovgivning Udstyr Links Software Efterlysninger DKSCAN - Mailing-liste / WEB-forum #DKscan - IRC-chat om scannere Join chatten direkte Seneste rettelser Søgning på siderne: [bar1.gif (2432 bytes)] Samtlige sider samt en ascii-version af siderne pakket sammen i en zip-fil kan downloades fra: http://www.dkscan.dk/dkscan.zip De tilhørende grafikfiler, der sjældent ændres, kan downloades samlet fra: http://www.dkscan.dk/scangraf.zip [bar1.gif (2432 bytes)] Siden 21-december 2000 er du besøgende nummer: [Image] (Tælleren er nulstillet den 21/12-00 pga. skift af udbyder) Disse sider vedligeholdes af Per H. Nielsen Telefon: 51 94 11 16 Kommentarer, rettelser, opdateringer m.v. til siderne er meget velkomne. Send e-mail til: [email.gif (1237 bytes)] Adressen er vist som et GIF-billede for at undgå spam. I tekst lyder den: dkscan snabela dkscan punktum dk. Før du sender frekvenser så se eventuelt her for nærmere retningslinier. Klik her for offentlig PGP nøgle, hvis du vil sende krypteret e-mail. Seneste rettelser/tilføjelser ------------------------------------------------------------------------ Klik her for en komplet liste over tidligere rettelser og tilføjelser. Disse rettelser er udsendt 10-08-2021: Rettelser/tilføjelser til frekvens-sider: Nyeste rettede frekvenser vil så vidt muligt være skrevet med rødt. Amatørradio og Walkie-Talkie: Rettet beskrivelsen for 27.345 MHz. Brand- og redningstjenester: Ny frekvens for Gribskov Beredskab. Diverse: Tilføjet/rettet frekvenser for Godik, Minitech og Radioudlejning.dk. Fjernet RAMIRENT. Opdateret Copenhagen Classic Grand Prix med frekvenserne fra 2021. Fjernet specielle arrangementer, hvor informationerne var mere end 10 år gamle. Tilføjet link til det færøske frekvensregister: https://www.fjarskiftiseftirlitid.fo/fo/frekvensir/frekvens-og-radioloyvi/radioloyvir/. Fly: Ændret diverse UHF-frekvenser for Copenhagen Control og Copenhagen Information. Rettet UHF-frekvens for Skrydstrup Tower. Rettelser/tilføjelser til øvrige sider: Programmering af scanner: Opdateret diverse MEM-filer. Lovgivningen omkring radiomodtagelse ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 4-marts-2019 ------------------------------------------------------------------------ Lovgivning Reglerne for radiomodtagning i Danmark er fastsat i Lov om radiofrekvenser samt i bekendtgørelser fra Energistyrelsen. I gamle dage, hvilket i denne forbindelse vil sige før 1/7-1996, var den danske lovgivning meget striks. Uden speciel tilladelse var det kun tilladt at eje udstyr til modtagelse af frekvenser under 30 MHz, radiospredningsfrekvenser og radioamatørfrekvenser. Dette blev med et slag ændret, da Folketinget vedtog en række ændringer til loven, som trådte i kraft den 1/7-1996. Senere er loven blevet revideret flere gange primært med henblik på effektivisering af de frekvensadministrative metoder. I den gældende lovtekst er det § 6, der er den interessante. Denne lyder i sin helhed: § 6. Anvendelse af radiofrekvenser kan alene ske på grundlag af tilladelse udstedt af Energistyrelsen, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter regler om, at visse radiofrekvenser kan anvendes uden tilladelse og fastsætter regler for denne anvendelse. Stk. 3. Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til modtagelse af radiofrekvenser, kan ske uden tilladelse. Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte regler om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at forsvarets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse. Stk. 5. Politiet kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse med henblik på at forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. som led i indgreb foretaget i medfør af § 791 c, stk. 1, i lov om rettens pleje. Som det ses af stk. 3 i det ovenstående, så kan man altså frit anvende rene radiomodtagere. Yderligere regler bl.a. om tavshedspligt findes i Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Af historisk interesse kan være bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra 1996. Dengang var det § 1 i loven, der omhandlede fritagelsen for tilladelse. Ad § 1, stk 2 I bestemmelsen fastsættes det uændret, jf. den nuværende lovs § 1, stk. 1, at radioanlæg, der benyttes i det nationale forsvars tjeneste, må oprettes og drives uden tilladelse. Herudover fastsættes det, at samtlige radioanlæg der kun er indrettet til modtagning, må oprettes og drives uden tilladelse. Hidtil har oprettelse og drift af radiomodtagere kun i et vist omfang været undtaget fra kravet om tilladelse. Kravet om tilladelse til oprettelse og drift af øvrige radiomodtagere har sammen med bestemmelser om tavhedspligt haft til formål så vidt muligt at sikre hemmeligholdelse af radiokommunikation, der ikke er bestemt til brug for almenheden. Andre europæiske lande (bl.a. Finland, Sverige, Tyskland og England) har haft lignende bestemmelser, der gav mulighed for at begrænse oprettelsen og driften af radiomodtagere, i disse landes nationale lovgivning, men har nu fjernet disse, uden at det så vidt vides har givet anledning til nævneværdige problemer. Ved den foreslåede ændring bringes retstilstanden i Danmark på dette område således i princippet i overensstemmelse med retstilstanden i en række andre europæiske lande. Med den foreslåede bestemmelse vil det herefter være tilladt at oprette og drive alle typer af radioanlæg, der kun er indrettet til modtagning af radiokommunikation, uden tilladelse. Den radiokommunikation, der vil kunne modtages, er bl.a. radiokommunikationen i de maritime radiotjenester, i luftfartsradiotjenesterne og i de landmobile radiotjenester. Kommunikationen i disse tjenester sker mellem skibe, skibe og kystradiostationer, luftfartøjer og basisstationer og mobile/bærbare radioanlæg, herunder i de såkaldte lukkede landmobile radiotjenester, som bl.a. benyttes af taxiselskaber, brandvæsener, politi m.v., og i de offentlige mobiltelefontjenester. Det er i en række af disse tjenester muligt at sikre sig mod aflytning ved at kryptere kommunikationen. Der vil dog fortsat være adgang til at fastsætte bestemmelser om brugen af radiomodtagere, herunder bestemmelser om hemmeligholdelse af radiokommunikationen. Det bemærkes, at det følger af Straffelovens § 263, at uberettiget aflytning af telekommunikation, herunder samtaler ført over mobiltelefon, er strafbart. Citat slut. Straffelovens § 263 stk. 1: Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget 1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet, 2) skaffer sig adgang til andres gemmer, 3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang. I "Kommenteret Straffelov - Speciel del, 5. omarbejdede udgave", står der under kommentarerne til § 263 bla. følgende: Aflytning af radiosamtaler og lignende er næppe beskyttet af straffeloven, hvis det er samtaler, som ikke er teknisk sikrede mod andres lytten. Hvis der kræver særligt udstyr m.m., må bestemmelsen derimod formentlig være anvendelig. Hvis man vil se en mere populær fremstilling af de nye regler, var der i BT den 5/6-96 under overskriften Vær med på en lytter hos politiet en artikel om lovændringen. Klik her for at se artiklen. Hvis man ønsker yderligere oplysninger kan man altid kontakte Energistyrelsen. Tavshedspligt I Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. er der fastlagt regler omkring tavshedspligt: § 20. Indholdet og eksistensen af radiosignaler, som modtages af andre end den, for hvem de er bestemt, må ikke bruges, offentliggøres eller videregives til uvedkommende. Stk. 2. Tavshedspligten i stk. 1 gælder ikke radiokommunikation, der er beregnet til almindelig brug for offentligheden, f.eks. nødsignaler, navigationssignaler, amatørradio, radiofoni- og fjernsynsudsendelser. Hvad må man så Et er de rå lovparagraffer, et andet er tolkningen heraf. Det er rimeligt klart, at man uden tilladelse kan anskaffe alle typer rene radiomodtagere. Det kan imidlertid synes uklart, hvad man må bruge dem til. For at få dette på det rene, følger her den daværende Telestyrelses svar på spørgsmålet, om straffelovens betydning på området: **** Citat start **** Vedrørende scannere Ved elektronisk postmeddelelse af 10. januar 1997 har De bl.a. anmodet om oplysning om Telestyrelsens fortolkning af straffelovens § 263 anvendelse på området vedrørende scannere. I den anledning kan Telestyrelsen oplyse, at det af betænkning nr. 1023 fra 1984, udgivet af Justitsministeriets strafferetsplejeudvalg om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden, fremgår af side 57, at "anden tilsvarende telekommunikation" sidestilles med telefonsamtaler. Herved fastslås, at al fjernkommunikation af information (med undtagelse af radiokommunikation), der befordres med hjælp af elektroniske bølger eller lignende overførselsmedier, således at meddelelsen er fremme hos modtageren praktisk taget samtidig med afsendelsen, ligestilles med telefonsamtaler. Af samme betænkning, side 67, fremgår det videre, at: "Aflytning af radiosamtaler antages ikke at være omfattet af straffelovens § 263, jf. Greve, Unmack Lassen og Lindegaard, straffeloven, speciel del, 3. udg., s. 292. Derimod vil aflytning af andres radiokommunikation uden tilladelse og videregivelse af herved modtagne oplysninger, efter omstændighederne kunne være strafbar efter reglerne i radiokommunikationsloven". For så vidt angår afgrænsningen mellem radio- og telekommunikation, anføres det i betænkningens side 58, at: "som nævnt befordres mange telefonsamtaler, der foretages i tilknytning til det offentlige telenet, efterhånden helt eller delvist via radioanlæg. Dette gælder f.eks. telefonsamtaler fra skibe eller andre mobile telefoner. Det gælder imidlertid også i et vist omfang telefonsamtaler mellem stationære (almindelige) telefoner. I det omfang, telefonsamtalen føres trådløst fra skibe eller fra mobile telefoner, må de samtalende forudse muligheden af, at uvedkommende kommer til at aflytte samtalerne. Dette gælder imidlertid ikke samtaler mellem almindelige stationære telefoner, selvom de på en del af strækningen - uden at abonnenterne har kunnet erkende det - er befordret via radio. For at gøre reglernes anvendelsesområde så enkelt som muligt, foreslår udvalget imidlertid begrebet telefonaflytning afgrænset således, at det omfatter alle indgreb i det offentlige telefonnet - herunder den del af nettet, der betjener sig af radio - , men den radiokommunikation, der ikke har forbindelse med telefonnettet, holdes udenfor reglerne". Afgørelsen af, hvorvidt den skete aflytning er retmæssig, beror således på en nærmere vurdering af, hvilken radiokommunikation, der aflyttes, om det er påregneligt for samtaleparterne, at andre aflytter samtalen, og om afsøgningen af den nævnte radiokommunikation retter sig mod en bestemt samtale, eller samtaler mellem personer. Telestyrelsen skal endvidere henvise til, at det af bemærkningerne til lov nr. 470 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radiokommunikation, side 4, fremgår, at....."Det særlige hensyn om hemmeligholdelse af radiokommunikation, der ikke er bestemt til brug for almenheden, vil kunne tilgodeses ved fastsættelse af bestemmelser om hemmeligholdelse, der retter sig mod brugerne af radioanlæg. Hertil kommer, at brugere af radioanlæg vil kunne tilgodese dette ved at kryptere kommunikationen i det omfang, det ikke i øvrigt strider mod loven... Under alle omstændigheder følger det af straffeloven, at uberettiget aflytning af telekommunikation, herunder samtaler ført over mobiltelefon, er strafbart". Der er herved foretaget en klar sondring mellem radiokommunikation, hvoraf beskyttelse skal ske i medfør af bekendtgørelse fastsat med hjemmel i radiokommunikationsloven og telekommunikation, der allerede er omfattet af beskyttelsen i straffelovens § 263. Telestyrelsen skal derfor gøre Dem opmærksom på, at uagtet der ikke længere kræves tilladelse til scannere, så skal radiokommunikationslovens og straffelovens regler om (uberettiget) aflytning fortsat iagttages. Telestyrelsens fortolkning af straffelovens anvendelse på dette område har således ikke ændret sig inden for det seneste halve år. Såfremt De måtte ønske yderligere oplysninger om straffelovens § 263, skal man henvise Dem til at rette henvendelse til Justitsministeriet, under hvis ressortområde loven hører. Med venlig hilsen Lise Holmgaard Nielsen **** Citat slut **** Af ovenstående svar fremgår, at der klart skelnes mellem telekomminikation og radiokommunikation. Så snart det offentlige telefonnet er involveret, er der tale om telekommunikation, som det ifølge straffeloven er forbudt at aflytte uretmæssigt. Radiokommunikation er imidlertid ikke omfattet af straffeloven men derimod af Lov om Radiokommunikation og de hertil hørende bekendtgørelser. Her ligger begrænsningerne i bestemmelserne om tavshedspligt. Det kan derfor konkluderes, at aflytning af landmobil radio ikke er omfattet af straffeloven, da denne ikke kan klassificeres som telekommunikation. Som det fremgår ovenfor er man forpligtet til at hemmeligholde hvad man hører og ikke viderebringe nogen form for information. Dette dækker principielt også information om hvilke frekvenser, der anvendes. Hvis oplysninger om frekvenser imidlertid er skaffet på anden vis, f.eks. ved at spørge brugeren eller ved at læse diverse frekvenslister, så er der intet til hinder for viderebringelse af informationen. Vedrørende frekvenslister, så er der ikke noget til hinder for at viderebringe oplysninger fra kommercielt tilgængelige lister. For at loven om ophavsret skal finde anvendelse er der normalt krav om, at materialet er resultat af en selvstændig kunstnerisk proces, hvilket en samling frekvensoplysninger ikke kan siges at være. ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Båndplan ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 6-juli-2016 ------------------------------------------------------------------------ Båndplan Den danske båndplan administreres af Energistyrelsen. Selve båndplanen kan ses på http://www.ens.dk/teleoginternet/Frekvenser/Frekvensplanen Dette er en båndplan for frekvensanvendelsen i Danmark. Områder markeret som erhverv, benyttes af mange forskellige tjenester eller udviser pt. ingen aktivitet. Det er i disse områder man sædvanligvis vil kigge efter nye frekvenser (se senere). OBS: Nedenstående båndplanen er ikke up to data, så brug hellere Energistyrelsens båndplan. * 26.9600 - 27.4100 Privatradio og fjernstyring * 28.0000 - 29.7000 Amatør radio (10 meter bånd) * 29.7000 - 50.0000 Fjernstyring, trådløse mikrofoner, personsøgere, militær m.m. * 45.0000 - 47.0000 Harmoniseret NATO bånd * 50.0000 - 52.0000 Amatør radio (6 meter bånd) * 47.0000 - 68.0000 Tidligere TV bånd I (kanal 2-4) * 68.0000 - 70.0000 Erhverv, militær * 70.0000 - 70.5000 Amatørradio (4 meter bånd) * 70.5000 - 74.8000 Erhverv, militær * 74.8000 - 75.2000 Flynavigation (markers) * 75.2000 - 78.0000 Erhverv * 78.0000 - 80.0000 Erhverv, militær, * 80.0000 - 87.5000 Erhverv * 87.5000 - 108.000 FM radio * 108.000 - 118.000 Flynavigation * 118.000 - 137.000 Flykommunikation * 137.000 - 138.000 Satellitter * 138.000 - 144.000 Militære fly, trådløse mikrofoner. * 144.000 - 146.000 Amatør radio (2 meter bånd) * 146.000 - 149.000 Erhverv * 149.000 - 150.000 Militær * 150.000 - 153.000 Erhverv * 153.000 - 154.000 Militær * 154.000 - 155.000 Erhverv * 155.000 - 156.000 Maritim erhverv * 156.025 - 157.425 Maritim VHF * 157.450 - 160.625 Erhverv * 160.650 - 160.950 Maritim VHF * 160.975 - 161.475 Erhverv * 161.500 - 162.025 Maritim VHF * 162.050 - 174.000 Erhverv * 174.000 - 223.300 TV bånd III (kanal 5-11) * 223.300 - 225.000 Medicinsk telemetri, patientovervågning * 225.000 - 230.000 DAB (Digital Audio Broadcast) * 230.000 - 267.000 Militære fly * 267.000 - 273.000 Militære fly, rumfart * 273.000 - 312.000 Militære fly * 312.000 - 315.000 Militære fly, satellitter * 315.000 - 322.000 Militære fly * 322.000 - 328.600 Militære fly, radioastronomi * 328.600 - 335.400 Flynavigation * 335.400 - 380.000 Militære fly * 380.000 - 399.900 TETRA * 399.900 - 400.050 Satellitnavigation * 400.050 - 400.150 Standard frekvens- og tidssignaler * 400.150 - 406.000 Rumfart, meteorologi, satellitter * 406.000 - 406.100 Satellitter (COSPAS-SARSAT) * 406.100 - 410.000 Erhverv, radioastronomi * 410.000 - 420.000 Erhverv, rumfart * 420.000 - 432.000 Erhverv * 432.000 - 438.000 Amatør radio (70 cm bånd) * 438.000 - 453.000 Erhverv * 453.000 - 457.500 Digital landmobil radio. * 457.525 - 463.000 Erhverv * 463.000 - 467.500 Digital landmobil radio. * 467.525 - 470.000 Erhverv * 470.000 - 790.000 TV bånd IV (kanal 21-60) * 790.000 - 800.000 Erhverv * 800.000 - 820.000 Trådløse mikrofoner * 820.000 - 854.000 Erhverv * 854.000 - 862.000 Reportageudstyr * 862.000 - 868.000 Erhverv * 868.000 - 870.000 Laveffektudstyr * 870.000 - 876.000 TETRA * 876.000 - 880.000 Tog * 882.000 - 882.500 S-Tog * 880.000 - 890.000 E-GSM * 890.000 - 914.000 GSM mobiltelefon * 914.000 - 915.000 Trådløse telefoner (håndset) * 915.000 - 921.000 TETRA * 921.000 - 925.000 Tog * 915.000 - 925.000 Erhverv * 927.000 - 927.500 S-Tog * 925.000 - 935.000 E-GSM * 935.000 - 959.000 GSM mobiltelefon * 959.000 - 960.000 Trådløse telefoner (base enheder) * 960.000 - 1240.000 Radionavigation, meteorologiske satellitter m.m. * 1240.000 - 1300.000 Amatør radio (23 cm bånd) * 1300.000 - 1350.000 Aeroradionavigation, Radiolokation * 1350.000 - 1400.000 Mobil, Radiolokation * 1400.000 - 1427.000 Jordundersøgelsessatellitter, Radioastronomi * 1427.000 - 1429.000 Rumoperationer, Faste tjenester, mobil (fly undtaget) * 1429.000 - 1525.000 Faste tjenester, Mobil (fly undtaget), Satellitter * 1525.000 - 1559.000 Inmarsat m.m. * 1559.000 - 1610.000 GPS og anden radionavigation * 1610.000 - 1626.500 S-PCS * 1626.500 - 1660.500 Inmarsat m.m. * 1660.500 - 1675.000 Radioastronomi, meteorologi * 1670.000 - 1675.000 Mobil * 1670.000 - 1710.000 Meteorologi * 1710.000 - 1785.000 GSM-1800 * 1785.000 - 1805.000 Faste tjenester, mobil * 1805.000 - 1880.000 GSM-1800 * 1880.000 - 1900.000 DECT (digitale trådløse telefoner) * 1900.000 - 1980.000 Faste tjenester, mobil m.m. * 1980.000 - 2010.000 S-PCS * 2010.000 - 2170.000 Faste tjenester, mobil m.m. * 2170.000 - 2200.000 S-PCS * 2200.000 - 2300.000 Faste tjenester, mobil m.m. * 2300.000 - 2450.000 Amatør radio (13 cm bånd) * 2400.000 - 2483.500 Radiokæder (RLAN), laveffektudstyr m.m. * 2483.500 - 2500.000 S-PCS Base/mobil afstand Følgende tabel viser afstanden mellem base og mobil frekvensen for kanaler, der benytter duplex (forkellige frekvenser til base og mobil). Kolonnen Sim angiver, om der også kan forekomme simplex trafik i det pågældende område. Base område Mobil område Offset Sim Kommantar 70.1000 - 70.8000 - 70.7000 71.4000 +0.7 Ja 72.5750 - 72.1750 - 72.7000 72.3000 -0.4 Ja 72.9375 - 68.1375 - 74.6875 69.8875 -4.8 Ja 80.2250 - 75.2250 - 77.9250 82.9250 -5.0 Ja 83.0125 - 83.6125 - 83.5875 84.1875 +0.6 Ja 146.1125 - 150.1125 - 148.9625 152.9625 +4.0 Ja 165.600 - 170.000 - 166.575 170.975 +4.4 Ja 166.625 - 169.625 157.625 - 160.625 -9.0 Ja 171.050 - 162.050 - 173.975 164.975 -9.0 Nej 420.000 - 430.000 410.000 - 420.000 -10.0 Nej 425.000 - 440.000 - 429.975 444.975 +15.0 Nej Frem til 31/12-2008 430.000 - 438.000 - 431.975 439.975 +8.0 Nej 460.000 - 450.000 - 467.475 457.475 -10.0 Nej 467.600 - 457.600 - 469.975 459.975 -10.0 Nej 915.000 - 870.000 - 919.000 874.000 -45.0 Nej 933.000 - 888.000 - 960.000 915.000 -45.0 Nej Søgning efter nye frekvenser Ved at kombinere båndplanen med oplysningerne om fordelingen af base/mobil frekvenser kan man opstille en liste over de områder, hvor man med størst udbytte kan søge efter nye frekvenser. Normalt vil man søge blandt base- og simplex-frekvenserne. Som angivet i tabellen med base/mobil afstand kan der forekomme simplex-kanaler i visse områder, hvor det normale er base/mobil kanaler. Dette er dog relativt sjældent. Man kan dog også undertiden med fordel søge i mobilområderne specielt hvis man leder efter nærtliggende tjenester, da man på denne måde udelukker fjernere liggende brugere, hvis mobilstationer normalt vil være for svage til at forstyrre. I tabellen angiver Område de områder, hvor man finder basestationerne. Hvis der ikke er noget tilhørende mobilområde er området udlagt til simplex og man finder både base og mobilstationer i dette. En '*' i kolonnen 12½ betyder at kanalerne i dette område normalt ligger på en 12½ grænse altså efter recepten: x.0125, x.0375, x.0625 o.s.v. Dette er gjort for at undgå forstyrrelser i vore nabolande, som så til gengæld benytter 25 KHz grænserne. Når man søger i disse områder bør man derfor benytte 12½ steps, hvis scanneren understøtter dette. Område Tilhørende mobilområde 12½ Kommentar 70.000 - 70.700 70.700 - 71.400 71.425 - 72.575 72.575 - 72.700 72.175 - 72.300 72.725 - 72.9375 * 72.9375 - 74.6875 68.1375 - 69.8875 * 74.7125 - 75.200 * 77.950 - 80.200 80.225 - 82.925 75.225 - 77.925 82.950 - 83.000 83.0125 - 83.5875 83.6125 - 84.1875 * 84.200 - 87.500 146.000 - 149.000 150.000 - 153.000 * 154.000 - 155.000 * 155.000 - 156.000 157.450 - 157.600 160.975 - 161.475 165.000 - 165.575 165.600 - 166.575 170.000 - 170.975 166.600 - 169.625 157.600 - 160.625 169.650 - 170.000 171.050 - 173.975 162.050 - 164.975 406.100 - 410.000 410.000 - 425.000 Frem til 31/12-2008 420.000 - 430.000 410.000 - 420.000 425.000 - 429.975 440.000 - 444.975 Frem til 31/12-2008 430.000 - 431.975 438.000 - 439.975 440.000 - 445.000 445.000 - 450.000 460.000 - 463.000 450.000 - 453.000 467.500 - 470.000 457.500 - 460.000 790.000 - 800.000 820.000 - 870.000 915.000 - 935.000 870.000 - 890.000 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Amatørradio, Walkie-Talkie mv. ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 6-august-2021 ------------------------------------------------------------------------ 160 m 80 m 40 m 30 m 20 m 17 m 15 m 12 m 10 m 6 m 4 m 2 m 70 cm 23 cm 13 cm Satellitter Beacons Privatradio PMR-446 LPD433 Andre licensfrie radioer Amatørradio Generelt om kommunikationen Alle danske radioamatører har et kaldesignal, der begynder med OZ, OV eller 5P og efterfølges af et ciffer og op til tre bogstaver. I forbindelse med telegrafi har man i tidens løb anvendt mange internationale forkortelser, også inden for amatørradio. Nogle enkelte af disse har også fundet anvendelse ved telefoni og bruges ganske ofte, hvorfor de kan være praktiske at kende. Q-koderne kan tolkes som både spørgsmål og svar/konstatering. Eksempelvis kan QTH tolkes som både spørgsmålet "Hvad er din position?" og "Min position er...". Hvis en radioamatør siger "Jeg vil gå QRT for i aften. Tak for QSO'en, OZ9XYZ. 73 de OZ9ABC", menes dermed blot, at OZ9ABC ikke lytter/sender mere den aften, men takker for samtalen og ønsker fortsat god aften. QSL-kort er skriftlige kvitteringer som bevis på eksempelvis en langdistanceforbindelse. Som det fremgår af nedenstående oversigt, findes der også en del knapt så "seriøse" forkortelser, som er gode at kende. Forkortelse Betydning QRK Forståelighed QRM Forstyrrelser QRN Atmosfærisk støj QRO Forøget sendeeffekt QRP Nedsat sendeeffekt QRT Stands udsendelse QRV Parat (fx "Jeg lytter") QRX Kalder igen QRZ Hvem kalder QSB Varierende signalstyrke QSL Kvittering QSO Samtale QSY Skift frekvens QTH Position (Bopæl) XYL Hustru (Ex-Young Lady) CQ Opkald til alle interesserede 51 "Hygge hejsa" (kun privatradio) 55 "Held og lykke" (tysk) 73 "Farvel og på genhør" 88 "Kys og kram" 99 "Skrub af!" P35 "Øl" P2000 "Snaps" En liste over Q-koder kan ses på http://en.wikipedia.org/wiki/Q_code Båndplaner Se også detaljerede båndplaner for frekvenser under 30 MHz og frekvenser over 30 MHz. 135.7-137.8 kHz : Kun telegrafi (max. 1 W EIRP) 472-479 kHz : Kun telegrafi (max. 1 W EIRP) 160 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 1.810 - 1.840 Telegrafi (CW) 1.840 - 2.000 SSB, CW 80 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 3.500 - 3.580 Telegrafi (CW) 3.580 - 3.600 Digital kommunikation, CW 3.600 - 3.650 SSB, digital kommunikation og CW 3.650 - 3.800 Alle modulationsformer EDR udsender bulletin på 3700 kHz +/- QRV den 1. søndag i måneden klokken 12.10. Første søndag i måneden holder EDR aktivitetstest kl. 8.45-9.44 UTC for CW og 10.00-10.59 UTC for SSB samt anden søndag i måneden for SSTV. 60 meter båndet Båndplan Område 5.250 - 5.450 Se endvidere: 60m-bandplan-NRRL_2010_v3.pdf 40 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 7.000 - 7.040 Telegrafi (CW) 7.040 - 7.060 Digital kommunikation Alle modulationsformer 7.060 - 7.200 7.110: Aktivitetscenter 7.165:SSTV 30 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 10.100 - 10.140 Telegrafi (CW) 10.140 - 10.150 Digital kommunikation (ikke packet), CW 20 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 14.000 - 14.070 Telegrafi (CW) 14.070 - 14.099 CW, digital kommunikation 14.099 - 14.101 IBP (globale beacons): 14.100 14.101 - 14.112 Digital kommunikation (fortrinsvis packet), CW, SSB 14.112 - 14.350 SSB og CW 14.230: Opkald SSTV og FAX 17 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 18.068 - 18.100 Telegrafi (CW) 18.100 - 18.109 CW, digital kommunikation 18.109 - 18.111 IBP (globale beacons): 18.110 18.111 - 18.168 SSB og CW 15 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 21.000 - 21.070 Telegrafi (CW) 21.070 - 21.110 CW, digital kommunikation 21.110 - 21.120 Digital kommunikation (fortrinsvis packet), CW 21.120 - 21.149 CW 21.149 - 21.151 IBP (globale beacons): 21.150 21.151 - 21.450 SSB og CW 21.340: Opkald SSTV og FAX 12 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 24.890 - 24.915 Telegrafi (CW) 24.915 - 24.929 CW, digital kommunikation 24.929 - 24.931 IBP (globale beacons): 24.930 24.931 - 24.990 SSB og CW 10 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 28.000 - 28.070 Telegrafi (CW) 28.070 - 28.120 CW og digital kommunikation 28.120 - 28.150 Digital kommunikation (fortrinsvis packet) 28.150 - 28.190 CW 28.190 - 28.199 Regionale beacons med tidsdelingsskema 28.199 - 28.201 IBP (globale beacons): 28.200 28.201 - 28.225 Beacons 28.225 - 29.200 SSB og CW 28.680: Opkald SSTV og FAX 29.200 - 29.300 Digital kommunikation (packet NFM), SSB og CW 29.300 - 29.510 Satellit downlink 29.520 - 29.700 FM simplex, SSB, CW (29.600: Opkald FM) EDR afholder 10 m. aktivitetstest første torsdag i måneden CW: 17.00-17.45 UTC, SSB: 18.00-18.45 UTC og FM: 19.00-19.45 UTC. Repeatere Se http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_frame.html 6 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 50.000 - 50.030 Beacons (radiofyr) Telegrafi (CW) 50.030 - 50.050: Fremtidig opkald, telegrafi 50.100 50.090: Telegrafi, Interkontinentalt aktivitetscentrum SSB og CW 50.100-50.130: Interkontentinental SSB/Telegrafi 50.110: DX opkald, Interkontenintalt 50.100 - 50.130-50.200: Internationalt område 50.300 50.150: Internationalt SSB aktivitetscentrum 50.200: MS aktivitetscentrum 50.200-50.300: Almindelig (lokal) trafik (SSB-CW) 50.285: Krydsbånds aktivitetscentrum MGM 50.300 - 50.305: PSK31 aktivitetscentrum 50.400 50.310-50.320: EME aktivitetscentrum 50.320-50.380: MS aktivitetscentrum 50.400 - 50.500 Telegrafi & MGM Beacons 50.510: SSTV (AFSK) 50.520,-.530,-.540: FM Simplex Internet Voice Gateways 50.550: Image(billede) arbejdsfrekvens 50.600: RTTY (FSK) 50.500 - 50.620-50.750: Digital kommunikation 52.000 50.630: Digital Voice opkald 51.210-51.390: FM/DV Repeater indgange RF81-99 (20 kHz kanalafstand) 51.410-51.590: FM/DV simplex (f) F41-59 51.510: FM opkald F51 (20 kHz kanalafstand) 51.810-51.990: FM/DV repeater udgange RF81-99 EDR afholder 6 m. aktivitetstest fjerde tirsdag i måneden kl. 19-23 dansk tid. Repeatere Se http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_frame.html 4 meter båndet Båndplan Område Anvendelse 70.000 - 70.050 Beacons SSB og CW 70.050 - 70.250 70.150: MS opkald 70.185: Aktivitetscenter (krydsbånd) 70.200: Opkald SSB/CW 70.250 - 70.294 Alle modulationsarter 70.260: Opkald AM/FM FM (12.5 kHz kanalafstand) 70.3125-70.325: Packet radio 70.294 - 70.500 70.300: RTTY/FAX 70.450: Opkald FM 70.4875: Packet I Danmark er følgende områder i 4 meter båndet tilladt for amatørradio: 69.8875 - 70.0625 MHz 70.0875 - 70.1125 MHz 70.1375 - 70.5125 MHz På Færøerne er følgende område tilladt: 69.950 - 70.500 MHz I Grønland er følgende område tilladt: 70.000 - 70.500 MHz Se også http://www.70mhz.org og 70 MHz Gruppe 2 meter båndet Båndplan Område Anvendelse Telegrafi (CW) 144.000 - 144.110 144.050: Opkald CW 144.100: Random MS CW CW og MGM 144.110 - 144.150 144.110-144.160: EME MGM 144.138: PSK31 aktivitetscenter CW, SSB og MGM 144.150 - 144.180 144.160-144.180: Alternativt MGM segment 144.170: Alternativ MGM opkladsfrekvens SSB og CW 144.180 - 144.360 144.195-144.205: Random MS SSB 144.300: Opkald SSB 144.360 - 144.400 CW, SSB og MGM 144.370: MGM opkald 144.400 - 144.491 Beacons (radiofyr) Alle modulationsformer 144.500: Opkald SSTV 144.500 - 144.794 144.525: ATV SSB talk back 144.600: Opkald RTTY 144.700: Opkald FAX 144.750: ATV FM Talk back 144.794 - 144.9625 MGM 144.800: APRS 144.975 - 145.194 FM repeater input RV46-RV63 145.194 - 145.200 Spacekommunikation FM simplex V16 - V47 (12.5 kHz kanalafstand) 145.2125, 145.2375 & 145.2875: FM Simplex Internet Gateways 145.206 - 145.5625 145.300: Opkald RTTY lokal (V24) 145.3375: FM Simplex Internet Gateway (V27) 145.375: Digital Voice opkald (V30) 145.500: Opkald FM (V40) 145.575 - 145.7935 FM repeater output RV46-RV63 145.800 - 145.806 Spacekommunikation 145.806 - 146.000 Satellitområde EDR afholder 2 m. aktivitetstest første tirsdag i måneden kl. 19-23 dansk tid. Repeatere Se http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_frame.html På 144.500 findes SSTV-robotten, OZ9STV, som udsender et testbillede, hvis den modtager en 1750 Hz-tone. Den kan også modtage et SSTV-billede, som den derefter udsender. Robotten er placeret på Frederiksberg (JO65GQ), og man kan finde yderligere information på OZ9AU's hjemmeside. På 144.800 eksperimenteres med APRS, hvor radioamatører via packet-radio sender deres kaldesignal og position til "digipeatere", der videresender disse. Når data modtages kan de via pc med passende software plottes ind på et kort på skærmen. I vore nabolande anvendes frekvensen 144.800. Besøg også http://www.findu.com/, hvor du kan følge APRS for hele verden live via internet. Prøv fx latitude=55 og longitude=12 for Sjælland. EDR lokalfrekvenser Frekvens Anvender Kommentar 144.525 Skanderborg Samt 433.525 144.525 Aalborg 144.550 Skælskør 144.600 Bornholm 145.225 Silkeborg 145.250 Nyborg 145.325 Holstebro OZ4DIP (packet BBS): 144.625 / 434.400 145.350 Skive 145.375 Albertslund 145.425 Hillerød 145.425 Horsens 145.4375 Ringsted 145.450 Gladsaxe 145.450 København Samt Søborg-repeateren: 145.700 145.450 Vestsjælland 145.475 Fredericia 145.475 Holbæk Samt 433.475 145.475 Køge Samt 433.425. Bulletin søndag kl. 21 145.475 Vejle Samt 434.925 145.475 Viborg 145.500 Nuuk 145.500 Næstved 145.525 Grenaa Samt 434.650 145.525 Helsingør Samt 434.425 145.525 Roskilde 145.525 Vejen Samt 433.525 145.525 Vordingborg 145.525 Aabenraa 145.550 Herning 145.550 Kalundborg 145.550 Vestfyn 145.575 Ballerup Samt 434.750 145.575 Kolding Samt 433.475 145.5625 Århus 70 cm båndet Båndplan Område Anvendelse 432.000 - Telegrafi (CW) 432.025 EME eksklusivt 432.025 - Telegrafi (CW) & MGM 432.100 432.050: Opkald CW 432.088: Opkald PSK31 SSB, CW og MGM 432.100 - 432.200: Opkald SSB 432.400 432.350: Mikrobølge talkback-center 432.370: FSK441 random opkald 432.400 - 432.490 Beacons (radiofyr) Alle modulationsformer 432.500: Alternativ APRS-frekvens U200 432.500 - 432.5125: Digital kanal U201 (duplex m U361 432.600 432.5250: Digital kanal U 202 (duplex m. U362) (432.5375-432.5500-432.5625(U203-205/U363-365) 432.5750: Digital kanal U 206 (duplex m. U366) 432.5875: Digital kanal U 207 (duplex m. U367) 432.600 - FM repeater input RU368-RU399 432.9875 (12.5 kHz kanalafstand) 433.000 - 433.400 FM/DV FM/DV simplex (12.5 kHz kanalafstand) U272-U286 433.400 - 433.400: Opkald SSTV (FM/AFSK) 433.600 433.4500: Digital Voice opkald 433.500: Opkald FM 433.600: Opkald RTTY (FM/AFSK) FM/DV 433.600 - 432.6250-433.7875: Digitale kanaler U290-303 434.000 433.700: FAX kanal (FM/AFSK) 12,5 kHz kanalafstand U296 433.950-.9625-.975-.9875: FMSimplex Internet Gateways FM/DV 434.000 - 434.0125-.025-.0375-.050: FM Simplex Internet Gateways 434.600 12,5 kHz kanalafstand 433.950-434.5875: Digitale kanaler U356-367 (U361-367 har 2 MHz afstand til U201-207) 434.600 - 434.9875 FM repeater output RU368-RU399 435.000 - 438.000 Satellitområde EDR afholder 70 cm. aktivitetstest anden tirsdag i måneden kl. 19-23 dansk tid. Repeatere Se http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_frame.html Info om DMR-repeatere inkl. live lyd: http://www.oz-dmr.net 23 cm båndet Båndplan Område Anvendelse 1240.000-1241.000: Digital kommunikation 1240.000 - 1242.025-1242.250: DL-Repeateroutput RS01-RS10 1243.250 1242.275-1242.700: DL-Repeateroutput RS11-RS28 1242.725-1243.250: DL-Packet radio duplex RS29-RS50 1243.250 - 1260.000 ATV 1260.000 - 1270.000 Satellitområde Alle modulationsformer 1270.000 - 1270.025-1270.700: DL-Repeaterinput RS01-RS28 1272.000 1270.725-1271.250: DL-Packet radio duplex RS29-RS50 1272.000 - 1290.994 ATV & DATV 1291.000 - 1291.481 FM Repeater input RM0-19 (25 kHz kanalafstand) 1291.494 - 1296.000 Alle modulationsformer 1296.000 - Telegrafi (CW) og MGM 1296.150 1296.000-1296.025: EME 1296.138: PSK31 aktivitetscenter SSB, CW og MGM 1296.200: Aktivitetscenter, smalbånds 1296.150 - 1296.400-1296.600: Lineær transponder input 1296.800 1296.500: Billedoverførsel SSTV/Fax 1296.600-1296.700: Lineær transponder output 1296.600: Data, smalbånds-MGM,RTTY 1296.750-1296.800: Lokale Beacons (Maks. 10W ERP) 1296.800 - 1296.994 Beacons (radiofyr) 1296.994 - 1297.481 FM Repeater output RM0-RM19 (25 kHz kanalafstand) FM/DV simplex SM20-SM39 (25 kHz kanalafstand) 1297.494 - 1297.500: FM opkald SM20 1297.981 1297.725: DV opkald 25 kHz spacing SM29 1297.900 & 1297.975: FM internet voice gateways, simplex Alle modulationsformer 1298.025-1298.975: DL-Repeateroutput, 25 kHz spacing RS01-RS39 1298.000 - 5x150 kHz kanaler for high speed data (DD): 1300.000 1299.075, 1299.225, 1299.375, 1299.525, 1299.675 (+/-75 kHz) 8x25 kHz kanaler til FM/DV: 1299.775, .800, .850, .875, .900, .950, .975 SM109-119 EDR afholder mikrobølge aktivitetstest tredie tirsdag i måneden kl. 19-23 dansk tid. Aktivitetstest for højere bånd end 23 cm holdes den fjerde tirsdag i måneden. Repeatere Se http://www.d-star4all.dk/dstar4all_repmap_frame.html 13 cm båndet Båndplan Område Anvendelse 2320.000 - Telegrafi (CW) 2320.150 2320.000-2320.025: EME 2320.138: PSK31 aktivitetscenter 2320.150 - Alle smalbåndede modulationsarter: 2320.750 Telegrafi/SSB/MGM o.s.v. 2320.200: Smalbånds aktivitetscenter 2320.750 - 2321.000 Beacons (radiofyr) 2321.000 - 2322.000 FM/DV 2322.000 - 2355.000 ATV 2355.000 - 2365.000 Digital kommunikation 2365.000 - 2370.000 Repeatere 2370.000 - 2392.000 ATV 2392.000 - 2400.000 Digital kommunikation 2400.000 - 2450.000 Satellitområde SHF og EHF 3400 - 3410 MHz 5650 - 5850 MHz 10.0 - 10.5 GHz 24.0 - 24.25 GHz 47.0 - 47.2 GHz 75.5 - 81.0 GHz 122.25 - 123.00 GHz 134.0 - 141.0 GHz 241.0 - 250.0 GHz Detaljerede båndplaner kan findes hos EDR og her. Satellitter Satellitterne er ikke geostationære, dvs. de kan kun høres, når de passerer. Frekvenser mv. ændrer sig ofte. Information kan findes på http://www.amsat.org/. Aktuel satellitstatus kan ses på http://www.amsat.org/amsat/news/wsr.html Ved aflytning af satellitter, rumstationer mv. spiller den såkaldte doppler-effekt en rolle. Når satellitten/stationen nærmer sig er lyttefrekvensen på 2-meter båndet ca. 5 kHz højere, når den er lige over er den eksakt og når den fjerner sig er den ca. 5 kHz lavere. På UHF er det ca +/- 10 kHz. På http://www.grove-ent.com/nasa.html findes en lang række ikke-amatørfrekvenser for rumfart. ARISS ARISS står for Amateur Radio on the International Space Stations, og er betegnelsen for radiokontakt mellem rumfærgerne og radioamatører på jorden. På flere rumfærgemissioner blev der tidligere medbragt radioamatørudstyr og da mange astronauter er radioamatører blev det til en del kontakter. Kommunikationen kan aflyttes med simple antenner, men man skal selvfølgelig lytte på et tidspunkt, hvor rumfærgen er over vores del af jorden og den skal være "synlig" over horisonten. Frekvenserne, der anvendes er følgende: FM Voice Downlink (Worldwide): 145.550 FM Voice Uplink: 144.910, 144.930, 144.950, 144.970, 144.990 FM Voice Uplink (Europe only): 144.700, 144.750, 144.800 FM Packet Downlink: 145.550 FM Packet Uplink: 144.490 HF SSB: 3.860 7.185 14.295 21.395 28.650 SAFEX II Voice TX: 437.925, RX: 435.725 (CTCSS=151.4 Hz) SAFEX II Repeater TX: 437.975, RX: 435.775 (CTCSS=141.3 Hz) PMS Uplink/Downlink: 145.985 (1200 Baud AFSK) Shuttle Sarex: 145.840 Du kan finde yderligere oplysninger om ARISS ved at klikke her. ISS Den internationale rumstation ISS kan høres på følgende frekvenser: Voice and Packet Downlink: 145.800 (Worldwide) Voice Uplink: 144.490 for Regions 2 and 3 (The Americas, and the Pacific) Voice Uplink: 145.200 for Region 1 (Europe, Central Asia and Africa) Packet Uplink: 145.990 (Worldwide) ISS og Moskva kontrol: 143.625 (Bemærk dette er ikke en amatørfrekvens) Soyuz kapslen når den bringer folk til og fra ISS: 121.750 På http://spaceflight.nasa.gov/realdata/tracking/index.html kan man tracke ISS, så man kan holde styr på, hvornår den passerer Danmark. Modtagning er kun mulig, når Danmark er inden for den røde ring, men der er ikke altid er signal fra den. Danske, færøske og grønlandske beacons (radiofyr) Beacons kan anvendes til hurtigt at fastslå, om der er gode udbredelsesforhold. Frekvens Beliggenhed QTH Call 28.271 Jystrup JO55WM OZ7IGY 40.021 Jystrup JO55WM OZ7IGY 50.012 Grønland GP15EO OX3SIX 50.021 Jystrup JO55WM OZ7IGY 50.035 Færøerne IP62MB OY6SMC 50.045 Grønland GP60XR OX6VHF 50.054 Øster Vrå JO57EI OZ6VHF 70.012 Kangerlussuaq GP47TA OX4MB 70.021 Jystrup JO55WM OZ7IGY 70.035 Tórshavn IP62xx OY6BEC 144.408 Kerteminde JO55IL OZ0FOX 144.439 Munkebo Bakke JO55HM OZ3VHF 144.466 Gudhjem JO75LD OZ4UHF 144.471 Jystrup JO55WM OZ7IGY 432.471 Jystrup JO55WM OZ7IGY 432.449 Frederikshavn JO57FJ OZ1UHF 1296.855 ? JO56CE OZ3UHF 1296.930 Jystrup JO55WM OZ7IGY 1296.950 København JO65GQ OZ5UHF 2320.930 Jystrup JO55WM OZ7IGY 2320,955 ? JO57FJ OZ1UHF 3400.930 Jystrup JO55WM OZ7IGY 5760.930 Jystrup JO55WM OZ7IGY 5760.950 ? JO55RT OZ9UHF 5760.955 ? JO57FJ OZ8SHF 10368.900 ? JO45WX OZ5SHF 10368.915 ? JO65BV OZ4SHF 10368.930 Jystrup JO55WM OZ7IGY 10368.955 ? JO57FJ OZ9SHF 10368.975 ? JO45NL OZ3SHF 24048.930 Jystrup JO55WM OZ7IGY 24192.915 ? JO65BV OZ4SHF Hvis man vil vide mere om radiofyr i og uden for Danmark: http://data.dcc.rsgb.org/ Diverse radioamatør-links EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører) VUSHF (Very-Ultra-Super-High-Frequencies) QRV-guide for radioamatører Föreningen Sveriges Sändareamatörer ARRL (American Radio Relay League) Amerikansk båndplan IARU (International Amateur Radio Union) AMSAT (AMateur SATellites) Diverse programmer Engelsksproget side med amatørradioforkortelser Side med alle europæiske repeatere The DXZone Privatradio (Walkie-Talkie) Disse anlæg må anvendes af alle uden individuel tilladelse og der må sendes med 4 watt på FM/PM og AM. På SSB må sendes med 12 watt PEP. Kanalinddeling Kanal Frekvens Eventuel anvendelse 1 26.965 Snak og opkald og Banko CB klubben Fyn 2 26.975 3 26.985 4 27.005 Opkaldskanal (landsdækkende) 5 27.015 6 27.025 7 27.035 Banko hver fredag klubberne Arresø og Halsnæs 8 27.055 Snak og opkald Næstved 9 27.065 International nødkanal (ikke lyttevagt i Danmark) Opkaldskanal i Tyskland FM 10 27.075 Banko SR klubben Skælskør 11 27.085 11A 27.095 Max. 0.5 W (Anvendes også til fjernstyring og babyalarmer) 12 27.105 13 27.115 Samtalekanal i Sønderjylland Banko Gasa/Ford / NK ( Stokkemarke ) AM 14 27.125 Banko for Kvik, Kværs i ulige uger og for BMWK 2 Trio, Gråsten i lige uger 15 27.135 Banko KT klubben Års Opkaldskanal Tyskland LSB/USB 16 27.155 17 27.165 18 27.175 Banko ALV Klubben Odsherred Grevinge 19 27.185 International samtalekanal for lastbilschauffører 20 27.205 Snak og opkald Bornholm 21 27.215 22 27.225 Banko Hirtshals 23 27.255 Opkald USB Sverige 24 27.235 Snak og opkald Ringe Fyn 25 27.245 26 27.265 27 27.275 Opkald USB England 28 27.285 29 27.295 Snak og opkald København 30 27.305 31 27.315 Opkald til udlandet ved løftede forhold. 32 27.325 Snak og opkald Esbjerg 33 27.335 34 27.345 Snak & Opkald USB - lodret polarisation 35 27.355 Snak & Opkald USB Danmark 36 27.365 37 27.375 Snak & Opkald Slagelse og Helsinge 38 27.385 39 27.395 40 27.405 Snak & Opkald Århus-Ålestrup-Aalborg Se også Privatradio og hvordan det benyttes samt 27 MHz Gruppe Udenlandske frekvenser I Norge og Sverige har man tillige et privatradiobånd i UHF-området. De seks kanalers frekvenser er: 444.600, 444.650, 444.800, 444.825, 444.850 og 444.975. I Tyskland har man 80 kanaler, hvor kanal 41-80 anvender frekvenserne 26.565-26.955 MHz. Nye walkier må der kunne sende 1 W AM og SSB på kanalerne 1-40. Tillige er der afsat 69 laveffektskanaler i området 433.025-434.750 MHz (dvs. i radioamatørernes 70 cm-bånd) med frekvensafstand 25 kHz og med en maksimal effekt på 10 mW. I England har man 40 privatradiokanaler i området 27.60125-27.99125 MHz, og man har ligeledes tilladelse til at anvende de samme 40 kanaler, som vi bruger i Danmark. Gamle ulovlige walkier anvendte området 27.415-27.805 for kanal 41-80. Ingen af disse anlæg må dog anvendes i Danmark. Øvrige Walkie-frekvenser Nedenstående frekvenser med forbehold for aktualitet og lovlighed. 26.285 USB WAC Netherlands, and WW international Calling FQ 26.335 USB IWA, KA, KAC, AC, UK - WWS Scotland Calling FQ 26.370 LSB GFK, George From Krete. Melodi Beacon every 5 min. 26.400 USB 300 Baud - - - - - 26.500 USB - - - - Packet WW. 26.415 USB West Germany Calling FQ 26.425 USB Liverpool UK l UK Calling FQ 26.430 LSB Manila, Australia Calling FQ 26.435 LSB Australia Calling FQ 26.445 USB WH, UK Calling FQ 26.475 SSB WLF, Ireland Calling FQ 26.555 USB Danish Packet at 1200 Baud. (Low Shift) 26.565 FM ES, Edinburg, Scotland. (QRV FM QSY SSB) 26.585 FM MAT, Edinburg, Scotland (FM ONLY) 26.605 SSB CB, Wales, UK. 26.685 USB/FM GMI, Great Mayflower International. 26.705 USB Sugar Baker Group, Eire. 26.710 FM USA - White Sand Missil Range. ( MILITARY ) 26.775 USB CAB, UK Calling FQ 26.790 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.800 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.810 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.820 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.830 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.840 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.850 LSB Packet 1200 Baud WW. 26.895 FM OC, Edinburg, Scotland (FM ONLY). 26.900 FM Trans World - DX club National Calling FQ Denmark. 26.985 AM/FM Authorized Norway Calling FQ 27.005 AM/FM Authorized Danish Calling FQ 27.015 AM/FM Authorized Finland Calling FQ 27.065 AM/FM Authorized Germany Calling FQ 27.235 USB Authorized Swedish SSB Calling FQ 27.345 FM POWER NET And Other NET 1200 Baud Packet DK. 27.395 USB HM, Scotland. 27.445 LSB LV, Liverpool - UK. 27.485 USB OP, Worldwide Monitor. 27.500 LSB YFT - Netherland. 27.505 USB ICA France. 27.525 SSB Brazil Calling WW. 27.535 LSB WA, Holland. MKI, England. 27.540 SSB WW Packet Calling FQ 300 Baud. 27.555 USB WW International Calling FQ 27.575 USB ICF, International Cives France. 27.615 USB Northern Ireland Calling FQ 27.630 USB Maritime standby Freq. (Fishingships/Trawlers) 27.655 LSB Danish FQ used for chat. 27.660 LSB ?????? Zimbabwe 27.665 USB/FM MAC Holland. 27.685 USB Friends United Caling every friday & saterday 19-21 our 27.745 USB Australia Calling WW. 27.805 USB Netherlands national Calling FQ 27.880 LSB Denmark, Jutland - Calling FQ 27.930 LSB Danish st. outside Denmark. 27.950 USB YFT - Netherland... 27.995 LSB Trans World - DX club WW Calling FQ PMR 446 PMR 446 (Private Mobile Radio) er et system med håndbårne radioer til både privat og erhvervsmæssigt brug. Frekvenserne kan anvendes uden specielt tilladelse, når der benyttes udstyr, der opfylder gældende betingelser. Se flere detaljer på https://en.wikipedia.org/wiki/Frequency-division_multiple_access Analog PMR 446 Følgende 16 kanaler er vedtaget til brug for analogt PMR 446 i Europa. Frekvenserne må også anvendes til digital kommunikation (TDMA - Time-division multiple access). Da en del scannere ikke er i stand til at operere med 6.25 kHz steps, er der også angivet nærmeste frekvens for hhv. 5 kHz og 12.5 kHz steps. Hvis scanneren kun kan steppe 12.5 kHz kommer man 6.25 kHz ved siden af og det kan give problemer med modtagelsen. Oprindelig var det kun kanalerne 1-8, der måtte anvendes til analog kommunikation, hvorfor mange apparater kun har disse. Kanal Frekvens Frekvens (5 KHz step) Frekvens (12.5 KHz step) 1 446.00625 446.005 446.000 el. 446.0125 2 446.01875 446.020 446.0125 el. 446.025 3 446.03125 446.030 446.025 el. 446.0375 4 446.04375 446.045 446.0375 el. 446.050 5 446.05625 446.055 446.050 el. 446.0625 6 446.06875 446.070 446.0625 el. 446.075 7 446.08125 446.080 446.075 el. 446.0875 8 446.09375 446.095 446.0875 el. 446.100 9 446.10625 446.105 446.100 el. 446.1125 10 446.11875 446.120 446.1125 el. 446.125 11 446.13125 446.130 446.125 el. 446.1375 12 446.14376 446.145 446.1375 el. 446.150 13 446.15625 446.155 446.150 el. 446.1625 14 446.16875 446.170 446.1625 el. 446.175 15 446.18125 446.180 446.175 el. 446.1875 16 446.19375 446.195 446.1875 el. 446.200 Mange PMR 446 radioer har mulighed for CTCSS, som ofte betegnes underkanaler eller underkoder. Sædvanligvis anvendes en nummerering fra 1 til 38 for de mulige CTCSS-værdier. En liste over CTCSS-værdier kan ses på http://www.dkscan.dk/ctcss.htm. Digital PMR 446 (dPMR) dPMR anvender FDMA (Frequency-division multiple access) og opererer med 6.25 kHz kanalafstand. Kanal Frekvens 1 446.003125 2 446.009375 3 446.015625 4 446.021875 5 446.028125 6 446.034375 7 446.040625 8 446.046875 9 446.053125 10 446.059375 11 446.065625 12 446.071875 13 446.078125 14 446.084375 15 446.090625 16 446.096875 17 446.103125 18 446.109375 19 446.115625 20 446.121875 21 446.128125 22 446.134375 23 446.140625 24 446.146875 25 446.153125 26 446.159375 27 446.165625 28 446.171875 29 446.178125 30 446.184375 31 446.190625 32 446.196875 LPD433 LPD433 (Low Power Devices 433 MHz) dækker over 69 frekvenser, som kan anvendes uden tilladelse. maksimal sendeeffekt er 10 mW og der må kun anvendes fastmonteret antenne. Frekvenserne falder alle indenfor radioamatørernes 70 cm bånd, men har ellers intet med radioamatører at gøre. Kanal Frekvens Kanal FrekvensKanal Frekvens 1 433.075 24 433.650 47 434.225 2 433.100 25 433.675 48 434.250 3 433.125 26 433.700 49 434.275 4 433.150 27 433.725 50 434.300 5 433.175 28 433.750 51 434.325 6 433.200 29 433.775 52 434.350 7 433.225 30 433.800 53 434.375 8 433.250 31 433.825 54 434.400 9 433.275 32 433.850 55 434.425 10 433.300 33 433.875 56 434.450 11 433.325 34 433.900 57 434.475 12 433.350 35 433.925 58 434.500 13 433.375 36 433.950 59 434.525 14 433.400 37 433.975 60 434.550 15 433.425 38 434.000 61 434.575 16 433.450 39 434.025 62 434.600 17 433.475 40 434.050 63 434.625 18 433.500 41 434.075 64 434.650 19 433.525 42 434.100 65 434.675 20 433.550 43 434.125 66 434.700 21 433.575 44 434.150 67 434.725 22 433.600 45 434.175 68 434.750 23 433.625 46 434.200 69 434.775 Andre licensfrie radioer FRS FRS står for Family Radio Service og er den amerikanske pendant til PMR-446, altså radioer der i USA kan anvendes af enhver uden tilladelse. Det er ikke tilladt at anvende FRS-radioer i Europa, men ligesom med udenlandske trådløse telefoner, så forekommer anvendelse i f.eks. Danmark alligevel. Kanalerne, der anvendes, er som følger: Kanal Frekvens 1 462.5625 2 462.5875 3 462.6125 4 462.6375 5 462.6625 6 462.6875 7 462.7125 8 467.5625 9 467.5875 10 467.6125 11 467.6375 12 467.6625 13 467.6875 14 467.7125 Yderligere information kan findes på http://wireless.fcc.gov/services/personal/family/ GMRS GMRS står for General Mobile Radio Service og er et amerikansk system med 23 kanaler, som kan anvendes af alle i USA, der erhverver en speciel tilladelse. Radioerne ses undertiden i Europa, hvor de dog ligesom FRS-radioer ikke er lovlige at anvende. De første 7 kanaler i GMRS er identiske med kanal 1-7 i FRS (se ovenfor). De øvrige frekvenser, der anvendes, er: Frekvens 462.550 462.575 462.600 462.625 462.650 462.675 462.700 462.725 467.550 467.575 467.600 467.625 467.650 467.675 467.700 467.725 Yderligere information kan findes på http://wireless.fcc.gov/services/personal/generalmobile/ Komradio Svensk system. Se mere på https://fbradio.se/komradio-69mhz/ Kanal Frekvens 1 69.0125 2 69.0375 3 69.0625 4 69.0875 5 69.1125 6 69.1375 7 69.1625 8 69.1875 9 69.60625 10 69.63125 11 69.65625 12 69.68125 13 69.70625 14 69.61875 15 69.64375 16 69.66875 17 69.69375 18 69.71875 SRBR SRBR står for Short Range Business Radio og var en forløber for PMR446 i Storbritannien. Efter 31/12-2003 er det ikke længere tilladt at anvende SRBR, men der findes stadig radioer i omløb og der er hørt aktivitet på frekvenserne her i Danmark. Systemet bestod af 3 kanaler: Kanal Frekvens 1 461.2625 2 461.4750 3 461.4875 SRBR 444 MHz Må bl.a. anvendes i Sverige. se lidt mere på https://fbradio.se/srbr-444mhz-komradio/ Med 25 kHz kanalafstand: Kanal Frekvens 1 444.600 2 444.650 3 444.800 4 444.825 5 444.850 6 444.875 7 444.925 8 444.975 Med 12.5 kHz kanalafstand: Kanal Frekvens 1 444.59375 2 444.60625 3 444.64375 4 444.65625 5 444.66875 6 444.68125 7 444.79375 8 444.80625 9 444.81875 10 444.83125 11 444.84375 12 444.85625 13 444.86875 14 444.88125 15 444.91875 16 444.93125 17 444.96875 18 444.98125 Med 6.25 kHz kanalafstand: Kanal Frekvens 1 444.590625 2 444.596875 3 444.603125 4 444.609375 5 444.640625 6 444.646875 7 444.653125 8 444.659375 9 444.665625 10 444.671875 11 444.678125 12 444.684375 13 444.790625 14 444.796875 15 444.803125 16 444.809375 17 444.815625 18 444.821875 19 444.828125 20 444.834375 21 444.840625 22 444.846875 23 444.853125 24 444.859375 25 444.865625 26 444.871875 27 444.878125 28 444.884375 29 444.915625 30 444.921875 31 444.928125 32 444.934375 33 444.965625 34 444.971875 Svensk jaktradio På 31 MHz: 30.930 31.050 31.120 31.190 31.260 31.330 30.940 31.060 31.130 31.200 31.270 31.340 30.950 31.070 31.140 31.210 31.280 31.350 30.960 31.080 31.150 31.220 31.290 31.360 30.970 31.090 31.160 31.230 31.300 31.370 31.030 31.100 31.170 31.240 31.310 31.040 31.110 31.180 31.250 31.320 På 155 MHz 155.400 155.425 155.450 155.475 155.500 155.525 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk/ Brand- og redningstjenester ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 11-januar-2021 ------------------------------------------------------------------------ Ambulance Ambulancerne og akutbilerne i Danmark anvender SINE og kan derfor ikke aflyttes. Nedenstående frekvensinformationer er derfor udelukkende af historisk interesse. En liste over ofte forekommende udtryk i forbindelse med ambulancekørsel findes her. I forbindelse med ambulance og lægeambulance anvender alarmcentralen i København en række koder for tilskadekomst mv. Listen over koder kan ses her. I nedenstående tabel kan ses, hvilke operatører, der står for ambulancekørslen i de enkelte regioner i Danmark: Region Operatør(er) Vagtcentral Falck Hovedstaden Københavns Brandvæsen Herlev Frederiksberg Brandvæsen Falck Midtjylland Responce Aarhus Samsø Redningskorps Nordjylland Falck Aalborg Sjælland Falck Slagelse Roskilde Brandvæsen Syddanmark Falck Odense Visse steder anvendes endnu kommunal ambulancetjeneste ligesom der visse steder er specialaftaler ang. ambulanceberedskabet. Disse er angivet i listen nedenfor. Kommune Gl. kommune Udføres af Base Mobil Sønderborg Nordborg Danfoss / Falck 168.125 159.125 Samsø Samsø Redningskorps 167.700 158.700 Ærø Ærø Redningskorps 168.375 159.375 Lægeambulancer/akutbiler Listen angiver den frekvens, der kaldes ud på via bipper. Lægevognene er udstyret med alm. Falck dataradio, så kommunikationen med vagtcentralen foregår på de alm. Falckfrekvenser. Dette gælder også de 4 akutlægebiler i Region Hovedstaden. Sted Frekvens 167.725 Fyn 167.925 168.175 Frederiksborg Amt 167.725 Frederikshavn 168.175 Holstebro 167.575 Lemvig 167.575 Storstrøms Amt Repeater Sønderjylland 168.125 Aalborg 168.100 Århus 168.100 Repeater betyder, at alt udkald foregår direkte til vognens dataradio. Hvis personalet ikke er i bilen går kaldet videre til bærbar radio (eller bipper), via vognradioens repeater. Repeaterfrekvenserne kan ses på siden med Falckfrekvenser. Repeatersystemet er typisk lavet, så repeateren automatisk bliver aktiveret, når bilen er parkeret, d.v.s. når automatgearet står i "P". De bærbare radioer kan i øvrigt samtidig anvendes som skadestedsradioer, idet de er udstyret med scanningsfunktion, så der kan tales med andre skadestedsradioer samtidig med, at radioen scanner for evt opkald fra vagtcentralen. Sider med billeder af lægevogne: http://www.112alarm.dk/ambulancelaege/ambulancelaege.htm Region Hovedstaden Lægeambulancen Hjemmeside: http://www.akut.dk/ Lægeambulancen benytter Falcks radiosystem. Traumekald på Rigshospitalets Traumecenter: 447.225 Region Midtjylland På skadestuerne i Holstebro, Herning og Århus Kommunehospital på AMK-Afsnittet - samt i lægeambulancerne, er der forsøgsvis opsat radioer til brug ved større indsatser. Disse benytter Falcks regionskanaler. Lægeambulancen m.v. i Århus Alarmering af Traumehold til skadestuen på Aarhus Kommunehospital: 168.100. (Prøve hver dag kl. 12.00) Alarmering af lægeambulancen Århus 168.100. Hjemmeside: http://www.laegeambulancen.dk/ AMBULIX AMBULIX er et privat foretagende, der bl.a. leverer ambulanceberedskab ved motorløb og andre arrangementer. Firmaet har en hjemmeside på http://www.ambulix.dk Frekvenser Base Mobil 447.475 447.900 461.825 451.825 Fyns Amt katastroferadio Base Mobil 425.650 440.650 Brandvæsen Brandslukning er i Danmark en kommunal opgave, der varetages af et beredskab etableret af den enkelt kommune eller mere almindeligt af et beredskab etableret af flere kommuner i fællesskab. Sønderjylland er på dette område speciel, idet brandslukningen i langt de fleste kommuner her foretages af frivillige, ulønnde brandværn. Listen nedenfor er ordnet efter kommune. Under kolonnen brandvæsen står hvilket brandvæsen (redningsberedskab), der foretager slukningen i den pågældende kommune. Hvis et brandvæsen benytter flere radiokanaler eller hvis der i en kommune benyttes flere brandvæsener er der i listen angivet flere indgange for den pågældende kommune. Kolonnen med prøve angiver cirka tidspunktet for radioprøve. Hvis prøven til det angivne brandvæsen er en del af en serie prøver fra en alarm- eller vagtcentral er starttidspunktet for prøveserien angivet. Hvis der står flere tider skyldes det, at der forekommer radioprøve fra flere instanser. Hvis prøven ikke er daglig vil dette så vidt muligt være angivet med et tal i paranteser, der henviser til nærmere forklaring efter tabellen. På www.beredskabsinfo.dk og www.beredskabswiki.dk findes information om brand og redning incl. lister over brand- og redningskøretøjer i Danmark. Brandvæsenerne i Danmark er overgået til SINE, det nye fælles digitale radiosystem for hele beredskabet. I nedenstående tabel er det angivet, hvis brugen af SINE har resulteret i, at de gamle frekvenser ikke anvendes længere. Disse frekvenser er ændret til at anvende grå skrift. Kommune Gl. Kommune Brandvæsen Base Mobil Prøve Vestegnens Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Albertslund Albertslund 18.00 Vestegnens Brandvæsen 428.725 443.725 08.30 Allerød Brandvæsen 167.925 158.925 18.00 Allerød Allerød Falck Farum 167.925 158.925 18.00 Assens Falck Assens 167.725 158.725 18.40 Glamsbjerg Falck Glamsbjerg 167.725 158.725 18.30 Assens Hårby Falck Glamsbjerg 167.725 158.725 18.30 Tommerup Falck Glamsbjerg 167.725 158.725 18.30 Vissenbjerg Falck Årup 167.725 158.725 18.30 Årup Falck Årup 167.725 158.725 18.30 Ballerup Ballerup Falck Ballerup 167.725 158.725 19.15 Hele kommunen Dataudkald 168.175 Billund Billund Falck Billund 168.725 159.725 17.45 Grindsted Falck Grindsted 167.725 158.725 17.45 Dataudkald 154.2125 Bornholms Brandvæsen 430.300 438.300 12.00(3) 18.00(5) Bornholm Bornholm Bornholms Brandvæsen 424.950 Falck Nexø 81.100 76.100 12.00(3) 18.00(1) Vestegnens Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Brøndby Brøndby 18.00 Vestegnens Brandvæsen 428.725 443.725 08.30 Hele Kommunen Dataudkald 168.175 17.30(8) Brønderslev Brønderslev Falck Brønderslev 168.175 159.175 17.30(8) Dronninglund Falck Dronninglund 168.175 159.175 17.30(8) Dragør Dragør Dragør Brandvæsen 81.300 76.300 18.00 Hele kommunen Frederiksborg Brand og Redning 146.8625 (dataudkald) Ledøje-Smørum Falck Ballerup 167.725 158.725 19.15 Egedal Falck Stenløse Stenløse, Ølstykke 167.925 (dataudkald) Stenløse Falck Stenløse 167.925 158.925 18.00 Ølstykke Falck Stenløse 167.925 158.925 18.00 Bramming Falck Bramming 168.150 159.150 16.00 Falck Esbjerg 168.150 159.150 15.00 Falck Esbjerg (dataudkald) 168.175 159.175 15.00 Esbjerg Esbjerg Falck Sædding 168.150 159.150 15.15 Falck Sædding (dataudkald) 168.175 159.175 15.15 Ribe Ribe Brandvæsen 430.325 438.325 12.00(3) Falck Nordby 168.150 159.150 10.00 Fanø Fanø Falck Sønderho 168.150 159.150 10.00 Hele kommunen Beredskab & Sikkerhed 165.225 (Dataudkald) Hadsten Hadsten Brandvæsen 148.3625 152.3625 Favrskov Hammel Falck Hammel 168.150 159.150 18.00 Hinnerup Falck Hinnerup 168.150 159.150 18.00 Hvorslev Falck Bjerringbro 168.150 159.150 18.00 Fakse Faxe Brand og Redning 168.100 159.100 18.00 Haslev Faxe Brand og Redning 168.100 159.100 16.30 Faxe Rønnede Faxe Brand og Redning 168.100 159.100 Hele kommunen Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 147.8125 (dataudkald) Nordsjællands Brandvæsen 427.625 442.625 12.00 Fredensborg- 12.30 Humlebæk Nordsjællands Brandvæsen Fredensborg (dataudkald) 148.0625 12.30 Karlebo Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 81.300 81.300 Fredericia Brandvæsen 76.450 Fredericia Brandvæsen (Dataudkald) 148.2125 Fredericia Fredericia Fredericia Brandvæsen Båd + reserve 422.275 Fredericia Brandvæsen (minibusser) 173.050 164.050 Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Brv. 81.100 76.100 08.25 Frederikshavn Brv. (dataudkald) 167.750 Frederikshavn Frederikshavn Brv. 445.275 12.00 Frederikshavn Brv. 445.075 Falck Ålbæk 168.175 159.175 17.30 Frederikshavn Falck Skagen 168.175 159.175 17.30 Falck Ålbæk 168.175 159.175 17.30 Skagen Frederikshavn Brv. 445.275 12.00 Frederikshavn Brv. 445.075 Falck Sæby 168.175 159.175 17.30 Sæby Falck Øster Vrå 168.175 159.175 17.30 Hele kommunen Frederikssund Brv. 146.8625 (dataudkald) Frederiksund Frederikssund Brv. 426.375 441.375 09.00(8) Frederikssund 18.00 Jægerspris Jægerspris Brandvæsen 81.100 76.100 12.00(3) Skibby Skibby Brandvæsen 81.100 76.100 18.00 Slangerup Slangerup Brandvæsen 81.100 76.100 14.30(1) Farum Falck Farum 167.925 158.925 18.00 Furesø Falck Farum 167.925 158.925 18.00 Værløse Falck Ballerup 167.725 158.725 19.15 Hele kommunen Dataudkald 166.800 Hele kommunen Dataudkald 167.725 Falck Glamsbjerg 167.725 158.725 18.30 Broby Falck Ringe 168.175 159.175 18.30 Faaborg-Midtfyn Faaborg Falck Faaborg 168.175 159.175 18.40 Ringe Falck Ringe 167.725 158.725 18.30 Ryslinge Falck Ryslinge 167.725 158.725 18.30 Årslev Falck Årslev 167.725 158.725 18.30 Gentofte Brandvæsen (Falck) 167.725 158.725 Gentofte Gentofte Gentofte Brandvæsen (dataudkald) 167.725 Falck Gladsaxe 167.725 158.725 19.15 Gladsaxe Gladsaxe Brandinspektøren 81.300 76.300 18.00 Vestegnens Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Glostrup Glostrup 18.00 Vestegnens Brandvæsen 428.725 443.725 08.30 Greve Brandvæsen Falck Greve 168.300 159.300 16.30 Greve Greve Greve Brandvæsen Falck Greve 168.300 16.30 (dataudkald) Hele kommunen Gribskov Beredskab 146.6375 (dataudkald) Græsted- Gribskov Brandvæsen Gilleleje (Falck Gilleleje) 167.925 158.925 18.00 Gribskov Helsinge Gribskov Brandvæsen 167.925 158.925 18.00 (Falck Helsinge) Helsinge Gribskov Brandvæsen (dataudkald) (Falck Helsinge) 167.925 18.00 Nykøbing F Falck Nykøbing F 167.950 158.950 17.00 Nysted Falck Nysted 167.950 158.950 17.00 Nørre Alslev Falck Nørre Alslev 167.950 158.950 17.00 Guldborgsund Sakskøbing Falck Sakskøbing 167.950 158.950 16.15 Stubbekøbing Falck Stubbekøbing 167.950 158.950 17.00 Sydfalster Falck Gedser 167.950 158.950 17.00 Gram Frivillige Brandværn 82.050 77.050 18.00(2) Gram Arnum Frivillige Brandværn 82.050 77.050 18.00(2) Falck Haderslev 168.125 159.125 18.00 Haderslev Moltrup Frivillige Brandværn 148.4875 152.4875 Sommersted Frivillige 148.3625 152.3625 18.30(2) Haderslev Brandværn Falck Vojens 168.125 159.125 18.15+ Vojens Falck Vojens 148.3625 152.3625 12.00(3) Hoptrup Frivillige Brandværn Hele kommunen Haderslev Brand & Redning 165.775 170.175 Hele kommunen Dataudkald 168.100 Hele kommunen Frederiksborg Brand og Redning 146.8625 (dataudkald) Frederiksværk Brv. kanal 1 148.1125 152.1125 18.00 Halsnæs Frederiksværk Frederiksværk Brv. kanal 2 148.0875 152.0875 18.00 Hundested Hundested Brandvæsen 81.100 76.100 10.00 12.00(3) Hedensted Hedensted Horsens Brandvæsen 154.5375 (dataudkald) Juelsminde Tørring-Uldum Nordsjællands Brandvæsen 81.600 76.600 12.00 Nordsjællands Brandvæsen (Hornbæk) 81.600 76.600 12.00 Helsingør Helsingør Nordsjællands Brandvæsen (Tikøb) 81.600 76.600 Nordsjællands Brandvæsen (dataudkald) 148.0625 12.00 Herlev Herlev Falck Ballerup 167.725 158.725 19.15 Herning Brandvæsen 154.3375 (Dataudkald) Aulum-Haderup Falck Aulum 168.175 159.175 18.00(8) 08.00 Herning Brandvæsen 148.3625 152.3625 (1)(5) Herning 12.00(3) Herning Falck Brande 168.175 159.175 18.00 Trehøje Falck Ørnhøj 168.175 159.175 18.00 08.00 Åskov Herning Brandvæsen 148.3625 152.3625 (1)(5) 12.00(3) Hele kommunen Frederiksborg Brand og Redning 146.8625 (dataudkald) Hillerød Hillerød Falck Hillerød 167.925 158.925 18.00 Skævinge Falck Hillerød 167.925 158.925 18.00 Hele kommunen Dataudkald 168.175 Hjørring Falck Hjørring 168.175 159.175 17.30 Hjørring Hirtshals Falck Hirtshals 168.175 159.175 17.30 Løkken-Vrå Falck Løkken 168.175 159.175 18.00(8) Sindal Falck Sindal 168.175 159.175 17.30 Falck Holbæk 167.725 158.725 18.30 Falck Holbæk 173.100 164.100 17.40 Holbæk Falck Orø/Tuse-Næs 167.725 158.725 18.30 Falck Orø/Tuse-Næs 173.100 164.100 17.40 Falck Mørkøv 167.725 158.725 18.30 Falck Holbæk 167.725 158.725 18.30 Holbæk Jernløse Falck Holbæk 173.100 164.100 17.40 Falck Tølløse 167.725 158.725 18.30 Svinninge Falck Mørkøv 167.725 158.725 18.30 Tornved Falck Mørkøv 167.725 158.725 18.30 Tølløse Falck Tølløse 167.725 158.725 18.30 Hele kommunen Vestsjællands Brandvæsen 148.3625 18.00 (dataudkald) Hele kommunen Nordvestjyllands Brandvæsen 167.575 (Dataudkald) Holstebro Holstebro Holstebro Brandvæsen 167.575 158.575 Ulfborg-Vemb Falck Ulfborg 168.175 159.175 18.00 Vinderup Falck Vinderup 167.575 158.575 18.00 Horsens Brandvæsen (dataudkald) 154.5375 Brædstrup Falck Brædstrup 168.175 159.175 18.15 Brand & Redning Horsens Skanderborg 468.775 458.775 12.00(9) Gedved Horsens Brandvæsen 80.225 75.225 18.00 Horsens Brandvæsen 80.225 75.225 18.00 Horsens Horsens Brandvæsen 429.700 444.700 Vestegnens Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Hvidovre Hvidovre 18.00 Vestegnens Brandvæsen 428.725 443.725 08.30 Falck Tåstrup 167.725 158.725 18.30 Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Brandinspektøren 81.300 76.300 18.00 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Hørsholm Hørsholm Station Hørsholm Beredskab Hørsholm 430.950 438.950 12.00 Hele kommunen Dataudkald 167.950 Brande Falck Brande 167.950 158.950 Ikast-Brande Falck Ikast 167.950 158.950 Ikast Engesvang Brandvæsen 167.950 158.950 Nørre Snede Falck Nørre Snede 167.950 158.950 Ishøj Ishøj Falck Tåstrup 167.725 158.725 18.30 Brovst Falck Brovst 168.100 159.100 18.10 Fjerritslev Falck Fjerritslev 168.100 159.100 17.30 Jammerbugt Pandrup Falck Pandrup 168.100 159.100 Åbybro Falck Åbybro 168.100 159.100 Bjergsted Falck Snertinge 167.725 158.725 18.00 Høng Falck Ruds-Vedby 167.725 158.725 18.00 Vestsjællands Brandvæsen 12.00 Kalundborg Hele kommunen (dataudkald) 148.3625 18.00 Kalundborg, Gørlev, Hvidebæk Kalundborg Brand & Redning 148.3625 152.3625 Kerteminde Falck Kerteminde 167.725 158.725 18.30 Kerteminde Langeskov Falck Langeskov 167.725 158.725 18.30 Munkebo Falck Kerteminde 167.725 158.725 18.30 Hele Kommunen Alle brandværn/Falck 148.2125 (dataudkald) De friv. brandværn i Aller, Fjelstrup, Moltrup, Stepping 148.3375 152.3375 og Tyrstrup Christiansfeld De friv. brandværn i Aller, Fjelstrup, 148.4875 152.4875 Kolding Moltrup, Stepping og Tyrstrup Kolding Falck Kolding 168.175 159.175 18.00 Falck Kolding 168.175 159.175 18.00 Lunderskov Lunderskov Brandvæsen 168.175 159.175 18.00 Vamdrup Brandvæsen 165.050 Vamdrup Vamdrup Brandvæsen 430.625 438.625 Københavns Brandvæsen kanal 1 81.775 76.775 08.00 København København Københavns Brandvæsen kanal 2 81.475 76.475 Københavns Brandvæsen kanal 3 81.300 76.300 Køge Falck Køge 168.300 159.300 17.30 Køge Skovbo Falck Lellinge 168.300 159.300 17.30 Hele kommunen Dataudkald 168.175 Rudkøbing Falck Rudkøbing 168.175 159.175 18.40 Langeland Sydlangeland Falck Humble 168.175 159.175 18.40 Tranekær Falck Lohals 168.175 159.175 18.40 Hele kommunen Vestsjællands Brandvæsen 148.3625 (dataudkald) Bramsnæs Lejre Brandvæsen, 166.975 157.975 18.00(2) Station Nord Lejre Hvalsø Lejre Brandvæsen, 148.1625 152.1625 18.00 Station Syd Roskilde Brandvæsen 81.500 76.500 18.00 Lejre Roskilde Brandvæsen 429.625 444.625 Lemvig Brandvæsen 81.300 76.300 12.00 Lemvig Bækmarksbro Brandvæsen 81.300 76.300 Lemvig Thyborøn- Harboør Lemvig Brandvæsen 81.300 76.300 12.00 Falck 167.950 (dataudkald) Holeby Falck Rødby 167.950 158.950 17:30 Højreby Falck Nakskov 167.950 158.950 18.30 Falck Maribo 167.950 158.950 16.15 Maribo Falck Stokkemarke 167.950 158.950 16.00 Lolland Falck Askø 167.950 158.950 Nakskov Falck Nakskov 167.950 158.950 18.30 Falck Nakskov 167.950 158.950 18.30 Ravnsborg Falck Stokkemarke 167.950 158.950 16.00 Falck Nakskov 167.950 158.950 18.30 Rudbjerg Falck Rødby 167.950 158.950 15.30 Rødby Falck Rødby 167.950 158.950 15.30 Lyngby-Tårbæk Lyngby-Tårbæk Falck Lyngby 167.725 158.725 08.00 19.15 Læsø Læsø Falck Byrum 168.175 159.175 17.30 Arden Falck Arden 168.100 159.100 17.30 Hadsund Falck Hadsund 168.100 159.100 17.30 Hobro Falck Hobro 168.100 159.100 17.30 Mariagerfjord Mariager Brandvæsen 168.100 159.100 17.30 Mariager Brandvæsen 154.8125 Mariager Falck Hadsund 168.100 159.100 17.30 Falck Hobro 168.100 159.100 17.30 Ejby Falck Ejby 167.725 158.725 18.30 Middelfart Middelfart Middelfart Brandvæsen 167.725 158.725 Nørre Åby Falck Ejby 167.725 158.725 18.30 Morsø Morsø Falck Nykøbing Mors 168.150 159.150 18.00 07.15 Hele kommunen Beredskab & Sikkerhed 165.225 07.20 (Dataudkald) 19.15 19.20 Grenå Grenå Brandvæsen 81.400 76.400 12.00 (3)(6) Fjellerup Brandvæsen 81.400 76.400 Norddjurs 12.00 Nørre Djurs Grenå Brandvæsen 81.400 76.400 (3)(6) Nørre Djurs Brandvæsen 81.400 76.400 Rougsø Rougsø-Sønderhald 81.150 76.150 Brandvæsen Sønderhald Rougsø-Sønderhald 81.150 76.150 Brandvæsen Bogense Falck Bogense 167.725 158.725 18.40 Nordfyn Otterup Falck Otterup 167.725 158.725 18.30 Søndersø Falck Søndersø 167.725 158.725 18.30 Hele kommunen Dataudkald 167.725 Nyborg Falck Nyborg 167.725 158.725 18.30 Nyborg Ullerslev Falck Nyborg 167.725 158.725 18.30 Ørbæk Falck Ørbæk 167.725 158.725 18.30 Næstved Brand og Redning 431.275 439.275 18.00 Fladså Falck Præstø 168.100 159.100 18.00 Fuglebjerg Næstved Brand og Redning 431.275 439.275 18.00 Holmegård Næstved Brand og Redning 431.275 439.275 18.00 Næstved Næstved Næstved Brand og Redning 431.275 439.275 18.00 Suså Næstved Brand og Redning 431.275 439.275 18.00 Hele kommunen Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 147.8125 (dataudkald) Odder Brandvæsen (dataudkald) 148.8375 Odder Odder Odder Brandvæsen 427.950 442.950 11.30(3) 12.00(6) Odense Brandvæsen (dataudkald) 166.800 Odense Odense Odense Brandvæsen 81.450 Odense Brandvæsen 81.500 76.500 17.30 Odense Brandvæsen 429.150 444.150 Dragsholm Odsherreds Brandvæsen 81.475 76.475 Odsherred Nykøbing-Rørvig Odsherreds Brandvæsen 81.475 76.475 Trundholm Odsherreds Brandvæsen 81.475 76.475 Odsherred Hele kommunen Vestsjællands Brandvæsen 154.8125 (dataudkald) Hele Kommunen Falck 168.175 18.00 (dataudkald) Falck Langå 168.175 159.175 18.00 Langå 09:00 Falck Randers 168.175 159.175 18.00 Nørhald Falck Nørhald 168.175 159.175 18.00 Falck Randers 168.175 159.175 18:00 Randers Purhus Falck Randers 168.175 159.175 09:00 18.00 Randers Falck Randers 168.175 159.175 09:00 18.00 Sønderhald Rougsø-Sønderhald 81.150 76.150 Brandvæsen Falck Hobro 168.100 159.100 17.30 Nørager Falck Års 168.100 159.100 17.30 Rebild Falck Terndrup 168.100 159.100 17.30 Skørping Falck Støvring 168.100 159.100 17:30 Egvad Falck Tarm 168.175 159.175 18.00 Holmsland Falck Hvide Sande 168.175 159.175 18.00 Ringkøbing- Ringkøbing Falck Ringkøbing 168.175 159.175 18.00 Skjern Skjern Skjern Brandvæsen 168.175 159.175 12.00 Videbæk Falck Videbæk 168.175 159.175 18.00 Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 81.100 76.100 12.00 (1)(3)(5) Ringsted Ringsted Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (dataudkald) 147.8125 Roskilde Brandvæsen, Station Jyllinge 81.100 76.100 18.00 Gundsø Roskilde Brandvæsen Station Jyllinge 429.700 444.700 18.00 Roskilde Brandvæsen 81.500 76.500 18.00 Roskilde Ramsø Roskilde Brandvæsen 429.625 444.625 Roskilde Brandvæsen 81.500 76.500 18.00 Roskilde Brandvæsen 429.625 444.625 Roskilde Roskilde Brandvæsen (dataudkald) 161.225 Birkerød Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Station Birkerød Rudersdal Søllerød Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Station Søllerød Vestegnens Brandvæsen 81.300 76.300 08.00 Rødovre Rødovre 18.00 Vestegnens Brandvæsen 428.725 443.725 08.30 Samsø Redningskorps 167.700 158.700 18.00 Samsø Samsø Samsø Redningskorps (dataudkald) 167.750 Hele kommunen Midtjysk Brand & Redning 167.500 (dataudkald) Gjern Silkeborg Brand & Redning 81.500 76.500 17.30 Silkeborg Kjellerup Silkeborg Brand & Redning 168.125 159.125 18.00 Silkeborg Silkeborg Brand & Redning 81.500 76.500 17.30 Them Silkeborg Brand & Redning 81.500 76.500 17.30 Galten Falck Galten 168.100 159.100 18.00 Brand & Redning Hørning, Ry, Skanderborg Skanderborg 468.775 (dataudkald) Galten Falck Galten 167.250 158.250 Skanderborg Hørning Brand og Redning Hørning 468.775 458.775 12.00(10) Hørning Brand & Redning 468.775 458.775 12.00(10) Skanderborg Ry Brand og Redning Ry 468.775 458.775 12.00(10) Skanderborg Brand & Redning 468.775 458.775 12.00(10) Skanderborg Hele kommunen Falck Skive 168.125 (dataudkald) Skive Falck Skive 168.125 159.125 18.00 Skive Sallingsund Falck Durup 168.125 159.125 18.00 Spøttrup Falck Skive 168.125 159.125 18.00 Sundsøre Falck Skive 168.125 159.125 18.00 Falck Skælskør 167.725 158.725 17.00 Hashøj Slagelse Redningsberedskab 81.400 76.400 18.00 Korsør Falck Korsør 167.725 158.725 17.30 Slagelse Skælskør Falck Skælskør 167.725 158.725 17.00 Slagelse Slagelse Redningsberedskab 81.400 18.00 Slagelse Slagelse Redningsberedskab 171.300 (dataudkald) Solrød Solrød Falck Solrød 168.300 159.300 16.30 Dianalund Falck Ruds-Vedby 167.725 158.725 17.45 Sorø Sorø Brandvæsen 81.400 76.400 12.00(8) Sorø Stenlille Sorø Brandvæsen 81.400 76.400 Hele kommunen Vestsjællsnda Brandvæsen 167.750 (Dataudkald) Stevns Stevns Brandvæsen 161.225 18.00 Stevns (dataudkald) Vallø Falck Hårlev 168.300 159.300 18.15 Struer Falck Struer 168.175 159.175 18.00 Struer Thyholm Falck Thyholm 168.175 159.175 18.00 Hele kommunen Dataudkald 166.800 Egebjerg Falck Egebjerg/Gudme 168.175 159.175 18.40 Svendborg Gudme Falck Egebjerg/Gudme 168.175 159.175 18.40 Svendborg Falck Svendborg 168.175 159.175 18.40 07.15 Hele kommunen Beredskab & Sikkerhed 07.20 (Dataudkald) (Dataudkald) 165.225 19.15 19.20 Syddjurs Ebeltoft Knebel Brandvæsen 76.450 - Midtdjurs Midtdjurs Brandvæsen 81.600 76.600 Rosenholm Falck Hornslet 168.175 159.175 18.00 Rønde Falck Rønde 168.175 159.175 18.00 Hele Kommunen Dataudkald 154.3375 Augustenborg, Augustenborg Asserballe 76.150 12.00 og Hundslev Frivillige Brandværn Broager, Egernsund og Skelde Frivillige 163.025 Brandværn Broager, Egernsund og Broager Skelde Frivillige 165.575 Brandværn Broager, Egernsund og Skelde Frivillige 167.350 158.350 1200(4) Brandværn De friv. brandværn i Gråsten Gråsten, Rinkenæs og 425.600 440.600 12.00(3) Kværs/Tørsbøl Nordborg, Egen, Havnbjerg, Oksbøl, Stevning og Svenstrup 167.325 158.325 12.00(5) Sønderborg Frivillige Brandværn Nordborg, Egen, Nordborg Havnbjerg, Oksbøl, 167.400 158.400 Stevning og Svenstrup Frivillige Brandværn Nordborg, Egen, Havnbjerg, Oksbøl, Stevning og Svenstrup 163.025 Frivillige Brandværn Vester Sottrup og Ullerup Frivillige Brandværn 424.700 Sundeved Ullerup Frivillige Brandværn 167.250 12.00(4) Sønderborg Frivillige 424.700 16.00(4) Sønderborg Brandværn Sønderborg Brand og Redning 430.175 438.175 Hørup, Lysabild, Kegnæs og Sydals Tandslet/Ertebjerg 76.150 12.00 Frivillige Brandværn Falck Hanstholm 168.150 159.150 18.00 Hanstholm Falck Frøstrup 168.150 159.150 18.00 Thisted Thisted Brandvæsen 148.2875 152.2875 18.00 Thisted Falck Frøstrup 168.150 159.150 18.00 Sydthy Falck Hurup 168.150 159.150 18.00 Hele Kommunen Fælles for alle brandværn/Falck 172.600 (dataudkald) Fælles for alle brandværn/Falck: Agerskov, Bedsted, Bredebro, Hele kommunen Højer, Løgumkloster, Rømø, 172.600 18.00 Skærbæk, Toftlund, Tønder, 12.00(3) Visby, Øster Højst Hele kommunen Fælles for alle brandværn/Falck 161.100 Løgumkloster Løgumkloster Frivillige Brandværn 167.375 158.375 Tønder Toftlund Brandvæsen 165.775 170.175 18.15 Toftlund Brandvæsen 168.125 159.125 18.00 Nørre Rangstrup Agerskov Frivillige Brandværn 82.050 77.050 18.00(2) Skærbæk Falck Skærbæk 168.125 159.125 18.00 Tønder Frivillige Brandværn 171.950 Tønder Tønder Frivillige Brandværn 172.150 Tønder 17.56 Frivillige Brandværn 425.650 12.00(3) Tårnby Brandvæsen 159.700 Tårnby Tårnby 08:00 Tårnby Brandvæsen 81.300 76.300 18.00(8) Vallensbæk Vallensbæk Falck Tåstrup 167.725 158.725 18.30 Blåbjerg Falck Nørre Nebel 168.150 159.150 18.00 Falck Oksbøl 168.150 159.150 18.00 Blåvandshuk Falck Blåvand 168.150 159.150 18.05 Helle Falck Agerbæk 167.725 158.725 18.00 Varde Falck Varde 168.150 159.150 18.00 Varde Falck Varde (dataudkald) 168.175 159.175 18.00 Falck Ølgod 168.150 159.150 Ølgod Falck Varde 168.175 159.175 18.00 Hele kommunen Dataudkald 168.175 Brørup Falck Brørup 167.725 158.725 17.30 Falck Brørup 167.725 158.725 17.30 Holsted Falck Agerbæk 168.150 159.150 17.30 Vejen De friv. brandværn i Rødding Jels, Rødding og 167.725 158.725 17.30 Skodborg Vejen Falck Vejen 167.725 158.725 17.30 Vejen Falck Egtved 168.175 159.175 18.35 Vejle Brandvæsen 148.3625 152.3625 18.00 Børkop Børkop Brandvæsen 148.2125 (Dataudkald) Børkop Brandvæsen 165.850 170.250 18.00 Vejle Egtved Falck Egtved 168.175 159.175 18.30 Falck Bredsten 168.175 159.175 18.30 Give Falck Give 168.175 159.175 18.30 Jelling Tørring Brandvæsen 148.5625 152.5625 18.00 Vejle Vejle Brandvæsen 148.3625 152.3625 18.00 Farsø Falck Farsø 168.100 159.100 17.30 Løgstør Falck Løgstør 168.100 159.100 18.10 Vesthimmerland Ålestrup Falck Ålestrup 168.100 159.100 18.00 Års Falck Års 168.100 159.100 17.30 Hele kommunen Midtjysk Brand & Redning 167.500 (Dataudkald) Bjerringbro Fjends Viborg Karup Viborg Brandvæsen 167.500 158.500 17.30 Møldrup Tjele Viborg Vordingborg Brandvæsen 148.3375 152.3375 14.00 Langebæk Falck Stege 168.100 159.100 18.00 Falck Præstø 168.100 159.100 18.00 Møn Falck Stege 168.100 159.100 18.00 Vordingborg Præstø Falck Præstø 168.100 159.100 18.00 Vordingborg Vordingborg 147.8375 151.8375 14.00 Redningsberedskab Vordingborg Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 147.8375 (Dataudkald) Hele kommunen Ærø Redningskorps 168.375 159.375 18.00(1) Ærø Hele kommunen Dataudkald 168.175 17:47 Hele kommunen Fælles for alle brandværn 168.100 159.100 16.00+ (dataudkald) Hele kommunen Fælles for alle brandværn 168.100 159.100 Hele kommunen Fælles for alle brandværn 167.700 158.700 18.00(3) (reserve) De friv. brandværn i Frøslev, Holbøl, Kollund, Vejbæk og 462.650 452.650 Vilsbæk Bov De friv. brandværn i Frøslev, Holbøl, Kollund, Vejbæk og 171.775 162.775 Vilsbæk De friv. brandværn i Bovrup, Felsted-Tumbøl, 161.325 Lundtoft, Kliplev og Varnæs De friv. brandværn i Aabenraa Lundtoft Bovrup, Felsted-Tumbøl, 161.350 Lundtoft, Kliplev og Varnæs De friv. brandværn i Bovrup, Felsted-Tumbøl, 161.375 Lundtoft, Kliplev og Varnæs De friv. brandværn i Rødekro Rødekro,Hjordkær, 167.700 158.700 Hellevad og Øster Løgum Tinglev, Bolderslev, Tinglev Bajstrup, Ravsted 172.600 og Bylderup-Bov Frivillige Brandværn Aabenraa, Barsmark, Aabenraa Løjt og Stubbæk 167.700 158.700 Frivillige Brandværn Beredskabscenter Aalborg kanal 1 148.0625 152.0625 18.00(8) Hele kommunen Aalborg Beredskabscenter Aalborg kanal 2 148.2125 152.2125 Aalborg Falck Brønderslev 168.175 159.175 18.00(8) Falck Aarhus 168.100 159.100 20.00 Falck Aarhus 171.400 162.400 Aarhus Brv. kanal 1 171.400 162.400 08.00 Aarhus Brv. kanal 2 166.600 18.00 19.00(2) Aarhus Brv. kanal 3 166.150 Aarhus Aarhus Aarhus Brv. kanal 4 (maritim VHF kanal 12) 156.600 Aarhus Brv. kanal 5 (maritim VHF kanal 16) 156.800 Galten Brandvæsen 167.250 Odder Brandvæsen 81.475 76.475 11.30(3) Odder Brandvæsen 427.950 442.950 1) Mandag. 2) Tirsdag. 3) Onsdag. 4) Torsdag. 5) Fredag. 6) Lørdag. 7) Søndag. 8) Mandag til fredag. 9) Forskellige dage. 10) Undtagen søndag. Skadestedsradioer - anvendes ikke længere Skadestedsradioer er håndbårne radioer, der benyttes til indbyrdes kommunikation på skadesteder. Kan også anvendes under selve udrykningen. Skadestedsradioerne er nu erstattet af SINE-radioer. Frekvens Kanal Anvendelse 423.950 1 Lederkanal: Brandinspektører, indsatsledere, holdledere 423.750 2 Kommandopost. Kun på større skadesteder. 423.300 3 Røgdykkere. Må kun anvendes af røgdykkere og deres ledere 423.150 4 Speciel anvendelse. Bl.a. Pionerer 423.100 5 Præhospital. Ambulance, lægeambulance mv. Falck Oplysninger om Falck findes på denne side. Københavns Lufthavn I Københavns Lufthavn i Kastrup findes to brandstationer. Alarmering af disse sker normalt på følgende frekvenser: 159.900 og 168.900. Kommunikation under aktioner sker på de frekvenser, der anvendes af markkøretøjerne i lufthavnen. Se fly-siden for yderligere info. Stand-by alarmer En del alarmer i Lufthavnen er såkaldte stand-by alarmer. Disse forekommer, hvis et fly, der skal lande, har mistanke om at noget er galt. Det kan f.eks. være mistanke om et punkteret næsehjul eller motorskade efter kollision med fugle (såkaldt bird-strike). Alt efter problemets karakter og flyets størrelse kan der iværksættes 3 grader af stand-by: Stand-by 1: Varetages af lufthavnens egen brand- og redningstjeneste. Samtidig tilkaldes vagthavende inspektør fra Tårnby Brandvæsen. Stand-by 2: Ud over som ved stand-by 1 møder sprøjte, stige, slangetender og pionervogn fra Tårnby Brandvæsen. Falck møder med 3 ambulancer. Stand-by 3: Ud over som ved stand-by 2 møder Københavns Brandvæsen med sprøjte, snorkel og tender fra station Christianshavn samt røgtender, pionerkøretøj og vagthavende fra Hovedbrandstationen. Ved melding om egentlig ulykke suppleres udrykningen for stand-by 3 med 5 ambulancer fra Københavns Brandvæsen. Falck supplerer op til ialt 15 ambulancer og afsender tillige redningsvogn og bjergningsvogn. Flyulykke i vandet afføder udrykning, der indeholder dykkere fra både Falck og Københavns Brandvæsen. Storebæltstunnelen Base Mobil Anvendelse 467.650 457.650 Læge/ambulance 467.925 457.925 ICL SRO-C (Styrings-, Regulerings- og Overvågningscentralen) 468.150 458.150 Røgdykker 468.250 458.250 Politi 467.625 457.625 Strækning SRO-C Styrings-, Regulerings- og Overvågningscentralen) er døgnbemandet og befinder sig på Korsør Station. Herfra overvåges tunnel og bro. I en katastrofesituation er det her, der dannes KST (kommandostation), hvor ledere fra politi, brandvæsen mv. tager ophold og kan overvåge og styre indsatsen. Selve alarmproduceren sker fra RFC (Regional Fjernstyrings Central) Roskilde, som modtager alle alarmer fra tunnel mv. Fra RFC Roskilde alarmeres alarmcentralen i Slagelse, der viderealarmerer Falck, Brandvæsen, Sygehus, evt. Kbh. Brandvæsen og nabobrandvæsener. Kommunale redningsberedskaber Informationen i dette afsnit er udelukkende af historisk interesse. Ud over de ovenfor nævnte radiofrekvenser til brandslukning kan de kommunale redningsberedskaber betjene sig af visse andre frekvenser. Disse frekvenser anvendes i fredstid typisk i forbindelse med øvelser eller større arrangementer. Kanaler Kanal Frekvens 1 85.200 2 85.275 3 85.400 4 85.675 5 85.775 6 85.300 7 85.800 8 85.700 9 85.900 I bl.a. Storkøbenhavn benævnes disse radiokanaler som Violet Net. Kanalanvendelse R/L = Regionskanal/lokalkanal Sted Beredskab R/L Allerød 6/9 Allinge-Gudhjem 7/1 Assens 4/7 Birkerød 6/9 Bjerringbro Bjerringbro Kommune 2/8 Bov 3/8 Bramminge 3/7 Brande Brande Civilforsvar 2/7 Brædstrup Brædstrup Kommune 3/6 Ebeltoft 2/7 Egvad 2/1 Esbjerg Esbjerg Redningsberedskab 3/4 Fakse Fakse Kommune 5/4 Farum Farum Komm. Civilforsvaret 6/9 Fredensborg-Humlebæk 6/8 Fredericia Fredericia Kommune 3/5 Frederikshavn Civilforsvaret 1/3 Frederikssund Frederikssund Brand- og Redningsvæsen 6/3 Frederiksværk 6/3 Fåborg 4/7 Grenaa Grenå Civilforsvar 2/7 Greve 6/2 Grindsted 3/5 Gråsten 3/8 Haderslev 3/6 Hadsund 1/6 Hasle 7/2 Haslev 5/7 Hedensted Hedensted Kommune 3/6 Herning Herning Kommunale 2/7 Helsingør Helsingør Brand- og Redningsberedskab 6/8 Hillerød 6/9 Hirtshals 1/5 Hjørring Beredskabsstationen 1/4,5,6 Hobro Civilforsvaret 1/6 Holbæk Redningsberedskabet i Holbæk 5/1 Holstebro 2/6 Horsens Horsens Kommune 3/6 Hundested Hundested Kommune 6/3 Hørsholm 6/8 Ikast Ikast Kommune Civilforsvaret 2/5,7 Jyllinge Gundsø Beredskabsstation 6/ Kalundborg 5/9 Karlebo 6/8 Kerteminde Redningsberedskabet Kerteminde 4/1 Kjellerup 2/8 Kolding Beredskabsforvaltningen 3/1 Korsør Korsør Civilforsvar 5/2 København Beredskab Storkøbenhavn 6/1,2,4, 7 Køge 6/9 Lemvig Lemvig Civilforsvar 2/6 Løgstør 1/9 Maribo 5/6 Middelfart 4/1 Morsø 2/3 Møn 5/3 Nakskov 5/6 Nexø 7/3 Nordby Fanø Kommune 3/4 Nyborg 4/1 Nykøbing F. Redningsberedskabet 5/7 Nykøbing-Rørvig 5/1 Nysted 5/7 Næstved Næstved Civilforsvar 5/8 Nørre Snede Nørre Snede Kommune 3/6 Odder 2/1 Odense 4/9 Præstø 5/3 Randers Randers Kommune 2/3 Regstrup Jernløse Kommune 5/1 Ribe 3/7 Ringe 4/8 Ringkøbing 2/1 Ringsted Ringsted Kommune 5/7 Roskilde Beredskabsstationen 6/2 Rudkøbing 4/8 Rødby 5/6 Rønne 7/4, 5 Sakskøbing 5/7 Silkeborg Silkeboerg Kommunale 2/9 Skagen Skagen Komm. Beredskabsforvaltn. 1/3 Skanderborg 2/1 Skive Skive Kommune 2/5 Skjern Skjern Redningsberedskab 2/1 Skelskør Skælskør Kommune 5/2 Slagelse 5/2 Solrød 6/2 Sorø Sorø Civilforsvar 5/7 Stege Møn Kommunbe Civilforsvar 5/3 Stevns 5/4 Struer 2/6 Stubbekøbing 5/7 Svendborg Beredskabssektionen 4/8 Sydfalster 5/7 Sæby 1/3 Sønderborg 3/2 Thisted Thisted Kommune 2/3 Tinglev 3/9 Tønder Tønder Civilforsvar 3/9 Uldum Tørring-Uldum Kommune 3/6 Varde Varde Kommune 3/5 Vejen 3/7 Vejle Vejle Kommunes Beredskab 3/1,5,8 Vinderup Civilforsvaret 2/6 Vojens 3/6 Vordingborg 5/3 Aabenraa Åbenrå Kommunale 3/ Aalborg Beredskabscenter Aalborg 1/7,8 Århus Århus Brand- & Redningsvæsen 2/4,5,6,8 Aars Aars Kommune 1/9 Åkirkeby 7/6 Gul radio Gul radio er de radioer, der bruges på skadesstedet som kontakt fra den lokale ledelse og til de enkelte styrker og mellem den lokale ledelses personer (indsatsleder(ISL) politi, ISL beredskab, koordinerende læge (KOOL), ambulanceleder etc.). Betegnelsen Gul Radio og de tilhørende kanalbetegnelser er formentlig forældet nu, da kanalerne indgår som kanal 41-46 på Grøn Radio (se denne). Kanal Frekvens M 154.0625 O 154.0875 P 154.1375 Q 154.2875 R 154.3125 S 154.3625 Sort radio Sort radio er det kommunale net, hvor kanal 1 er fælleskanalen for beredskabsregionen (Beredskabskorpset har et par sorte radioer med når de hjælper de kommunale beredskaber) og kanal 2 er kommunens egne frekvenser, hvor meldinger kommer fra skadesområderne til kommandocentralen. (Aalborg har også en kanal 3 fordi Limfjorden deler Aalborg kommune op i to indsatsområder, da broen og tunnellen ikke nødvendigvis er passable i tilfælde af krig - kanal 2 bliver så kommandonet syd og kanal 3 er kommandonet nord). Sort radio Aalborg: 85.275 Diverse Informationen i dette afsnit er udelukkende af historisk interesse. Anvendelse Base Mobil Middelfart Kommune Beredskabsafdelingen, mobilrepeater 428.225 443.225 Middelfart Kommune Beredskabsafdelingen, mobilrepeater 430.050 438.050 Redningsberedskabet Frederikshavn 148.1375 152.1375 Redningsberedskabet Nykøbing F. 173.675 164.675 Redningsberedskabet Nyborg 425.400 440.400 Beredskabsstyrelsen Informationer om frekvenser i dette afsnit er udelukkende af historisk interesse. Beredskabsstyrelsen består af 6 regionale beredskabscentre: Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted, Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning, Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, Beredskabsstyrelsen Fyn i Middelfart, Beredskabsstyrelsen Sydsjælland i Næstved og Beredskabsstyrelsen Bornholm i Allinge. Beredskabscentrene er det statslige redningsberedskabs regionale afdelinger, som bortset fra Beredskabscenter Fyn forestår uddannelsen af værnepligtige til Beredskabskorpset. Ved de 5 uddannende beredskabscentre er der et assistanceberedskab og en udrykningsvagt, der som supplement til det kommunale redningsberedskab kan indsættes mod ulykker eller katastrofer som f.eks. brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker på jord, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og uheld, der kan medføre udslip og spredning af farlige stoffer. Beredskabscentrene benytter sig af to forskellige radiosystemer. Det ene kaldes rød radio og anvender frekvenser i 4 m. båndet. Det andet kaldes grøn radio og ligger i 2 m. baandet. Rød radio er et landsdækkende net baseret på et antal repeatere beliggende forskellige strategiske steder i landet, således at man altid kan få forbindelse til omverdenen. Det er muligt at koble en radioforbindelse til Beredskabskorpsets lokale telefonnet og det offentlige telefonnet. Grøn radio er simplexkanaler. Grøn radio benyttes af vagten på beredskabscentrene samt under udrykning og øvelser. Ved udrykninger og øvelser medfølger en kommandovogn med påmonteret teleskopmast, som er monteret med antenner til både rød og grøn radio. På indsatsstedet bruges grøn radio mellem kommandovognen og mandskabet. Rød radio bruges til forbindelse tilbage til beredsskabscentret. Der hersker tilsyneladende nogen forvirring om hvilke kanaler og radiosystemer, der benyttes i praksis. Denne liste er en sammenskrivning af flere lister og indrapporteringer, men er sikkert langtfra komplet eller nøjagtig. Hvis du kender flere frekvenser eller endnu bedre er indehaver af en komplet liste, så hører jeg gerne fra dig. Køretøjslister for Beredskabskorpset kan findes hos Beredskabsinfo på www.beredskabsinfo.dk Øvrig information: De Statslig Frivillige ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland Grøn radio Kanal Base Mobil Anvendelse Senderplaceringer jvf. Telestyrelsen 41 154.0625 Håndradioer 42 154.0875 Håndradioer 43 154.1375 Håndradioer 44 154.2875 Håndradioer 45 154.3125 Håndradioer 46 154.3625 Håndradioer 51 160.900 Bornholm Gentofte 52 161.000 Næstved, Thisted Næstved 53 161.250 Næstved Allinge, Rønne, Tinglev, 54 161.300 Herning, Bornholm Herning, Hillerød, Thisted, Aalborg 55 161.400 Diverse bl.a. Rømø Glostrup (S30) 56 161.450 Haderslev Haderslev, Rønne 57 161.475 Herning 58 161.475 154.0625 Haderslev Rød radio Kanal Base Mobil Anvendelse Senderplaceringer jvf. Telestyrelsen 1 81.375 76.375 Næstved syd, Næstved, Aalborg 2 81.525 76.525 Repeater, Århus m.v. Nykøbing F., Århus, 3 81.675 76.675 Kolding, Thisted 4 81.700 76.700 Odense Odense 5 81.800 76.800 Næstved nord Slagelse, Varde (Slagelse) 6 81.900 76.900 Repeater, Herning Gentofte, Herning, m.v. 7 82.200 77.200 Herning, Roskilde, Hillerød, Rønne, Tinglev Bornholm (syd) 8 82.300 77.300 Herning, Bornholm Allinge, Humble, Sindal (nord) 9 82.400 77.400 Haderslev Haderslev 11 76.375 81.375 12 76.525 81.525 13 76.675 81.675 14 76.700 81.700 15 76.800 81.800 16 76.900 81.900 17 77.200 82.200 18 77.300 82.300 19 77.400 82.400 Ledelses- og kommunikationsmodul (LKM) Ved større indsatser kan Beredskabsstyrelsen stille med LKM. Se nærmere på http://www.brs.dk/lkm.htm. I LKM bruges repeater med udgangsfrekvens 161.475 og der medbringes 30 stk Motorola GP340 bærbare radioer. Endvidere er hvert beredskabscenter udstyret med en enhed betegnet MKM. (Mobil Kommunikation Modul). Den har ligesom LKM 30 GP340 og en repeater indbygget i en MB sprinter + 1 laptop med GPRS internet. Alle GP340 er programmeret så kanal 1 er repeater kanal. På kanal 2 til 12 er er indlagt almindelige simplex-kanaler, som anvender samme frekvenser som Grøn Radio. Radioerne er opsat, så de scanner på kanal 1. På den måde kan man opdele et skadested i mange små skadesteder. Hvis man vil lave et kald til alle radioerne, kan man kalde på kanal 1 og alle vil høre det. F.eks. at nu forlader alle området, eller alle styrker mødes ved X. De nævnte GP340 kan ikke snakke sammen med de andre grønne kanaler, da der er lagt pilottoner ind på både ind og udgange. De er beregnet på at skulle yde støtte til kommune, politi mm. og ikke til brug for Beredskabsstyrelsens styrker. HF radioer Til brug for international nødhjælps-arbejde f.eks. for FN eller andre organisationer har Beredskabskorpset 6 Toyata Landcruiser (en ved hvert beredskabscenter), som kan sendes til udlandet med få timers varsel. Disse er udstyret med HF radio, og til brug for øvelser med dem i Danmark er Beredskabskorpset blevet tildelt 9 frekvenser på HF: 5.750 7.556 9.071 10.438 11.117 16.014 19.847 20.990 24.135 Brandskoler Beredskabsforvaltningen Brandskolen Århus N: 422.950 RelyOn Nutec, Esbjerg Ø: 445.275 445.400 445.625 445.775 446.625 446.675 446.725 Beredskabstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev: Radiofrekvenserne på Skolen er de samme som "grøn radio" i Beredskabskorpset. Kanal 52+56 er de mest anvendte. Nordjysk Brand- og Redningsskole: 429.900/444.900 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Falck ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 6-juli-2020 ------------------------------------------------------------------------ Falck har i foråret 2020 lukket sit analoge radiosystem. Nedenstående information er derfor udelukkende af historisk interesse. Bemærk: Alle ambulancer anvender SINE og kan derfor ikke aflyttes. Ud over frekvenserne på denne side kan følgende information være interessant: www.beredskabsinfo.dk 112wiki.dk Falck på WWW. Kanaler Tabellen indeholder en liste over samtlig de kanaler, som Falcks køretøjer er udstyret med. Hvorledes man finder ud af hvilke kanaler, køretøjerne fra en bestemt station anvender, er beskrevet i næste afsnit. Kan Base Mobil Kommentar 1 167.475 158.475 Datakanal 2 167.775 158.775 Regionskanal 3 167.875 158.875 Regionskanal 4 167.925 158.925 Regionskanal/arbejdskanal 5 167.525 158.525 6 167.575 158.575 7 168.150 159.150 8 167.975 158.975 9 167.675 158.675 10 167.725 158.725 11 168.000 159.000 12 168.075 159.075 13 168.125 159.125 14 168.100 159.100 15 168.175 159.175 16 167.950 158.950 17 168.275 159.275 18 168.300 159.300 19 167.9375 158.9375 20 167.9625 158.9625 21 167.9875 158.9875 22 168.0875 159.0875 23 168.1125 159.1125 24 168.1375 159.1375 25 168.1625 159.1625 26 168.2875 159.2875 27 167.600 158.600 28 168.900 159.900 29 168.950 159.950 30 173.100 164.100 Regionskanalerne benyttes til opkald til fremmede stationer og visse steder også til forbindelse til hospital. Ligeledes anvendes disse under redningsaktioner til søs. Repeater Visse køretøjer primært læge- og akutbiler er indrettet, så vognradioen kan benyttes som repeater. Dette foregår fra en bærbar UHF-radio og sikrer, at man fra den bærbare radio altid kan opnå forbindelse til vagtcentralen. Der er to kanaler, der kan benyttes til repeater: 460.325/450.325 og 460.675/450.675. Frekvenser for de enkelte vagtcentraler Hvilke frekvenser, en given stations køretøjer benytter, er bestemt af hvilken vagtcentral, stationen hører til. Først skal man derfor bestemme hvilken vagtcentral, det drejer sig om, hvilket kan ses på http://beredskabsinfo.dk/stationer/vagtcentraler Herefter kan de ønskede frekvenser findes i listerne nedenfor. Efter overgang til dataradioer er opdelingen med at en bestemt type køretøjer altid bruger den samme frekvens forsvundet. Når der er behov for det, vil datasystemet nemlig selv tildele radioerne ledige kanaler blandt en pulje af talekanaler. Det er frekvenserne i disse puljer, der nedenfor er grupperet under Tale:. Det er således kun vogne uden dataradio, f.eks. brandkøretøjer, der kører på fast frekvens. Det er således ikke muligt vælge frekvens, så man kun at lytter til en bestemt type køretøjer. Det skal bemærkes, at der også kan forekomme datatrafik på talekanalerne. Øst (Smørum) Anvendelse Base Mobil Kommentar Brand 167.725 158.725 Københavns Amt Brand 167.925 158.925 Frederiksborg Amt Data 167.475 158.475 Data 168.150 159.150 Tale 167.575 158.575 Tale 167.675 158.675 Tale 167.775 158.775 Region Tale 167.9375 158.9375 Tale 167.9625 158.9625 Tale 167.9875 158.9875 Tale 168.000 159.000 Frederiksborg Amt Tale 168.0875 159.0875 Tale 168.100 159.100 Frederiksborg Amt Tale 168.1125 159.1125 Tale 168.125 159.125 Frederiksborg Amt Tale 168.1375 159.1375 Tale 168.1625 159.1625 Tale 168.175 159.175 Tale 168.275 159.275 Tale 168.2875 159.2875 Øst (Bornholm) Bornholm betjenes fra Smørum. Anvendelse Base Mobil Kommentar Brand 167.575 158.575 Data 168.300 159.300 Tale 167.575 158.575 Sjælland (Holbæk) Anvendelse Base Mobil Kommentar Brand 167.725 158.725 Vestsjælland Brand 168.300 159.300 Østsjælland Brand 167.950 158.950 Lolland/Falster Brand 168.100 159.100 Sydsjælland Data 167.975 158.975 Data 167.525 158.525 Syd Tale 167.575 158.575 Tale 167.675 158.675 Vestsjællands Amt Tale 167.875 158.875 Typisk Sydsjælland/Lolland/ Falster Tale 167.950 158.950 Roskilde/Greve området Tale 167.925 158.925 Region, Storstrøms Amt syd Tale 167.9875 158.9875 Tale 168.075 159.075 Østsjælland Tale 168.125 159.125 Storstrøms Amt Tale 168.1625 159.1625 Nord (Aalborg) Anvendelse Base Mobil Kommentar Brand 168.100 159.100 Brand 168.150 159.150 Brand 168.175 159.175 Data 167.475 158.475 Data 167.975 158.975 Data 168.275 159.275 Tale 167.575 158.575 Tale 167.775 158.775 Region Tale 167.950 158.950 Tale 168.075 159.075 Tale 168.100 159.100 Tale 168.125 159.125 Tale 168.150 159.150 Midt (Skejby) Anvendelse Base Mobil Kommentar Brand 168.100 159.100 Brand 168.125 159.125 Brand 168.175 159.175 Data 167.525 158.525 Data 168.275 159.275 Data 168.300 159.300 Tale 167.575 158.575 Tale 167.600 158.600 Tale 167.675 158.675 Tale 167.725 158.725 Tale 167.775 158.775 Tale 167.875 158.875 Region Tale 167.925 158.925 Tale 167.950 158.950 Tale 168.000 159.000 Tale 168.100 159.100 Tale 168.075 159.075 Tale 168.2875 159.2875 Tale 168.900 159.900 Tale 168.950 159.950 Syd (Kolding) Anvendelse Base Mobil Kommentar Brand 167.725 158.725 Brand 168.125 159.125 Samt udkald af akutbiler Brand 168.150 159.150 Brand 168.175 159.175 Data 167.475 158.475 Fyn Data 167.675 158.675 Data 168.275 159.275 Data 168.300 159.300 Tale 167.575 158.575 Tale 167.775 158.775 Fyn mm. Tale 167.925 158.925 Tale 167.9375 158.9375 Tale 167.950 158.950 Tale 167.975 158.975 Fyn Tale 167.9625 158.9625 Tale 167.9875 158.9875 Tale 168.000 159.000 Fyn Tale 168.075 159.075 Tale 168.0875 159.0875 Tale 168.100 159.100 Vejen/Ribe/Grindsted, Fyn Tale 168.1125 159.1125 Tale 168.125 159.125 Tale 168.1375 159.1375 Tale 168.150 159.150 Fyn Tale 168.1625 159.1625 Tale 168.175 159.175 Fyn Tale 168.2875 159.2875 Hjælpebrandstationer Station Frekvens Als 168.100 Arden 168.100 Aulum 168.175 Billund 168.150 Bjergsted 167.725 Bording 168.175 Borup 168.300 Bramming 168.150 Bredsten 168.175 Durup 168.125 Egtved 168.175 Engesvang 168.175 Fjelsø 168.125 Frøstrup 168.150 Fuglebjerg 167.725 Hals 168.100 Hanstholm 168.150 Hirtshals 168.175 Holsted 167.725 Humble 168.175 Hvide Sande 168.175 Jelling 168.175 Langeskov 167.725 Langå 168.175 Lohals 168.175 Løkken 168.175 Mariager 168.100 Mou 168.100 Nørhald 168.175 Nørreballe 167.950 Nørre Nebel 168.150 Oksbøl 168.150 Purhus 168.175 Sindal 168.175 Solrød 168.300 Stokkemarke 167.950 Stubbekøbing 167.950 Thyholm 168.175 Tornved 167.725 Ulfborg 168.175 Videbæk 168.175 Vinderup 168.175 Ørbæk 167.725 Ørnhøj 168.175 Østervrå 168.175 Åbybro 168.100 Årslev 167.725 Aarup 167.725 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Fly ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 6-august-2021 ------------------------------------------------------------------------ Generelt om flykommunikation Al kommunikation i såvel det civile flybånd (118-137 MHz) som det militære (230-400 MHz) er AM. Derimod anvendes smalbånds-FM uden for disse områder (eksempelvis omkring 159-160 MHz og 429-432 MHz). Der er i Europa indført en kanalafstand på 8.33 kHz og pr. 1/11-2002 blev dette også indført i Danmark. Tidsangivelser er altid UTC (Universal Coordinated Time), som er den nye betegnelse for GMT. Med mindre der kan opstå misforståelser, anvendes som oftest blot minuttallet for passage af et rapporteringssted, mens timen udelades. Bogstavering foretages altid efter ICAO alfabetet (ICAO = International Civil Aviation Organisation): Alfa Bravo Charlie Delta Echo Foxtrot Golf Hotel India Juliett Kilo Lima Mike November Oscar Papa Quebec Romeo Sierra Tango Uniform Victor Whiskey X-ray Yankee Zulu Frekvensbenævnelser De frekvenser, der står her på siden, er de fysiske frekvenser, altså dem, som skal indtastes på en scanner. I flykommunikationen benævnes frekvenser lidt anderledes. F.eks. udelades en eventuel tredie decimal, dvs. 118.575 udtales som one one eight decimal five seven. Dette gælder dog kun for radiosystemer, der kører med 25 kHz afstand. Med indførelse af 8.33 kHz kanalafstand er det nemlig blevet endnu mere indviklet. Samme frekvens har nu forskellig betegnelse alt efter om den anvendes på et gammelt 25 kHz system eller på en nyt 8.33 kHz system. Nedenstående tabel viser på eksempelform sammenhængen mellem fysiske frekvenser og deres benævnelse. Som det bl.a. ses udelader man ikke tredie decimal, når man kører med 8.33 kHz kanalafstand. Kanalafstand Fysisk frekvens Benævnelse på Benævnelse på 25 kHz radio 8.33 kHz radio 25 132.0000 132.00 132.000 8.33 132.0000 132.005 8.33 132.0083 132.010 8.33 132.0166 132.015 25 132.0250 132.02 132.025 8.33 132.0250 132.030 8.33 132.0333 132.035 8.33 132.0416 132.040 25 132.0500 132.05 132.050 8.33 132.0500 132.055 8.33 132.0583 132.060 8.33 132.0666 132.065 25 132.0750 132.07 132.075 8.33 132.0750 132.080 8.33 132.0833 132.085 8.33 132.0916 132.090 25 132.1000 132.100 132.100 etc. Copenhagen Control´s fysiske frekvens på f.eks 128.2166 bliver således benævnt "128.215" - for f.eks 127.3666 gælder det således at denne benævnes "127.365" Interesserede kan læse meget mere om 8.33 kHz problematikken på http://www.eurocontrol.int/tags/833-khz På jorden Jordstationerne inden for flyvning kan opdeles i flyvekontrolenheder og flyveinformationsenheder. Flyvekontrolenheder Tower kontrollerer flyvepladstrafik. Approach kontrollerer afgående og ankommende trafik til én eller flere lufthavne. Arrival forestår kontrol med radarovervågning for indkommende trafik. Departure forestår kontrol med radarovervågning for afgående trafik. Control kontrollerer større områder (eksempelvis FIR). Precision anvendes på militære flyvepladser, hvor det forestår præcisionsindflyvning. Kaldes også GCA (Ground Controlled Approach). Ground kontrollerer trafikken på flyvepladsens manøvreområde. Flyveinformationsenheder Information forestår flyveinformation for større områder. Afis forestår flyveinformation for ikke-kontrollerede flyvepladser. Radio findes på mindre flyvepladser, hvor denne i et vist omfang kan give information om lokale forhold. Apron informerer om parkering m.m. IFR-trafik IFR-trafik (Instrument Flight Rules) er det regelsæt de fleste kommercielle flyvninger foregår under. Teksten i dette afsnit er forfattet af Klaus Ellegaard og fortæller gennem et eksempel, hvorledes radiokommunikationen på en typisk IFR-flyvning forløber. Der tages udgangspunkt i en flyvning fra Kastrup, da det er klart den mest "besværlige" lufthavn i Danmark hvad radio angår. "Provinslufthavnene" arbejder stort set på samme måde, men de mangler "clearence delivery" og nogle af dem har vist heller ikke SIDs. Lad os sige, at vi er piloter på "Scandinavian 123" - en SAS Boeing 737 til Luxembourg. Vi sidder i cockpittet, og passagererne sidder pænt og venter i kabinen. Før flyet overhovedet flytter sig, lytter vi på "Automatic Terminal Information Service" (ATIS). Det er en computerstemme, der konstant fortæller om aktive baner, vejret og andre vigtige informationer. Ideen med ATIS er, at flyvelederne slipper for at fortælle hver eneste pilot den samme smøre. Det sparer simpelthen tid. Nogle lufthavne (blandt andet Kastrup) har to ATIS'er: én til ankommende fly og én til afgående. De fleste andre lufthavne i Danmark er så relativt små, at man godt kan pakke både ankomst- og afgang-information sammen i én ATIS. Men i Kastrup har man valgt, at forskellen i informationer er for stor, så der er altså to. Hver ATIS-melding har et bogstav som "versionsnummer". Vi fortæller flyvelederen, hvilken ATIS-information vi har aflyttet. Er der kommet en ny version i mellemtiden, kan flyvelederen hurtigt fortælle os, at vi ikke har den nyeste information. En ATIS kan lyde sådan her (det med blåt bliver sagt ud i én køre, mine kommentarer er med sort): THIS IS COPENHAGEN AIRPORT DEPARTURE INFORMATION ROMEO - ATIS til afgående fly og versionsnummeret er R (ROMEO). 0950 - tidspunktet (UTC) hvornår den er udstedt. RUNWAY IN USE FOR TAKE OFF 22 RIGHT - Man kan forvente at skulle starte fra bare 22R. RUNWAY 22 RIGHT BRAKING ACTION 70 73 81 - Det er vinter, så man må forvente, at bremseevnen er disse %'er ned ad banen. RUNWAY COVERED 10% BY 1 MM RIME, ICE AND SNOW ON SHOULDERS - Banens tilstand i øvrigt. BRAKING ACTION TAXIWAYS AND APRON GOOD - Information om rulleveje er god at have til taxituren ud til banen. WIND FOR TAKE OFF 170 DEGREES 11 KNOTS - Vinden kommer fra 170 grader med styrken 11 knob. VISIBILITY 8 KM - Sigtbarheden ved jorden er 8 km. FEW 1400 FEET - Der er skyer i 1400 fods højde* TEMPERATURE 0 DEWPOINT MINUS 3 - Temperatur og dugpunkt i grader Celcius. QNH 1029 - Lufttrykket ved havets overflade er 1029 hPa. NOSIG - Der forventes ingen ændringer ("No significant changes"). THIS WAS COPENHAGEN AIRPORT DEPARTURE INFORMATION ROMEO - Slut på ATIS. *) Skyer: FEW (himlen dækket 1/8 - 2/8 af skyer), SCATTERED (3/8 - 4/8), BROKEN (5/8 - 7/8), OVERCAST (overskyet). Herefter kommer skybasens højde angivet i fod. Hvis det er rigtig godt vejr, kan den i stedet sige "CAVOK" (Ceiling and Visibility OK). Det angiver blandt andet, at der ikke er skyer under 5000 fod, og at sigtbarheden er 10 km eller mere. Bemærk at det godt kan være "dårligt vejr", selvom der er "CAVOK"-forhold. Så længe skyerne er over 5000 fod, kan det være lige så overskyet, det har lyst til. En ATIS kan sige en hel del mere (og mindre hvis alt bare er godt), men pyt nu med det. Det kan I selv lytte jer frem til :-) Næste punkt på dagsordenen er at få en "clearance" til det sted, man skal hen. Vi har indsendt en flyveplan, og den indeholder den rute, som vi gerne vil flyve. Det er dog ikke sikkert, at vi kan få lov til det (pga. andre fly, militære øvelser eller andet undervejs). Så under alle omstændigheder kalder vi op til den frekvens, der normalt hedder "CLEARANCE". Men i Kastrup har man valgt at kalde den for "TOWER". Vældigt forvirrende. (I alle andre danske lufthavne er der ikke en separat frekvens til clearance delivery, så her får man sin clearance af den stedlige TOWER). Snakken med clearance delivery vil være noget à la... PILOT: Kastrup Tower, Scandinavian 123, Boeing 737, request enroute clearance. TOWER: Scandinavian 123, cleared to Luxembourg, follow BISTA 3C departure, squawk 0401. PILOT: Cleared to Luxembourg, follow BISTA 3C departure, squawk 0401, Scandinavian 123. "BISTA 3C" er en "standard instrument departure" (SID) - en opskrift på hvordan man som pilot skal styre, når man kommer i luften. Ideen er igen at spare tid. I stedet for at flyvelederen skal "styre" hvert eneste fly hele vejen og manuelt sikre sig, at han holder det fri af andre fly, véd alle parter altså, hvad de skal gøre det første stykke tæt på lufthavnen. Det vil også være en stor hjælp i en situation, hvor radioen går i stykker lige efter afgang. Man kan finde SIDs (og STARs som vi kommer til senere) i AIP Danmark her: link - for Kastrup under "Koebenhavn/Kastrup - EKCH" => (tryk på den grønne pil for at gå til side 2) => "EKCH SID banenummer". Squawk-koden identificerer flyet på radarskærmene. Civil radar bruger ikke det, vi ellers ser på film med, at en UFO eller agentens hemmelige fly optræder som en lysende prik på radarskærmene. Sådanne agentfly vil slet ikke kunne ses på civile radarer. Det, flyvelederne ser på deres skærme, er svar fra de fly, som har en aktiv transponder. Når piloten får at vide, at han skal "squawk 0401", indstiller han sin transponder på 0401. Flyvelederens hjælper (der er to flyveledere om hver pult - en der snakker med flyene, en der betjener computeren) har tildelt denne squawk-kode til flyet, og det er dén, der giver "prikken" på radarskærmen samt en lille infoboks om, at den her prik er "Scandinavian 123". Nu er vi rent faktisk klar til at flytte os! Men ak, vi må ikke flytte os uden at snakke med nogen. Så vi skal snakke med GROUND: PILOT: Kastrup Ground, Scandinavian 123, request push-back and start-up with information ROMEO, QNH 1029. GROUND: Scandinavian 123, Kastrup Ground, push-back and start-up approved. PILOT: Push-back and start-up approved, Scandinavian 123. Bemærk at vi her fortæller flyvelederen, at vi har ATIS-information ROMEO, og at vi kender trykket ved vandoverfladen. Begge dele er ektremt vigtige, så derfor er de med i vores forespørgsel. Alle er dermed sikre på, at vi har den rette information. Man kan i praksis komme ud for, at flyvelederen endda siger "information ROMEO correct, QNH 1029". Og da vi pinedød skal tilbagelæse QNH-værdien, når den bliver oplyst, er vi nødt til at gentage den (igen) i vores tilbagelæsning. Så skubber traktoren os baglæns ud fra gaten og vi starter motorerne. Når de er oppe i omdrejninger, kalder vi op igen og beder om at at få en rute ud til banen. Og det er her, man seriøst skal spidse ører og blyanten! PILOT: Kastrup Ground, Scandinavian 123, request taxi instructions for runway in use. GROUND: Scandinavian 123, behind the company MD80 from stand 95, taxi behind to holdning point runway 22R via taxiways WHISKEY, ROMEO, YANKEE, FOXTROT and ALPHA. Initially hold short of runway 30. PILOT: Behind the company MD80 from stand 95, taxi behind to holdning point runway 22R via taxiways WHISKEY, ROMEO, YANKEE, FOXTROT and ALPHA. Initially hold short of runway 30, Scandinavian 123. Fik I den? De snakker som et maskingevær, og man skal helst have det hele med første gang. Uddannelsen tager dog højde for det; man bliver testet og testet og testet og testet i den slags :-) Undervejs ud til banen bliver vores flyver skiftet mellem en del frekvenser, fordi hver enkelt flyveleder har ansvar for en bestemt del af banesystemet. Piloten vil f.eks. få at vide, at han skal f.eks. skal "cross runway 30 and contact Kastrup Tower on 123.456". På et eller andet tidspunkt ender vi på selve banen og får den herlige besked, "Scandinavian 123, runway 22R cleared for take off". Så det gør vi, efter vi behørigt har læst instruktionen tilbage. Der er mange regler omkring sprogbrug i den verden, og mange af dem er blevet til efter kedelige ulykker. En af dem er, at "take off" er et reserveret begreb. Det må kun bruges i selve klareringen. I alle andre sammenhænge siger man "departure". På den måde undgår man, at en stresset kaptajn pludselig tror, at han har fået lov til at "take-off". Jeg skrev om SIDs tidligere. Dem i Kastrup siger blandt andet, at man skal kontakte DEPARTURE i 1000 fods højde, mens man i øvrigt bliver ved med at stige op til 7000 fod. At man venter til 1000 fod skyldes, at det giver tårnflyvelederen et øjeblik til at se eventuelle fejl ved flyet eller give undvigerådgivning lige efter start. Tårnflyvelederen kan jo se flyet - det kan departure-flyvelederen ikke. Han/hun sidder i en af Naviairs bygninger uden for lufthavnen og kigger på en radarskærm. Nå, vi må hellere skynde os: PILOT: Kastrup Departure, Scandinavian 123, passing altitude 1000 feet for altitude 7000 feet. DEPARTURE: Scandinavian 123, Departure, identified, climb flight level 190, no speed restrictions. PILOT: Climb flight level 190, no speed restrictions, Scandinavian 123. "Identified" betyder, at flyvelederen kan se flyet på sin radarskærm. Han sidder stadig på et kontor og kan ikke se flyet. Herfra kan vi som piloter sådan set læne os tilbage og drikke kaffe, mens vi venter på, at flyvelederne fortæller os, hvad vi skal gøre. Okay, det passer selvfølgelig ikke helt, men humlen er, at vi ikke skal gøre ret meget på eget initiativ. DEPARTURE vil holde øje med os, indtil vi er ude af hans område. Han (eller hun) vil fortælle os, at vi nu skal kontakte en anden enhed (typisk COPENHAGEN CONTROL), som så vil guide os videre: DEPARTURE: Scandinavian 123, contact Copenhagen Control on 123.456. PILOT: Contact Copenhagen Control, 123.456, Scandinavian 123. [piloten indstiller ny frekvens] PILOT: Copenhagen Control, Scandinavian 123, flight level 190. CONTROL: Scandinavian 123, Copenhagen Control, turn left heading 180, climb and maintain flight level 250. PILOT: Turn left heading 180, climb and maintain flight level 250, Scandinavian 123. Og sådan fortsætter det ellers, indtil vi kommer til ankomstlufthavnen. Hver flyveleder har et bestemt område af luftrummet, der hører under hans kontrol. Han sørger for at koordinere med de kolleger (evt. i andre lande), der støder op til hans eget område. Så når et fly er på vej ud af hans eget område, kan han give dem frekvensen på næste flyveleder, og den nye flyveleder ved allerede, at flyet er på vej. Hver gang, vi skal snakke med en ny flyveleder, kalder vi op og identificerer os med kaldesignal og vores højde. Vi måler højden i fod, når vi er i lave højder. Over en given højde måler vi i stedet i flyveniveau (flight level). For at få højden i fod skal man gange tallet med 100 og så huske på, at flyveniveauer regnes ud fra, at trykket er 1013 hPa. FL100 er altså 10.000 fod, hvis trykket ved havoverfladen er 1013 hPa. Men den reelle højde kan altså veksle en hel del, hvis trykket er højere eller lavere. Sikkerhedsmæssigt gør det dog ingenting, for alle er jo enige om at bruge 1013 hPa som reference. I praksis flyver man ofte mellem radionavigations-hjælpemidler. Der står radiofyr rundt omkring af forskellig type, og man kan navigere til/fra disse fyr. Det er også blevet muligt at flyve via GPS eller lave "area navigation" (forkortet RNAV), hvor flyets computer f.eks. kombinerer to radiofyr til at lave et "virtuelt radiofyr" (waypoint), man kan navigere i forhold til. Alt dette bruges til at navigere ad en række forudbesteme ruter, der alle har waypoints på fem bogstaver. Navnene bliver lavet af en computer ud fra kriterier om, at de skal være unikke og til at udtale. Desværre tager computeren ikke højde for en eventuel betydning, så DEVIL, SANTA, BARBQ, SPICY, BALLS, DRUNK, SHARK, FUDGE og andre sjove eksisterer skam. De danske navne er dog ret kedelige allesammen. De kan findes her: link Mange instruktioner, man hører en-route vil derfor være af typen, hvor man skal følge en sådan rute og rapportere et waypoint - eller navigere i forhold til et radiofyr: "follow ODIN radial 123 inbound, report ODIN" (flyv hen mod radiofyret ODIN på dets radial 123, rapportér når du er lige over radiofyret) eller lignende. I det hele taget kan flyvelederne lægge en smule af arbejdsbyrden tilbage på piloterne ved at bede dem om at rapportere forskellige ting: "climb flight level 250, report reaching". Når vi nærmer os ankomstlufthavnen, skal vi desværre til at lave noget igen. Vi skal i god tid aflytte ATIS (denne gang arrival ATIS, hvis den altså er delt op i to). Hvis vi nu antager, at vi har været i Luxemborg og er på vej tilbage igen, vil Copenhagen Control bede os om at kontakte Copenhagen Approach. Vi har naturligvis fået nyt rutenummer, så vi hedder nu "Scandinavian 321", og vores nye ATIS hedder SIERRA. Vi kalder op til Approach som aftalt: PILOT: Copenhagen Approach, Scandinavian 321, Boeing 737, flight level 100 with information SIERRA, QNH 1030. APPROACH: Scandinavian 321, Copenhagen Approach, identified, information SIERRA correct, expect vectors for runway 22L, maintain present heading, descend flight level 70. PILOT: Maintain present heading, descend flight level 70, Scandinavian 321. Bemærk at frekvensen hedder Copenhagen Approach. Det gør den, fordi Roskilde og Kastrup deler en del af luftrummet over hele Sjælland mellem sig. Man skal holde tungen lige i munden og ikke kalde den for "Kastrup Approach". Igen er det flyvelederen, der guider os nedad. Afhængig af tidspunktet på dagen (travlheden i lufthavnen) kan vi "risikere" at skulle fra Copenhagen APPROACH videre til Kastrup ARRIVAL, videre til Kastrup FINAL for til sidst at få landingstilladelse af Kastrup TOWER. Man kan også være heldig ikke at skulle alle frekvenserne igennem. Jeg kan ikke huske den nøjagtige opdeling i ansvarsområder blandt de funktioner, men betragt flyene som perler, der skal sættes på en snor, som ender på landingsbanen. APPROACH sørger for at få perlerne inden for rækkevidde. ARRIVAL lægger dem ind på flere lige linjer (en linje fra hvert verdenshjørne meget populært sagt), FINAL tager perlerne fra de enkelte linjer og sætter dem på snoren mod landingsbanen, og TOWER giver selve landingstilladelsen. Sådan cirka. I praksis kan man undvære ARRIVAL og FINAL, hvis der ikke er så meget trafik, at de er nødvendige. Det gør man også i de fleste øvrige lufthavne i Danmark - her er det sædvanligvis rigeligt med APPROACH og TOWER. Flere lufthavne er også blevet til AFIS-pladser, hvor flyvelederen kun giver informationer - det er sådan set piloterne på de enkelte fly, der bestemmer, hvem der lander først, og så videre. Det lyder lidt "farligt", men det fungerer rigtigt godt i praksis. Og når flyvelederen på en AFIS-plads siger, "foreslår at du gør sådan-og-sådan", betragter man det naturligvis som en instruktion og ikke bare et forslag. Han har trods alt nok et bedre overblik. På AFIS-pladserne hedder den primære frekvens ikke "TOWER" men "AFIS": "Sønderborg AFIS" for eksempel. Procedurerne er dog nogenlunde de samme alligevel. Ligesom med SIDs har man også STARs (Standard Arrivals), som har et kodenavn ligesom vores BISTA 3C næsten øverst i dette skriv. Igen er det for at spare tid, når flyvelederen bare kan sige "descend FL70, follow CODAN 3C arrival" i stedet for at fortælle hvert eneste fly fra den retning, at de skal "descend FL70, follow CODAN radial 032, cross CODAN DME 16.7 outbound at FL80 or below, for radar vectoring to final approach". Naviair er med rette stolte af, at deres flyveledere har overskud til at guide flyene ind og ud "i hånden". Nok er standard-procedurerne smarte, men i nogle tilfælde vil de kræve, at flyet flyver en helt forkert retning de første 50 km. Og i øvrigt holder sig i en højde, hvor flyet skal flyve relativt langsomt og bruger ekstra meget brændstof. Derfor er det et stort hit, når de kan sige, "disregard SID, maintain runway heading, climb flight level 200, no speed restrictions". Så starter flyet med at skynde sig op i højden, hvor det larmer mindre og bruger mindre brændstof, samtidig med at det kommer hurtigere frem til bestemmelsesstedet. Men man har stadig procedurerne i baghånden, hvis forholdene pludselig kræver det. Spørgsmål og rettelser til ovenstående er meget velkomne. Skriv f.eks. i forum på www.dkscan.dk hvor ovenstående tekst oprindelig er postet. Oprindelig tråd: link. Jeg har naturligvis ikke dækket det hele - så der vil være masser af spidsfindigheder, jeg ikke har skrevet om. Ligesom radiodisciplinen ikke er helt så fin i praksis. Vi glemmer vist allesammen, at man skal sige "altitude 3000 feet". Det bliver som regel ved "3000 feet". Selvom vi sjovt nok er vældigt gode til at huske at sige "flight level 70". Visse udenlandske piloter er også en fornøjelse at lytte på, når de kommer fræsende. Omend det må give lidt grå hår hos flyvelederne nu og da: link (YouTube video) VFR-trafik VFR-trafik (Visual Flight Rules) anvendes af fritidspiloter, de fleste helikopter-flyvninger og visse kommercielle flyvninger. VFR kræver basalt set "godt vejr", at man undgår at komme ind skyer, og at man kan se jorden nedenunder. I stedet for at bruge radiofyr til at navigere med, bruger man primært kompaskurser og landkending. Lad os lige starte med at få styr på luftrummet i lav højde: Medmindre der er en lufthavn i nærheden, er luftrummet op til 3000 fods højde frit område. Man må flyve uden at snakke med nogen, og reelt skal man bare holde sig fri af skyer og 1000 fod over byer / 500 fod over åbent landskab. Rundt om de større lufthavne er der kontrolzoner (CTR). De består af en "cirkel" med lufthavnen i centrum og en radius i hvert fald i Roskilde på 7-8 nm. Opad strækker de sig fra jorden til 1500 fod. I CTR er det tårnflyvelederen, der har ansvaret for trafikken, så man snakker med TOWER-frekvensen, hvis man vil ind i hans zone. Ovenpå CTR ligger der et andet kontrolleret luftrum, kaldet et TMA. I højden begynder det i 1500 fod (hvor CTR slutter) og strækker sig til en vis højde. Billunds er vist det højeste med sine 7000 fod. I de fleste tilfælde er TMA'et endnu en "cirkel" i udbredelse, stadig med lufthavnen i centrum, men TMA'et har en noget større radius. TMA'et bestyres af lufthavnens APPROACH-frekvens. Hvis man skal illustrere det, kan man lægge en lap papir på et bord. Det er lufthavnen. Ovenpå papirlappen lægger man en lille skål med bunden i vejret, der har papirlappen i midten. Det er CTR. Ovenpå den lille skål lægger man en stor skål, og den er så TMA'et. Som jeg skrev i IFR-forklaringen, har Roskilde og Kastrup til dels en fælles APPROACH-frekvens, fordi de deler meget af det sjællandske luftrum mellem sig. Dette fælles TMA hedder "Copenhagen Area" og er temmelig specielt i forhold til de andre danske TMA'er. De detaljerede regler kan findes her: link - speciet afsnit ENR 1.1 og ENR 1.2. Men det er lidt overkill at læse, for de kræver også en del baggrundsviden. Anyway... lad os sige, at vi holder i Roskilde og vil ud at flyve en tur ned og se Storebæltsbroen. Det bliver man seriøst aldrig træt af, og det tager ganske kort tid. Selve det at starte fra Roskilde er nogenlunde det samme som fra Kastrup. Vi slipper dog for clearance delivery og "push-back", for vi flyver VFR og kan godt selv skubbe vores lille flyver rundt på jorden med håndkraft :-) Vores flyveplan er en "lokal flyveplan", der ikke fortæller den rute, vi har tænkt os at flyve. Igen er det ikke nødvendigt, for vi flyver VFR og har ikke brug for en flyveleder til at guide os frem, når vi først kommer ud af kontrolleret luftrum. Så basalt set siger den, at vi flyver i en Cessna 172 og gerne vil flyve ud af Roskilde CTR via Borup. Det er vist nødvendigt at kigge lidt nærmere på den CTR. Man kan hente små VFR-kort over de enkelte lufthavne på link => navnet på lufthavnen => VAC. VAC står for "Visual Approach Chart" og indeholder information om, hvordan man anflyver lufthavnen. Hvis vi henter den for Roskilde, kan vi se kontrolzonens udstrækning som en blå, stiplet linje, der med lidt god vilje har form som en cirkel med lufthavnen i centrum. Nederst til venstre står der "CTR 1500 / GND D": kontrolzonen strækker sig fra 1500 fod ned til jorden og er luftrumsklasse D. Altså kontrolleret luftrum. Sådan nogenlunde i hvert verdenshjørne er der en blå trekant i cirklens periferi. Det er rapportpunkter, som vi under normale omstændigheder skal bruge til at flyve ind og ud af kontrolzonen. Roskilde har fire: Borup, Valby (nej, ikke den i København), Ishøj og Køge. Da vi har tænkt os at flyve til Storebælt, er Borup nok den bedste plan. I Danmark kan man som VFR-pilot snakke enten danske eller engelsk. Rigtig meget af VFR-trafikken er dansk, så lad os holde os til det. Når vi er klar til at tage afsted, kalder vi op til Roskilde TOWER: PILOT: Roskilde Tower, OY-ABC. TOWER: O-BC, Roskilde. PILOT: Holder på forpladsen med information FOXTROT, anmoder om taxiinstruktioner til bane i brug. TOWER: O-BC, taxi til motoropvarmning bane 11 via rullevej A og rullevej B. FOXTROT korrekt, QNH 997. PILOT: Taxi til motoropvarmning bane 11 via rullevej A og rullevej B, QNH 997, O-BC. Kan I se ligheden med Kastrup? Vi har lyttet ATIS, rapporterer versions-bogstavet på den og det hele. Til gengæld er det nyt med OY-ABC. Ruteflyene bruger deres rutenummer som identifikation. Vi bruger vores "nummerplade", hvor OY betyder Danmark og ABC er identifikationen af flyet. Det tager lidt lang tid at sige "OSCAR YANKEE ALFA BRAVO CHARLIE" hele tiden, så flyvelederen må forkorte vores kaldesignal. Når han først har gjort det, må vi bruge den samme forkortelse, som han brugte. Her O-BC. Vi ruller ud til banen og laver vores checklister færdige, og så er vi klar! PILOT: Roskilde Tower, O-BC klar til afgang. TOWER: O-BC, efter afgang et højredrej mod Borup og rapportér Borup. Taxi til venteposition bane 11. PILOT: Efter afgang et højredrej mod Borup og rapportér Borup. Taxier til venteposition bane 11. Den var ny! Her får vi en udflyvningsklarering. Vi flyver ikke på SID, så flyvelederen er nødt til at fortælle os, hvordan han vil have os til at forlade det kontrollerede luftrum. Vi skal altså bruge bane 11 (den der på VAC-kortet er vandret og starter ved den røde faldskærm). Når vi kommer i luften skal vi dreje til højre, undgå at flyve over Snoldelev (blå byer må man ikke overflyve) og derfra til Borup. TOWER guider os ind på banen, når der er plads, og så... TOWER: O-BC, bane 11, det er tilladt at starte. PILOT: Bane 11, tilladt at starte, O-BC. Læg igen mærke til, at "start" er et reserveret ord ligesom "take-off". Vi snakker om "afgang", hvis det ikke er selve tilladelsen til at starte. Så starter vi ellers, og når vi kommer til Borup: PILOT: Roskilde Tower, O-BC har forladt kontrolzonen ved Borup. TOWER: O-BC, god tur. Vores flyvning er nu ukontrolleret. Så længe vi holder os uden for kontrolzoner, TMA'er og militære områder, kan vi krudte rundt under 3000 fods højde uden at snakke med nogen som helst. I praksis vil vi dog gerne snakke med nogen, og det er Copenhagen Information (COIF). Så dem kalder vi op til: PILOT: Copenhagen Information, OY-ABC. COIF: O-BC, Information. PILOT: En VFR-flyvning fra Roskilde til Roskilde, to personer i en Cessna 172. Netop forladt Borup i 1400 fod og anmoder om trafikinformationer. COIF: O-BC, det er forstået. Squawk 1234. PILOT: Squawk 1234, O-BC. [pause] COIF: O-BC, du er identificeret. PILOT: O-BC. Læg mærke til den store forskel i informationsmængden. På vores IFR-tur kunne vi slippe afsted med bare at sige vores kaldesignal og højde, når vi kom til en ny frekvens. Det kan vi ikke VFR - der skal de have hele vores livshistorie i det første opkald. Det er også derfor, vi kalder op først og kun siger vores kaldesignal; flyvelederen skal lige have en chance for at få fat i en blyant. Copenhagen Information giver os trafikinformationer. Det kan for eksempel lyde således: COIF: O-BC, jeg har trafik til dig: en Diamod på din klokken 11 position, højde 1200 fod, afstanden er 4 nm. PILOT: Trafikinformation forstået, O-BC. Vi er selv ansvarlige for ikke at støde ind i nogen (også i det meste kontrollerede luftrum), så det gælder om at holde godt udkig. Men det er nu engang lettere at få det store overblik på en radar, og det er blandt andet dét, vi har COIF til. De leverer kun information til os, så hvis vi støder ind i et andet fly, kan vi altså ikke skyde skylden på COIF. Men deres informationer er uvurderlige - det er meget nemmere og meget sikrere, når man véd, at man skal kigge specielt godt efter den Diamond. COIF kan også hjælpe med al mulig information. Jeg var oppe at flyve lige inden luftrummet første gang blev lukket på grund af askeskyen. Da jeg tog afsted, var der ikke taget nogen beslutninger om, hvad der skulle ske. Men så spørger man bare COIF, og de kan levere opdateret information. IFR bruger også COIF nu og da, typisk hvis de har brug for detaljerede vejrinformationer i rigtigt dårligt vejr. Mest hvis de overvejer at flyve til en anden lufthavn med bedre vejrforhold. Hvis vi vil flyve op over 3000 fod, skal vi snakke med COIF. Det er luftrumsklasse E, der sådan set ikke er kontrolleret for VFR-trafik, men her kunne vi jo træffe at møde noget IFR-trafik (rutefly og den slags). Derfor har man valgt, at det er et krav at kunne modtage trafikinformationer og den slags. Det er dog stadig vores eget ansvar at sørge for, at vi ikke støder ind i nogen. VFR slutter i 20.000 fod. Højere en det kræver, at man flyver IFR eller er en rumfærge. Det gør nu ikke så meget; de fleste små fly kan alligevel ikke komme over 10.000 fod, og ilt bliver et problem i fly uden trykkabine deroppe. Så langt hovedparten foregår under 10.000 fod. Vi nærmer os Storebælt, og vi vil jo egentlig gerne se broen oppefra. Så vi kalder op til COIF: PILOT: Information, O-BC, passerer 2500 fod, stigende til FL65. COIF: O-BC, det er forstået. Igen: vi skal ikke bede om tilladelse, for det er i praksis ukontrolleret luftrum for VFR-trafik. Men vi skal informere dem om, at vi flyver op over de 3000 fod. Hvis vores fly er udstyret med "mode C" eller "mode S" transponder, kan flyet selv fortælle flyvelederen højden. Så er det naturligvis ikke nødvendigt at bruge radioen til det. En af de ting, COIF også hjælper os med, er at undgå at flyve ind i kontrolleret luftrum eller fareområder uden tilladelse. De kan se grænserne for de enkelte luftrum på deres radarskærm, og når vores "prik" nærmer sig sådan én, vil de lige tjekke, om vi er klar over det: COIF: O-BC, du nærmer dig R12, der er aktivt i dag op til 5000 fod. PILOT: Det er forstået, jeg har planer om at flyve lige vest om området. COIF: Det er forstået. Områder benævnt R (restricted) eller D (danger) efterfulgt af et nummer er fareområder. Det er typisk militære øvelsesområder, hvor de skyder med artilleri og andre ting, vi helst ikke vil have i nærheden af fly. Derfor har man lavet disse områder, som ikke må (for D-områder ikke bør) gennemflyves, hvis de er aktive. Man hører ret meget af den type trafik på COIFs frekvenser. En ekstra detalje om COIF er, at de dækker hele Danmark (hele det danske luftrum hedder "Copenhagen FIR", så "Copenhagen" skal ofte forstås ret bredt). Men fordi Danmark er stort, har COIF udliciteret deres tjeneste til visse jyske lufthavnes APPROACH-tjenester. Det giver mere mening at have en flyveleder i Aalborg til at give informationer i Nordjylland, så derfor hører man altså COIFs tjenester på Aalborg APPROACH derovre. Nå, nu har vi været nede og se broen ovenfra, og nu vil vi hjem til Roskilde igen. Vi skal huske at sige farvel til COIF, for de vil blive vældigt bekymrede for vores velbefindende, hvis vi bare forsvinder. For dem at se kunne vi jo være faldet ned. PILOT: Information, O-BC vil skifte tilbage til Roskilde Tower. COIF: O-BC, det er forstået, squawk 7000 og du må forlade frekvensen. PILOT: Squawker 7000 og forlader frekvensen, O-BC. "7000" er standardindstillingen på transponderen, når man flyver VFR. Flyveledernes radarskærme vil få en prik ud for os med information om, at vi er en VFR-flyver og evt. en højdeudlæsning. Men ikke noget om hvad kaldesignalet er. Vi lytter en ATIS fra Roskilde og kalder op til dem. Fordi vi er på samme "strip", som da vi forlod Roskilde, behøver vi ikke komme med vores livshistorie. Den kender de godt. Var vi fløjet til en anden lufthavn, skulle de have hele den med "en VFR-flyvning fra Roskilde til Århus, to personer" osv. Vi tager den korte: PILOT: Roskilde Tower, OY-ABC. TOWER: O-BC, Roskilde. PILOT: Nord for Bjæverskov i 1200 fod med information GOLF, anmoder om at komme i kontrolzonen via Køge for landing. TOWER: O-BC, flyv i zonen via Køge for en højrehåndsanflyvning af bane 11, information GOLF korrekt, QNH 997, rapportér Køge. PILOT: Flyver i zonen via Køge for en højrehåndsanflyvning af bane 11, QNH 997 og rapporterer Køge, O-BC. Og når vi kommer til Køge: PILOT: Roskilde Tower, O-BC i zonen ved Køge. TOWER: O-BC, rapportér højre base bane 11. PILOT: Rapporterer højre base bane 11. Nu er vi igen en kontrolleret flyvning, og flyvelederen vil guide os ind til landing. Der er dog ikke tale om helt så udstrakt "service" som til IFR. Som VFR-pilot får man at vide, hvilket fly man evt. skal følge efter, og om man f.eks. skal sørge for større afstand end normalt til foranflyvende. IFR-flyvninger får helt nøjagtige instruktioner om kurser, højder og hastigheder. Det må VFR-piloten selv klare. Ligesom man kan flyve ind og ud af kontrolzoner, kan man også flyve ind og ud af TMA'er. Man kunne f.eks. forestille sig, at man ville den direkte vej fra Silkeborg til Skive, men på grund af skyer kan man ikke flyve ovenover Karup TMA. Så må vi jo kalde op til Karup APPROACH og bede om tilladelse: PILOT: Karup Approach, OY-ABC. APPROACH: O-BC, Karup Approach. PILOT: En VFR-flyvning fra Århus til Thisted, tre peroner i en Tobago, 5 nm syd for Silkeborg i 3000 fod, anmoder om at krydse Karup TMA fra Silkeborg til Skive. APPROACH: O-BC, kryds Karup TMA fra Silkeborg til Skive i 3000 fod. Rapportér når du forlader TMA'et ved Skive. PILOT: Krydser Karup TMA fra Silkeborg til Skive i 3000 fod og rapporterer Skive. O-BC. Links til yderligere information I DSI kan man også finde oplysninger om militære flyfrekvenser og navigationshjælpemidler. Inden for flykommunikation anvendes mange forkortelser m.v. Dugfriske NOTAM's (frekvensopdateringer m.m.) findes hos Naviair og har man brug for kort over danske lufthavne, indflyvningskort eller egentlige flykort, kan de downloades hos Trafikstyrelsen og for de militære lufthavnes vedkommende hos Flyvertaktisk Kommando. I øvrigt finder man mange links om flyvning på http://trkoed.dk/Danish/Luftlink/da_luft_link_visning.htm. Vore nabolande: Norsk AIP, Svensk AIP, Luftfartsverket Flight Planning Centre (FPC) Udenlandsk side med bl.a. flyfrekvenser for Danmark: http://milscan.nl/frequency.php Danske sider om fly og flyspotting: http://www.flyspot.dk/, http://www.spotters.dk/ http://www.flyfreak.dk/ Live radar: http://www.ads-b.dk/ http://www.flygradar.nu/flygradar.php Generelle frekvenser International nødfrekvens (ifm. eftersøgning/pejling): 121.500 243.000 Eftersøgningsfrekvens (HF): 8.364 kHz Air to air (fly indbyrdes): 129.800 (Ultralet: 130.125) Ubeskyttede frekvenser til afbenyttelse over hele landet: 122.500 123.500 Nato Tower: 122.100 / 257.800 Nato Approach: 362.300 Nato Arrival: 344.000 Nato Precision: 123.300 / 385.400 Copenhagen Control Område Højde Frekvenser Sender placering Sector (FL) Østlige Jylland og sydlige -245 123.725 313.425 Lerbjerg E Kattegat (V/Hvalsø) Nord- og Midtjylland, Tinghøj(V/Hobro)+ Skagerrak, -285 124.550 242.650 Kolding L Kattegat Nord- og Midtjylland, Skagerrak, 285-345 135.5666 242.650 Ålborg V Kattegat Nord- og Midtjylland, Skagerrak, 345-660 126.050 242.650 Ålborg UV (4) Kattegat Sydvestjylland -660 136.550 362.750 Børsmose S (V/Oksbøl) Nordsøen -660 134.675 362.750 Børsmose N (V/Oksbøl) Sydøstjylland, Fyn, Kulsbjerge Vestsjælland og -285 133.150 261.050 (V/Vordingborg) D Midtsjælland Sydøstjylland, Fyn, Kulsbjerge Vestsjælland og 285-345 128.2166 312.500 (V/Vordingborg) C Midtsjælland Sydøstjylland, Fyn, Vestsjælland og 345-660 127.8666 312.500 Kastrup UC (6) Midtsjælland Falster og Møn 195-285 119.550 251.475 Kulsbjerge B (V/Vordingborg) Østsjælland, Lolland, 345-660 136.4833 312.500 Kastrup UA (5) Falster, Møn Langeland, Østsjælland, Skrøbelev Sydsjælland og -285 121.375 251.475 (V/Rudkøbing) I Lolland Østsjælland, Sydsjælland, Slots Bjergby Lolland, Falster 285-345 135.2916 312.500 (V/Korsør) A og Møn Områderne skal ses som omtrentlige. Hos Naviair kan man finde forskellige kort (i pdf-format) for frekvensanvendelse for flyvning i stor og lille højde. FL (Flight Level) omregnes til km. ved at multiplicere med 0.031 (dvs. FL 195 = ca. 6 km's højde, FL 245 = ca. 7,6 km's højde, FL 285 = ca. 8,8 km's højde og FL 340 = ca. 10,7 km's højde). Under 3500 fods højde (ca. 1 km) anvendes sædvanligvis lufthavnenes Approach. I Nordsøområdet anvendes under FL 85 (ca. 2,6 km) frekvenserne for Copenhagen Information. Copenhagen Information Område Frekvenser Sender placering Sjælland 127.075 Lerbjerg (V/Hvalsø) Fyn og Jylland 129.475 Tinghøj (V/Hobro)+ Kolding Nordsøen (øst for 6 gr. øst) 124.000 Lemvig + Børsmose(V/Oksbøl) Nordsøen vest for 6 gr. øst og syd for 56 gr. nord 134.025 Tyra Øst A Nordsøen vest for 6 gr. øst og nord for 56 gr. nord 125.200 Siri Denmil Information (Prim.) Hele landet 246.350 Alle stederne Denmil Information (Sec.) Hele landet 294.700 Alle stederne Denmil Information (Under 7000 FT) Hele landet 129.825 Alle stederne Ved flyvning til/fra Bornholm kommunikeres også med Malmö Information på 135.900 samt Malmö Control på 128.175. For diverse mindre lufthavne med begrænsede radiofaciliteter eller ingen radio overhovedet, indhentes ofte oplysninger fra Copenhagen Information på ovennævnte frekvenser eller hos nærmeste større lufthavns Approach, hvis frekvenser man finder under de enkelte lufthavne. Tilsvarende gælder eksempelvis for overflyvning af Forsvarets skydeområder. Danske lufthavne Alle kommercielle lufthavne er tildelt en firebogstavs ICAO-kode. I langt de fleste tilfælde er de første to bogstaver landekoden (Koderne kan ses på f.eks. http://www.world-airport-codes.com). For Danmarks vedkommende er det EK. Dernæst kommer der to bogstaver mere, der er unikke for hver lufthavn. Ud over ICAO-koden vil de fleste lufthavne også have en trebogstavs IATA-kode. Nedenfor er ICAO- og IATA-koderne anført efter hver lufthavn og disse er samtidig et link til data om lufthavnen på Flykort. Kastrup (EKCH/CPH) Approach: 119.800 340.300 Arrival: 118.450 Final: 120.200 Tower (arrival): 118.100 Tower: 118.700 340.300 Tower (Clearance delivery): 119.900 Tower (departure): 119.350 Tower (departure): 118.575 (push back, startop- og taxiinstruktioner - Apron West) Tower: 121.825 (push back, startop- og taxiinstruktioner - Apron East og Area South) Apron (arrival): 121.625 Apron (departure): 121.900 (bl.a. anmodning om afisning og push-back) Apron (sekundær frekvens): 121.725 Departure: 120.250 124.975 Afisning: 123.400 130.650 (Twy A) 131.975 (Twy V) 131.650 (Twy B) Servicefrekvens: 131.400 (tårn til luftfartøjer på jorden) ATIS Arrival: 122.750 ATIS Departure: 122.850 Volmet: 127.000 OPN-Control SAS SAS Dispatch Copenhagen/Crew Copenhagen: 131.700 SAS Traffic/Braathens Traffic: 131.950 SAS TS-D (All snagrep./Request preventive anti-ice): 131.825 SAS MO-Z (Trouble shooting/Hangar): 131.600 SAS Commuter: CPHYS/YM: 131.975 SAS CR (Cargo Handling): 130.275 OPN-Control Diverse Novia (Copenhagen Air Service): 130.025 130.650 Sun-Air Trafikkontor: 131.875 MyTravel Airways Operations: 131.775 British Airways Operations: 131.775 Sterling European Airways: 131.900 Lufthansa Operations: 131.925 Alk-Air: 130.850 Aviation Enterprise: 130.850 FinnAir: 131.500 El Al: 131.550 ScanAir: 131.825 SITA Copenhagen: 131.525 131.725 Cimber Air Operations: 131.475 Andre Langtidsparkeringen: 146.8875 Visitationstjenesten: 425.025 (440.025) Bustjenesten (push-back): 468.525/458.525 (CTCSS 103.5) Arbejdsfrekvenser: 147.1875 147.8625 430.325 430.350 430.375 430.525 430.700 430.875 430.900 431.100 431.425 431.525 431.675 431.900 461.725 462.875 Helikopterservice (-> Malmö og Helsingborg): 130.175 UPS, United Parcel Service: 129.950 Køretøjer, Sterling Flykøkken: 146.3125 Køretøjer, SARCO (basis): 146.3125 Køretøjer, Aerochef Flykøkken: 147.0125 Køretøjer, Hydratanlæg: 147.4625 Platformstjeneste, SAS: 154.2375 Hangar service, SAS: 154.5625 Det danske Rengøringsselskab: 154.7875 SAS Catering: 154.9875 SAS Cargo: 431.300/439.300 444.800 444.850 444.975 460.550/450.550. Service INFO: 469.850/459.850 (CTCSS 103.5) Køretøjer, BEA-line: 171.900 Køretøjer, PAN American Airways: 172.150 Køretøjer, Lufthansa: 172.775 Ramp Agents, SAS: 468.525 DHL: 165.275 (Warehouse operations) 165.500 (Ramp) 130.575 (Flight tower) ATS-skolen: 423.625/424.275 (simulator I) 446.200/446.225 (simulator II) Tårnsimulator: 122.075 130.125 SAS bugsering af fly: 462.4125/452.4125 462.4375/452.4375 462.5125/452.5125 462.5375/452.5375 462.5625/452.5625 462.5875/452.5875 462.6125/452.6125 462.6375/452.6375 462.6625/452.6625 462.6875/452.6875 462.7125/452.7125 462.7375/452.7375 Markkøretøjerne i Kastrup er udstyret med følgende kanaler: Kanal Base Mobil CTCSS Anvendelse 1 159.750 82.5 Kontroltårn (Tower/Tårn flyveledere) 2 170.475 159.900 118.8 OC (Security), CPH/Brand og Redning 3 159.950 100.0 Kontroltårn (Kastrup Apron flyveledere) 4 159.350 CPH/Mark Service 5 159.325 CPHs og Naviairs teknikere CPH/Markservice i perioden 15. 6 159.375 oktober til 15. april og evt. andre tjenester udenfor denne periode 7 168.325 88.5 OC (CSRA-trafik) 8 168.950 103.5 CPH/Rengøring 9 168.900 161.325 110.9 OC (Security). 10 168.350 161.125 103.5 Bagagen 11 168.750 160.600 88.5 Fugle & Vildt 11Ø 154.3375 82.5 BOR Sea Rescue 12 163.125 Naviair 13 162.950 91.5 Kontroltårn (Kastrup Apron flyveledere) 14 161.325 110.9 OC (Security) 15 162.900 114.8 Tower bane 22L/04R + 12/30 16 163.150 97.4 Tower bane 22R/04L 17 154.4625 67.0 Tower 18 154.7875 71.9 Tower 163.900 166.775 77.0 På kanal 2 og 9 findes OC (Operations Centret), og her kan alarmerne til brand- og redningstjenesten bl.a. høres. Når kanal 1, 3, 13, 15, 16, 17 og 18 er ledige retransmitteres oftest tårnets fly-kommunikation, for at køretøjerne kan holde sig orienteret om trafiksituationen m.v. Retransmissionen af flykommunikationen sker uden brug af CTCSS. Radioreglementet og øvrig information kan ses på CPH NOW. Roskilde (Tune) (EKRK/RKE) Tower: 118.900(Primær) 119.650(Sekundær+Retransmission) Approach: 125.525 Handling: 131.550 ATIS: 123.800 Danish Aviation College A/S: 131.850 Copenhagen Air Taxi: 130.650 Jetair Aircraft Sales, Bohnstedt-Petersen A/S m.fl.: 130.575 Niros a/s, Ikaros Fly Aps, Delta Fly: 130.850 Arbejdsfrekvenser: 163.900 461.600 (Genudsendelse af TWR/APP) 461.850 (CTCSS 118.8) Yderligere info kan findes på Roskilde Flyveklubs hjemmeside: http://www.rfk.dk/ Rønne (EKRN/RNN) Tower/Approach: 118.325 SAS CUT: 131.700 Maersk Air Handling: 131.625 Bornholm Handling (afisning): 131.550 Markkøretøjer (retransmission af tårn): 166.150 (CTCSS 110.9) Handling: 166.500 (CTCSS 110.9) Security/markkøretøjer: 167.300/158.300 (CTCSS 110.9) Cimber Air Operations: 131.475 Odense (Beldringe) (EKOD/ODE) Tower/AFIS: 119.525 Markkøretøjer: 154.3375 (CTCSS 103.5) UNI-FLY: 131.850 Aalborg (EKYT/AAL) Approach: 123.975 309.950 362.300 Arrival: 120.700 315.500 Precision: 120.775 299.500 315.500 Tower: 118.300 284.775 Apron/Handling: 131.550 ATIS: 120.475 SAS Dispatch: 131.700 Aalborg Airtaxi: 130.650 Markkøretøjer: 154.8125 159.325 159.375 412.3375 412.4375 412.7125 412.8625 417.0625 417.1125 417.4625 417.9375 Tower til markkøretøjer: 153.7875 412.5375 (CTCSS 110.9) Græsslåmaskiner: 154.3375 Redningstjenesten: 412.1125 Havnepoliti: 155.200 Brand- og redningstjeneste: 155.400 Aarhus (EKAH/AAR) Approach: 119.275 GCA: 123.300 376.650 Tower: 118.525 (retransmitterer ofte approach) Parking/Handling: 131.550 SAS Dispatch: 131.700 Sun-Air Operations: 131.875 Markkøretøjer: 438.800 (Kanal 6 - incl. retransmission af tårn) (CTCSS 186.2). Diverse arbejdsfrekvenser: 430.025 430.675 Midtjyllands Lufthavn (Karup) (EKKA/KRP) Approach: 120.425 292.750 Arrival: 241.750 ATIS: 120.575 Precision: 122.100 360.650 Tower: 119.575 241.650 Apron/Handling: 131.550 SAS Dispatch: 131.700 Karup Air Training Center West: 130.650 Alkair Flight: 130.650 Markkøretøjer: 412.5375 Cimber Air Operations: 131.675 Se endvidere siden med militære frekvenser for frekvenser brugt på jorden. Vojens/Skrydstrup (EKSP/SKS) Approach: 124.100 300.075 Arrival: 291.700 Skrydstrup Airport Information: 133.900 Precision: 119.900 359.275 Tower: 118.275 258.000 SAS: 131.700 Kolding/Vamdrup (EKVD) Vamdrup AFIS: 120.500 Esbjerg (EKEB/EBJ) AFIS: 120.150 Handling: 131.550 Sikkerhed: 168.750 Drift: 168.350(CTCSS 79.7) 159.350(CTCSS 118.8) SAS: 131.700 DanCopter: 131.900 Air Business a/s, North Flying a/s: 130.650 Thisted (EKTS/TED) AFIS: 118.125 257.800 Handling: 130.225 Havnekontoret: 130.225 SAS: 131.700 Køretøjer: 153.7875 Billund (EKBI/BLL) Approach: 127.575 Arrival: 119.250 Tower: 119.000 ATIS: 118.775 Handling: 131.900 Cargo handling: 131.550 Deicing: 131.800 Office: 131.500 SAS Dispatch: 131.700 Maersk Air Handling: 131.625 Sun-Air Operations: 131.875 Lego Fly Operations: 130.650 Cimber Air Operations: 131.475 Diverse arbejdsfrekvenser: 449.150 449.700 Stauning (EKVJ/STA) AFIS: 121.400 Center West: 130.650 Arbejdsfrekvens: 422.350 Sønderborg (EKSB/SGD) AFIS: 126.400 Cimber Air Operations: 131.475 Air Alsie: 130.225 Køretøjer: 154.5375 (CTCSS 141.3) Brand og redning: 173.100/164.100 (CTCSS 141.3) Mindre flyvepladser Flyveplads Flyfrekvens Øvrige Anholt 131.500 Borup 123.500 Femø 131.875 Grenå 123.500 Grønholt (Hillerød) 122.500 Haderslev 122.225 Hagested 123.775 Herning 121.000 Holbæk 123.500 Holsted Heliport 123.175 Kalundborg 122.500 Kruså-Padborg 122.075 171.775 Lemvig 123.500 80.250 Lindtorp 122.500 Læsø 123.175 Maribo 130.575 Morsø 122.075 Nordborg 123.500 Næstved 123.500 Randers 122.075 Ringsted 123.500 Rårup (Horsens) 122.500 Samsø 123.500 154.7875 Sindal AFIS 118.750 440.125 Skive 130.575 Slaglille 123.425 Sæby 122.500 Sønder Felding/Vest 123.500 Tølløse 123.425 Tønder 122.500 Tåsinge (Sydfyn) 123.400 Vesthimmerland 122.225 Viborg 123.500 Vrøjstrup 129.975 Ærø 123.175 Flyvepladser, der ikke kan kaldes via radio, er ikke nævnt i oversigten. Helikoptere ifm. patientoverførsler Rigshospitalet Helipad: 121.600 Bornholms Hospital Helipad: 121.075 Helsingør Hospital (EKHO) Helipad: 121.075 Medical (samtale med lægepersonel): 121.075 Hoist (op-/nedhejsning af patienter): 125.400 Helikopterdæk (Helipads) Helikopterlandningspladser i nærheden af vindmølleparken Horns Rev A: 123.400. Horns Rev B: 122.075. Gorm Information (Nordsøen): 118.075 Tyra AFIS (Nordsøen): 118.425 Platforme i Nordsøen syd for 56 gr. nord: 123.450 Platforme i Nordsøen nord for 56 gr. nord: 131.775 Maersk Olie (Nordsøen): 130.025 Ekofisk Volmet (Nordsøen): 118.975 Diverse andre frekvenser Afprøvning af radionavigationshjælpemidler: 122.550 123.200 129.825 130.750 Afprøvning af nødradiofyr: 245.100 Flysport Svævefly (hanggliders m.m.) Lokalitet Frekvens Anvendere Jylland Nord 123.375 Aars, Borup, Ferslev og Morsø (kaldesignal: MORSY SVÆVETHY) Arnborg, Ejstruphede, Hammer, Jylland Midt 122.475 Christianshede og Herning (kaldesignal: SKINDERHOLM RADIO) Jylland Syd og Fyn 129.975 Bolhede Svæveflycenter, Gesten, Rødekro og Vøjstrup Sjælland Syd og Kalundborg, Maribo, Kongsted, Lolland Falster 123.425 Slaglille og Tølløse. Frederikssund Nord, Christianshede Sjælland Nord 122.650 (Silkeborg), Gørløse, Rønne, Borup, Arnborg (stævneradio) og Værløse Copenhagen FIR 130.125 Kommunikation mellem hanggliders og ultralight Landsdækkende 122.650 Kommunikation mellem balloner og jordpersonel Flyveklubber Tjeneste Base Mobil Billund Flyveklub 165.225 Dansk Hanggliding & Paragliding Union 163.025 Dansk Hanggliding & Paragliding Union 163.825 Faldskærmsklubben FDK, Holeby 130.575 Flyveklubben Svævethy, Nykøbing M. 71.000 Flyvestation Værløse Svæveflyveklub 165.300 Frederiksund-Frederiksværk Flyveklub 152.8125 Fyns Svæveflyveklub 173.650 Kolding Flyveklub 73.5125 KZ & Veteranfly Klubben, Hedehusene 445.450 Lolland-Falsters Motorflyveklub, Holeby 130.575 Lolland Falsters Svæveflyveklub 130.575 Lolland Falsters Svæveflyveklub 172.500 Silkeborg Flyveklub 148.0625 152.0625 Skive Svæveflyveklub 148.8875 152.8875 Skive Svæveflyveklub 164.650 Skrydstrup Svæveflyveklub 165.525 Svæveflyveklub Aviator, Støvring 165.575 Svæveflyvecenter Arnborg 123.175 Sønderjysk Flyveklub, Rødekro 460.175 450.175 Vejle Svæveflyverklub 30.990 Øst-Sjællands Flyveklub, Kongsted 449.725 Øst-Sjællands Flyveklub, Rønnede 423.025 Aalborg Aero Sport 165.125 Aalborg Svæveflyveklub 423.825 Aalborg Svæveflyveklub 122.225 Aarhus Svæveflyveklub 123.350 Faldskærmsudspring Frekvens Anvendelse 130.125 Jord-fly kommunikation 445.500 Jord-springer kommunikation Kaldesignaler for civile fly Alle fly er tildelt et registreringsnummer i form af en bogstavkode. Fly indregistreret i Danmark har registreringsnumre af formen OY-XXX og for privatfly benyttes dette som kaldesignal. Ofte benyttes en forkortet form af kaldesignalet bestående af det første og de to sidste bogstaver. Eksempelvis bliver OY-ABC i forkortet form til OBC. På radio bogstaveres kaldesignaler altid ved hjælp af det såkaldte ICAO alfabet, så ovenstående fly hedder Oscar-Yankie-Alfa-Bravo-Charlie.. For rutefly benyttes normalt firmabetegnelsen efterfulgt at rutenummeret. Nedenstående tabel viser betegnelsen for forskellige flyselskaber, hvor betegnelsen ikke umiddelbart kan afledes af firmanavnet. Betegnelse Flyselskab Scandi SAS Scandinavian SAS Shamrock Air Lingus Speedbird British Airways Sterling Sterling European Airways Sunscan SunAir of Scandinavia (British Airways Express) Viking MyTravel Airways ATIS og VOLMET ATIS står for Automatic Terminal Information Service og betegner information om start og landing som automatisk udsendes på bestemte frekvenser. Eksempel på ATIS information fra Kastrup: This is Kastrup Arrival information Delta A. Runway in use for landing 22 left B. Metreport 0550 C. 240 degrees 15 knots D. Visibility 10 kilometres E. Rain F. 2 octas 2000 feet 5 octas 10000 feet G. Temperature 16 H. Dewpoint 10 I. QNH 1016 J. Nosig K. Gradu visibility 8 kilometres 6 octas 1500 feet L. Transition level 40 M. ILS glidepath runway 22 left out of service Taxiway 3 closed due to work in progress This was information Delta Fra Kastrup udsendes en ny ATIS hver halve time (på minuttallene 20 og 50) på 122.750 MHz (Arrival) og 122.850 MHz (Departure). Fra Billund udsendes ATIS på 118.775 MHz, fra Aalborg på 120.475 MHz og fra Roskilde på 123.800 MHz (kl. 6-21 UTC). En ATIS information betegnes med bogstaverne A til Z iflg. ICAO-alfabetet (her Delta for D), så et fly kan oplyse hvilken version af informationen, de har modtaget, når de kontakter kontroltårnet. Ovenstående ATIS information skal tolkes som følger: A. Landingsbane i brug for landing (eller take-off på departure). B. Metreport 0550 fortæller, at vejrrapporten er fra dette tidspunkt. C. Vindhastighed og -retning (240 grader 15 knob - kan også være "calm" (vindstille) eller "variable", dvs. fra skiftende retninger. Kan også indeholde "minimum", "maximum" og "going up to" D. Sigtbarhed. Ved dårlig sigt angives RVR (Runway Visual Range / Banesynsvidde) for tre punkter: "Touch-down", "Mid-point" og "Stop-end" i meter. E. Vejrlig generelt (fx regn, snebyger, tåge - ved tåge omtales også "vertical visibility", dvs. den lodrette sigtbarhed). F. Skydække. "Octas" er ottendele, og skydækket måles i hvor mange ottendedele, der er dækket af skyer. (2 octas er fx 25%). Endvidere højden for skydækket. Som det ses, optræder sædvanligvis flere skydækker i forskellige højder. Også skyernes art (fx cumulunimbus) nævnes til tider. G. Temperatur. H. Dugpunkt. I. Lufttryk i hPa (hektopascal). Benyttes til at indstille højdemåleren. Når dette måles ved havets overflade - MSL - kaldes det QNH (Nautical Height). I andre lande, f.eks. England, måler man i stedet luftrykket ved lufthavnens/banens overflade. Dette kaldes så QFE (Field Elevation). Hjulene rammer så altså banen når viseren når nul - forhåbentligt ! J. "Nosig" betyder "no significant change", dvs. at der ikke forventes større ændringer i vejret inden for det nærmeste tidsrum. K. Gradual visibilty (gradvis sigtbarhed). Også "tempo visibility" (dvs. temporary=midlertidig) anvendes. L. Gennemgangsniveau: Den højde hvor et landende fly indstiller højdemåleren på den aktuelle lufthavns lufttryk. Under flyvning anvendes ellers standard trykket 1013.2 millibar. M. Forskellige andre oplysninger af interesse for piloter. (taxiway's der er lukkede, defekte navigationsfyr, bremseevne på landingsbane i frost osv.). Bremseevne angives ved "Braking Action" eller "Saab Friction Tester". COPENHAGEN VOLMET COPENHAGEN VOLMET på 127.000 MHz indeholder metreports efter overstående mønster for følgende nordeuropæiske lufthavne: Copenhagen/Kastrup, Billund, Aalborg, Hamburg, Malmö, Göteborg, Stockholm/Arlanda, Oslo/Gardermoen og Stavanger. Volmet på HF På HF udsendes der Volmet for en række større lufthavne verden over. I Europa er især den irske Shannon Volmet relevant. Denne findes på frekvenserne: 3.413 5.505 8.957 13.264. På http://www.vfo-magazin.de/index.pl/flugwetter_weltweit_-_volmet_auf_kurzwelle__02/2000 findes en udmærket lille artikel på tysk om Volmet på HF som også inkluderer frekvenser for resten af verden. Acars ACARS (Aircraft Communications Addressing and Reporting System) er et system, hvor fly kan sende data til jorden. Disse data kan faktisk afkodes på en PC via lydkortet. Programmet WACARS kan f.eks. benyttes. Bl.a. SAS bruger Acars og sender flightplans, crewlists, ATIS, Departure clearence, MET data, loadsheet m.m. til sine fly. De har noget info om ACARS på http://www.sasflightops.com/. ACARS findes i Europa på følgende frekvenser: 131.725 Acars Primary 131.525 Acars Secondary 131.825 Acars Secondary En liste over Acars-frekvenser anvendt rundt omkring i verden kan findes på http://www.arcticpeak.com/files/ACARS-VDL_frequencies.pdf Færøske lufthavne Vágar AFIS: 120.200 124.850 Køretøjer: 154.3375 154.5375 Icelandair: 131.400 Maersk Air: 131.625 Vágar Link: 422.100 429.600 452.100 Diverse frekvenser Reykjavik Control (dækker Færøerne): 132.200 125.500 126.750 129.625 255.500 Iceland Radio: 127.850 Strandfaraskip Landinspektion: 123.400 Faroe Radar (VDF): 122.200 Faroes (Remote from Iceland): 250.700 Fly-til-Fly (Nordatlanten): 123.450 Klaksvik Metar (heliport): 123.700 Frodba Atis: 123.800 Grønlandske lufthavne Thule Air Base Se endvidere regneark med frekvenser for Thule Airbase Tower: 126.200 255.500 Ground: 119.900 275.800 Approach: 134.100 363.800 Base Ops: 131.100 Thule Airways: 4.724 6.739 8.968 13.200 17.976 292.100 US Air Force: 5.711 8.965 8.992 9.016 11.175 11.181 11.220 11.244 11.271 13.242 15.016 15.043 23.337 Ilulissat (Jakobshavn) AFIS: 119.100 Information: 5.526 120.300 Markkøretøjer: 159.400 Nuuk (Godthåb) AFIS: 119.100 Information: 121.300 Markkøretøjer: 159.750 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) Tower: 118.300 Approach: 126.200 Information: 2.950 5.526 8.945 10.042 121.300 SAS: 131.700 Køretøjer: 151.0125 GCA: 289.400 363.800 Link (Bygning M/Black Ridge): 920.750 958.750 Narsarsuaq AFIS: 119.100 Information: 5.526 121.300 Køretøjer, brand/redning: 162.900 Isrekognosceringsfly til skibe (ISRECCO): 2.638 2.182 samt maritim VHF Kulusuk AFIS: 118.100 Handling: 123.600 Information: 5.526 Køretøjer: 151.0125 Remote from Iceland: 250.700 GTO-link: 165.500 174.500 Nerlerit Inaat (Constable Point) AFIS: 118.100 Information: 5.526 Sisimiut (Holsteinsborg) AFIS: 118.100 Aasiaat (Egedesminde) AFIS: 118.500 Qaarsut (20 km vest for Uummannaq) AFIS: 119.500 Maniitsoq AFIS: 118.500 Qaanaaq AFIS: 118.100 Upernavik AFIS: 118.100 Radio (HF): 4.745,5 Heliporte Der er helikopter-pads i Kangilinnguit (Grønnedal), Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Qaqortoq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik og Uummannaq. Disse anvender alle frekvensen 118.100 MHz. I Kangilinnguit tillige: 122.100, maritim kanal 16 samt til brandkøretøjer 149.4125. Diverse frekvenser Grønlands Geologiske Undersøgelser: 122.800 Prins Christians Sund/Frederiksdal c/s Gander: 127.900 Qaqortoq flyveplads (køretøjer, Grønlandsfly): 159.900 Fly-til-Fly (Nordatlanten): 123.450 Udenlandske frekvenser Ronneby Control: 128.450 Malmö Control: 118.950 124.150 124.400 127.750 128.050 128.175 128.625 134.450 135.800 136.300 Malmö Militär D: 126.950 Stockholm Control: 118.200 118.400 131.125 132.475 133.450 133.700 Sundsvall Control: 125.600 131.050 132.150 135.025 Malmö Information: 118.000 132.250 135.900 Göteborg Control: 124.675 Stockholm Radio (HF): 5.541* Oslo Control: 125.050 120.375 Kjevik Tower (Kristiansand): 119.950 Maastricht Control: 135.455 Bremen Information: 125.100 Berlin Information: 126.350 Flensburg flyveplads: 122.850 Sylt flyveplads: 119.750 Air-to-Air (Tyskland): 122.800 * = Danske fly, der anvender HF, tester radioudstyret ved opkald til Stockholm Radio Norske frekvenser, live radar mv. kan ses på http://www.atc-flyradar.com/ HF frekvenser for Stockholm radio - bruges også til og fra Kastrup http://www.stockholmradio.se/aero/ ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk/ Militære fly ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 3-februar-2020 ------------------------------------------------------------------------ OBS: Januar 2006 blev en lang række militære UHF-frekvenser ændret i Nato-områderne. En række UHF-frekvenser på denne side vil derfor ikke længere være gyldige. Indtil videre kan henvises til følgende tråd i forum: http://www.dkscan.dk/e107_plugins/forum/forum_viewtopic.php?28092 Officiel information kan findes hos: Flyvertaktisk Kommando. Tactical Air Command Denmark Flight Information Service Side med danske militærfly: http://www.milfly.dk/ En speciel liste over frekvenser for Thule Air Base findes her NATO COMMON frekvenser TAD 001 317,500 Nato Fixer Guard. TAD 002 257,800 Nato UHF Tower. TAD 003 385,400 Nato UHF Final. TAD 004 344,000 Nato UHF Director. TAD 005 362,300 Nato UHF Approach. TAD 006 Ubrugt. TAD 007 121,500 VHF Guard. TAD 008 243,000 UHF Guard. TAD 009 123,100 VHF SAR. TAD 010 282,800 UHF SAR. TAD 011 278,000 Nato Low Fly. TAD 012 123,300 Nato VHF Final. TAD 013 122,100 Nato VHF Tower. TAD 014 363,100 Nato Common GCI. TAD 015 247,100 Nato Transport Control. TAD 016 269,800 Nato Conship-Shore. TAD 017 364,200 Nato. TAD 018 279,400 Nato Combat Scene Action. Danske CRC og CRP Frekvenser Disse frekvenser ligger i det taktiske systems 800-serie. Et godt råd er at have disse liggende som faste kanaler i scanneren, da disse er de mest benyttede taktiske. 279.350 293.500 265.300 232.600 258.750 339.150 368.950 249.750 365.600 268.650 262.750 296.300 337.100 365.150 377.400 268.700 313.350 298.400 300.600 357.450 362.100 380.050 379.850 364.800 265.950 249.700 RCC Karup 344.600 337.575 Danske CRC og ARP stationer Forkortelser: GCI = Ground Controlled Intercept. FC = Fighter Control. GCA= Ground controlled approach(også kaldet PAR) CRC Karup Callsign: "Skylight" 249.750 255.500 268.650 296.300 298.400 365.150 377.400 CRC Vedbæk Callsign: "Marktime" 279.350 ICF 265.300 GCI/FC 258.750 GCI/FC 339.150 GCI/FC 365.600 GCI/FC 368.950 GCI/FC ARP Bornholm Callsign: "Icecap" 293.500 GCI/FC [Secondary] 364.800 GCI/FC [Primary] Diverse taktiske frekvenser 239.975 CRC "Marktime" 300.525 TAC Esk.730 344.600 INFLIGHT [Primary] (Jun 97) 337.575 INFLIGHT [Secondary] (Jun 97) 369.100 HELO CONTROL [Primary] (Jun 97) 250.225 HELO CONTROL [Secondary] (Jun 97) 367.500 HELO LAND/LAUNCH (Jun 97) 254.750 LOCAL COMMAND BALTIC LOCAL A/G SGS Max. 4000´ (Jun 97) 239.000 AIR COORDINATION "Windmill" [Primary] (Baltop98) 131.250 AIR COORDINATION "Windmill" [Primary] (Baltop98) 305.850 AIR COORDINATION "Windmill" [Secondary] (Baltop98) 337.800 AIR COORDINATION "Windmill" [Terrain] (Baltop98) 305.425 A/A RDAF. (Større formationer) 241.625 A/A RDAF. (Større formationer) Lufttankning i dansk luftrum Tankning i dansk luftrum sker ikke dagligt men oftes i forbindelse med større øvelser. Det Danske Flyvevåben lejer til tider tankfly med besætning til brug for øvelse af danske F-16 piloter da vi ikke selv har sådanne kapiciteter. Det er oftest fly fra 100 ARW / 351 ARS USAFE, Mildenhall i UK. I disse tilfælde foregår tankningen som regel over den jydske hede. Frekvenserne der benyttes her kan findes under NADGE AIRCENT North/APA 1 listen og lytte sig frem til hvilke af dem der benyttes. Et mindre benyttet track (spor) er HANNA AARA TRACK som løber ned langs Vestkysten vest for Jylland. Dette bruges bl.a. til Ferry-flights (Coronet). 356.450 COORDINATION "HANNA" AARA TRACK [Primary] FL240-260 299.600 COORDINATION "HANNA" AARA TRACK [Secondary] FL240-260 AWACS NAEWF AIRCENT North/APA 1 (ICAOC North) Liste over frekvenser og kaldesignaler i forbindelse med AWACS fly (dem med stor radar på ryggen) ved operation i dansk luftrum. Ved lytning af disse fly kan det være en fordel at lytte på ATC-frekvenserne samtidig såvel militære som civile, da man derved kan få et praj om lokationen hvor de befinder sig. I forbindelse med civil frekvenser er kaldesignalet NATO XX. (X= tal mellem 0 og 9). Kaldesignaler/Callsigns: MAGIC : AWACS E-3 DARKSTAR : AWACS E-3 WINDSHIELD : CAOC1 ved Finderup, DK. 259.650 Magic command 364.200 NATO MIL INFO 263.150 TACON [Primary ] / WMF 335.550 TACON [Secondary ] 339.750 LINK COORD 343.350 DATA TADIL-B / LINK 11 Kodenavn "Alligator" 386.550 LINK COORD NAVY 298.700 ACI/FC 372.950 ACI/FC 335.550 TACON PRIMARY (ubekræftet) HF benyttes også af AWACS fly. Frekvenser kan bl.a. findes på http://www.sis-denmark.dk/awacs.htm Diverse frekvenser Kan Frekvens Area/Ctrl Tower Approach Info UK 123.100 Nato AIR TO GROUND SAR(prim) UK 129.825 DEN-MIL INFORMATION UK 130.700 TYSK SAR HELIKOPTERE 3 138.275 RDAF UK 138.700 Nato SAR AIR TO GROUND (SEKUNDÆR) UK 138.900 EGGEBEK RADAR UK 139.000 RDAF UK 139.150 ÅLBORG RDAF-726 PHANTOM UK 139.175 RDAF UK 139.225 RDAF UK 139.250 ÅLBORG ESK 726 OPS 18 139.325 ÅLBORG ESK 726 OPS 19 139.350 RDAF UK 139.550 ÅLBORG ESK 726 OPS UK 139.650 SCHLESWIG RADAR UK 139.750 LAAGE RADAR UK 139.850 RDAF UK 140.025 SKRYDSTRUP AIR TO AIR 19 140.175 ÅLBORG ESK 723 UK 140.575 SKRYDSTRUP RDAF-730 BIRDSONG UK 140.675 SKRYDSTRUP RDAF-730 BIRDSONG UK 140.875 RDAF 20 140.950 ÅLBORG ESK 723 OPS UK 140.975 RDAF UK 141.100 HOHN RADAR UK 141.500 EGGEBEK UK 141.600 NATO AWACS AIR-AIR UK 141.700 HOHN UK 141.850 RDAF UK 142.000 LAAGE RADAR UK 142.050 SCHLESWIG RADAR UK 143.925 LAAGE 8xx 232.600 RDAF GCI/FC BRUGES BL.A. AF LAVAC UK 232.900 COPENHAGEN RADAR – LOLLAND-FALSTER+SYDSJÆLLAND UK 239.000 AIR COORD "WINDMILL" BALTOP98 (PRI) UK 239.975 MARKTIME CRC VEDBÆK UK 241.625 RDAF AIR TO AIR DK UK 241.750 KARUP ARR. UK 241.825 ? HORNTAIL UK 242.000 BREMEN RADAR UK 243.000 DISTRESS UHF GUARD VHF: 121.500 UK 244.350 LAAGE RADAR 015 247.100 NATO COMMON TRANSPORT CONTROL 13 249.850 ? UK 250.000 HOHN 12 250.225 HELO CONTROL RDN (SECONDARY) 21 252.800 NATO SAR SAR TRAINING UK 253.600 SKRYDSTRUP TINBOX(T-17) OPS UK 254.750 LOCAL CMD LOCAL COMMAND BALTIC 2 257.800 NATO TWR VHF 122.1 UK 258.050 MARKTIME VEDBÆK 8xx 258.750 MARKTIME CRC VEDBÆK GCI/FC UK 259.050 ROSKILDE ROSKILDE VHF TWR 118.9 – APP 131.0 UK 259.650 AWACS MAGIC COMMAND 14 259.875 Skrydstrup Vhf 128.325 UK 260.100 Tirstrup UK 261.050 COPENHAGEN RADAR - FYN UK 262.650 DENMARK AIR REFUELLING 8xx 262.750 RDAF GCI/FC UK 263.150 WINDSHIELD FINDERUP (TO AWACS)(PRI) 8xx 265.300 MARKTIME CRC VEDBÆK GCI/FC 8xx 265.950 NAVY/FC NAVY/FC (NY 239.975)? UK 268.150 NORTH SEA NATO UK 268.400 LAAGE RADAR UK 268.675 MARKTIME ?? US AIRFORCE AT KARUP 18 268.800 723 HORNTAIL OPS UK 268.950 PAMPAS OPS UK 269.050 SCHLESWIG RADAR 016 269.800 NATO COMMON SHIP/SHORE UK 275.850 WESER RADAR 17 276.000 SKRYDSTRUP VHF 127.475 MHZ UK 276.900 BREMEN WESER CONTROL> UK 277.200 OPS / KARUP UK 277.600 HOHN RADAR 20 278.100 HELO CTRL. DANISH NAVY UK 278.150 EGGEBEK 8 279.350 RDAF CRC ICF 018 279.400 NATO COMMON COMBAT SEARCH COMM. UK 281.150 DEN-MIL INFORMATION(SEC) UK 282.050 BREMEN FRIESLAND CONTROL 010 282.800 NATO SCENE OF SEARCH SAR(prim) 18 283.500 730 OPS 18 285.150 721 LONGLEG OPS UK 288.400 TYSK MIL AREA B INFO UK 290.800 EBELTOFT BIKINI 2003(PRIM.) 16 291.700 SKRYDSTRUP ARR. UK 292.750 KARUP VHF 120.425 8xx 293.500 ICECAP ARP BORNHOLM GCI/FC (SEC) 9xx 298.700 AWACS DK ACI/FC UK 298.800 EBELTOFT BIKINI UK 299.500 ÅLBORG GCA COORDINATION. UK 299.600 AARA DENMARK "HANNA" AIR REFUELLING-TRACK UK 299.850 BREMEN RADAR UK 300.525 BIRDSONG/CRAVEN 8xx 300.600 RDAF GCI/FC UK 305.425 RDAF AIR TO AIR DK 1 309.550 DEN-MIL INFORMATION – VHF 129.475/127.075 UK 309.750 LAAGE RADAR 12 309.800 SKRYDSTRUP WING OPS UK 311.600 RCC RESCUE CENTER GLUCKSBORG UK 311.700 KARUP FENNEC OPS "SPOTCHECK" 18 312.350 SKRYDSTRUP 727 OPS RADAR – UK 312.500 COPENHAGEN SDR.JYLL+FYN+SJÆLLAND ABOVE FL245) UK 312.700 KARUP "GOLDSTAR"OPS(T-17) UK 312.800 HOHN RADAR UK 315.500 ÅLBORG ARR. UK 315.550 EGGEBEK RADAR 001 317.500 NATO COMMON NAV/FIXER GUARD UK 318.200 MAASTRICHT GENEREL CTRL. 9xx 335.550 AWACS DK TACON (SEC) 11 336.350 ÅLBORG WING OPS UK 336.400 LAAGE TWR GCA 8xx 336.900 KGM – OVB1 INFLIGHT (NY 344.600)? UK 337.100 SKRYDSTRUP RADAR – OFTEST AWACS FLY TIL DENNE 8xx 337.575 KGM – OVB1 INFLIGHT REPORT (SEC) UK 337.600 KARUP TINBOX(T-17) OPS UK 337.800 EGGEBEK AIR SAFETY UK 338.525 EGGEBEK RADAR UK 338.575 MARKTIME VEDBÆK UK 338.800 BREMEN RADAR 8xx 339.150 MARKTIME CRC VEDBÆK GCI/FC 9xx 339.750 AWACS DK LINK COORD UK 339.975 ÅLBORG VHF 123.975 11 340.050 KARUP WING OPS 19 340.250 KARUP FENNEC OPS UK 340.300 KASTRUP 9xx 343.350 AWACS DK DATA TADIL-B/LINK-11 "ALLIGATOR" 004 344.000 NATO COMMON MARSHALLER/SEARCH UK 344.275 HORNTAIL 10 344.600 KGM – OVB1 INFLIGHT REPORT (PRI) UK 349.400 KEFLAVIK ATOC 15 356.150 SKRYDSTRUP GCA UK 356.250 COPENHAGEN RADAR – ØSTJYLL.+NORDSJÆLLAND UK 356.300 MARKTIME VEDBÆK UK 356.375 SCHLESWIG RADAR COORDINATION. UK 356.450 AARA DENMARK "HANNA" AIR REFUELLING-TRACK UK 357.000 KARUP TINBOX(T-17) OPS UK 358.575 SCHLESWIG RADAR UK 358.600 DENMARK AIR REFUELLING 14 358.650 ÅLBORG VHF 118.3 UK 358.750 ÅLBORG WING OPS UK 358.825 KARUP VHF 119.575 UK 359.750 EGGEBEK WING OPS UK 360.650 KARUP GCA UK 361.900 ÅLBORG 726 PHANTOM OPS 8xx 362.100 RDAF GCI/FC 5 362.300 NATO APP UK 362.700 BREMEN GENEREL CONTROL UK 362.750 COPENHAGEN RADAR – NORDSØEN+SDR.JYL 7 364.200 NATO OPKALDSFREKVENS FOR ALLE MIL-INFO UDENLANDSKE FLY 8XX 364.800 TYSK MIL AREA A/ICECAP(S) INFO 8xx 365.600 MARKTIME CRC VEDBÆK GCI/FC UK 367.500 HELO RDN LAND/LAUNCH UK 368.250 COPENHAGEN RADAR – NORDSØEN+NORDJYLL. UK 368.550 NATO AIR / AIR AWACS UK 368.950 MAGIC, WINDSHIELD 20 369.100 HELO CONTROL RDN (Primary) UK 372.250 EBELTOFT BIKINI 2003(SEC.) 9xx 372.950 AWACS DK ACI/FC UK 375.350 MARKTIME VEDBÆK UK 375.400 SKRYDSTRUP 730 BIRDSONG OPS UK 375.900 MAASTRICHT "LIPPE RADAR" SECTOR NORTH CONTROL UK 377.675 TYSK AREA A MIL-INFO UK 379.300 BREMEN FRIESLAND CONTROL UK 379.575 EGGEBEK RADAR 8xx 379.850 RDAF GCI/FC 8xx 380.050 RDAF GCI/FC UK 381.250 EBELTOFT BIKINI UK 381.400 MARKTIME VEDBÆK 8xx 381.450 MARKTIME CRC VEDBÆK GCI/FC UK 382.250 EBELTOFT BIKINI UK 383.300 RØMØ SKYDE OMRÅDE UK 385.300 OY-IVA „MILJØFLYVEREN“ 003 385.400 NATO COMMON TALKDOWN/FINALS UK 386.500 OPS KARUP 9xx 386.550 AWACS DK COORDINATION. NAVY UK 386.625 KIEL SAR STATION HOLTENAU VED MILITARY KIEL(GROUND) UK 386.800 SCHLESWIG VHF 135.15/122.1 8xx 396.200 KGM – OVB1 INFLIGHT (SEC) (NY 337.575)? UK 397.150 EGGEBEK FIGHTER CONTROL Faste radioindstillinger Aalborg UHF Kan Frekvens Anvendelse 01 309.550 DEN-MIL 02 257.800 NATO TOWER 03 385.400 NATO GCA/PAR 04 344.000 NATO ARRIVAL 05 362.300 NATO APPROACH 06 362.750 COPENHAGEN RADAR 07 364.200 NATO MIL INFO 08 279.350 RDAF COMMON 09 265.300 MARKTIME 10 249.750 BLUELIGHT 11 258.750 MARKTIME 12 377.400 CLIPPER 13 358.750 HORNTAIL OPS 14 358.650 TOWER 15 299.500 GCA 16 315.500 GCA 17 339.975 APPROACH 18 336.350 "FULMAR" WING OPS 19 368.250 COPENHAGEN RADAR 20 220.000 HAVE QUICK VHF Kan Frekvens Anvendelse 01 129.475 COPENHAGEN INFO 02 122.100 NATO TWR/APP 03 122.600 COMMON APPROACH 04 119.525 ODENSE TOWER 05 118.325 RONNE TOWER 06 119.275 TIRSTRUP TOWER 07 118.125 THISTED AFIS 08 121.400 STAUNING AFIS 09 127.575 BILLUND APPROACH 10 119.000 BILLUND TOWER 11 120.150 ESBJERG AFIS 12 118.100 KASTRUP TOWER 13 119.800 KASTRUP APPROACH 14 118.300 TOWER 15 120.775 GCA 16 120.700 ARRIVAL 17 123.975 APPROACH 18 139.325 AIR-TO-AIR Esk726 19 140.175 AIR-TO-AIR Esk723 20 140.950 AIR-TO-AIR Esk723 AIR-TO-AIR Frekvens Anvendelse 69.100 ESK723? 69.200 ESK726 138.275 QRA 139.150 ESK726 139.250 ESK726 139.550 ESK726 Kaldesignaler Kaldesignal Beskrivelse BABY Fly T-17 Supporter (bruges af flyskolen, pilot & flyveleder) BEERGLASS Kontroller ved LAVAC København (Ligger under Carlsberg bryggeriet) BIRDSONG F-16, Esk. 730, FSN Skrydstrup CRAVEN F-16, Esk. 727,FSN Skrydstrup CRYSTAL PINK BHM Bornholms Marinedistrikt Rønne (Almindingen) CRYSTAL PURPLE KGM, Kattegats Marinedistrikt Frederikshavn CRYSTAL SCARLET SOK, Søvœrnets Operative Kommando Århus ESK.722 SIKORSKY S-61 REDNINGSHELIKOPTERE: U-275 TIL U-280, U-481 HEADBAND Kontroller ved LAVAC Aalborg HORNTAIL F-16, Esk. 723, FSN Aalborg ICECAP Kontroller - område ved Bornholm LADYBIRD Skovhuse Radar ved Vordingborg Kontrollere (se note) Esk. 721: LONGLEG Longleg 080, 168, 172: Challenger CL604 Longleg 536, 537, 538: Hercules C-130-J MAGIC Nato's AWACS fly MARKTIME CRC Vedbæk MOONBEAM PURPLE Jagerberedskabet Esk. 726 Aalborg (se note) MOONBEAM SILVER Jagerberedskabet Esk. 730 Skrydstrup(se note) PHANTOM F-16, Esk. 726 FSN Aalborg SKYLIGHT CRC Karup WINDSHIELD CAOC1 (Combined Air Operations Center), Finderup Note: Marktime i Vedbæk har ingen radar, men anvender fremskudte radarer bl.a. egen i Gribskov ved Kagerup. De kan også trække på Kastrup Lufthavns, Søværnets og Farvandsstyrelsens radarer. Udover at Marktime har radioer ved deres radarer kan de trække på radioer over hele landet: Kikud ved Frederikshavn Flyvestation Ålborg Flyvestation Karup Flyvestation Skrydstrup Bale på Djursland hvor den gamle Randers vej løber ud i den gamle Århus Grenåvej Linballe syd for Vandel Billund Hovkrog i næheden af Nakskov Skrøbelev på Langeland Bornholm FTK, Flyvertaktisk Kommando og JRCC, Joint Rescue Coordination Centre i Århus har radioer de samme steder. Jagerberedskabet skifter mellem Ålborg og Skrydstrup hver anden uge. Danish Army: Helikopter A/A frekvenser. Frekvens Anvendelse 34.50 MHz DUTY/OBS "25C" (S) 36.00 MHz GR/ES SYD Cayuse DUTY/OBS "25C" 40.80 MHz (P) (Cayuse er udfaset) 49.30 MHz SIKOOF/OX "PRIMUS 00" 60.30 MHz Fennec DUTY/PVH "63" 2367.0 kHz "25" PVH Standard 5856 kHz Fennec 7771.0 kHz "25" PVH Standard 26604.0 kHz "25" PVH Standard Forkortelser Angels Eks. Angels 38 er det samme som FL.380 eller 38000 fod. Bagerste person i et to-sædet version. Normalt en Back-seater navigatør også kaldet WSO = Weapon Systems officer eller blot "Wizzo". Bandit Fjendtlig fly. Bingo Eks. Bingo fuel. Når brændstofbeholdning når en grænse hvor man skal RTB Bogey Ukendt fly. Bulls Eye Nærmere fastsat referencepunkt som både pilot og GCI- controlleren kender. CAP Combat Air Patrol. Et areal som skal patruljeres evt. ved et bestemt mønster CPH København Fox one Affyret radar missil. Fox two Affyret varme-missil. Fox three Affyret maskin-kanon. GCA Ground Controled Approach GCI Ground Controled Interseption IP Instructor Pilot eller Initial Point dvs. punkt hvor man begynder sit run-in på målet Judy Meldes når pilot selv overtager kontrollen over intercept fra GCI. LAVAC Lavvarslingscentral GCI Ground Controller Interceptor. Intercept Opfange. Mickey Kodede udsendelser. No joy Ikke visuel kontakt med mål. RTB Return to base TACAN Radio-fyr i lighed med civil VOR/DME. TOT Time Over Target. Tally Ho Visuel kontakt med mål. Victor Eks. Go Victor 19 dvs. skift til VHF Kanal 19. Uniform Eks. Go Uniform 19 dvs. skift til UHF 19. Redningstjenester Se også SOK pressemeddelelser: Søredningstjenesten og Olieobservationer Danske hjemmeside om redningshelikoptrene og SOK: http://www.sis-denmark.dk/redningsaktioner.htm SAR DK - Håndbog for Eftersøgnings- og Redningstjenesten kan downloades fra http://forsvaret.dk/SOK/Nyt+og+Presse/Publikationer SAR (Search And Rescue) Distress (nødopkald): 121.500 243.000 SAR Primary: 123.100 282.800 SAR Standby: 138.700 SAR Training: 252.800 SAR HF Night: 3023 kHz SAR HF Day: 5680 kHz Frekvenserne 3023 og 5680 kHz samt de maritime frekvenser 2182 kHz, Vhf kanal 6, 12 og 16 anvendes på stedet, hvor en redningsaktion foregår. Frekvensen 3023 kHz benyttes også af de egentlige redningsskibe til kommunikation med SAR-luftfartøjer og kystradiostationer. Militære SAR-luftfartøjer anvender kaldesignalet RESCUE efterfulgt af luftfartøjsnummer. Politiradioen i helikoptrene er udstyret med følgende kanaler 16 kanaler: 22, 61-65 og 70-79. Falck kontaktes på en af de 3 regionskanaler. Marinehjemmeværnskuttere kontaktes på den militære P3 eller P9 eller normal vhf kanal 67 eller 73. Joint RCC (Rescue Coordination Centre), Århus til redningshelikopterne Kanal Frekvens (kHz) Anvendelse L96 2296 Alternate Night 3023 Alternate L18 3053 Primary Night 4340 Alternate F18 4577 Alternate Day V26 4703 Alternate K19 6651 Primary Day 6770 Alternate 6823 Alternate 6834 Alternate UHF Radioer: 335.525 FTK Karup (Primrose/OWE) Kanal Frekvens (kHz) Anvendelse U12 2250 Alternate V26 4703 Alternate P75 6730 Primary Thule Airbase/Station Nord R27 9035 11217 Alternate A10 11244 Alternate for 6730 13540 Station Nord A11 15042 Alternate 4756.5 Karup (Udgået?) Andre HF-frekvenser SeaField Rescue Sverige: 5589 8985 Stavanger Rescue: 3470 Glücksburg Rescue: 3121 UHF-Satcom UHF-Satcom er et verdensomspændende netværk af militære satellitter. Satellitterne fungere i princippet på samme måde som en repeater på jorden, med en indgangsfrekvens og en udgangsfrekvens. UHF-Satcom er opdelt i 4 regioner, hhv "Continental United States", "Atlantic Ocean", "Indian Ocean" og "Pacific Ocean". Kun to regioner dækker Danmark, og da langt det meste trafik forekommer på Atlantic Ocean, vil vi derfor kun omtale den region. UHF-Satcom satellitterne sender i en mindre del af det militære UHF bånd (240-270 MHz) men i FM med en båndbredde på +/- 25 KHz (tale), +/- 5 KHz (data). En normal scanners NFM mode er +/- 5 Khz, derfor tale kan forekomme lidt støjfyldt. UHF-Satcom terminalerne kan køre i 2 modes, hhv Red (kodet) og Green (ukodet), desværre er langt det meste militær trafik kodet, men der forekommer også ukodet militære samtaler, bla. under opsendelse af Rumfærgen. Pirattrafik forekommer mange steder, og det gør det også på UHF-Satcom, derfor er det ikke unormalt at høre folk snakke privat over satellitterne eller f.eks Super Radio fra Colombia. Pirattrafik forekommer mest imellem de faste kanaler, man kan derfor med fordel scanne hele frekvensbåndet i 5 KHz step, hvis man ønsker at modtage alt trafik på satellitterne. For at modtage UHF-Satcom kræves en 240-270 MHz FM modtager og en beam/retningsantenne rettet i ~217 grader med en upad rettet vinkel på ~20grader. Da der sendes cirkulært fra satellitten, skal man selv afprøve om vandret/lodret giver det bedste signal. Man kan med fordel supplere med en antenne forstærker (preamp) lavet til formålet. Fleet Broadcast sender altid og kan derfor bruges til justering af antennen. Signalet lyder som en tom bærebølge, med en svag digital lyd. Mere information kan findes på: http://www.uhf-satcom.com Simon's SatCom Page Nedenfor findes frekvenserne for Atlantic Ocean: 10 KHz step: 243.995-244.145 248.975-249.225 250.450 Fleet Broadcast (Data). 250.550 Fleet Broadcast (Data). 251.950 252.050 Data 253.650 253.750 253.950 Italian Navy 254.100 Super Radio fra Colombia. 255.350 255.450 256.950 257.050 257.450 257.600 unid. radio station. 258.450 258.550 260.425 260.525 260.575 260.675 261.400 261.425 261.450 261.475 261.500 261.525 261.550 261.575 261.600 Data (USB). 261.625 261.650 261.675 261.700 261.725 261.750 261.775 261.800 King 4 & 5 - Aktiv under rumfærge opsendelse. 261.825 261.850 261.875 261.900 261.925 261.950 263.625 Pirat aktivitet. 263.725 263.775 263.875 265.350 265.450 266.850 266.950 Relæ af Russisk telefon system. 268.250 268.350 Relæ af Russisk telefon system. 269.750 269.850 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk/ Navigation, radar og satellitter ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 29-april-2015 ------------------------------------------------------------------------ Navigation og pejling Yderligere information om flynavigation kan findes hos Trafikstyrelsen Engelsk side med billeder af navigationsudstyr: UK Aviation NavAids Gallery Bemærk at landingsbaner nummereres efter kompasretning, så f.eks. bane 22 i Kastrup ligger på 220 grader. L (left) eller R (right) betyder blot, at der er flere parallelle baner. VOR (VHF Omnidirectional Range) Radiofyr, som sender i området 108-118 MHz. Det anvendes ved såkaldt "en-route-navigation" samt nær lufthavne. På frekvensen udsendes et fast rundstrålende samt et retningsbestemt signal, der roterer med 30 omdrejninger pr. sekund. Herved opstår en faseforskel mellem de to signaler, der i VOR-modtageren omsættes til en retning (man taler om 360 radialer). En VOR-station identificerer sig ved at udsende sine kendingsbogstaver i morse. DME Distance Measuring Equipment Opstilles sammen med VOR eller localizers og anvendes til afstandsangivelse, som navnet angiver. Disse er frekvensafstemt efter den localizer eller VOR, ved hvilken DME'en er positioneret. Fra jorden sendes i frekvensområderne 978-1087 og 1104-1213 MHz, mens flyene sender på 1041-1150 MHz. Tilstedeværelsen af DME angives i nedenstående oversigter ud for den tilknyttede VOR eller LLZ. Princippet for DME er, at der fra luftfartøjet ("interrogator") udsendes en spørgeimpuls, som modtages af DME-senderen ("transponder"), der efterfølgende udsender en svarimpuls til luftfartøjet. Den tid, der forløber, anvendes så af flyets DME-anlæg til beregning af afstanden mellem fly og DME-transponder. I de følgende oversigter er DME nævnt ved deres såkaldte kanalnummer, der afhænger af VOR- eller Localizer-frekvensen. Aht. SSR anvendes i praksis kun kanal 17x-59x, 70x-126x, 17y-59y og 70y-126y. Frekvenserne for DME (i MHz) kan ret simpelt beregnes ud fra kanalnumret: Jord (for x-kanaler): 961 + kanalnummer Jord (for y-kanaler): 1087 + kanalnummer Fly (for x- og y-kanaler): 1024 + kanalnummer TACAN Tactical Air Navigation Militærets pendant til den civile VOR/DME. Til tider anvendes TACAN'en sammen med en civil VOR, hvilket kaldes en VORTAC. Da der i princippet ikke er forskel på TACAN og VOR/DME ud over om anvenderen er militær eller civil, er TACAN'erne i nedenstående oversigt blot forsynet med en markering for, at der er tale om en TACAN. Beliggenhed VOR (MHz) Ident DME (kanal) Aalborg 116.700 AAL 114x (2) Alsie (Als) 114.700 ALS Bella (Bellahøj) 114.650 BEL 93y Bornholm/Rønne 112.000 ROE 57x (2) Codan (Møn) 114.900 CDA 96x (1) Karup KAR 37x (3) Korsa (Korsør) 112.800 KOR 75x (1) Lemme 115.350 LME 100y København/Kastrup 112.500 KAS 72x (1) Odin (nær Fyns hoved) 115.500 ODN 102x (1) Ramme (nær Lemvig) 111.850 RAM 55y (1) Trano (Fårevejle) 117.400 TNO 121x (1) Vamdrup 110.050 VAM 37y Vesta (nær Esbjerg) 116.600 VES 113x (1) Vojens/Skrydstrup 110.400 SKR 41x (2) (1) DME frekvensafstemt med VOR. (2) DME-oplysninger hentes fra TACAN. (3) Militær TACAN. Localizers En localizer (LLZ) anvender frekvensområdet 108-112 MHz og er placeret i landingsbanens modsatte ende i forhold til, hvor flyene lander. På en localizer udsendes et signal, som er moduleret med 150 Hz såvel som 90 Hz. Via en speciel antennekonstruktion i localizeren vil man i flyet overvejende modtage signalet moduleret med 150 Hz, hvis man befinder sig til højre for den korrekte indflyvningsvinkel ("blue sector"), mens man til venstre for hører 90 Hz ("yellow sector"). I den korrekte indflyvningsretning ("localizer beam") høres de to frekvenser lige kraftigt. En localizer identificerer sig ved hjælp af et kaldesignal i morse. Glidepath En glidepath (GP) Anvendes til at bringe flyet ned i en forsvarlig nedstigningsvinkel (2.75 - 3 grader) og sender i området 328.6-335.4 MHz. Ligesom ved localizeren moduleres også her en bærebølge med 150 Hz og 90 Hz, således at disse kun modtages lige kraftigt i den korrekte nedstigningsvinkel. Marker Beacons Ved nogle landingsbaner er der opstillet markeringsfyr, der alle sender på 75 MHz. Outer marker (OM) er opstillet 5-10 km fra landingsbanen, og udsender morsestreger moduleret med 400 Hz opad i en vifteformet udstrålingssektor. Middle Marker (MM) findes ca. 400 m fra landingsbanen, og sender skiftevis prikker og streger moduleret med 1300 Hz, mens Inner Marker (IM) er placeret ca. 75 fra landingsbanetærsklen og udsender morseprikker moduleret med 3000 Hz. Marker beacons er ved at blive fortrængt af det langt mere nøjagtige DME, og Inner Marker ses stort set ikke længere, da den er blevet overflødig som følge af flyenes hastighed nutildags. Hvis et markeringsfyr ikke er tilknyttet en landingsbane, men er placeret, så det kan anvendes som et rapporteringspunkt på flyruten kaldes dette en "Fan Marker" eller "En-route Marker". Passage af Outer Marker, Middle Marker og Inner Marker tænder hhv. en blå, gul eller hvid lampe i flyet. ILS Instrument Landing System Den samlede betegnelse for localizer, glide path og marker beacons. I danske lufthavne anvendes normalt enten DME eller marker beacons på en given landingsbane. I nedenstående oversigt anvendes forkortelserne OM (Outer Marker) og MM (Middle Marker). Beliggenhed Bane Localizer GlidepathDME Ident Markers Aalborg 26R 109.900 333.800 36x YT 08L 109.900 333.800 36x AE Aarhus/Tirstrup 10R 111.900 331.100 IAAR MM og OM 28L 111.100 331.700 48x TR Billund 09 111.700 333.500 BIL MM og OM 27 110.700 330.200 44x LEL MM og OM Bornholm/Rønne 29 110.300 335.000 40x IRE 11 110.300 335.000 40x IAR Esbjerg 08 109.100 331.400 28x OO MM og OM 26 110.150 334.250 38y ES MM og OM Karup 09R 108.300 334.100 IKAP MM og OM 27L 108.150 334.550 18y KR København/Kastrup 04L 110.500 329.600 42x CH 04R 109.300 332.000 NE MM og OM 12 109.900 333.800 36x KA 22L 109.500 332.600 32x OXS 22R 110.900 330.800 46x KLK 30 108.900 329.300 26x OY København/Roskilde 11 111.500 332.900 52x KV 21 108.700 330.500 SN MM og OM Odense 24 108.350 333.950 20y OD Sindal 27 110.150 334.250 38y SDL Skive Fan (MM) Stauning 27 110.100 ingen SVJ MM Sønderborg 32 111.150 331.550 48y CIM Thisted 28 108.100 334.700 TS MM og OM Vojens/Skrydstrup 11L 109.350 30y ISPA 29R 109.350 331.850 30y SRY Locator og NDB Ikke-retningsbestemte radiofyr til flynavigation, der sender i mellembølgeområdet. Ud fra et radiofyr kan flyet bestemme retningen til dette, mens en krydspejling mellem to radiofyr, vil kunne give flyets position. Locators og NDB'er (Non-Directional Beacons) sender i mellembølgeområdet (315-435 kHz) og er inden for de sidste ti år i nogen udstrækning blevet erstattet af VOR. NDB'er har større rækkevidde end locators og er ofte placeret sammen med Outer Markers, mens locators er tilknyttet de enkelte landingsbaner for lufthavnen. Udstyret til pejling via radiofyr kaldes radiokompas eller ADF (Automatic Direction Finder) og fyrene identificerer sig med kendebogstaver i morse. Samtlige radiofyr i nedenstående oversigt er locators med undtagelse af Billund (LO), der er et NDB. Beliggenhed Bane Frekvens Identifikation Aalborg 08 398 GL Aarhus/Tirstrup 10 324 ML 28 374 TU Billund 09 395 GE 27 341 LO Bornholm/Rønne 29 334 FAU Donna (Nordsøen) 355 DON Esbjerg 08 376 HP 26 400.5 EJ Karup 09 351 KP 27 369 KA Kolding/Vamdrup 19 357 KD København/Roskilde 11 368 RK Odense 24 423 FE Sindal 27 339 SD Skive 14 335 SV 32 389 HY Stauning 09 346 AU 27 328 VJ Sønderborg 14 316 IN 32 330 SB Thisted 10 394 TW 28 331 TE Vojens/Skrydstrup 29 321 VO MLS Microwave Landing System Viser i forbindelse med DME oplysninger om flyets afstand, højde og indflyvningsvinkel. Anvender området 5031-5091 MHz og fungerer efter et såkaldt "scan beam"-princip. SSR Secondary Surveillance Radar Jordstationen udsender spørgeimpulser på 1030 MHz, som opfanges af flyet, der returnerer svarimpulser på 1090 MHz. Disse impulser indeholder oplysninger om flyets højde (aflæst af flyets højdemåler og afsendt via SSR) samt identifikation af flyet via en firecifret kode (kaldet "squawk"), som tildeles flyet af jordstationen, når flyet bevæger sig ind i dets område eller letter fra flyvepladsen. Såfremt flyet kommer ud for ulovlig handling, svigtende radiokommunikation eller kommer i en nødsituation sættes SSR-transponderen på hhv. 7500, 7600 eller 7700, der er internationalt anvendte koder. I Danmark anvendes tillige 2000 (IFR - flyvning via instrumenter), 7000 (VFR - visuel flyvning), 0001 (militær VFR) og 0040 (helikopter beskæftiget med offshore), hvis ingen anden kode er blevet tildelt. SSR-koden samt flyets højde vil blive sendt til kontroltårnet og dermed vist på dets radar. GPS (Global Positioning System) og DGPS GPS er et amerikansk navigationssystem, hvor man krydspejler fra flere satellitter. Der er 28 aktive satelitter der cirkler rundt om jorden med en omløbstid på 11 timer og 58 minutter. Der vil altid være mindst fire satellitter synlige fra positionen, hvorfor man kan opnå en nøjagtighed på ca. 100 m. Militæret udsender yderligere kodede signaler, som kan bringe nøjagtigheden på en positionsbestemmelse til at være inden for 20 m. Den civile kode udsendes på 1575.42 MHz, mens den militære udsendes på 1227.6 MHz. De to frekvenser kommer frem ved at gange en grundfrekvens på 10,23 MHz med h.h.v. 120 og 154. Desuden er det meningen der skal sendes nye satelitter op (kaldet BLOCK IIR-M) der skal afløse de gamle. Disse kommer til at sende på 1.176,45 MHz og man kan allerede nu fra tid til anden opfange bærebølgen fra tests. Der er tillige udviklet det såkaldte DGPS (Differential GPS), hvor der udsendes korrektionssignaler til det civile GPS, hvorved nøjagtigheden ved positionsbestemmelse kan bringes ned under 10 m. I danske farvande kan disse signaler modtages fra Hammerodde (289.5 kHz), Skagen (296.0 kHz), Blåvandshuk (290.0 kHz) samt det svenske Kullen (293.0 kHz). Fra Tórshavn udsendes DGPS på 287.5 kHz. Det russiske GLONASS arbejder efter samme princip. Her udsendes High Precision signalet på omkring 1250 MHz (1240 + n*0,5625 MHz) og Standard Precision signalet på 1602 MHz + (n * 0.5625 MHz), hvor n er satellittens nummer. LORAN-C LORAN-C med en rækkevidde på 1500 km sender på 100 kHz. Læs mere her. EPIRB / COSPAS-SARSAT Hvis et skib forulykker, vil signaler (herunder dets MMSI-nr, der identificerer det nødstedte fartøj) fra dets nødpejlesender, den såkaldte EPIRB, blive udsendt på 406.025 MHz. Endvidere udsendes en sweep-tone på 121.500 MHz, som i øvrigt også anvendes, hvis et fly er styrtet ned. Nødpejling foregår fra satellit-overvågningssystemet, COSPAS-SARSAT. Nødsenderen kombineres for skibe med en radar-transponder (SART), hvis signaler optræder på radarskærmen hos skibene, der kommer til hjælp, og dermed gør det nemmere at lokalisere det nødstedte fartøj. Denne sender i området 9200-9500 MHz. Læs mere på www.cospas-sarsat.org og www.epirb.org. INMARSAT INMARSAT sender på 1644.3-1644.5 og 1645.5-1646.6 MHz. Se også her. VDF (VHF Direction Finding) VDF er radiopejling i VHF-området, hvor piloten lægger en tom bærebølge på en aftalt frekvens, hvorefter luftfartøjets position pejles fra jorden. Følgende pladser er udstyret med VDF: Odense, Roskilde, Rønne, Sindal og Skive. Endvidere er Aalborg og Karup udstyret med UDF til pejling i det militære UHF-område. NAVTEX NAVTEX (Navigationsvarsler): 518 kHz Navtex anvendes af skibe og giver information om navigationsefterretninger, vejrmeldinger m.m. Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Navtex Radar Radar inddeles i følgende bånd: U-båndet: 40-60 GHz Q-båndet: 33 - 50 GHz Ka-båndet: 25,6 - 40 GHz K-båndet: 18 - 26,5 GHz Ku-båndet: 12,5 - 18 GHz X-båndet: 8 - 12,5 GHz C-båndet: 4 - 8 GHz S-båndet: 2 - 4 GHz L-båndet: 1 - 2 GHz P-båndet - 0,3 - 1 GHZ Der findes andre inddelinger, men dette er den mest udbredte. Inden for radar er der to principper: Primær og sekundær radar. Førstnævnte arbejder efter det kendte princip, hvor radiobølger i mikrobølgeområdet reflekteres fra faste genstande, mens fartøjet (typisk fly) ved sekundær radar opfanger jordstationens spørgeimpulser og returnerer svarimpulser til denne. Til sekundær radar hører SSR og DME (se disse). LRR (Long Range Radar) anvender frekvenser omkring 600 MHz og dækker et større område (op til 250 km fra radarinstallationen). SRE (Surveillance Radar Element) alias TAR (Terminal Area Surveillance Radar), der sender på omkring 3000 MHz og har noget mindre rækkevidde (op til 100 km), overvåger luftfartøjerne inden for lufthavnens terminalområder og anvendes af Approach, Arrival og Departure. Endvidere anvendes inden for luftfarten GCA (Ground Controlled Approach), som består af en SRE-del og en PAR-del (Precision Approach Radar). PAR-delens rækkevidde er op til 25 km og anvendes, som navnet antyder, til præcisionsanflyvning. PAR-delen anvender mellem 9000 og 10000 MHz. ASDE (Airport Surface Detecting Equipment) overvåger flyene på lufthavnens parkeringsområde og anvender frekvenser i området 20.0-37.5 GHz. Flyene er udstyret med vejrradaranlæg (9345-9405 MHz), som så at sige kortlægger skyformationerne og Doppler-radar (ca. 8800 MHz), der bestemmer drift (forårsaget af vinden) samt flyvehastighed. Endvidere anvendes Radio Altimeter (4200-4400 MHz), der angiver højden over terrænet. Inden for skibsfarten anvendes naturligvis også radar, og her findes de såkaldte radarsvarefyr (Racon), som besvarer et radarsignal i 3 cm-området med et retningsbestemt signal (9300-9500 MHz). Dette vil kunne ses på skibets radarskærm som et 1.5 cm langt ekko, som eventuelt kan være kodet med et morsesignal for identifikation. Frekvenser for fly- og skibsradar 1260-1340 : Long Range Radar (Roskilde) 2750 / 2850 : SRE (Billund) 2720 / 2855 : SRE ASR-8K (Ålborg) 5625 MHz : Vejrradar (Bornholm) 6525 MHz : Ground, Miniranger 9375 MHz : Skibsradar, ASDE (København) Frekvenser for radioanlæg i skibe til stedbestemmelse 2920 - 3100 MHz 5470 - 5650 MHz 9320 - 9800 MHz Frekvenser for politiradar ved hastighedskontrol 9410 MHz : Det meste af Europa (bl.a. Tyskland) 9910 MHz : Frankrig 10525 MHz : Skandinavien, England, USA og Canada (lang afstand, motorvej) 24150 MHz : Skandinavien, England, USA og Canada (kort afstand, by) 33.4-36 GHz : Photo Radar Satellitter Mange af informationerne i dette afsnit er formentlig noget forældede. Meteorologiske satellitter Langt de fleste af nedenstående satellitter er ikke geostationære og kan derfor kun modtages, når de passerer Danmark. Meteosat er geostationær og findes i retningen 0 grader (hvilket er næsten stik syd set fra Danmark). 137.075 Meteosat ESA 137.125 METEOR (vejrsatellit) 137.150 METEOR (vejrsatellit) 137.300 METEOR (vejrsatellit) 137.350 NOAA K, L og M 137.400 SICH 1, OKEAN 1-7, COSMOS 1602 137.500 NOAA 10, 12, K, L og M 137.620 NOAA 9, 11, 14, K, L og M 137.680 ORBCOMM FM2 137.710 ORBCOMM FM1 137.770 NOAA K, L og M 137.850 METEOR 3-5, METEOR 2-21 149.910 COSMOS 2184 149.940 COSMOS 2218, COSMOS 2279 149.970 COSMOS 2173, COSMOS 2239, COSMOS 2327 150.000 NADEZHDA, COSMOS 2230, NADEZHDA 4, TSIKADA, COSMOS 2315 150.030 COSMOS 2142, COSMOS 2233, COSMOS 2334 399.760 COSMOS 2184 399.840 COSMOS 2218, COSMOS 2239, COSMOS 2279 400.000 NADEZHDA, COSMOS 2230, NADEZHDA 4, TSIKADA, COSMOS 2315 400.080 COSMOS 2233 400.450 EXOS-D (Akebono) 400.550 FREJA, ASTRID 1691.000 METEOSAT (kanal 1) 1694.500 METEOSAT (kanal 2) 1697.996 NOAA10 1698.020 NOAA12 1707.010 NOAA11 1707.030 NOAA14 Link til hjemmeside om vejrbilledemodtagelse fra satellit Specielt interessante frekvenser 1534.350 Skib til kyst 1535.000 Analoge overførsler 1535.325 Kyst til skib 1537.000 Radiostationen AFRTS (smalbånds-FM) Rumfartøjer og andre satellitter 259.700 Space Shuttle (Sekundær frekvens) 282.800 NASA SAR operationer 296.800 Space Shuttle (Primær frekvens) 1265.000 International Space Station (Station S-Band) 2039.645 Ørsted-satellitten (uplink) 2048.850 ERS (Earth Resource) 2208.163 Astrid-2 (downlink) 2211.000 TDRS (Shuttle Relay) 2215.000 Ørsted-satellitten (downlink) 2217.500 Space Shuttle (sekundær frekvens - digital) 2225.000 ERS (Earth Resource) 2232.500 TDRS (Shuttle Relay) 2250.000 Space Shuttle (tv audio - wide-FM) 2255.500 Hubble-teleskopet 2287.000 International Space Station (Interim Control Module) 2287.500 Space Shuttle (primær frekvens - digital) 15003.00 International Space Station (Station Ku-Band) NASA's officielle hjemmeside vedr. Space Shuttle Keppler elementer etc. Færøske navigationsmidler NDB'er og locatorer Beliggenhed Frekvens (kHz) Ident Akraberg 381 AB Myggenæs 337 MY Vágar (LOC RWY 31) 348 VG Localizers og markers Beliggenhed Type Frekvens (MHz) IdentMarkers Vágar LLZ RWY 13 109.100 SF MM og OM LLZ RWY 31 110.300 MF MM Endvidere udsendes DGPS fra Torshavn på 287.0 kHz. Grønlandske navigationsmidler NDB'er og locatorer Beliggenhed Frekvens (kHz) Ident Aasiaat 215 EM Ikerasassuaq 372 OZN Ilulissat 367 JV Kangerlussuaq 382 SF Kulusuk (Kap Danmark) 377 DA Kook Islands (Kook Øerne) 298 KU Maniitsoq 391 MA Nanortalik 270 NN Narsaq 404 NS Narsarsuaq 359 NA Nerlerit Inaat (Constable Point) 386 CP Nutak (Nuuk) 273 NK Nuuk (Godthåb) 314 GH Paamiut 331 FH Qaanaaq 336 QQ Qaarsut (Uummannaq) 285 UU Qaqortoq 265 JH Qasigiannguit 265 CH Qeqertarsuaq 306 GN Qeqertat (Nuuk) 258 QT Simiutaq 279 SI Sisimiut 328 HB Sisimiut 341 SM Upernavik 399 UP Uummannaq 354 UM Localizers, DME og VORTAC Beliggenhed Type Ident Frekvens (MHz) Aasiaat DME AS 111.100 Ilulissat DME JA 111.950 Kangerlussuaq LLZ/DME RWY 10 109.550 Maniitsoq DME MS 112.900 Narsarsuaq DME NQ 111.850 Nuuk LLZ/DME RWY 24 GN 110.300 Qaanaaq DME QN 108.350 Qaarsut (Uummannaq) DME QA 110.150 Sisimiut DME SS 110.500 Thule Air Base LLZ RWY 15 ITL 109.500 GP RWY 15 332.600 VORTAC THT 111.000 Middle Marker 75 Upernavik DME UK 108.550 Morsealfabetet Dette anvendes bl.a. til identifikation af radiofyr og af radioamatører. a .- u ..- . .-.-.- , --..-- b -... v ...- : ---... ; -.-.- c -.-. w .-- - -....- = -...- d -.. x -..- ? ..--.. ! --..-- e . y -.-- ' .----. " .-..-. f ..-. z --.. ( -.--. ) -.--.- g --. æ .-.- / -..-. _ ..--.- h .... ø ---. i .. å .--.- ä .-.- é ..-.. j .--- ö ---. á .--.- k -.- 1 .---- ü ..-- ñ --.-- l .-.. 2 ..--- @ .--.-. ch ---- m -- 3 ...-- n -. 4 ....- Indledningstegn -.-.- o --- 5 ..... Vent .-... p .--. 6 -.... Sluttegn .-.-. q --.- 7 --... Afslutningstegn ...-.- r .-. 8 ---.. Forstået/OK ...-. s ... 9 ----. Rettelse ........ t - 0 ----- Lukker ned -.-..-.. Se også mere om morsekode. ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Fritid ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 8-juni-2020 ------------------------------------------------------------------------ Biografer og teatre Selskab Base Mobil ATLAS Biograferne, Rødovre 442.050 Aveny Teatret, Frederiksberg 448.625 Biocity, Århus 430.625 438.625 Cinemax Danmark, København, Odense og Århus 447.775 Cirkusbygningen, København 443.600 Cirkusbygningen, København 445.450 Cirkusbygningen, København 446.325 Cirkusbygningen, København 446.425 Cirkusbygningen, København 461.150 451.150 Cirkusrevyen 440.400 Dansehallerne, København 442.975 Dansk Danseteater 447.975 Den Jyske Opera 431.650 Den Jyske Opera 431.775 Den Jyske Opera, Århus 443.450 Det Kongelige Teater 172.500 Det Kongelige Teater 440.075 Det Kongelige Teater 440.575 Det Kongelige Teater 440.800 Det Kongelige Teater 440.850 Det Kongelige Teater 441.075 Det Kongelige Teater 441.350 Det Kongelige Teater 445.350 Det Kongelige Teater 445.525 Det Kongelige Teater 445.8125 Det Kongelige Teater 445.8625 Det Kongelige Teater 446.175 Det Kongelige Teater 447.175 Det Kongelige Teater 469.350 459.350 Det Kongelige Teater 469.975 459.975 Det Ny Teater, København 446.450 Det Ny Teater, København 446.775 Det Ny Teater, København 446.875 Folketeatret, København 443.175 Folketeatret, København 443.250 Folketeatret, København 443.425 Folketeatret, København 443.550 Folketeatret, København 447.975 Folketeatret, København 448.600 Forum, Horsens 444.000 Forum, Horsens 444.400 Herlev Revy og Teater 440.400 Herlev Revy og Teater 440.500 Holbæk Egnsteater 448.600 Holmegaard Amatør Teater, Fensmark 448.625 Horsens Ny Teater 444.050 Horsens Ny Teater 444.350 Husets Teater 441.125 Jysk Musikteater, Silkeborg 443.925 Koncertsalen Alsion, Sønderborg 446.350 Musikhuset Esbjerg 440.025 Musikhuset Esbjerg 440.800 Musikhuset Esbjerg 440.850 Musikhuset, Århus 167.000 158.000 Musikhuset, Århus 167.200 158.200 Musikhuset, Århus 438.125 Musikhuset, Århus 438.175 Musikhuset, Århus 460.175 450.175 Musikhuset, Århus 460.250 450.250 Musikhuset, Århus 460.525 450.525 Musikhuset, Århus 460.950 450.950 Musikhuset, Århus 460.975 450.975 Musikteatret Albertslund 445.050 Musikteatret Holstebro 441.275 Nordisk Film Biografer A/S, København 154.2125 Nordisk Film Biografer A/S, København 154.7125 Nordisk Film Biografer A/S, København 444.750 Nordisk Film Biografer A/S, København 444.950 Nordisk Film Biografer A/S, København 446.375 Nordisk Film Biografer A/S, København 446.900 Nykøbing F Teater 448.725 Nyt Dansk Danse Teater, København 447.975 Nørrebro Teater, København 165.325 Nørrebro Teater, København 165.525 Nørrebro Teater, København 165.650 NørregadeTeatret, Maribo 447.975 NørregadeTeatret, Maribo 448.600 Odense Teater 445.800 Odense Teater 446.425 Odense Teater 447.375 Odense Teater 461.150 451.150 Odense Teater 461.600 451.600 Odsherred Unge Teater 446.650 Operaen, København 460.575 450.575 Operaen, København 460.850 450.850 Operaen, København 461.000 451.000 Operaen, København 461.300 451.300 Operaen, København 462.275 452.275 Operaen, København 462.950 452.950 Panorama Biografen, Slagelse 165.875 Taastrup Teater 444.800 Taastrup Teater 444.850 Taastrup Teater 444.975 Teater Nordkraft 443.275 Teater Nordkraft 446.175 Teatergruppen Mastodonterne 447.175 Teatergruppen Mastodonterne 447.275 Teatergruppen Mastodonterne 447.375 Teatergruppen Mastodonterne 447.750 Vejle Musikteater 446.175 Vejle Musikteater 446.300 Vejle Musikteater 446.350 Vejle Musikteater 446.400 Vejle Musikteater 446.525 Vejle Musikteater 446.625 Vejle Musikteater 460.125 450.125 Vejle Musikteater 460.175 450.175 Vendsyssel Teater 440.075 Østre Gasværk Teater, København 169.900 Østre Gasværk Teater, København 169.975 Østre Gasværk Teater, København 445.350 Østre Gasværk Teater, København 445.625 Aalborg Teater 443.050 Aalborg Teater 443.125 Aalborg Teater 443.200 Aalborg Teater 443.250 Aalborg Teater 443.600 Aalborg Teater 444.000 Aalborg Teater 444.200 Aalborg Teater 444.250 Aalborg Teater 444.400 Aalborg Teater 444.675 Århus Teater 443.050 Århus Teater 443.125 Århus Teater 443.200 Århus Teater 443.250 Århus Teater 443.600 Århus Teater 444.000 Århus Teater 444.200 Århus Teater 444.250 Århus Teater 444.400 Århus Teater 444.675 Filmselskaber Selskab Base Mobil Den Danske Filmskole 447.725 Den Danske Filmskole 448.600 Den Danske Filmskole 460.800 450.800 FilmGear ApS 430.925 438.925 FilmGear ApS 431.750 439.750 FilmGear ApS 443.000 FilmGear ApS 443.125 FilmGear ApS 443.600 Fjord Film 441.125 Fjord Film 441.650 Fjord Film 461.375 451.375 Fjord Film 461.500 451.500 Fjord Film 469.175 459.175 Nimbus Film ApS, København 448.750 Nimbus Film ApS, København 448.925 Ptv-Film, Brabrand 157.750 Rotor Film 440.900 Århus Filmværksted 165.375 Forlystelser m.v. Selskab Base Mobil CTCSS Amager Strandpark - livreddere 158.600 DMR Amager Strandpark - livreddere 164.400 DMR BonBon-Land 442.425 BonBon-Land 443.225 BonBon-Land 460.225 450.225 BonBon-Land: Scenen bag ved 'Cowboy-Shop' (Head-set) 138.275 Den Blå Planet 448.975 Den Blå Planet 468.575 458.575 Den Blå Planet 469.700 459.700 Djurs Sommerland 147.2375 151.2375 233.6 Dyrehavsbakken 447.875 Dyrehavsbakken, rutchebanen 446.350 Dyrehavsbakken, rutchebanen 446.625 Egeskov Slot 445.525 Egeskov Slot 460.400 450.400 67.0 Egeskov Slot 460.475 450.475 136.5 Fårup Sommerland 152.8125 Fårup Sommerland 166.850 157.850 Fårup Sommerland 170.300 Fårup Sommerland 173.725 164.725 Givskud Zoo 165.575 Givskud Zoo 168.050 159.050 146.2 Knuthenborg Safaripark 147.7875 151.7875 67.0 Køge Svømmeland 445.350 Køge Svømmeland 446.625 Lalandia, Rødby 170.150 Lalandia, Rødby 170.550 Lalandia, Rødby 170.900 Lalandia, Rødby 443.150 Lalandia, Rødby 468.575 458.575 Lalandia, Billund 449.900 Lalandia, Billund 460.725 450.725 Lalandia, Billund 460.975 450.975 Lalandia, Billund 461.275 451.275 Lalandia, Billund 468.975 458.975 Legoland 29.800 161.075 Legoland 154.9875 Legoland 442.800 Legoland 442.850 Legoland 444.025 Legoland 444.175 Legoland 444.325 Legoland 444.375 Legoland 444.500 Legoland 446.375 Legoland 446.900 Legoland 448.825 Legoland 449.775 Legoland 468.850 458.850 Odense Zoologiske Have 469.675 459.675 Odense Zoologiske Have, Søløver (trådløs mikr.) 138.250 Odense Zoologiske Have, Safarivogn (trådløs mikr.) 139.050 Ree Park – Ebeltoft Safari 148.2875 152.2875 Ree Park – Ebeltoft Safari 441.850 Sommerland Sjælland 148.6625 152.6625 123.0 Tivoli, København 29.800 161.175 Tivoli, København 154.4375 Tivoli, København 445.975 172.050 Tivoli, København 431.500 439.500 Tivoli, København 443.525 Tivoli, København 443.700 Tivoli, København 443.850 Tivoli, København 445.000 Tivoli, København 447.000 Tivoli, København 447.275 Tivoli, København 447.725 Tivoli, København 447.825 Tivoli, København 447.975 Tivoli, København 448.950 Tivoli, København, Tivoligarden 158.550 Tivoli, København, parkeringsservice 460.475 450.475 Tivoli Friheden, Aarhus 441.250 Tivoli Friheden, Aarhus 441.325 Tivoli Friheden, Aarhus 441.700 Tivoli Friheden, Aarhus 441.925 Zoologisk Have 440.650 Zoologisk Have 445.900 161.175 Zoologisk Have 448.900 Zoologisk Have 462.800 452.800 Aalborg Zoo 31.320 172.050 Aalborg Zoo 446.900 Aalborg Zoo 460.025 450.025 Museer mv. Museum Base Mobil Arbejdermuseet, København 440.800 Aros, Aarhus 444.875 Aros, Aarhus 446.875 Aros, Aarhus 461.075 451.075 Davids Samling, København 440.975 Davids Samling, København 460.275 450.275 Davids Samling, København 468.775 458.775 Designmuseum Danmark 445.625 Det Kongelige Bibliotek 165.575 Det Kongelige Bibliotek 448.575 Det Kongelige Bibliotek 449.275 Det Kongelige Bibliotek 462.825 452.825 Det Kongelige Bibliotek 468.425 458.425 Det Kongelige Bibliotek 468.450 458.450 Det Kongelige Bibliotek 468.500 458.500 Det Kongelige Bibliotek 468.700 458.700 Det Kongelige Bibliotek 469.950 459.950 Forhistorisk Museum, Moesgård 440.075 Forhistorisk Museum, Moesgård 440.175 Forhistorisk Museum, Moesgård 468.650 458.650 Frederiksborg Museet, Hillerød 154.7125 Herning Kunstmuseum 460.400 450.400 Holstebro Kunstmuseum 444.800 Holstebro Kunstmuseum 444.850 Holstebro Kunstmuseum 444.975 Kunstmuseet Arken, Ishøj 431.300 439.300 Kunstmuseet Arken, Ishøj 445.800 Københavns Bymuseum 449.275 Louisiana Museum, Humlebæk 148.0875 Louisiana Museum, Humlebæk 447.375 Louisiana Museum, Humlebæk 447.400 Louisiana Museum, Humlebæk 447.625 Louisiana Museum, Humlebæk 460.100 450.100 Louisiana Museum, Humlebæk 460.475 450.475 Malerisamlingen Ordrupgård Museum 468.775 458.775 Museet Liselund 440.050 Museet På Koldinghus 447.725 Nationalmuseet, København 449.025 Nationalmuseet, København 468.825 458.825 Nationalmuseet, København 469.250 459.250 Nationalmuseet, København 469.525 459.250 Nationalmuseet, Lyngby 469.325 459.325 Nationalmuseet, Lyngby 469.650 459.650 Ribe Kunstmuseum 440.025 Sandormen, Skagens Gren 164.625 Sandormen, Skagens Gren 165.025 Silkeborg Kunstmuseum 440.850 Skagens Museum 449.075 Statens Museum For Kunst 425.875 415.875 Thorvaldsens Museum, København 430.625 438.625 Øregaard Museum 440.175 Sport Se endvidere diverse-afsnittet nederst på siden. Idrætsanlæg m.v. Tjeneste Base Mobil CTCSS Albertslund Svømmehaller 449.150 Bagsværd Svømmehal 443.250 Bellahøj Svømmestadion 447.425 210.7 Brøndby Hallen 440.025 Charlottenlund Travbane 446.150 Charlottenlund Travbane 446.550 Charlottenlund Travbane 447.050 Charlottenlund Travbane 447.100 Dansk Vandski Forbund 445.625 Dansk Vandski Forbund 446.175 Forum, Frederiksberg 165.125 Forum, Horsens 444.000 Forum, Horsens 444.400 Fredericia Idrætscenter 151.1875 Fredericia Idrætscenter 172.850 Fredericia Idrætscenter 173.625 Fredericia Svømmehal 172.100 Fyens Væddeløbsbane A/S 441.850 Gigantium, Aalborg 447.275 Gigantium, Aalborg 447.350 Gigantium Isarena, Aalborg 161.050 Gigantium Isarena, Aalborg 169.975 Gladsaxe Svømmehal 443.250 Hillerød Stadion 447.250 Hillerød Svømmehal 446.350 I/S Rostadion, Bagsværd 431.625 439.625 I/S Rostadion, Bagsværd 431.825 439.825 I/S Rostadion, Bagsværd 440.050 I/S Rostadion, Bagsværd 443.250 I/S Rostadion, Bagsværd 443.550 I/S Rostadion, Bagsværd 443.925 Jydsk Væddeløbsbane, Århus 445.800 Jydsk Væddeløbsbane, Århus 446.425 Jydsk Væddeløbsbane, Århus 446.625 Jydsk Væddeløbsbane, Århus 446.775 Kapsejlads, generelt 155.150 Københavns Idrætsanlæg 440.675 Københavns Idrætsanlæg 440.800 Københavns Idrætsanlæg 444.800 Københavns Idrætsanlæg 444.850 Københavns Idrætsanlæg 444.975 Lillebæltshallens Cafeteria, Middelfart 444.800 Lillebæltshallens Cafeteria, Middelfart 444.850 Lillebæltshallens Cafeteria, Middelfart 444.975 Odense Bowlinghal 447.625 Odense Isstadion PMR-446 Padborg Park 165.975 Parken, København 430.075 438.075 Parken, København 440.350 Parken, København 440.775 Parken, København 441.125 Parken, København 441.175 Parken, København 441.225 Parken, København 441.275 Parken, København 441.325 Parken, København 447.275 Parken, København 447.625 Parken, København 447.875 Parken, København 449.225 Parken, København 449.275 Parken, København 449.725 Parken, København 460.075 450.075 Parken, København 460.125 450.125 Parken, København 468.925 458.925 Parken, København 469.575 459.575 Roskildehallerne 444.800 Roskildehallerne 444.850 Roskildehallerne 444.975 Roskildehallerne 447.025 Roskildehallerne 447.925 Ryparkens Idrætsanlæg, København 445.775 Rødovrehallen 445.450 Rødovrehallen 446.625 Rødovrehallen 448.975 Vestbadet, Brøndby 447.075 Aalborg Hallen 449.625 Aalborg Hallen 449.725 Aalborg Stadion 154.5125 Aalborg Stadion 154.8375 Aalborg Væddeløbsbane 444.800 Aalborg Væddeløbsbane 444.850 Aalborg Væddeløbsbane 444.975 Sportsklubber m.v. I listen er ikke medtaget sejlklubbernes tildelinger i området 155-156 MHz ligesom tildelinger i det maritime VHF-bånd og flybåndet er udeladt. Flyveklubber kan findes på flysiden. Tjeneste Base Mobil AC Horsens, hjemmekampe 448.600 Amager Cykle Ring 444.575 Asserbo Golf Klub 447.075 Bornholms Travselskab 169.925 Brøndby IF 447.975 CTCSS 167.9 Cykelklubben C C Gladsaxe 165.300 Danmarks Cykle Union 449.600 Danmarks Cykle Union 449.750 Danmarks Cykle Union 449.775 Dansk Forening for Rosport, Kerteminde 82.525 77.525 Dansk Forening For Rosport, Ringsted 155.725 Dansk Kennelklub 445.500 Dansk Kennelklub 448.750 Dansk Paintball Forbund 444.975 Dansk Trækhundeklub 165.300 De Danske Skytteforeninger 422.000 De Danske Skytteforeninger 422.025 De Danske Skytteforeninger 422.050 De Danske Skytteforeninger 422.075 De Danske Skytteforeninger 422.225 De Danske Skytteforeninger 422.250 De Danske Skytteforeninger 422.275 De Danske Skytteforeninger 422.325 De Danske Skytteforeninger 422.400 De Danske Skytteforeninger 422.425 Esbjerg Forenede Boldklubber 447.100 Esbjerg Forenede Boldklubber 447.250 Esbjerg Golfklub 423.225 Espergærde Sejlklub 422.550 Frederikshavn Golfklub 165.300 Furesø Golf Klub 161.375 Faaborg Roklub 154.9125 FC København 448.600 FC København 448.725 FC Midtjylland 445.050 FC Midtjylland 449.0125 FC Midtjylland 449.0375 FC Midtjylland 449.0625 FC Midtjylland 449.0875 FC Midtjylland 449.1125 FC Midtjylland 449.1375 FC Midtjylland 449.1625 FC Midtjylland 449.1875 FC Midtjylland 449.2125 FC Midtjylland 449.2375 FC Midtjylland 449.2625 FC Midtjylland 449.2875 FC Midtjylland 449.3125 FC Midtjylland 449.3375 FC Midtjylland 449.6625 FC Midtjylland 449.8875 FC Nordsjælland 443.200 FC Nordsjælland 443.350 Frederikshavn Ischockeyklub, kontrollører PMR-446 Gentofte Skiklub 30.210 Gerts Auto / Gmr Racing 157.750 Gilleleje Golfklub 161.350 GSD Greve Sportsdykkerklub 444.800 GSD Greve Sportsdykkerklub 444.850 GSD Greve Sportsdykkerklub 444.975 Han Herreds Golfklub 163.900 Helle Motorsport, Silkeborg 154.4375 Hellerup Sejlklub 30.820 Henrik Lundgård Rallyteam 69.9125 Holstebro Golfklub 448.850 Idrætsklubben Viking Atletik, Rønne 169.975 Jydsk Automobil Sport, Hobro 445.450 Jydsk Automobil Sport, Hobro 445.625 Jyllinge Sejlklub 161.375 Karrebæk Idrætsforening, Næstved 447.100 Kirke Såby Idrætsforenings Støttefor. 154.4375 Kokkedal Golfklub 161.350 Kolding Golfklub 154.8625 Korsør Golfklub 448.625 Korsør Kart Klub 157.525 Københavns Boldklub 446.350 Københavns Skiklub 447.150 N V G Golfklub, Thisted 154.9625 Nybo Racing 448.600 Næstved Motorklub Autoafdeling, Holme-Olstrup 154.7625 Næstved Sportsdykkerklub 155.150 Odense Amts Skytteforening 165.525 Odense Cykelklub 172.500 Odense Cykelklub 173.625 Odense Sejlklub 422.425 Odense Skiklub 422.050 O.P. Rally Team 148.8125 Randers FC 443.375 Randers Skiklub 422.025 Ringkøbing Amts Skytteforening 165.325 Ringkøbing Amts Skytteforening 165.525 Roskilde Frømandsklub 165.300 Roskilde Sejlklub 155.175 Rungsted Golfklub 161.375 Rungsted Golfklub 445.625 Sct Knuds Golfklub, Nyborg 449.025 Sejlklubben Lynetten 447.975 Skiklubben Hareskov, Værløse 170.150 Skive Trav 154.6375 Skovshoved Idrætsforening 448.600 Skrydstrup Svæveflyveklub 165.525 Skytteforening HK-73-Frederikssund 444.800 Skytteforening HK-73-Frederikssund 444.850 Skytteforening HK-73-Frederikssund 444.975 Sportsrideklubben, Birkerød 29.880 Sportsrideklubben, Gentofte 165.325 Søllerød Golfklub 161.350 Sønderjyske, ishockey og fodbold PMR446 Søndersø Karting Klub 161.350 Vallensbæk Golf Klub 447.975 Vejen Skibelund Skytteforening 152.8375 Vejle Boldklubs Venner 161.350 Vejle Golf Klub 447.975 Vejle Jagthundesportsforening 83.5125 Viborg Motorklub, Tjele 445.450 Viborg Motorklub, Tjele 445.625 Vojens Gokart Klub 154.7125 Aarhus Motor Klub 446.025 Århus Sejlsport 155.125 Århus Sejlsport 155.150 Motorsport Bruger Frekvens AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.150 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.200 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.300 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.375 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.550 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.625 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.750 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.800 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.900 AMU Center Djursland, Pederstrup, Kolind 422.950 Connection. Vamdrup 447.025 Helle Motorsport, Silkeborg 154.4375 Jesper Sylvest, Jægerspris 171.050 Jyllands-Ringen 154.0125 Jyllands-Ringen 154.4125 Jyllands-Ringen 154.5875 Jyllands-Ringen 154.7375 Jyllands-Ringen 424.125 Jyllands-Ringen 424.200 Jyllands-Ringen 424.525 Lysen Biler 161.150 Løvelbanen PMR-446 Madsen Motorsport, Slagelse 154.5125 Michel Nykjær 163.825 Nissan Motor Danmark A/S, Kokkedal Team Essex Invest 154.6375 Nissan Motor Danmark A/S, Kokkedal Team Essex Invest 154.9625 Nysumbanen PMR-446 O.P. Rally Team, Ringkøbing 148.8125 Peugeot K W Bruun Import A/S Glostrup 444.800 Peugeot K W Bruun Import A/S Glostrup 444.850 Peugeot K W Bruun Import A/S Glostrup 444.975 Pierre Legarth, Horsens 154.9125 Racing Ahead A/S, Viborg 164.600 Racing Ahead A/S, Viborg 165.325 Renault Sport, Ballerup 445.800 Ring Djursland, tidsinformationer TV kanal 36 Toyota Danmark A/S 165.075 Toyota Danmark A/S 165.125 Toyota Danmark A/S 165.475 Toyota Sorø - P.H. Automobiler Sorø 152.8125 Toyota 4 Wd Club Danmark, Herning 170.150 Volvo Motorsport, Grindløse, Bogense 154.1625 Ørnedalsbanen, Sæby PMR-446 Spejdere Bruger Base Mobil Danske Baptisters Spejderkorps, Aalborg 460.000 450.000 Det Danske Spejderkorps, Horsens 449.050 Det Danske Spejderkorps, 1. Glostrup 171.050 KFUM-spejderne 446.650 KFUM-spejderne 446.750 KFUM-spejderne 449.050 KFUM-spejderne 449.200 KFUM-spejderne, Hadsten 173.350 Jagtradio Som medlem af Danish Hunting Club har man mulighed for at anvende klubbens landsdækkende tilladelse, som dækker en enkelt frekvens: 154.6625. Radioerne er normalt udstyret med denne som kanal 01 og derudover er der fra kanal 02 til kanal 39 indlagt samme frekvens med hver sin CTCSS-tone. På kanal 40 til kanal 47 findes de svenske jagtkanaler, som ikke må bruges i Danmark. Jægerbutikken har tilsvarende en landsdækkende jagtkanal, som kan anvendes efter nærmere aftale. Denne findes på frekvensen: 164.350. Diverse Det er forholdsvis normalt, at man indenfor fritidsaktiviteter låner radioer af hinanden. Derfor kan det være svært at udlede eksakt anvendelse ud fra Erhvervsstyrelsens frekvensregister, som er hovedkilden til informationerne her på siden. Endvidere er en række frekvenser til fritidsaktiviteter så som hardball registreret i privat navn. Eksempelvis anvendes frekvensen 171.050 bl.a. til både hardball, spejdere og offroad kørsel med 4-hjulstrækkere. ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Kommunale frekvenser m.v. ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 4-marts-2019 ------------------------------------------------------------------------ Diverse værker Værk Base Mobil Amager Forbrændingen 461.225 451.225 Farum Vandværk, datakommunikation 434.025 Fredericia Fjernvarme 172.775 163.775 Horsens Varmeværk 148.9125 152.9125 Rensningsanlægget Lynetten 460.775 450.775 Tarm Varmeværk 148.3625 152.3625 Elforsyning Elværk Base Mobil AURA Energi A/S (Brabrand) 148.1125 152.1125 Ørsted 447.450 Ørsted, Enstedværket, personsøger 29.800 161.175 Ørsted, Enstedværket, driftradio 445.275 Ørsted, Enstedværket 446.900 Ørsted, Enstedværket, kran kan. 1 447.100 Ørsted, Enstedværket, kran kan. 2 447.250 Ørsted, Enstedværket, pladsradio 460.100 450.100 Ørsted, Enstedværket, tlf. til radio 460.250 450.250 Ørsted, Enstedværket 462.175 452.175 Ørsted, Esbjerg 154.5125 Ørsted, Esbjerg 428.500 443.500 Ørsted, Esbjerg 428.550 443.550 Ørsted, Esbjerg 428.650 443.650 Ørsted, Esbjerg 446.100 Ørsted, Esbjerg 446.175 Ørsted, Haderslev 446.175 Ørsted, Sønderjylland 80.025 Ørsted, Esbjerg 146.3125 150.3125 Ørsted, Horns Rev 146.3125 150.3125 Ørsted, Horns Rev 154.1625 Ørsted, Horns Rev 154.8875 Ørsted, Horns Rev 154.9625 Ørsted, Horns Rev 157.500 Ørsted, Horns Rev 157.525 Ørsted, Horns Rev 160.000 Ørsted, Horns Rev 160.025 Ørsted, Horns Rev 160.350 Ørsted, Horns Rev 160.475 Ørsted, Horns Rev 160.600 Ørsted, Horns Rev 163.825 Ørsted, Horns Rev 163.850 Ørsted 447.325 Ørsted 447.400 Ørsted 447.725 HOFOR, Amagerværket 154.9125 HOFOR, Amagerværket 165.300 HOFOR, Amagerværket 462.125 452.125 HOFOR, Amagerværket 469.400 459.400 Ørsted, Asnæsværket 148.1375 152.1375 Ørsted, Asnæsværket 445.250 Ørsted, Asnæsværket 445.800 Ørsted, Asnæsværket 446.350 Ørsted, Asnæsværket 446.550 Ørsted, Asnæsværket 446.775 Ørsted, Asnæsværket 448.525 Ørsted, Asnæsværket 462.100 452.100 Ørsted, Asnæsværket 462.450 452.450 Ørsted, Asnæsværket 462.775 452.775 Ørsted, Asnæsværket 468.525 458.525 Ørsted, Avedøreværket 445.400 Ørsted, Avedøreværket 445.600 Ørsted, Avedøreværket 445.700 Ørsted, Avedøreværket 445.750 Ørsted, Avedøreværket 445.800 Ørsted, Avedøreværket 446.200 Ørsted, Avedøreværket 446.225 Ørsted, Avedøreværket 446.475 Ørsted, Avedøreværket 446.575 Ørsted, Avedøreværket 446.800 Ørsted, Avedøreværket 446.875 Ørsted, Avedøreværket 446.975 Ørsted, Avedøreværket 460.425 450.425 Ørsted, Gedser 447.000 Ørsted, Gedser 447.325 Ørsted, Gedser 462.175 452.175 Ørsted, Gedser 462.275 452.275 Ørsted, Gedser 462.325 452.325 Ørsted, Kyndbyværket 445.100 Ørsted, Kyndbyværket 445.250 Ørsted, Kyndbyværket 462.275 452.275 Ørsted, Masnedøværket, personsøger 445.975 172.050 Ørsted, Stigsnæsværket 146.5125 Ørsted, Stigsnæsværket 148.7375 152.7375 Ørsted, Stigsnæsværket 148.9375 152.9375 Ørsted, Stigsnæsværket 154.0625 Ørsted, Stigsnæsværket 154.2125 Ørsted, Stigsnæsværket 154.4375 Ørsted, Stigsnæsværket 154.7125 Ørsted, Stigsnæsværket 154.9625 Eniig Forsyning A/S 148.2875 152.2875 Eniig Forsyning A/S 154.0625 N1 A/S 166.675 157.675 Nord Energi 166.725 157.725 Eniig Forsyning A/S 166.825 157.825 Eniig Forsyning A/S 166.875 157.875 Eniig Forsyning A/S 167.275 158.275 Eniig Forsyning A/S 167.425 158.425 Eniig Forsyning A/S 167.700 158.700 Nord Energi 154.4875 Nord Energi 166.675 157.675 Nord Energi 166.875 157.875 Nord Energi 167.050 158.050 Nord Energi 448.625 Nord Energi 448.950 Nord Energi 80.500 Nord Energi 166.725 157.725 Nord Energi 167.225 158.225 Nord Energi 167.275 158.275 Galten Elværk 166.675 157.675 Galten Elværk 166.725 157.725 Galten Elværk 166.825 157.825 Galten Elværk 167.625 158.625 Eniig Forsyning A/S 166.675 157.675 Eniig Forsyning A/S 167.425 158.425 Eniig Forsyning A/S 167.625 158.625 Nord Energi 154.4875 RAH, Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning 73.7375 RAH, Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning 167.425 158.425 RAH, Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning 448.600 SEAS-NVE 73.5375 SEAS-NVE 73.7125 SEAS-NVE 165.000 SEAS-NVE 165.625 170.025 Sydfyns Elforsyning 80.425 Sydfyns Elforsyning 80.450 75.450 Østjysk Energi 167.050 158.050 Østjysk Energi 429.500 444.500 Hjemmepleje, ældrepleje mv. By/kommune Base Mobil Bjerringbro Mobiltlf. Frederikssund 462.950 452.950 Frederiksværk Mobiltlf. Greve Mobiltlf. Hvalsø 148.1625 152.1625 Ikast 461.300 451.300 Næstved Mobiltlf. Odense *) Odsherred, Plejecentret Grønnegården 426.050 441.050 Roskilde 429.375 444.375 Silkeborg 430.225 438.225 Silkeborg 430.350 438.350 Silkeborg 430.425 438.425 Silkeborg 430.600 438.600 Silkeborg 430.725 438.725 Silkeborg 430.825 438.825 Silkeborg 430.900 438.900 Silkeborg 430.925 438.925 Silkeborg 430.950 438.950 Silkeborg 431.025 439.025 Silkeborg 431,150 439,150 Silkeborg 431.175 439.175 Skanderborg 425.775 440.775 Svendborg Mobiltlf. Tjele Mobiltlf. Tårnby 425.625 440.625 Vordingborg 147.8375 151.8375 Aabenraa 430.225 438.225 Aalborg 430,325 438,325 *) Samme frekvenser som under kommune (se nedenfor). Hospitaler Tjeneste Base Mobil CTCSS Herlev Sygehus 428.975 443.975 Herlev Sygehus 449.025 Bispebjerg Hospital, portørcentral 148.4875 152.4875 Esbjerg Centralsygehus 31.420 Frederiksberg Hospital 426.625 441.625 Frederikshavn Sygehus, personsøgning 30.100 Glostrup Hospital, anæstesiafdeling 469.100 459.100 Glostrup Hospital, portørcentral 430.525 438.5250 186.2 Glostrup Hospital, portørcentral 461.575 450.575 162.2 Hjørring Sygehus 161.175 Hjørring Sygehus 445.900 Holbæk Centralsygehus, portørcentral 29.800 Holbæk Centralsygehus 469.125 459.125 156.7 Holbæk Centralsygehus 469.850 459.850 127.3 Holstebro Sygehus 445.925 Hillerød Sygehus 461.300 451.300 186.2 Horsens Sygehus 31.320 146.0375 Nyborg Sygehus 30.100 Næstved Sygehus, portørcentral (ikke aktiv) 462.300 452.300 Odense Sygehus 445.100 Odense Universitetshospital, tekniker 425.225 440.225 Odense Universitetshospital, personsøger 425.925 161.075 Psykiatrisk Hospital Risskov 469.800 459.800 Psykiatrisk Hospital Risskov, personsøgere 422.725 Psykiatrisk Hospital Risskov, personsøgere 445.975 Randers Centralsygehus 426.200 441.200 Randers Centralsygehus 425.425 440.425 Randers Centralsygehus 425.650 440.650 Randers Centralsygehus 426.050 441.050 Randers Centralsygehus 462.800 452.800 Rigshospitalet, portører 462.825 452.825 Rigshospitalet, Traumecentret 430.950 438.950 Rigshospitalet, Traumecentret 431.325 439.325 Rigshospitalet, Traumecentret 447.225 Roskilde Sygehus, portørcentral 148.3625 152.3625 Roskilde Sygehus 460.025 450.025 141.3 Roskilde Sygehus 460.150 450.150 131.8 Roskilde Sygehus 460.200 450.200 Roskilde Sygehus 460.275 450.275 173.9 Rønne Sygehus 167.700 158.700 Sankt Hans Hospital, Roskilde 468.725 458.725 Skejby Sygehus 445.900 Svendborg Sygehus 29.800 Sygehuse Fyns Amt 425.650 440.650 Sygehuse Vejle Amt 425.425 440.425 Sygehuse Århus Amt 31.275 Sygehuse Århus Amt 426.200 441.200 Aalborg Sygehus, trådløse mikrofoner 138.700 Aalborg Sygehus, trådløse mikrofoner 139.050 Århus Kommunehospital 462.300 452.300 Kommuner/amter m.v. Kommune Base Mobil CTCSS Albertslund 427.925 442.925 Allerød 425.825 440.825 Allinge-Gudhjem 148.3375 152.3375 Aulum 426.375 441.375 Ballerup 426.750 441.750 Birkerød 427.950 442.950 Bjergsted, bl.a. snerydning 167.250 158.250 Bornholm's Amt Teknisk Service (BATS) 74.0875 69.2875 Broby 167.700 158.700 Brovst 154.5125 Brovst 425.225 440.225 Brøndby 425.700 440.700 Brønderslev 426.275 441.275 Dragsholm, bl.a. snerydning 167.100 158.100 Dronninglund 148.1125 152.1125 Ebeltoft 167.125 158.125 Farsø 425.700 440.700 Fredericia, Genbrug 448.525 Frederiksberg 425.775 440.775 Frederikshavn, Centralrenseanlæg 442.000 Frederikshavn, Materialgården 169.675 Frederikshavn 148.1375 152.1375 Frederikshavn 429.925 444.925 Frederiksværk Mobiltlf. Frederikssund 426.375 441.375 Gedved 429.100 444.100 Gentofte, gartnersektionen 427.975 442.975 Gentofte 171.775 162.775 Gladsaxe 426.025 441.025 Glostrup 428.950 443.950 Grenå, vejafdelingen 148.4125 152.4125 Greve 148.1375 152.1375 Haderslev 427.750 442.750 Hals 427.500 442.500 Hammel 427.525 427.525 Hasle 148.0375 152.0375 Hillerød 427.900 442.900 Herlev Kommune 427.575 442.575 Herning, Parkvæsen 148.1125 152.1125 Herning 148.4125 152.4125 Herning 152.8375 Hobro 148.2875 152.2875 Holbæk, vejvæsen 73.3125 68.5125 Holbæk, vejvæsen 148.0375 142.0375 Holstebro 82.275 85.300 Holstebro 171.650 162.650 Holstebro, vejvæsen 171.775 162.775 Horsens,teknisk forvaltning 148.1125 152.1125 Horsens, teknisk forvaltning 148.3375 152.3375 Horsens, teknisk forvaltning 148.4675 152.4675 Horsens, teknisk forvaltning 154.4875 Horsens 422.225 Horsens, Centralrensningsanlægget 445.675 Horsens 447.975 Høje Tåstrup 427.525 442.525 Ikast 426.725 441.725 Ishøj 427.750 442.750 Kalundborg, Vejafdelingen Høng 168.225 159.225 Kalundborg, bl.a. snerydning 427.750 442.750 København, Stadingeniørens Direktorat 429.150 444.150 København, Stadingeniørens Direktorat 429.350 444.350 Ledøje-Smørum 148.4625 152.4625 Lyngby-Taarbæk 426.950 441.950 Læsø 167.125 158.125 Nexø 148.0625 152.0625 Nordjyllands Amt 167.500 158.500 Nyborg 74.6625 69.8625 Nyborg 167.125 158.125 Nørager 148.4125 152.4125 Odense 428.450 443.450 Odense 428.650 443.650 Odense 428.725 443.725 Odense 429.000 444.000 Odense 429.050 444.050 Odense 429.150 444.150 Odense 429.300 444.300 Odense 429.350 444.350 Randers 425.450 440.450 Randers 426.700 441.700 Randers, Parkforvaltningen 427.575 442.575 Ringkøbing 148.0625 148.0625 Roskilde 429.275 444.275 Roskilde, parkafdelingen 429.550 444.550 Ry 81.325 76.325 Rødovre 148.0875 152.0875 Rønne 167.100 158.100 Silkeborg, Materielgården 80.525 75.575 Silkeborg 427.200 442.200 Silkeborg 427.700 442.700 Silkeborg 428.350 443.350 Silkeborg, bla. div. arrangementer 445.625 Skagen 148.0625 152.0625 Skanderborg 171.675 162.675 Skanderborg 171.775 162.775 Skanderborg 425.775 440.775 Skanderborg 460.200 Skjern 429.100 444.100 Skjern, vejvæsen 81.300 76.300 Slangerup, traktorer m.v. 173.100 164.100 Struer, vejvæsen 148.4875 152.4875 Svendborg, genbrugssektionen 148.0875 152.0875 Svendborg, spildevandssektionen 148.3375 152.3375 Svendborg, gas & vand 148.2875 152.2875 Svendborg, vej & park 166.975 170.975 Svendborg, vejvæsen 173.525 164.525 Sæby 148.0375 152.0375 Søllerød 426.725 441.725 Them 429.300 444.300 Thisted, vejvæsen 148.0125 152.0125 Thisted 148.2875 152.2875 Tjele 427.900 442.900 Trehøje 168.200 159.200 Tølløse 148.4125 152.4125 Tølløse 428.075 443.075 Tårnby 425.925 440.925 Vejen 171.675 162.675 Vejen 171.775 162.775 Vejen 445.975 Værløse 426.300 441.300 Aabenraa 148.0625 152.0625 Aakirkeby 148.4125 152.4125 Aalborg, Renovation 425.975 440.975 Aalborg, Stadsgartneren 426.750 441.750 Aalborg, vejvæsen 428.300 443.300 Aalborg 428.475 443.475 Aalborg, kloakvæsen 428.500 443.500 Århus Amt 74.1125 69.3125 Århus, Stadsingeniøren kanal 1 166.975 157.975 Århus, Stadsingeniøren kanal 2 167.350 158.350 Generelle frekvenser brugt af amtskommunerne Base Mobil 73.4875 68.6875 74.0875 69.2875 74.1125 69.3125 74.3125 69.5125 74.6625 69.8625 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Maritime tjenester ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 26-april-2020 ------------------------------------------------------------------------ Generelt om maritim VHF-kommunikation Opkald fra kyststationer til skibe eller mellem to skibe vil foregå på kanal 16, mens et skib normalt vil kalde op til en kyststation på én af dennes VHF-arbejdskanaler og kun hvis der ikke opnås forbindelse, forsøges opkald på kanal 16. Efter 1/1 2015 ekspederes der ikke længere telefonsamtaler via Lyngby Radio, der er overtaget af Forsvaret. Der findes flere udtryk, som anvendes internationalt i forbindelse med bestemte typer meldinger inden for skibsfarten. Nødmeldinger indledes med MAYDAY, og hvis det nødstedte skib eller det skib, der leder redningsarbejdet, forstyrres af anden radiokommunikation, kan disse kræve tavshed med ordene SEELONCE (fransk "silence") MAYDAY. Andre stationer end de to ovennævnte vil tilsvarende kræve tavshed med SEELONCE DISTRESS. Når redningsaktionen er afsluttet, sender den ledende station i redningsarbejdet en besked om dette, som afsluttes med ordene SEELONCE FEENEE (fransk "fini"). Hvis arbejdet kun i noget omfang kan genoptages på kanalen, afsluttes i stedet med PRUDONCE. Hvis det skønnes nødvendigt, kan en anden station gentage et nødstedt skibs MAYDAY, hvilket vil blive indledt med MAYDAY RELAY. Ilmeldinger indledes med ordene PAN PAN og er hastende meddelelser vedrørende fx mand over bord, alvorlig sygdom eller hvis skibet har fået rorskade, maskinstop eller lignende, hvor hurtig hjælp er påkrævet, men der ikke er tale om overhængende fare. I tilfælde af alvorlig sygdom om bord eller tilskadekomne, vil skibet bede om lægeråd (Radiomedical) hos kyststationen. Navigationsmeldinger (vedrørende vrag, is, cykloner, miner eller andet til fare for skibsfarten) indledes med SEKYRITE (fransk "sécurité") og udsendes af kyststationerne, men skibe har også mulighed for at advare andre skibe på denne måde. Hos Søfartsstyrelsen (tidligere Farvandsvæsenet) og på DR's tekst-tv side 428 kan man finde "Efterretninger for Søfarende", der yderligere kan kaste lys over de ting, der tales om. Diverse københavnske havnekort kan ses her. Se også svensk og engelsk hjemmeside om anvendelse af maritim VHF. VHF Kanaloversigt Kanal Kyststation Skib S/DAnvendelse 1L - 155.500 S Lystfartøjer 2L - 155.525 S Lystfartøjer 3L - 155.650 S Lystfartøjer (kun Norge og Finland) 1F - 155.625 S Fiskefartøjer 2F - 155.775 S Fiskefartøjer 3F - 155.825 S Fiskefartøjer (også fritidsbåde) 60 160.625 156.025 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 1 160.650 156.050 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 61 160.675 156.075 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 2 160.700 156.100 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 62 160.725 156.125 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 3 160.750 156.150 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 63 160.775 156.175 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 4 160.800 156.200 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 64 160.825 156.225 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 5 160.850 156.250 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 65 160.875 156.275 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 6 - 156.300 S Skib til skib 66 160.925 156.325 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 7 160.950 156.350 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 67 156.375 S Farvands- og havnetjeneste/skib til skib 8 - 156.400 S Skib til skib 68 156.425 S Farvands- og havnetjeneste 9 156.450 S Farvands- og havnetjeneste/skib til skib 69 156.475 S Farvands- og havnetjeneste/skib til skib 10 156.500 S Farvands- og havnetjeneste/skib til skib 70 156.525 S Opkalds- og nødkanal for DSC (Digital SelCall) 11 156.550 S Farvands- og havnetjeneste 71 156.575 S Farvands- og havnetjeneste 12 156.600 S Farvands- og havnetjeneste 72 - 156.625 S Skib til skib 13 156.650 S Farvands- og havnetjeneste/skib til skib 73 156.675 S Farvands- og havnetjeneste/skib til skib 14 156.700 S Farvands- og havnetjeneste 74 156.725 S Farvands- og havnetjeneste 15 156.750 S Havnetjeneste/skib til skib/kommunikation om bord 75 - 156.775 S Havnetjeneste 16 156.800 S Opkalds- og nødkanal 76 - 156.825 S Havnetjeneste 17 156.850 S Havnetjeneste/skib til skib/kommunikation om bord 77 - 156.875 S Skib til skib 18 161.500 156.900 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 78 161.525 156.925 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 1078 - 156.925 S Havnetjeneste 2078 161.525 S Havnetjeneste 19 161.550 156.950 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 1019 - 156.950 S Havnetjeneste 2019 161.550 S Havnetjeneste 79 161.575 156.975 D Farvands- og havnetjeneste 1079 - 156.975 S Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 2079 161.575 S Havnetjeneste 20 161.600 157.000 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 1020 - 157.000 S Havnetjeneste 2020 161.600 S Havnetjeneste 27 161.950 157.350 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 1027 - 157.350 S Havnetjeneste 28 162.000 157.400 D Farvands- og havnetjeneste/kysttelefoni 1028 - 157.400 S Havnetjeneste 87 157.375 S Havnetjeneste 88 157.425 S Havnetjeneste 90 162.125 157.525 D Supplybåde/slæbebåde (ikke i Danmark) AIS 1 - 161.975 - Automatic Identification System (AIS) AIS 2 - 162.025 - Automatic Identification System (AIS) S=Simplex, D=Duplex Simplexkanaler, hvor der kun står en frekvens under kyststation, betyder at både kyststation og skibe benytter denne frekvens. Kanal 10, 67 og 73 anvendes også ved bekæmpelse af akut havforurening Kanal 18 kan også anvendes simplex (på laveste frekvens) Under isperioder anvendes kanal 6 til kommunikation mellem isbrydere og assisterende skibe VHF-kanaler for danske kyststationer Station Kanaler Als / Felsted 62 Anholt 7 Blåvand 7 Bovbjerg 2 Fornæs 66 Frejlev 3 Hanstholm 1 Hirtshals 63 Karleby 7-61 København 3-5 Læsø 64 Mern 2-64 Røsnæs 1-4 Silkeborg 5 Skagen 4-65 Svendborg 18 Vejby 63 Vejle 65 Årsballe / Bornholm 1-4 Samtlige kyststationer benytter endvidere kanal 16 (og kanal 70 til DSC). Se også VHF-skolen, Frihavne og Lyngby Radio. Kort over kyststationernes placering: http://www.sejlsport.dk/nyt/2015/10/nye-vhf-arbejdskanaler-fra-uge-43-2015 Danske stationer i havnetjenesten og lodstjenesten Station Kanaler Aggersundbroen 12-13 Allinge Havn 12-13 Anholt Havn 9-12-13 Assens Havn (Trafikhavnen) 12-13 Assens Havn (Marinahavnen) 12-13 Aså Havn 12-13 Avedøreværket 12-13-14 Bagenkop Havn 9-12-13 Ballen Havn 9-12-13 Bandholm Havn 12-68 Bogense Havn 12-13 Bork Havn 12-13 Brøndby Havn 12-13 Bugserrederiet Stevns P/R (Svendborg) 9-12 Bugserselskabet Goliath (Aalborg) 9-12 Bådlauget i Skaven 12-13 Copenhagen Boat Center (Lystbådehavn) 12-13 Dansk Statoil A/S (Kalundborg) 9-10-12-14 Dan Pilot 87 Dragør Havn 12-13 Drejø Havn 6-12-13 Dyvig Bådelaug 12-13 Ebeltoft Færgehavn 12 Ebeltoft Havn 12-13 Egernsundbroen 12-13 Egernsund Marina 12-13 Egå Marina 12-13 Endelave Havn 12-13 Esbjerg Havn 12-13-14 European Storebælt Group 10-11-12-17-73 Faxe Kalkbrud 12-13 Flakfortet 12-69-73 Fredericia Havn 12-13-71 Fredericia Lystbådehavn 12-13 Frederikshavn Havn 12-13 Frederikshavn Søsportshavn 9-12-13 Frederikshavn Trosseføreri 12-13 Fur Havn 12-13 Fåborg Havn 12-13 Gilleleje Havn 12-13 Grenå Havn 12-13 Grenå Lystbådehavn 12-13 Gråsten Havn 9-12-13-P1 Gudhjem Havn 12-13 Guldborgbroen 12-13 Gulfhavn Boatservice 10-11-12-13-14 Haderslev Havn 6-12-13 Hadsundsbroen 12-13 Hanstholm Havn 10-12-13 Hasle Havn 12-13 Helsingør Havne 12 Hirtshals Havn 12-13 Hobro Havn 12-13 Horsens Havn 9-12-13 Hou Havn (Odder) 12-13 Hundested Havn 12-13 Hvide Sande Havn 10-12-13 Høruphav Brolaug 9-12-13 Jegindø Havn 9-10-12-13 Juelsminde Færgehavn 10-12-13 Juelsminde Havn 12-13 Kalundborg Havn 12-13 Kaløvig Bådhavn 12-13 Karrebæksminde Havn 12-13 Kerteminde Havn 12-13 Kerteminde Marina 12-13-67-69 Klintholm Havn 12-13 Knippelsbro København 12-13 Kolding Havn 12-13 Kong Christian den Tiendes Bro 12-13 Kong Frederik den Niendes Bro 12-13 Korsør Havn 12-13 Korsør Lystbådehavn 12-13 Kragenæs Havn 12-13 Kronprins Frederiks Bro (Frederikssund) 9-12-13 Kuwait Petroleum Skælskør 12-14 Københavns Havnevæsen 9-10-12-13-14-67-73 Københavns Motorbådsklubs Havn 12-13-14 Køge Havn 12-13 Køge Lystbådehavn 12-13 Langebro København 12-13 Lemvig Havn 12-13 Lildstrand Spilhus 12-13 Limfjordsbroen (Banedanmark) 12-13 Lindholm Havn 9-12-13 Lundeborg Havn 12-13 Løverodde Anløbs- og Bådebro 12-13 Malmö Hamn 14 Marina Minde 12-13 Marselisborg Havn 9-13 Marstal Havn 12-13-71 Masnedsundbroen (Banedanmark) 12-13 Middelfart Havn 12-13 Mullerup Havn 12-13 Mårup Havn (Samsø) 12-13 Nakskov Havn 12-13 Nappedam Bådelaug 12-68 Neksø Havn 12-13 Nyborg Havn 12-13 Nykøbing Falster Havn 9-12-13 Nysted Havn 11-12-13-68 Ny Nitrogen A/S Lyngsodde 12-13-71 Næstved Havn 12-13 Odden Færgehavn 12 Oddesundbroen (Banedanmark) 12-13 Odense Havn 9-12 Orehoved Havn 12-13 Randers Havn 12-13 Ringkøbing Havn 9-12-13 Ringkøbing Lystbådehavn 9-12-13 Rudkøbing Havn 9-12 Rødby Havn 9-10-12-13-74 Rømø Havn 10-12-13 Rønne Havn 12-13 Rørdal Havn 12-13 Rørvig Havn 12-13 Shell-Raffinaderiet Fredericia 12-14-71 Skagen Havn 9-12-13 Skarø Havn 12-13 Skive Havn 9-12-13 Skive Søsportshavn 12-13 Skælskør Havn 12-13 Skærbæk Havn 12-13 Spodsbjerg Havn 12 Sprogø Havn 12-13 Stevns Pier 9-10-12-13 Stigsnæsværkets Havn 12-13-14 Struer Havn 12-13 Strynø Havn 12 Stålvalseværket Frederiksværk 9-12 Svaneke Havn 12-13 Svendborg Bugserselskab 9-12 Svendborg Havn 6-12-13 Svitzer, Esbjerg 10-12-13-67-73 Svitzer, København 9-12-13 Sæby Havn 12-13 Sælvig Havn 12 Søby Havn 12-13 Sønderborg Havn 12-13 Sønderborg Lystbådehavn 12-13 Tejn Havn 12-13 Thisted Havn 12-13 Thorup Havn 12-13 Thyborøn Havn 10-12-13 Torsminde Havn 12-13 Tuborg Havn 9-12-13 Tårnby Lystbådehavn 13 Tårs Havn 12-14 Vallensbæk Havn 12-13 Vang Havn 12-13 Vejle Havn 12-13 Vejrø Havn 12-13 Vesterø Havn 12-13 Vidå Slusen 12-13 Vildsundbroen 9-12-13 Vindebyøre Havn 9-12-13 Virksunddæmningen 12-13 Virksund Havn 12-13 Ærøskøbing Havn 12-13 Øer Havn 12-13 Østerby Havn 12-13 Åbenrå Havn 12-13 Ålborg Havnevæsen 12-13 Ålborg Marina 10-14 Århus Havnevæsen 12-13 Årsdale Havn 12-13 Endvidere anvendes kanal 16 af alle ovennævnte havne. Generel information om havne incl. kort kan findes hos Den Danske Havnelods. Great Belt Traffic VTS I forbindelse med den faste forbindelse over Storebælt, har man oprettet et VTS-system (VTS-Storebælt eller "Great Belt Traffic"), der dækker et område fra Langeland til nordspidsen af Fyn. Det har til opgave at overvåge sejladsen i området og yde støtte til skibsfarten ved passage af såvel Vest- som Østbroen. Større skibe har pligt til at afgive radiomeldinger, hvis de vil passere under Vestbroen. VTS-Storebælt anvender kanal 10, 11 og 16, og opkald vil normalt ske på kanal 11. AIS AIS står for Automatic Identification System og er et system, som skibe bruger til at sende deres positioner til hinanden som led i det globale maritime sikkerhedssystem. Fra december 2004 skal alle skibe over 300 tons være udstyret med AIS. AIS anvender korte datasignaler på to VHF-kanaler i det maritime bånd. De to anvendte frekvenser er 161.975 og 162.025. Skibene udsender deres identitet, position, kurs, hastighed og destination. AIS kan afkodes og positionerne plottes på et kort f.eks. med PC-programmet ShipPlotter, som kan downloades fra http://www.coaa.co.uk/shipplotter.htm. Hvis man mangler et kort over Danmark, kan et sådant findes her. Information om AIS fra Farvandsvæsenet kan findes på http://www.ais.dk Yderligere information, kort og information om kort kan findes på http://www.sis-denmark.dk/ais.htm Live AIS fra hele verden kan ses på http://www.marinetraffic.com/ais Intern kommunikation om bord Disse frekvenser benyttes af alle slags skibe bl.a. krydstogtsskibe. Kanal Base (MHz) Mobil (MHz) Bemærkninger 1 457.525 467.525 Mobilfrekvens benævnes 1b 2 457.550 467.550 Mobilfrekvens benævnes 2b 3 457.575 467.575 Mobilfrekvens benævnes 3b 4 457.600 USA 1a 467.750 USA 2a 467.775 USA 3a 467.800 USA 4a 467.825 USA 468.5375 Sikkerhedsradio - tankfart 468.5625 Sikkerhedsradio - tankfart Relæstationen sender på den laveste frekvens, håndapparater på den højeste. Også 457.5375/467.5375 og 457.5625/467.5625 finder sporadisk anvendelse. Diverse maritime frekvenser Sejlklubber og lign. findes på siden med fritid. Anvender Base Mobil CTCSS Alba Shipping Ålborg (bunkring af skibe på Københavns Red) 155.175 APM Terminals, Århus, vagten 445.225 APM Terminals, Århus, transportservice 445.725 Bremen MRCC, sørednind 156.000 Containercare A/S 445.300 100.0 Copenhagen Malmö Port AB 430.300 91.5 Copenhagen Malmö Port AB 430.825 114.8 Copenhagen Malmö Port AB 431.025 131.8 Copenhagen Malmö Port AB 431.175 151.4 Copenhagen Malmö Port AB 431.275 173.8 Copenhagen Malmö Port AB 431.300 79.7 Copenhagen Malmö Port AB 431.475 203.5 Farvandsvæsenet bl.a. redningsaktioner 154,1875 Farvandsvæsenet bl.a. redningsaktioner 155,950 Fiskerikontrollen Frederikshavn 155.175 Fiskerikontrollen Frederikshavn 155.375 Fiskerikontrollen Frederikshavn 155.625 Fiskerikontrollen Frederikshavn 155.775 Fiskerikontrollen Frederikshavn 155.825 Fredericia Havn, Laste-/lossehold 445.075 Fredericia Havn, Containertransport 462.800 Frederikshavn Havn 155.950 Hurtigfærger datatrafik med position m.v. 138.050 Isbrydere 155.275 Københavns Frihavn 430.825 Københavns Frihavn 431.175 Lillebælt Lodseri 155.950 MARTEC Martime Uddannelsescenter, Frederikshavn 155.850 MARTEC Martime Uddannelsescenter, Frederikshavn 170.300 MARTEC Martime Uddannelsescenter, Frederikshavn 467.525 MARTEC Martime Uddannelsescenter, Frederikshavn 467.550 Northrop Grumman Sperry, anvendes på værfter 440.450 Oiltanking Copenhagen, Prøvestenen 460.825 450.825 103.5 Oiltanking Copenhagen, Bremerholm 460.825 450.825 162.2 Orskov Yard A/S, Frederikshavn 165.000 Orskov Yard A/S, Frederikshavn 169,875 Orskov Yard A/S, Frederikshavn 169,975 Orskov Yard A/S, Frederikshavn 170,150 Orskov Yard A/S, Frederikshavn, skrue sjak, kanal 1 445.100 Orskov Yard A/S, Frederikshavn, skrue sjak, kanal 2 445.525 Orskov Yard A/S, Frederikshavn, skrue sjak, kanal 3 445.350 Orskov Yard A/S, Frederikshavn, skrue sjak, kanal 4 445.775 Redningsstation Gedser 155.950 Svendborg Havn 155.600 Søværnets miljøskibe 160.900 Søværnets miljøskibe 161.000 Søværnets miljøskibe 161.250 Søværnets miljøskibe 161.300 Søværnets miljøskibe 161.400 Søværnets miljøskibe 161.450 Søværnets miljøskibe 161.475 Switzer bugserbåde - P-kanal 155.900 Havnevæsenet kanal A 155.750 Østerby Redningsstation, Læsø 154.1875 Århus Havn P1 155.600 Frekvenser i området 155-156 MHz er tildelt diverse private rederier, havne m.m. til intern brug på de såkaldte P-kanaler. Der er ikke sammenhæng mellem en P-kanals nummer og frekvensen for to forskellige anvendere. I Telestyrelsens frekvensregister kan man søge efter havne og rederier i dette område. Ved havne der besejles af flere færgerederier, kommunikerer disses færger ofte sammen på den såkaldte "Kanal K" (155.700 MHz). "Kanal K" anvendes bl.a. af rederierne, der besejler Helsingør. Militære skydeområder Visse af forsvarets skydepladser kan kontaktes på de maritime VHF-kanaler for oplysning om øvelser o.l. Station Identifikation Kanaler Fly Rømø EK R38 11-16 Gniben Radio EK R11-14 og D350/351 6-16 Jægerspris EK R18 6-8-16-67 Nymindegab EK D83 6-8-16 Oksbøl EK R33 og D380/381 6-8-16 Raghammer EK D395/396 6-8-16-77 Stold EK R15/16 6-16 Tranum EK R48 og D370 9-12-13-16 MF-telefoni Nødfrekvens: 2182 Indbyrdes korrespondance*: 2266 2271 2276 2281 2286 2291 3545 3550 3555 3560 3565 3570 Indbyrdes korrespondance (1 W sendere uden certifikat): 3302 International interskibsfrekvens (region 1): 2048 Redningsskibe indbyrdes: 1834 Kyststationer af fremmed nationalitet: 2048 eller 2045 Korrespondance (region II): 2738 eller 2735 Korrespondance (region II og III): 2638 eller 2635 DSC opkalds-, sikkerheds- og nødfrekvens: 2187.5 * = Alternativt anvendes frekvensen 2.5 kHz lavere Danske kystradiostationer på MF Station Kyst Skib Antennens kHz kHz position Blåvand 1734 2078 55.33n 008.06e Bovbjerg 1767 2111 56.31n 008.10e Rønne 2586 1995 55.02n 015.06e Skagen 1758 2102 57.44n 010.34e Skamlebæk 1704 2129 55.50n 011.25e HF-telefoni Nødtrafik for HF-telefoni: 4125 6125 8291 12290 16420 kHz Nødtrafik for HF-DSC: 4207.5 6312 8414.5 12577 16804.5 kHz Bemærk: Den 1. oktober 2009 stoppede Lyngby Radio korrespondance via HF. Færøske VHF-kyststationer Beliggenhed VHF-kanaler Tórshavn Radio 26 Mykines (Myggenæs) 25 Suderoy 23 Fugloy 24 Kyststationerne fjernbetjenes fra Tórshavn Radio og anvender alle kanal 16 samt DSC på kanal 70. Trafiklister udsendes 0035, 0235, 0435 ... UTC. Vejrmeldinger udsendes på VHF-kanalerne 0020, 0620, 1220 og 1820 UTC samt efter anmodning. Navigationsadvarsler udsendes i tilknytning til trafiklisterne. Færøske stationer i havnetjenesten og lodstjenesten. Beliggenhed VHF-kanaler Kirkju Havn 9-12 Fuglafjardar Havn 9-12-13 Gøtu Havn 9-11-14 Hattarvikar Havn 9-12 Hvannasunds Havn 9-12-13-14 Klaksvikar Havn 12-13-14 Kollafjardar Havn 9-12-13 Leirvikar 9-12-13 Midvágs/Sandavágs Havn 9-12-13-14 Runavikár 9-12-13 Sands Havn 12-13 Skála Havn 9-11-12-13-14 Skopunar Havn 12-13-14 Stranda Havn 9-12 Svinoyar Havn 9-12 Søldarsfjardar Havn 12-13 Sørvágs Havn 9-12-14 Tofta Havn 12-13 Tórshavnar Havn 9-12 Tvóroyrar Havn 9-11-12-13-14 Vágs Havn 12-14 V&B (Bjærgning & Fiskeriinspektion Tórshavn) 9-12-13-14 Vestmanna Havn 9-12-13-14 Alle stationer anvender endvidere kanal 16. Grønland Oplysninger om de grønlandske kyststationer m.v. kan findes hos Telepost Grønland Nabolandenes kyststationer Norge: Maritim Radio Sverige: Stockholm Radio Kort over kyststationer i Sverige og nabolandene: VHF-KARTAN 2018 ---------------------------------------------------------------------- Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Militær ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 8-august-2014 ------------------------------------------------------------------------ Militær Bemærk at militære flyfrekvenser findes på siden med militære fly, hvor også UHF-Satcom er beskrevet. Generelt om militærets radioudstyr Det danske militær råder, ud over f.eks. det gængse flykommunikationsudstyr i fly og maritimekommunikationsudstyr i skibe, bl.a. over følgende: S76210 og S76150 HF/SSB/ISB sendere fra Terma Elektronik/Dansk Radio til taktisk jordbaseret kommunikation. De opererer i frekvensområdet 1,5-30 MHz og har en sende-styrke på h.h.v. 1000W og 500W. DA/PRC-2061/RT-6 og RT-7 VHF/FM transceivere fra Terma Elektronik til taktisk jordbaseret kommunikation. De opererer i frekvensområdet 26-76 MHz og har en nominel sendestyrke på 2W. Den ses dog kombineret m. en forstærker som tillader en sendestyrke på 30W. 2061 ses monteret i biler (via en shockabsorberende ramme) og som båret radio. AN/PRC-77 VHF/FM afløste i 1970'erne den tidligere AN/PRC-25, der i øvrigt fysisk er stort set ens og med undtagelse af krypto-moduler (som ikke anvendes i Danmark) har frit omskifteligt tilbehør. AN/PRC-77'en er udskiftet med den nyere DA/PRC-371, med undtagelse af enkelte hjemmeværnskompagnier. AN/PRC-77 er en mandebåret taktisk radio der opererer i 30-75,95 MHz området og har en sendestyrke på 1,5W (varianter der kan sende med 2,0W findes også, men de findes så vidt vides ikke i det danske forsvar). DA/PRC-371 tilbyder, ud over at være lettere end -77, også mulighed for bedre kryptointegration samt et lidt andet frekvensområde: 26-75.975 MHz (i tråd med -2061) og en lidt større sendestyrke (op til 5W). Der ud over er der bedre muligheder for tilslutning af mikrofoner o.l. DA/PRC-361 er den kendte grønne håndradio, som mange værnepligtige er stødt på. Den er produceret af Racal Ascoustics i 1970'erne og er stadigvæk i stor udstrækning i brug i Danmark. Harris RF-5800 Falcon II HF-series er noget af det nyeste og tilbyder et sendeområde på 1,6-60 MHz, integreret kryptering, data-transmissioner og med diverse tilvalgspakker en sendestyrke på op til 30W og automatisk transmitering af GPS-positioner. Den finder bl.a. anvendelse i Irak og andre steder hvor der er udsendt personel. Ud over ovennævnte udstyr, der især anvendes i hæren, findes der desuden findes en række mere kommercielt tilgængelige radioer som f.eks. Storno 6000, Motorola GM 360, Motorola Stornophone CQP 7000b (Motorola MX2000) og Motorola Radius P110, der finder bred anvendelse i alle værn til jordbaseret kommunikation. Generelt skulle følgende maksimumgrænser for effekt på HF være gældende: Mandbåren: 20W. Mobil(køretøj): 150W. Stationært : 400W. Frekvenser Følgende frekvensområder er i Danmark afsat til militært brug. De fleste af områderne deles med andre tjenester: 30 - 50 52 - 75.200 78 - 80 138 - 144 149 - 150 153 - 154 230 - 235 240 - 400 790 - 862 149.0125 - 149.9875 er Militære frekvenser, anvendes af Marinehjemmeværn og diverse vagter og skydebaner. Frekvens CTCSS Anvender 45.800 Antvorskov Kaserne 149.0125 Oksbøllejren, skydebane Holstebro Kaserne 149.0375 Borrislejren 149.0375 186.2 Jægersprislejren, kanal 1 149.0375 Oksbøllejren, skydebane 149.0625 192.8 Jægersprislejren, kanal 2 Skive Kaserne 149.0625 Jyske Dragonregiment, Holstebro Sprængningskommandoen Farum Ringsted Kaserne 149.1625 Vordingborg Kaserne Hevringe Skydeområde Sønderborg Kaserne, hovedvagten 149.1875 Anvendes bl.a. ved øvelser 149.2375 Livgarden kanal 3 (Amalienborg, Fredensborg, Gråsten, Kastellet) 149.300 Flådestation Korsør 149.4875 Oksbøllejren 149.650 203.5 Jægersprislejren, kanal 3 149.6625 Jægersborg Kaserne 149.6875 Flådestation Korsør 149.8125 210.7 Antvorskov Kaserne Holmen 149.8375 210.7 Livgarden kanal 2 (Rosenborg) Melbylejren 153.175 FOFT (Forsvarets Forskningstjeneste) 153.0125 - 153.9875 er kun til militært brug. 412.0125 - 412.9875 er indgangsfrekvensområde til div. militære repeatere. *) 417.0125 - 417.9875 er udgangsfrekvensonråde for div. militære repeatere. *) *) Disse frekvensområder er inddraget af IT- og Telestyrelsen og anvendelsen ophørt den 31/12-2010, hvorefter frekvenserne i nedenstående tabel ikke længere er aktuelle. Base Mobil CTCSS Anvender 417.0625 412.0625 79.7 Flyvestation Karup, vagt 417.0625 412.0625 97.4 Flyvestation Skrydstrup, vagt 417.0625 412.0625 107.2 Flyvestation Værløse, vagter 417.0625 412.0625 74.4 Flyvestation Aalborg 417.1125 412.1125 Farum Kaserne - Militærpoliti 417.1125 412.1125 ? Flyvestation Aalborg - Fire/Rescue, Chief 417.1375 412.1375 Brødeskov Kaserne 417.1625 412.1625 88.5 Flyvestation Aalborg 417.1625 412.1625 118.8 Flyvestation Skrydstrup, kørselstjeneste 417.1625 412.1625 110.9 Flyvestation Vandel 417.2875 412.2875 Brødeskov Kaserne 417.3375 412.3375 79.7 Flyvestation Karup, vagt 417.3375 412.3375 ? Flyvestation Aalborg 417.3625 412.3625 Oksbøllejren, skydebane 417.4125 412.4125 Pksbøllejren, sikkerhedskontrol Fredericia Kaserner (Bülows og Ryes) 417.4375 412.4375 79.7 Flyvestation Karup, vagt 417.4375 412.4375 ? Flyvestation Aalborg 417.4625 412.4625 156.7 Flyvestation Værløse, diverse 417.4625 412.4625 179.9 Flyvestation Karup 417.4625 412.4625 71.9 Flyvestation Skrydstrup, tankvogne til fly 417.4625 412.4625 ? Flyvestation Aalborg 417.5375 412.5375 79.7 Flyvestation Karup, vagt 417.5375 412.5375 ? Flyvestation Aalborg, Tower 417.7125 412.7125 Flyvestation Karup 417.7125 412.7125 74.4 Flyvestation Skrydstrup, Fire/Rescue 417.7125 412.7125 Flyvestation Aalborg 417.7625 412.7625 Sandholmlejren, vagt 417.7875 412.7875 Oksbøllejren, sikkerhedskontoret 417.8375 412.8375 TFW 96, Oxbøl 417.8625 412.8625 Flyvestation Aalborg 417.8875 412.8875 Flyvestation Karup 417.9375 412.9375 91.5 Flyvestation Karup 417.9375 412.9375 ? Flyvestation Aalborg Militært anvendte frekvenser udenfor de militære bånd: Base Mobil CTCSS Anvender 460.875 450.875 Ryes Kaserne Hjemmeværnet Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest findes på WWW, hvor der kan findes en række andre links. Normale frekvenser ligger i området 26.025 - 78.075. HJV er i dette område tildelt kanaler, alle kanaler ligger med 25 KHz mellemrum. Følgende frekvenser er bl.a. benyttet: Frekvens Anvendelse 26.000 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 32.350 Silkeborg 36.975 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 37.850 5316 Stevns 41.175 Horsens 41.700 Horsens 43.125 Silkeborg 43.225 Eftersøgning Brøndby Strand i forb. med Susan-sagen 47.100 Horsens 47.475 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 47.500 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 47.850 Trafikregulering ved Ejstrupholm 49.400 Horsens 50.100 Horsens 50.700 Horsens 52.575 52.900 Horsens 52.950 Horsens 53.500 Horsens 53.900 Horsens 55.575 56.600 Horsens 62.575 63.925 Middelfart 64.550 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 68.475 Langeland 69.425 Korsør 74.125 Kjellerup 75.975 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 149.6125 Politihjemmeværn Sydfyn, bl.a. ved Langelandsfestival 153.2625 Rudkøbing Politihjemmeværn, bl.a. ved Langelandsfestival 153.300 Politihjemmeværn ved cykelløb i Tåstrup. 153.325 Rudkøbing Politihjemmeværn, bl.a. ved Langelandsfestival 153.950 Politikompagni Fyn kanal 1 170.975/ 166.575 Hjemmeværnskompagni 4230 Svendborg HJV radio net er bygget op i et net hieraki : Regions net : bruges meget sjældent. Distrikts net : bruges i rimelig grad. Kompagni net : bruges ofte. Der er faste kalde signaler på de forskellige net : Kompagni net : 05 : Kommando station. 95 : Kompagni chef. 85 : Forsyningsbefalingsmand 48 : Signal befalings mand. 90 : Opkald til alle. 10 : 1. deling, 20 : 2. deling osv. 11 : 1. gruppe 1. deling , 21 = 1.gruppe 2. deling osv. 44 : Udrykker gruppe. Der findes flere, men det undersøges stadigt. Distrikts net : 36 : Kommando station 01 : 1. kompagni i distriktet. 02 : 2. kompagni i distriktet. osv. 30 : politi kompagni. Regions net : ??? Kommunikation på disse net fordeler sig med : Kompagni : En del klart sprog, få koder mest stedbetegnelser og identifikation. Distrikts net : Lidt klart sprog, en del koder. Regions net : mest kodet. Søværnet Hvad de enkelte kanaler anvendes til kan variere mellem de enkelte tjenestesteder. Nedenstående beskrivelser er derfor ikke nødvendigvis dækkende. Kan Frekvens Type Anvendelse 1 149.3375 Land/Land Transport Motorkøretøjer 2 149.3875 Skib/skib Primær kalde/lytte kanal for alle 3 149.4125 Skib/land sejlende enheder. Marinedistrikter og flådestationer. Flådestations net, minetransport. Anvendes bl.a. ved udrykninger fra 4 149.4625 Land/land Flådestation Frederikshavn og til kommunikation med flådestationens lægeambulancer. MP SOK Århus. Havnemanøvre –gummibådssejlads 5 149.5375 Skib intern etc. Kongeskibet Dannebrog 6 149.5875 Skib/land VTS Storebælt Trafik 7 149.6375 Land/land Militærpoliti og mobil base 8 149.7125 Skib/skib Farvandsvæsenet miljøskibe Kommunikationsskolen, Holmen 9 149.7875 Skib/land/skib Marinehjemmeværnet Kommunikationsskolen, Holmen Storebælt Marinedist. Korsør 10 149.9875 radar. Marinehjemmeværnet (interne øvelser) 11 149.6875 12 149.1875 13 149.9125 14 153.100 Skib til skib 15 153.400 Skib til skib 16 153.700 Skib til skib 17 153.900 Skib til skib 18 163.300 19 163.600 20 155.200 21 149.050 22 149.225 Skib intern 23 149.300 24 149.500 25 149.950 140 155.400 Marinehjemmeværnet Marinehjemmeværnet Marinehjemmeværnets radioer er programmeret til de maritime VHF-kanaler så de for kystradiostationernes vedkommende indtastes med arbejdskanalnummeret. For skibsstationens vedkommende indtastes den med 100 lagt til kanalnummeret. På den måde kan radioen aflytte både kyststation og skib. Ud over de maritime VHF-kanaler er radioerne udstyret med følgende: Kanal Frekvens Beskrivelse 048 121.500 Nødpejle 121,5 049 155.500 1L 050 155.525 2L 052 155.625 1F 055 155.775 2F 056 155.825 3F 091 162.550 us weather 092 162.400 us weather 093 162.475 us weather 094 161.650 us weather 096 243.000 Nødpejle 243 130 149.9875 Militær 10 131 149.3375 Militær 1 132 149.3875 Militær 2 133 149.4125 Militær 3 134 149.4625 Militær 4 135 149.5375 Militær 5 136 149.5875 Militær 6 137 149.6375 Militær 7 138 149.7125 Militær 8 139 149.7875 Militær 9 140 155.400 Marinehjemmeværn Kaldesignaler Kaldesignal Pennant Navn (langt) Navn Bemærkning (kort) OUDA A540 Dannebrog OUDH A559 Sleipner OUDJ VTS3 VTS 3 OUDN A551 Danbjørn OUDO A552 Isbjørn ISBJ OUDP A553 Thorbjørn THBJ OUDU A560 Gunnar Thorson GUTH OUDV A561 Gunnar Seidenfaden GUSE OUEA A563 Marie Miljø MEMI OUEB A564 Mette Miljø MAMI OUEC Y340 Miljø 101 OUED Y341 Miljø 102 OUEF Y344 Arvak Stationsfartøj FRH OUEG Y345 Alsin Stationsfartøj FRH OUER F354 Niels Juel NIJU OUES F355 Olfert Fischer OLFI OUET F356 Peter Tordenskjold PETO OUEU F357 Thetis THET Sejler som kommandoskib OUEV F358 Triton TRIT OUEW F359 Vædderen VAED OUEX F360 Hvidbjørnen HVBJ OUFA L16 Absalon ABSA OUFB L17 Esbern Snare ESSN OUGA TO8 Hugin OUGB TO9 Munin OUGC TO10 Mimer OUGD Balder Stationsfartøj KOR OUGE Hermod Stationsfartøj KOR OUGG SKA12 SKA 12 OUGH SKA13 SKA 13 OUGI SKA14 SKA 14 OUGJ SKA15 SKA 15 OUGL SKA16 SKA 16 OUGU Y388 Tulugaq TULU OUGV Y386 Agdlek AGDL OUGY Y387 Agpa AGPA OVB1 KGM Kattegats Marinedistrikt OVB2 FLS FRH Flådestation Frederikshavn OVDA P550 Flyvefisken FLYV OVDB P551 Hajen HAJN OVDC P552 Havkatten HAVK OVDD P553 Laxen LAXE OVDE P554 Makrelen MAKR OVDF P555 Støren STRN OVDH P557 Glenten GLEN OVDI P558 Gribben GRIB OVDJ P559 Lommen LOMN OVDK P560 Ravnen RAVN OVDL P561 Skaden SKAD OVDM P562 Viben VIBE OVDN P563 Søløven SLVN OVDQ MRD1 MRD 1 OVDR MRD2 MRD 2 OVDS MRD3 MRD 3 OVDT MRD4 MRD 4 OVDU MRD5 MRD 5 OVDV MRD6 MRD 6 OVDW MSF1 MSF 1 OVDX MSF2 MSF 2 OVDY MSF3 MSF 3 OVDZ MSF4 MSF 4 OVGA MHV70 Saturn Svendborg OVGB MHV71 Scorpius Ærø OVGD MHV92 Holger Danske Aabenraa OVGF MHV90 Bopa Korsør OVGG MHV91 Brigaden Sønderborg OVGH Y338 Elephanten OVGM Y343 Lunden OVGN MHV93 Hvidsten Skovshoved OVH1 Flådestation FLS KOR Korsør OVH2 Korsør radard OVH3 Marinestation Sj. Odde OVHC MHV94 Ringen Fåborg OVHD MHV95 Speditøren Fredericia OVHN Y101 Svanen SVAN OVHO Y102 Thyra THYR OVHQ Y376 Botved Båd II OVHT Y379 Botved Båd III OVHU VTS4 VTS 4 OVLA MHV901 Enø Rødby OVLB MHV902 Manø Struer OVLC MHV903 Hjortø Bornholm OVLD MHV904 Lyø Esbjerg OVLE MHV905 Askø Hundested OVLF MHV906 Kommer MAR 2007, Skagen OVMK MHV801 Aldebaran Kerteminde OVML MHV802 Carina København V OVMM MHV803 Aries Storstrøm OVMN MHV804 Andromeda Vejle OVMO MHV805 Gemini Østfyn OVMP MHV806 Dubhe Kalundborg OVMQ MHV807 Jupiter Hanstholm OVMR MHV808 Lyra Frederikshavn OVMS MHV809 Antares Aalborg OVMT MHV810 Luna Hundested OVMU MHV811 Apollo Helsingør OVMV MHV812 Hercules Grenå OVMW MHV813 Baunen Dragør OVMX MHV814 Budstikken Sønderborg OVMY MHV815 Kureren Køge OVMZ MHV816 Patrioten Holmen, København OVN5 Kystudkig Hellebæk OVNJ Y300 Barsø BARS OVNK Y301 Drejø DREJ OVNL Y302 Romsø ROMS OVNM Y303 Samsø SAMS OVNN Y304 Thurø THUR OVNO Y305 Vejrø VEJR OVNP Y306 Farø FARO OVNQ Y307 Læsø LASO Dykkerskib på Holmen OVNR Y308 Rømø ROMO OVNS MHV817 Partisanen Bogense OVNT MHV818 Sabotøren Kolding OVOT2 Tor Anglia OVP1 Bornholms BHM Marinedistrikt Alle danske OVAA orlogsskibe der hører opkaldet OZZE2 Tor Futura ??? A541 Birkholm Sejler som SKA*-båd ??? A542 ? Kommer i slutningen af 2007 ??? A543 Ertholm Uddannelsefartøj på Holmen ??? A544 ? Kommer i slutningen af 2007 ??? MHV907-911 Bl.a. Svendborg skal have et Kaldesignaler for danske og udenlandske skibe kan i øvrigt ses på http://membres.lycos.fr/radiocomsecours/documents/proceduresradio/acp113indic.pdf HF-frekvenser 2400.0 Grønnedal, Grønland (OVC) SSB Militære ekspeditionsord Dansk Engelsk Beskrivelse Alarm Flash Fortrinsret Alarm (Z). Annuller denne Disregard this Hele denne udsendelse (dette signal) udsendelse transmission er forkert. Dette ekspeditionsord må ikke anvendes til at annullere et signal, som er færdigsendt, og for hvilket kvittering er modtaget. (Et nyt signal, der annullerer det andet signal, må i så fald udfærdiges). Alt efter All after Der refereres til hele den del af udsendelsen, som følger efter. Alt før All before Der refereres til hele den del af udsendelsen, som går forud for. (Dato)tidsgruppe Time Det, som følger umiddelbart, er signalets (dato)tidsgruppe. Efterretning(EFT) Info Adressaterne, som følger umiddelbart efter, skal have dette signal til efterretning. Forkert Wrong Deres sidste udsendelse var forkert. Den rigtige gengivelse er … Fra From Udstederen af dette signal er angivet ved den betegnelse, som følger umiddelbart efter. Gentag Read back Gentag hele min udsendelse til Dem nøjagtigt, som den er modtaget. Gentag Say again Gentag Deres sidste udsendelse. Efterfulgt af en tilføjelse betyder det, gentag det, der henvises til. Grupper Groups Dette signal indeholder det antal grupper, som det følgende tal angiver. Her er This is Dette signal er fra den station, hvis betegnelse følger. Il Priority Fortrinsret il (P) Indforstået Wilco Jeg har modtaget og forstået Deres udsendelse og vil efterkomme dens anvisninger. Anvendes kun af adressaten. Eftersom betydningen af "Modtaget" er indbefattet i "Indforstået", anvendes disse to ekspeditionsord aldrig samtidigt. Jeg gentager I read back Jeg gentager på Deres anmodning Deres udsendelse til mig. Jeg gentager I say again Jeg gentager min udsendelse eller den angivne del af min udsendelse. Jeg staver I spell Jeg staver fonetisk. Jeg verificerer I Verify Det som følger er blevet verificeret på Deres anmodning og gentages. Anvendes kun som svar på "Verificer". Korrekt Correct Hvad de har sendt er rigtigt. Modtaget Roger Jeg har modtaget deres sidste udsendelse tilfredsstillende. Operations il Immidiate Fortrinsret Operations il (O). Ord efter Word after Det ord i udsendelsen, som jeg refererer til, er det som følger efter … Ord før Word before Det ord i udsendelsen, som jeg refererer til, er det som går forud for … Ord to gange Words twice Forbindelsen er vanskelig. Hver sætning (eller kodegruppe) skal sendes to gange. Kan anvendes som ordre, anmodning eller oplysning. Rettelse Correction Der er gjort en fejl i udsendelsen. Der fortsættes, begyndende med det sidste rigtigt sendte ord. Rutine Routine Fortrinsret Rutine (R) Signal følger Message follows Et signal, som kræver nedskrivning, følger om et øjeblik. Udsendes straks efter opkald. Skift Over Dette er slut på min udsendelse til Dem og et svar er nødvendigt. Jeg opfordrer Dem til at svare. Slut Out Dette er slut på min udsendelse til Dem, og der kræves og forventes ikke et svar. Svar ikke Do not answer De kaldte stationer må ikke besvare dette opkald, kvittere eller på anden måde sende i forbindelse med denne udsendelse. Når dette ekspeditionsord anvendes skal udsendelsen afsluttes med ekspeditionsordet "Slut". Tal Figures Der følger tal. Tal langsommere Speak slower De taler for hurtigt. Tal langsommere. Tavshed Silence Stands alle udsendelser øjeblikkeligt. Tavshed opretholdes, indtil ordre om genoptagelse af korrespondancen modtages. Når et legitimationssystem er i kraft, skal udsendelser, der påbyder radiotavshed, indeholde legitimation. Tavshed ophører Silence lifted Korrespondancen kan genoptages. Tavshed kan kun ophæves af den myndighed der har pålagt den, eller af højere myndighed. Når et legitimationssystem er i kraft, skal udsendelser, der hæver radiotavshed, indeholde legitimation. Teksttegn Break Adskillelse af teksten fra andre dele af et signal. Til To Efterfølgende adressat(er) er foranstaltningsadressat(er). Tjenestesignal Service Dette er et tjenestesignal. Ukendt station Unknown station Identiteten på den station, som jeg prøver at etablere forbindelse med, er ukendt. Undtagen Except Adressaterne, som følger umiddelbart efter, er undtaget fra det kollektive opkald. Vent Wait Jeg holder en kort pause. Vent slut Wait out Jeg holder en længere pause. Verificer Verify Verificer den angivne udsendelse hos udstederen og send rigtig gengivelse. Videresend (til) Relay (to) Send den angivne udsendelse til de adressater, eller adressatbetegnelser, som følger umiddelbart. ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Politi ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 28-maj-2018 ------------------------------------------------------------------------ OBS: Politiet i Danmark anvender nu SINE, som er det digitale kommunikationsnet til beredskabet. SINE kan ikke aflyttes af uvedkommende og der er ingen udsigt til, at der kommer scannere på markedet, som vil kunne aflytte det. Informationerne på denne side er derfor kun af historisk interesse. Som lidt nostalgisk læsning er her en artikel tilbage fra 1965 omkring det dengang nye HS. ------------------------------------------------------------------------ For bedst at kunne afgøre, hvilke politifrekvenser, man bør lytte på, er det godt at kende lidt til opbygningen af politiet i Danmark. Brugen af frekvenser hænger nemlig tæt sammen med den måde som politiet er organiseret på. Politiet i Danmark er organiseret i 12 politikredse. Før politikredsreformen 1/1-2007 var der 54 politikredse og da politiets radioer ikke er blevet omkonfigureret afspejler nummereringen af radiokanalerne stadig den gamle struktur. Hvilke kommuner, de enkelte politikredse omfatter, kan ses på http://da.wikipedia.org/wiki/Politikreds. På siden kan også ses opbygningen af de gamle politikredse. Sammenhængen mellem de gamle og de nye kredse kan ses på dette kort. Detaljeret information om politikredsene kan findes på http://www.politi.dk. De gamle kredse var samlet i 7 politiregioner benævnt RG-1 - RG-7: Region Omfattede Styret fra RG-1 P50 - P54 Aalborg RG-2 P39 - P49 Århus RG-3 P28 - P38 Haderslev RG-4 P23 - P27 Odense RG-5 P14 - P21 København RG-6 P1 - P13 RG-7 P22 Rønne Efter politikredsreformen eksisterer politiregionerne ikke længere organisatorisk hos politiet. Regionernes radiokanaler (kanal 61 - 66) anvendes dog stadig. Ofte omtales kanalerne ved deres nummer. For at finde ud af hvilke frekvenser, der svarer til et givet kanalnummer, kigger man i tabellen 'THOR-systemet sorteret efter kanalnumre', som findes længere nede på siden. Når man skal programmere en given kanal ind på scanneren, finder man derfor de tilhørende frekvenser i tabellen og koder disse ind på scanneren. Hvis der står både en base- og en mobilfrekvens skal begge kodes ind på hver sin plads på scanneren. I modsætning til mange andre tjenester bruger politiet ikke repeater i særlig stor udstrækning. Det betyder, at for at lytte til vogn- og håndradioerne, så skal mobilfrekvenserne også kodes ind på scanneren. Det betyder desværre også, at det stiller større krav til antenneforholdene at kunne lytte disse ordentligt. Arbejdskanaler for politikredsene Hvis der ikke står noget under Anvendelse er kanalen almindelig arbejdskanal. Nr Politikreds Kanal Base Mobil CTCSS Anvendelse 51 169.025 159.650 210.7 1 Nordjyllands 61 168.600 159.600 186.2 Politi Specialindsats i 119 169.475 160.475 107.2 Aalborg City 42 169.100 160.100 179.9 2 Østjyllands Politi 62 169.425 160.425 173.8 Midt- og 3 Vestjyllands 41 168.775 159.775 241.8 Politi 35 169.150 160.150 179.9 4 Sydøstjyllands Politi 38 168.500 160.375 179.9 Syd- og 5 Sønderjyllands 33 168.575 159.575 225.7 Politi 23 168.400 159.400 241.8 6 Fyns Politi 64 168.800 159.800 162.2 Sydsjællands og 7 Lolland-Falsters 18 169.250 160.250 241.8 Politi Midt- og 8 Vestsjællands 12 169.100 160.100 241.8 Politi 9 Nordsjællands 9 169.575 160.575 241.8 Politi 5 159.525 192.8 Reservekanal 10 Københavns 6 160.550 179.9 Forespørgsler, Vestegns Politi reservekanal 7 159.875 241.8 69 169.250 160.250 103.5 Fisketorvets Shoppingcenter 80 169.450 160.450 103.5 Station Lufthavnen HS til vogne fra 81/91 168.475 159.475 146.2 Station Bellahøj 169.550 samt fra de gamle omegnskredse 82 168.425 159.425 141.3 HS til vogne fra Station City 11 Københavns Politi 83 168.725 159.725 136.5 HS forespørgsler 84/94 169.075 160.075 131.8 HS til vogne fra 169.175 Station Amager 101 159.625 192.8 Station Amager 102 160.125 210.7 Station Bellahøj 103 159.825 241.8 Station City 106 160.4 241.8 Station Lufthavnen 107 160.375 210.7 Politivagten Hovedbanen 12 Bornholms Politi 22 168.500 160.375 192.8 Hvilke kanaler skal man lytte på? Typisk afvikler en politikreds den daglige radiokorrespondance på én eller to kanaler, hvilket er afspejlet i tabellen ovenfor. Københavns Politi anvender grundet sin størrelse dog flere radiokanaler i det daglige. Endvidere kan vognene tale indbyrdes på såkaldte simplex-kanaler. Her envendes typisk kanalerne 70 - 78. Hvilke kanaler, man bør lytte på, afhænger af, om man befinder sig i hovedstadsområdet eller i provinsen. Hvis man befinder sig i hovedstadsområdet I hovedstadsområdet er der tre politikredse i spil: Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi. Patruljerne hos Københavns Politi har både forbindelse hjem til den lokale station og til Politigården i København (kaldet HS). Den ene af forbindelserne sker typisk via vognradioen mens den anden sker via en eller flere bærbare radioer. Derfor skal man i hovedstadsområdet sørge for at aflytte både de lokale stations- og kredskanaler samt HS. Bemærk at Lyngby og Gentofte hører under Nordsjællands Politi, så for dem skal man også aflytte kanal 9, som er arbejdskanal for Nordsjællands Politi. Alle politikredse og de københavnske stationer har envidere fået tildelt en simplex-kanal, som de kan benytte til intern korrespondance. Som minimum bør man i hovedstadsområdet aflytte: * HS kanal 81/91, 82/92 og 84/94 (Efter skift til SINE er der næsten ingen trafik på disse mere). * Den lokale stations- eller kredskanal (en af følgende: 7, 9, 101, 102, 103). * Simplexkanalerne 70-78. Endvidere anbefales det at aflytte: * Kanalerne 68, 69, 79, 87, 88, 104, 105, 106, 107, 109, 119, 125, 126, 127, 128. * Region 6 (kanal 66). * BK kanalen (168.650 MHz) * Nabostationer/kredse. Ovenstående kan suppleres med de øvrige stationer og kredse i hovedstadsområdet samt forespørgselskanalen 83/93. Hvis man befinder sig i provinsen Som minimum: * Arbejdskanalerne for politikredsen. Se tabellen ovenfor. * Den simplex-kanal, som den gamle politikreds var tildelt (se tabellen 'THOR-systemet sorteret efter kanalnumre' længere nede) * Regionskanalen for den gamle region, som politikredsen tilhører (se tabellen 'THOR-systemet sorteret efter kanalnumre' længere nede). * BK-kanalen (168.650 MHz) Endvidere anbefales det at aflytte: * Simplexkanalerne: 70-78 og 109 Ovenstående kan suppleres med kanalerne for de øvrige gamle politikredse, der indgår den nye politikreds samt øvrige kanaler. Links vedrørende politi i Danmark Officiel hjemmeside for politiet i Danmark Københavns Politi Side med billeder af politibiler mv: http://www.10-20.dk Flere billeder mv. af politibiler: http://www.politibiler.dk Weblog om det danske justitsvæsen: Justitsen.dk THOR radiosystemet THOR er navnet på politiets analoge radiosystem. Systemet er leveret af Motorola og understøtter kryptering af trafikken. Når der ikke krypteres, kan systemet aflyttes på sædvanlig vis. Systemet består af CENTRACOM basestationer, Spectra mobilstationer og MTS 2000 og Visar håndradioer. På http://www.tntv.dk kan ses en mere udførlig omtale af politiets radioudstyr. THOR findes i frekvensområdet 159.400-160.625 og 168.400-169.625. Bemærk at der findes enkelte andre tjenester i dette område bl.a. OC (Operations Centret) og redningstjenesten i Kastrup Lufthavn. THOR-systemet sorteret efter kanalnumre. En 2-siders udskriftsvenlig liste i Word- eller PDF-format kan fås her: Word, PDF. En 3-siders version i Word-format kan fås her. Bemærk: Disse versioner er ikke opdateret med nye politikredsnumre. Kolonnen Ny kreds angiver politikredsnummeret efter politireformen den 1/1-2007. En kanal markeret med (nedlagt) betyder, at denne ikke længere anvendes som almindelig arbejdskanal. Dette forhindrer dog ikke, at kanalen vil kunne blive anvendt ved specielle lejligheder. Under tabellen er der uddybende forklaringer til nogen af kolonnerne. Ny kreds Kanal Anvendelse Base Mobil Sim CTCSS 1 Repeater 1) 141.425 141.425 - 94.8 11 2 Simplex 160.275 - 74 241.8 3 Gentofte (nedlagt) 160.325 - 75 225.7 9 4 Lyngby (nedlagt) 160.500 - 74 210.7 Gladsaxe (nedlagt) 5 (De gamle kommuner Værløse og 159.525 - 71 192.8 Ledøje-Smørum hører til ny 10 kreds 9) 6 Hvidovre (nedlagt) 160.550 - 72 179.9 Forespørgselskanal 7 Glostrup 159.875 - 73 241.8 11 8 Tårnby (nedlagt) 160.050 - 71 225.7 9 Helsingør 169.575 160.575 72 241.8 9 10 Hillerød (nedlagt) 169.225 160.225 73 210.7 11 Frederikssund (nedlagt) 168.550 159.550 74 241.8 12 Roskilde 169.100 160.100 75 241.8 Køge (nedlagt) 13 (De gamle kommuner Faxe og 169.525 160.525 71 241.8 Rønnede hører til ny kreds 8 7) 14 Holbæk (nedlagt) 168.675 159.675 72 192.8 15 Kalundborg (nedlagt) 169.450 160.450 71 241.8 16 Ringsted (nedlagt) 168.925 159.925 73 179.9 (den gamle Ringsted Kommune) Ringsted (nedlagt) 16 (de gamle kommuner Dianalund, 168.925 159.925 73 179.9 Haslev, Sorø og Stenlille) Slagelse (nedlagt) 17 (De gamle kommuner Gørlev og 168.575 159.575 74 241.8 Høng hører til ny kreds 8) 7 18 Næstved 169.250 160.250 75 241.8 19 Vordingborg (nedlagt) 169.150 160.150 72 241.8 20 Nykøbing F. (nedlagt) 168.675 159.675 71 241.8 20 UKA Maribo 168.675 159.675 241.8 21 Nakskov/Rødby (nedlagt) 169.025 159.650 (71) 241.8 73 12 22 Bornholm 168.500 160.375 70 192.8 70 2) 23 Odense 168.400 159.400 241.8 72 76 6 24 Svendborg (nedlagt) 168.500 160.375 70 241.8 25 Nyborg (nedlagt) 168.775 159.775 73 225.7 26 Assens/Fåborg (nedlagt) 168.925 159.925 71 192.8 27 Middelfart (nedlagt) 168.550 159.550 71 225.7 28 Sønderborg (nedlagt) 169.100 160.100 72 225.7 29 Gråsten (Aabenraa, 169.525 160.525 73 225.7 Padborg) (nedlagt) 30 Tønder (nedlagt) 168.500 160.375 76 186.2 Haderslev (nedlagt) 31 (Gamle Christiansfeld Kommune 169.450 160.450 74 192.8 5 hører til ny kreds 4) 32 Ribe (nedlagt) 168.925 159.925 72 225.7 33 Esbjerg 168.575 159.575 73 225.7 Varde (nedlagt) 34 (Gamle Billund og Grindsted 169.250 160.250 75 225.7 kommuner hører til ny kreds 4) 35 Fredericia (nedlagt) 169.150 160.150 71 179.9 36 Kolding (nedlagt) 168.675 159.675 76 225.7 4 37 Vejle (nedlagt) 169.025 159.650 77 192.8 Horsens 38 (Gamle Nørre Snede Kommune 168.500 160.375 74 179.9 hører til ny kreds 3) 39 Herning (nedlagt) 168.400 159.400 71 225.7 3 40 Ringkøbing (nedlagt) 169.575 160.575 71 192.8 41 Holstebro 168.775 159.775 73 241.8 2 42 Århus 169.100 160.100 70 179.9 Odder/Skanderborg (nedlagt) 4 43 (Gamle Odder og Samsø 168.575 159.575 210.7 kommuner hører til ny kreds 2) Silkeborg (nedlagt) 3 44 (Gamle Hammel Kommune hører 169.225 160.225 71 192.8 til nye kreds 2) 45 Randers (nedlagt) 168.550 159.550 71 210.7 2 46 Grenå (nedlagt) 169.250 160.250 70 210.7 Viborg (nedlagt) 47 (Gamle Hvorslev Kommune hører 168.925 159.925 71 210.7 3 til ny kreds 2) 48 Skive (nedlagt) 169.450 160.450 72 210.7 49 Thisted (nedlagt) 169.150 160.150 225.7 50 Løgstør (nedlagt) 168.675 159.675 210.7 51 Aalborg 169.025 159.650 71 210.7 1 52 Hobro (nedlagt) 169.575 160.575 72 225.7 53 Frederikshavn (nedlagt) 168.400 159.400 210.7 54 Hjørring (nedlagt) 168.500 160.375 225.7 55 169.575 160.575 - 103.5 56 Repeater 168.775 159.775 - 103.5 57 168.550 159.550 - 103.5 58 169.100 160.100 - 103.5 59 169.525 160.525 - 103.5 60 169.225 160.225 - 103.5 61 Region 1 Nordjylland 168.600 159.600 - 186.2 62 Region 2 Midtjylland 169.425 160.425 - 173.8 63 Region 3 Sønderjyll. 168.850 159.850 - 167.9 64 Region 4 Fyn 168.800 159.800 - 162.2 65 Region 5+6 Sjælland 4) 168.975 159.975 - 156.7 66 Region 5+6 Sjælland 4) 168.975 159.975 - 156.7 67 168.925 159.925 - 103.5 68 168.575 159.575 - 103.5 69 Repeater Fisketorvets 169.250 160.250 - 103.5 Shoppingcenter Simplex: HS,P22,P23,P42 70 Øresundsforbindelsen samt 168.825 - - 118.8 Metroen Simplex: St. City,P5, 71 P8,P13,P15,P20,P26,P27,P35, 169.000 - - 114.8 P44,P47,P51 72 Simplex: St. Lufthavnen, 169.125 - - 118.8 P6,P9,P14,P19,P28,P32 73 Simplex: St. Bellahøj,P7, 168.625 - - 114.8 P10,P16,P21,P25,P29,P33,P41 74 Simplex: St. Amager,P2,P4, 169.300 - - 118.8 P11,P17,P31 Simplex: P3,P12,P18,P30,P34 75 Hundevogne i København. 169.400 - - 114.8 Billund Lufthavn Simplex: KSN - Indsatsleder/ 76 DF/GR.FR til KSN 169.325 - - 118.8 Hundevogne på Fyn. 77 Simplex: KSN - Intern 169.500 - - 114.8 mellem styrkerne. 78 Simplex: KSN - Bevogtning/ 168.525 - - 118.8 køretøjer til KSN 79 Telefon forbindelse 168.450 159.450 - 110.9 80 København Station Lufthavnen 169.450 160.450 - 103.5 168.475 81/91 HS til vogne fra Station 169.550 159.475 70 146.2 Bellahøj 3) 168.425 82/92 HS til vogne fra Station 168.875 159.425 70 141.3 City 3) 168.725 83/93 HS: Forespørgsler 169.050 159.725 - 136.5 3) 169.075 84/94 HS til vogne fra Station 169.175 160.075 - 131.8 Amager 3) 85 UKA-1 160.500 - - 179.9 (Ulændingekontrolafdelingen) 86 UKA-2 169.400 - - 114.8 (Ulændingekontrolafdelingen) 87 URO 169.200 - - 225.7 88 Repeater 168.850 159.025 - 186.2 89 119-S 169.475 160.475 - 107.2 95 169.150 160.150 - 103.5 96 168.675 159.675 - 103.5 97 Repeater 169.025 159.650 - 103.5 98 168.400 159.400 - 103.5 99 168.500 160.375 - 103.5 100 Status/Melde System, 169.625 160.625 - 123.0 København 101 København Station Amager 159.625 - 74 192.8 102 København Station Bellahøj 160.125 - 73 210.7 103 København Station City 159.825 - 71 241.8 104 Simplex 160.175 - 72 225.7 105 Simplex 160.300 - 75 179.9 106 København Station Lufthavnen 160.400 - 72 241.8 107 Kbh.Hovedbanegård 160.375 - - 210.7 108 Århus kanal 2, 169.525 160.525 - 210.7 Status/Melde System 109 Simplex 160.025 - - 107.2 110 Narko 169.275 - - 241.8 111 Repeater 168.600 159.375 - 162.2 112 169.350 - - 127.3 113 159.250 - 241.8 114 169.375 - - 127.3 115 159.500 - - 241.8 116 76-S 169.325 - - 118.8 117 77-S 169.500 - - 114.8 118 78-S 168.525 - - 118.8 119 RP (repeater) 169.475 160.475 - 107.2 120 110-S 169.275 - - 241.8 121 87-S 169.200 - - 225.7 123 113-S 169.350 160.350 - 127.3 124 114-S 169.375 - - 127.3 125 Politiskolen 160.000 - - 225.7 126 Politiskolen 160.000 - - 210.7 127 Politiskolen 160.200 - - 225.7 128 Politiskolen 160.200 - - 210.7 BK Basiskanal 5) 168.650 - - 151.4 SMS Status/Melde System, Aalborg 169.525 160.525 - 179.9 SMS Status/Melde System, 169.475 160.475 - 192.8 Odense SMS Status/Melde System, 169.625 160.625 - 210.7 Haderslev SMS Status/Melde System, 169.625 160.625 - 156.7 Århus 1) Kanal 1 benyttes, når en vognradio sættes til at fungere som repeater. Dette benyttes ikke meget bl.a. fordi nødopkald ikke kan videresendes via repeater og der ikke kan køres krypto mellem håndradio og vogn. 2) For P23 Odense gælder for simplex-kanaler: 70: ordenspolitiet, 72: kriminalpolitiet, 76: hundepatruljerne. 3) De specielle betegnelse så som 81/91 henviser til, at disse kanaler har 2 basefrekvenser. Ideen er, at der sendes parallelt på begge frekvenser men fra to forskellige senderplaceringer. Hermed øges rækkevidden. Der er kun én mobilfrekvens til hver kanal og systemet vil automatisk vælge at modtage på den sender, hvor signalet fra vognen er stærkest. Som scannerlytter vil man typisk vælge at kode den basefrekvens ind, som går bedst igennem der, hvor man befinder sig. 4) Både region 5 og 6 betjenes radiomæssigt fra Politigården i København. Derfor er kanal 65 og 66 ens. 5) Basis kanalen (forkortet BK) benyttes til samtale mellem de enkelte politikredse f.eks. i tilfælde af røverier, der involverer flere kredse. Kanaler, hvor mobilfrekvensen er angivet som '-', er simplex, dvs. alle parter sender på samme frekvens. Kanalnumre, der ikke er nævnt, er markeret som ugyldige i manualen til THOR radioerne. Kolonnen Sim angiver hvilken simplexkanal den pågældende politikreds er tildelt. Simplexkanalen benyttes hvis to eller flere vogne skal kommunikere indbyrdes. Hvis feltet er blankt betyder det, at kanalnummeret ikke er kendt. Frekvens og CTCSS for den angivne simplexkanal findes under simplexkanalens nummer. Generelt anbefales det at aflytte simplexkanalerne 70 - 78 uanset hvor man befinder sig. Eksempel: For Gladsaxe Politi er angivet 71 som simplex-kanal. Man slår derfor op under kanal 71 og finder frekvensen 169.000, som man også bør kode ind, hvis man vil aflytte Gladsaxe. Visse politikredse sender ofte på både arbejdskanal og simplexkanal samtidig. Det er i øvrigt en god ide altid at scanne simplexkanalerne 70-78 da de bruges til mange ting ud over de ovenfor nævnte. Kolonnen CTCSS angiver CTCSS (Continous Tone Coded Squelch System) tonen, der benyttes på den pågældende kanal. THOR systemet sorteret efter frekvens Denne tabel kan man bruge, hvis man står med en frekvens og hurtigt vil slå op, hvilken kanal, den svarer til. Base Mobil Kanaler 141.425 141.425 1 168.400 159.400 23, 39, 53 168.425 159.425 82 168.450 159.450 79 168.475 159.475 81 168.500 160.375 22, 24, 30, 38 og 54 - 159.525 5 168.525 - 78 168.550 159.550 11, 27 og 45 168.575 159.575 17, 33 og 43 168.600 159.600 61 - 159.625 101 168.625 - 73 168.650 - Basis Kanal (BK) 168.675 159.675 14, 20, 36 og 50 168.725 159.725 83 168.775 159.775 25 og 41 168.800 159.800 64 - 159.825 103 168.825 - 70 168.850 159.025 88 168.850 159.850 63 168.875 159.425 92 - 159.875 7 168.925 159.925 16, 26, 32 og 47 168.975 159.975 66 - 160.000 125 og 126 169.000 - 71 - 160.025 109 169.025 159.650 21, 37 og 51 169.025 159.650 97 169.050 159.725 93: - 160.050 8 169.075 160.075 84 169.100 160.100 12, 28 og 42 - 160.125 102 169.125 - 72 169.150 160.150 19, 35 og 49 169.175 160.075 94 - 160.175 104 - 160.200 127 og 128 169.200 - 87 169.225 160.225 10 og 44 169.250 160.250 18, 34 og 46 - 160.275 2 169.275 - 110 - 160.300 105 169.300 - 74 - 160.325 3 169.325 - 76 169.350 160.350 113 - 160.375 107 169.375 - 114 - 160.400 106 169.400 - 75 og 86 169.425 160.425 62 169.450 160.450 15, 31 og 48 169.450 160.450 80 169.475 160.475 119 - 160.500 4 og 85 169.500 - 77 169.525 160.525 13, 29 og 108 169.550 159.475 91 - 160.550 6 169.575 160.575 9, 40 og 52 169.625 160.625 100 Bemærk: Kanaler, hvor den ene frekvens er angivet som '-', er simplex. Forkortelser Generelle forkortelser §53 Spirituspåvirket fører §54 Fører påvirket af medicin, narko eller lign. §77 Kontrol af køretøj jvf. færdselslovens §77 §119 Vold mod tjenestemand jvf. straffelovens §119 §265 Polititilhold jvf. straffelovens §265 BTK Brød Til Kaffen (særdeles uofficiel forkortelse) CFI Centralbureauet For Identifikation (fingeraftryk) DCP Den Centrale Politiafdeling EK Registret over efterlyste køretøjer EOD Explosive Ordnance Disposal (Sprængningsekspert) EUF Lov om EUF = Lov om euforiserende stoffer FR Folkeregistret FUH Færdelsuheld KC Kostercentralen KCV Kriminalpolitiets Centrale Vagtleder KR Kriminalregistret KSN Kommandostation, f.eks. på politigården KST Kommandostade (kommandostation i marken) KTA Kriminalteknisk Afdeling Kørsel 1 Kørsel med horn og blink Kørsel 2 Kørsel uden horn og blink MAT FUH Materielt færdelsuheld Medaljer Slang for nummerplader MTU Musik til ulempe NEC Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter Betegnelse for person, der er opført i det NEC-aktuel særlige register, der er oprettet i NEC-regi. OCI Ordenspolitiets Centrale Indsatsleder OperationsCenter Nordsjælland - OCN hovedkvarteret for Nordsjællands Politi i Helsingør. OCU Ordenspolitiets Centrale Udrykningsleder OCV Ordenspolitiets Centrale Vagtleder OSCAR Overvågningspatruljer PNR Personnummer PP Påkørsels Patruljen (foto m.v. ved færdselsuheld) PTU Parkering til ulempe PVT Politivedtægten RG-n (n=1-6) Politiregionerne SIS Schengens Infomations System Springer/undviger Speciel markering i Kriminalregistret Stelnummer Slang for CPR-nummer Styrebrev Slang for kørekort Særligt kriminel Speciel markering i Kriminalregistret Tango Lima Taktisk Leder (kørende vagthavende) Turbolisten Liste over stjålne biler indenfor de seneste 24 timer UKA Ulændingekontrolafdelingen Ødis Anvendes foran kaldesignaler ved øvelse Forkortelser/benævnelser anvendt i København AME Alfa-Mike-Echo (Assisterende Militære Enhed): Bombevogn (Rullemarie) BBH Bispebjerg Hospital CD Central Disponering: Patruljevogn der disponeres fra HS HCAB H. C. Andersens Boulevard HH Hvidovre Hospital HS Politiets radiotjeneste på politigården i København PG Politigården PP Påkørsels Patruljen (foto m.v. ved færdselsuheld) RH Rigshospitalet Staden Christiania Vestre Vestre Fængsel VHB Vagthavende Station Bellahøj Forkortelser/benævnelser anvendt i Århus AKH Århus KommuneHospital AKH skade skadestuen på Århus KommuneHospital AKH højhuset Neurokirugisk afdeling AS AmtsSygehuset AS skade Skadestuen på AmtsSygehuset GU Gæst uønsket Hjørnet Venterum Kælderen Detentionen Vigtig og trafikkeret bro over Ringgadebroen baneterrenet/godsbanegården, populær blandt udspringere Ungdomsgruppen Specialenhed der mandsopdækker/escorterer unge mandlige 2g'er Kaldesignaler Politiets køretøjet har kaldesignaler af formen kk-nnn, hvor kk er det gamle politikredsnummer og nnn er et løbenummer. I København (kk=01) angiver første ciffer i løbenummeret hvilken station vognen tilhører. Kaldesignaler for politiets køretøjer i region 5 og 6 (Sjælland og Sydhavsøerne) ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Politiets kaldesignaler i region 5 og 6 ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 22-Marts-2003 ------------------------------------------------------------------------ På denne side findes kaldesignaler for følgende: Generelt København Kredse udenfor Station 1 København Station 2 Station 3 Station 4 Station 5 Station 6 Beredskabsafdelingen Færdelsafdelingen Hundeafdelingen Uropatruljen Bevillingsafdelingen Kriminalpræventiv Diverse afdelinger afdeling Puljevogne KSN Frederiksberg, P2 Gentofte, P3 Lyngby, P4 Gladsaxe, P5 Ballerup, P5 Hvidovre/Rødovre, P6 Glostrup, P7 Tårnby, P8 Helsingør, P9 Hørsholm, P9 Hillerød, P10 Sandholm, P10 Frederikssund, P11 Roskilde, P12 Karlslunde, Nykøbing Sjælland, P12 Køge, P13 Holbæk, P14 P14 Kalundborg, P15 Ringsted, P16 Slagelse, P17 Korsør, P17 Næstved, P18 Vordingborg, P19 Nykøbing Falster, Gedser, P20 P20 Nakskov, P21 Rødby Havn, P21 OBS: Listen er ikke opdateret mht. de ændringerne pr. 1/11-2001 for de lokale københavnske stationer. Generelt Alle politiets vognradioer er fast kodet med et 5 cifret kaldesignal, som har formen: KK-SNN hvor KK angiver politikredsnummeret, S angiver hvilken station køretøjet tilhører og NN er et løbenummer. Ud over dette kaldesignal benyttes der en række specielle kaldesignaler, som beskrevet senere. Hvis der tilføjes 'Lima' til kaldenummeret, er der tale om en ledervogn. København For København (KK=01) gælder følgende: I tabellerne nedenfor skal s erstattes med stationsnummeret efter følgende model: 0 Beredskabsafdelingen 1-6 Station 1-6 7 Færdelsafdelingen 8 Hundeafdelingen (Ulige numre) 8 Uropatruljen (Lige numre) 9 Bevillingsafdelingen (kun specialpatruljer) 9 Diverse andre afdelinger (se senere) Ulige numre: 01-s01 - 01-s49 Uniformerede køretøjer 01-s51 - 01-s59 Gruppevogne 01-s61 - 01-s69 Transportvogne 01-s71 - 01-s89 Motorcykler Lige numre: 01-s02 - 01-s58 Civile køretøjer 01-s80 - 01-s88 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N s-10 - N s-19 Nærpoliti: (N=November) N s0 - Ns9 Specialpatruljer Kun ulige numre. Specialindsats sammen med B s1 - B s9 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C s0 - C s9 (Charlie) Civile specialpatruljer F s0 - F s9 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I s0 - I s9 (India) Indsatspatruljer IM s0 - IM s9 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O s0 - O s9 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S s1, s4, s7 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S s2, s5, s8 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S s3, s6, s9 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T s0 - T s9 (Tango) Togpatruljer KK=62 angiver puljevogne. Kredsene udenfor København Nedenfor erstattes KK med det aktuelle politikredsnummer. For distriktspoliti, nærpoliti og specialpatruljer benyttes et eventuelt foranstillet nul i kredsnummeret dog ikke. Stationsnummeret (s) er 0 for køretøjer og 1 for specialpatruljer ude i kredsene. Hvis der er flere stationer i kredsen tælles nummeret op for de efterfølgende stationer. Ulige numre: KK-s01 - KK-s59 Uniformerede køretøjer KK-s61 - KK-s69 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne KK-s71 - KK-s89 Motorcykler KK-s91 - KK-s99 Hundepatruljer Lige numre: KK-s02 - KK-s58 Civile køretøjer KK-s60 - KK-s78 Landpolitiets køretøjer m.m. KK-s80 - KK-s98 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N KK-01 - N KK-19 Nærpoliti: (N=November) N KK-20 - N KK-99 Specialpatruljer C KK-s0 - C KK-s9 (Charlie) Civile specialpatruljer F KK-s0 - F KK-s9 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I KK-s0 - I KK-s9 (India) Indsatspatruljer O KK-s0 - O KK-s9 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S KK-s1, KK-s4, KK-s7 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S KK-s2, KK-s5, KK-s8 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S KK-s3, KK-s6, KK-s9 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T KK-s0 - T 2-s9 (Tango) Togpatruljer Kreds- og stationsopdelt liste Resten af dette dokument viser kreds for kreds og station for station kaldesignaltildelingen. Station 1 Ulige numre: 01-101 - 01-149 Uniformerede køretøjer 01-151 - 01-159 Gruppevogne 01-161 - 01-169 Transportvogne 01-171 - 01-189 Motorcykler Lige numre: 01-102 - 01-158 Civile køretøjer 01-180 - 01-188 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N 1-10 - N 1-19 Nærpoliti: (N=November) N 10 - N 19 Hovedbanegården N 0-10 - N 0-17 Nærpolitistationer N 0-18 Christiansborg N 0-19 Højesteret Specialpatruljer B 11 - B Kun ulige numre. Specialindsats sammen med 19 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C 10 - C 19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 10 - F 19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 10 - I 19 (India) Indsatspatruljer IM 10 - IM 19 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O 10 - O 19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 11, 14, 17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 12, 15, 18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 13, 16, 19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 10 - T 19 (Tango) Togpatruljer Station 2 Ulige numre: 01-201 - 01-249 Uniformerede køretøjer 01-251 - 01-259 Gruppevogne 01-261 - 01-269 Transportvogne 01-271 - 01-289 Motorcykler Lige numre: 01-202 - 01-258 Civile køretøjer 01-280 - 01-288 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N 1-20 - N 1-29 Nærpoliti: (N=November) N 20 - N 24 Havnegade N 25 - N 29 Langelinie N 0-20 - N 0-23 Jagtvej 201 N 0-24 - N 0-25 4. Nærpolitistation N 0-26 - N 0-27 5. Nærpolitistation N 0-28 - N 0-29 6. Nærpolitistation Specialpatruljer B 21 - B Kun ulige numre. Specialindsats sammen med 29 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C 20 - C 29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 20 - F 29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 20 - I 29 (India) Indsatspatruljer IM 20 - IM 29 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O 20 - O 29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 21, 24, 27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 22, 25, 28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 23, 26, 29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 20 - T 29 (Tango) Togpatruljer Station 3 Ulige numre: 01-301 - 01-349 Uniformerede køretøjer 01-351 - 01-359 Gruppevogne 01-361 - 01-369 Transportvogne 01-371 - 01-389 Motorcykler Lige numre: 01-302 - 01-358 Civile køretøjer 01-380 - 01-388 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N 1-30 - N 1-39 Nærpoliti: (N=November) N 30 - N 34 Nørrebro N 35 - N 39 Frederikssundsvej N 0-30 - N 0-32 3. Nærpolitistation N 0-33 - N 0-35 4. Nærpolitistation N 0-36 - N 0-37 5. Nærpolitistation N 0-38 - N 0-39 6. Nærpolitistation Specialpatruljer B 31 - B Kun ulige numre. Specialindsats sammen med 39 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C 30 - C 39 (Charlie) Civile specialpatruljer F 30 - F 39 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 30 - I 39 (India) Indsatspatruljer IM 30 - IM 39 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O 30 - O 39 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 31, 34, 37 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 32, 35, 38 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 33, 36, 39 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 30 - T 39 (Tango) Togpatruljer Station 4 Ulige numre: 01-401 - 01-449 Uniformerede køretøjer 01-451 - 01-459 Gruppevogne 01-461 - 01-469 Transportvogne 01-471 - 01-489 Motorcykler Lige numre: 01-402 - 01-458 Civile køretøjer 01-480 - 01-488 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N 1-40 - N 1-49 Nærpoliti: (N=November) N 40 - N 47 Torvegade 64 N 48 - N 49 2. Nærpolitistation N 0-40 - N 0-42 3. Nærpolitistation N 0-43 - N 0-45 4. Nærpolitistation N 0-46 - N 0-47 5. Nærpolitistation N 0-48 - N 0-49 6. Nærpolitistation Specialpatruljer B 41 - B Kun ulige numre. Specialindsats sammen med 49 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C 40 - C 49 (Charlie) Civile specialpatruljer F 40 - F 49 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 40 - I 49 (India) Indsatspatruljer IM 40 - IM 49 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O 40 - O 49 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 41, 44, 47 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 42, 45, 48 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 43, 46, 49 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 40 - T 49 (Tango) Togpatruljer Station 5 Ulige numre: 01-501 - 01-549 Uniformerede køretøjer 01-551 - 01-559 Gruppevogne 01-561 - 01-569 Transportvogne 01-571 - 01-589 Motorcykler Lige numre: 01-502 - 01-558 Civile køretøjer 01-580 - 01-588 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N 1-50 - N 1-59 Nærpoliti: (N=November) N 50 - N 54 Borgbjergvej 44 N 55 - N 59 Hyltebjerg Alle 43 N 0-50 - N 0-53 Istedgade 132 N 0-54 - N 0-55 4. Nærpolitistation N 0-56 - N 0-57 5. Nærpolitistation N 0-58 - N 0-59 6. Nærpolitistation Specialpatruljer B 51 - B Kun ulige numre. Specialindsats sammen med 59 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C 50 - C 59 (Charlie) Civile specialpatruljer F 50 - F 59 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 50 - I 59 (India) Indsatspatruljer IM 50 - IM 59 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O 50 - O 59 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 51, 54, 57 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 52, 55, 58 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 53, 56, 59 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 50 - T 59 (Tango) Togpatruljer Station 6 Ulige numre: 01-601 - 01-649 Uniformerede køretøjer 01-651 - 01-659 Gruppevogne 01-661 - 01-669 Transportvogne 01-671 - 01-689 Motorcykler Lige numre: 01-602 - 01-658 Civile køretøjer 01-680 - 01-688 Lånevogne Distriktspoliti: (N=November) N 1-60 - N 1-69 Nærpoliti: (N=November) N 60 - N 69 N 0-60 - N 0-69 Specialpatruljer B 61 - B Kun ulige numre. Specialindsats sammen med 69 (Bravo) Bevillingsafd. mod bevillingshavere i stationens område. C 60 - C 69 (Charlie) Civile specialpatruljer F 60 - F 69 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 60 - I 69 (India) Indsatspatruljer IM 60 - IM 69 (IndiaMike) Stationsmotorcykler O 60 - O 69 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 61, 64, 67 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 62, 65, 68 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 63, 66, 69 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 60 - T 69 (Tango) Togpatruljer Beredskabsafdelingen 01-001 - 01-049 Uniformerede køretøjer 01-050 - 01-069 Gruppevogne 01-070 - 01-079 Halvdelingsbusser 01-080 - 01-089 Delingsbusser 01-090 - 01-096 Gittervogne m.m. Specialpatruljer C 1 - C 9 (Charlie) Civile specialpatruljer F 1 - F 9 (Foxtrot) Fodpatruljer I 1 - I 9 (India) Indsatspatruljer J 1 - J 9 (Juliet) Ridende patruljer O 1 - O 9 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) G 11 - G 19 (Golf) Gruppepatruljer, 1. deling G 21 - G 29 (Golf) Gruppepatruljer, 2. deling G 31 - G 39 (Golf) Gruppepatruljer, 3. deling G 41 - G 49 (Golf) Gruppepatruljer, 4. deling G 51 - G 59 (Golf) Gruppepatruljer, 5. deling G 61 - G 69 (Golf) Gruppepatruljer, 6. deling T 1 - T 9 (Tango) Togpatruljer Færdelsafdelingen 01-701 - 01-769 Uniformerede motorcykler 01-770 - 01-774 Civile motorcykler 01-775 - 01-784 Uniformerede køretøjer 01-785 - 01-789 Civile køretøjer 01-790 - 01-792 Radarvogne 01-793 - 01-796 Påkørselspatruljer (PP) 01-797 - 01-799 Bilassistenter Specialpatruljer C 70 - C 79 (Charlie) Civile specialpatruljer F 70 - F 79 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 70 - I 79 (India) Indsatspatruljer O 70 - O 79 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 71, 74, 77 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 72, 75, 78 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 73, 76, 79 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste Hundeafdelingen Ulige numre: 01-801 - 01-819 Uniformerede hundepatruljevogne 01-821 - 01-829 Civile hundepatruljevogne 01-831 - 01-839 Narkohundepatruljevogne 01-841 - 01-849 Sprængstofhundepatruljevogne 01-851 - 01-859 Transitter m.m. Uropatruljen Lige numre: 01-802 - 01-818 Civile køretøjer 01-820 - 01-828 Gruppevogne m.m. Specialpatruljer: C 80 - C 89 (Charlie) Civile specialpatruljer F 80 - F 89 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 80 - I 89 (India) Indsatspatruljer O 80 - O 89 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 81, 84, 87 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 82, 85, 88 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 83, 86, 89 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 80 - T 89 (Tango) Togpatruljer Bevillingsafdelingen Benytter køretøjer under station 1. Specialpatruljer B 10 - B 68 (Bravo) Lige numre. Specialindsats mod bevillingshavere i politikredsens område B 11 - B 69 (Bravo) Ulige numre. Specialindsats sammen med en station mod bevillingshavere i stationens område. C 90 - C 99 (Charlie) Civile specialpatruljer F 90 - F 99 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 90 - I 99 (India) Indsatspatruljer O 90 - O 99 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 91, 94, 97 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 92, 95, 98 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 93, 96, 99 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 90 - T 99 (Tango) Togpatruljer Kriminalpræventiv afdeling Benytter køretøjer under station 1. Diverse afdelinger 01-901 - 01-919 Afdeling A: Civile køretøjer 01-910 - 01-919 Afdeling B: Civile køretøjer 01-920 - 01-929 Afdeling C: Civile køretøjer 01-930 - 01-939 Afdeling E: Civile køretøjer 01-940 - 01-959 Afdeling N: Civile køretøjer 01-961 - 01-969 Ulige numre. Afdeling S: Uniformerede køretøjer 01-960 - 01-968 Lige numre. Afdeling S: Civile køretøjer 01-970 - 01-979 Ordenspolitiets Eftersøgningsafd.: Civile køretøjer 01-980 - 01-989 Politiregion 6: Civile køretøjer 01-990 - 01-999 Trafikafdelingen: Civile køretøjer Puljevogne 62-001 - 62-050 Uniformerede køretøjer 62-051 - 62-075 Gruppevogne 62-076 - 62-090 Busser og kommandovogne m.v. 62-091 - 62-096 Transportvogne m.m. 63-001 - 63-096 Civile køretøjer KSN Alfa 1 - Alfa 5 Skoledelinger. Tallet angiver delingen. (2 skoleklasser) Alfa 1 Alfa Skolehalvdeling. Her 1. halvdeling fra 1. deling Alfa 1 Bravo Skolehalvdeling. Her 2. halvdeling fra 1. deling Alfa Lima Skolens forbindelsesofficer Bravo 1 - Bravo 9 Bevillingsafdelingen Charlie 90 - Charlie 99 Civile specialpatruljer Cop 1 - Cop 3 Helikopter Delta 1 - Delta 6 Delinger fra Beredskabsafdelingen Delta 4 Alfa 1. halvdeling. Her fra 4. deling Delta 4 Bravo 2. halvdeling. Her fra 4. deling Delta 7 Deling fra Færdelsafdelingen Delta 8 Deling fra Uropatruljen Delta 9 Deling fra Bevillingsafdelingen Delta 10 Delta 11 - Delta 16 Delinger fra stationerne. Andet tal angiver fra hvilken station Delta 2-11 - Delta Delinger fra kredsene. Første tal angiver fra 2-19 hvilken kreds. Her Frederiksberg Delta 5-11 Alfa 1. halvdeling. Her fra Gladsaxe Delta 5-11 Bravo 2. halvdeling. Her fra Gladsaxe Echo 1 - Echo 99 Sikkerhed og bodyguard. (Typisk underlagt afd. E) Gamma 1 - Gamma 99 PET. (Typisk bodyguards som eskorterer medlemmer af kongehuset) Gittervg 1 - Gittervg 2 Gittervogn Golf 11 - Golf 69 Gruppepatruljer, Beredskabsafdelingen. Første ciffer angiver delingsnummeret Hotel 1 - Hotel 19 Almindelige hundepatruljer Hotel 21 - Hotel 29 Bombehunde Hotel 31 - Hotel 39 Andre specialhunde India Lima 1 - India Indsatsleder for stationerne 1 til 6. (+ Alfa, Bravo Lima 6 o.s.v. hvis flere end en) India Lima 02 - India Indsatsleder for kredsene 2 til 21. (+ Alfa, Bravo Lima 21 o.s.v. hvis flere end en) India Lima Indsatsleder i KSN regi. (+ Alfa, Bravo o.s.v. hvis flere end en) Juliet Ridende politi Kilo Lima Leder af kriminalpolitiet. (Nummereres hvis flere end en) Kilo 11 - 69 Kriminalpolitiet. Første ciffer angiver stationsnummeret Kilo 71 - Kilo 99 Kriminalpoliti i øvrigt Læge 1 - Læge 3 Læge Mike Lima Leder af motorcyklerne. (Nummereres hvis flere end en) Mike Lima Alfa Stedfortræder for mc-leder. (Nummereres hvis flere end en) Mike 1 - Mike 199 Motorcykler Papa Eskorteleder. (Nummereres hvis flere end en) Romeo 1, 2 Transportvogne (salatfade) Sierra 11, 14, 17 Gruppepatruljer, formiddagstjeneste. Første tal angiver fra hvilken station. Sierra 12, 15, 18 Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste. Første tal angiver fra hvilken station. Sierra 13, 16, 19 Gruppepatruljer, nattjeneste. Første tal angiver fra hvilken station. Sierra 2-11, 2-14, Gruppepatruljer, formiddagstjeneste. Første tal 2-17 angiver fra hvilken kreds Sierra 2-12, 2-15, Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste. Første tal 2-18 angiver fra hvilken kreds Sierra 2-13, 2-16, Gruppepatruljer, nattjeneste. Første tal angiver fra 2-19 hvilken kreds Teknik Teknisk Tjeneste Uniform 1 - Uniform 20 Uropatruljen Video 1 - Video 9 Videogrupperne Victor En chauffør alene i et køretøj skal altid bruge Victor efter kaldenummeret. Zulu 1 - Zulu 9 Aktionsgrupperne Frederiksberg, P2 Ulige numre: 02-001 - 02-059 Uniformerede køretøjer 02-061 - 02-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 02-071 - 02-089 Motorcykler 02-091 - 02-099 Hundepatruljer Lige numre: 02-002 - 02-058 Civile køretøjer 02-060 - 02-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 02-080 - 02-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 2-01 - N 2-19 Nærpoliti: (N=November) N 2-20 - N 2-99 Specialpatruljer C 2-10 - C 2-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 2-10 - F 2-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 2-10 - I 2-19 (India) Indsatspatruljer O 2-10 - O 2-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 2-11, 2-14, 2-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 2-12, 2-15, 2-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 2-13, 2-16, 2-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 2-10 - T 2-19 (Tango) Togpatruljer Gentofte, P3 Ulige numre: 03-001 - 03-059 Uniformerede køretøjer 03-061 - 03-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 03-071 - 03-089 Motorcykler 03-091 - 03-099 Hundepatruljer Lige numre: 03-002 - 03-058 Civile køretøjer 03-060 - 03-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 03-080 - 03-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 3-01 - N 3-19 Nærpoliti: (N=November) N 3-20 - N 3-99 Specialpatruljer C 3-10 - C 3-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 3-10 - F 3-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 3-10 - I 3-19 (India) Indsatspatruljer O 3-10 - O 3-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 3-11, 3-14, 3-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 3-12, 3-15, 3-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 3-13, 3-16, 3-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 3-10 - T 3-19 (Tango) Togpatruljer Lyngby, P4 Ulige numre: 04-001 - 04-059 Uniformerede køretøjer 04-061 - 04-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 04-071 - 04-089 Motorcykler 04-091 - 04-099 Hundepatruljer Lige numre: 04-002 - 04-058 Civile køretøjer 04-060 - 04-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 04-080 - 04-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 4-01 - N 4-19 Nærpoliti: (N=November) N 4-20 - N 4-29 Dyrehavsbakken N 4-30 - N 4-99 Specialpatruljer C 4-10 - C 4-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 4-10 - F 4-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 4-10 - I 4-19 (India) Indsatspatruljer O 4-10 - O 4-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 4-11, 4-14, 4-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 4-12, 4-15, 4-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 4-13, 4-16, 4-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 4-10 - T 4-19 (Tango) Togpatruljer Gladsaxe, P5 Ulige numre: 05-001 - 05-059 Uniformerede køretøjer 05-061 - 05-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 05-071 - 05-089 Motorcykler 05-091 - 05-099 Hundepatruljer Lige numre: 05-002 - 05-058 Civile køretøjer 05-060 - 05-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 05-080 - 05-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 5-01 - N 5-19 Nærpoliti: (N=November) N 5-20 - N 5-29 Herlev N 5-30 - N 5-99 Specialpatruljer C 5-10 - C 5-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 5-10 - F 5-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 5-10 - I 5-19 (India) Indsatspatruljer O 5-10 - O 5-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 5-11, 5-14, 5-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 5-12, 5-15, 5-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 5-13, 5-16, 5-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 5-10 - T 5-19 (Tango) Togpatruljer Ballerup, P5 Ulige numre: 05-101 - 05-159 Uniformerede køretøjer 05-161 - 05-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 05-171 - 05-189 Motorcykler 05-191 - 05-199 Hundepatruljer Lige numre: 05-102 - 05-158 Civile køretøjer 05-160 - 05-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 05-180 - 05-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 5-51 - N 5-69 Nærpoliti: (N=November) N 5-70 - N 5-79 Skovlunde N 5-80 - N 5-89 Værløse N 5-90 - N 5-99 Specialpatruljer C 5-20 - C 5-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 5-20 - F 5-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 5-20 - I 5-29 (India) Indsatspatruljer O 5-20 - O 5-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 5-21, 5-24, 5-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 5-22, 5-25, 5-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 5-23, 5-26, 5-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 5-20 - T 5-29 (Tango) Togpatruljer Hvidovre/Rødovre, P6 Ulige numre: 06-001 - 06-059 Uniformerede køretøjer 06-061 - 06-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 06-071 - 06-089 Motorcykler 06-091 - 06-099 Hundepatruljer Lige numre: 06-002 - 06-058 Civile køretøjer 06-060 - 06-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 06-080 - 06-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 6-01 - N 6-19 Nærpoliti: (N=November) N 6-20 - N 6-29 Avedøre N 6-30 - N 6-39 Friheden N 6-40 - N 6-99 Specialpatruljer C 6-10 - C 6-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 6-10 - F 6-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 6-10 - I 6-19 (India) Indsatspatruljer O 6-10 - O 6-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 6-11, 6-14, 6-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 6-12, 6-15, 6-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 6-13, 6-16, 6-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 6-10 - T 6-19 (Tango) Togpatruljer Glostrup, P7 Ulige numre: 07-001 - 07-059 Uniformerede køretøjer 07-061 - 07-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 07-071 - 07-089 Motorcykler 07-091 - 07-099 Hundepatruljer Lige numre: 07-002 - 07-058 Civile køretøjer 07-060 - 07-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 07-080 - 07-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 7-01 - N 7-19 Nærpoliti: (N=November) N 7-20 - N 7-29 Albertslund N 7-30 - N 7-39 Brøndby Strand N 7-40 - N 7-49 Brøndbyøster N 7-50 - N 7-59 Glostrup N 7-60 - N 7-69 Hedehusene N 7-70 - N 7-79 Høje Tåstrup N 7-80 - N 7-89 Ishøj N 7-90 - N 7-99 Vallensbæk Specialpatruljer C 7-10 - C 7-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 7-10 - F 7-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 7-10 - I 7-19 (India) Indsatspatruljer O 7-10 - O 7-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 7-11, 7-14, 7-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 7-12, 7-15, 7-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 7-13, 7-16, 7-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 7-10 - T 7-19 (Tango) Togpatruljer Tårnby, P8 Ulige numre: 08-001 - 08-059 Uniformerede køretøjer 08-061 - 08-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 08-071 - 08-089 Motorcykler 08-091 - 08-099 Hundepatruljer Lige numre: 08-002 - 08-058 Civile køretøjer 08-060 - 08-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 08-080 - 08-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 8-01 - N 8-19 Nærpoliti: (N=November) N 8-20 - N 8-99 Specialpatruljer C 8-10 - C 8-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 8-10 - F 8-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 8-10 - I 8-19 (India) Indsatspatruljer O 8-10 - O 8-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 8-11, 8-14, 8-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 8-12, 8-15, 8-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 8-13, 8-16, 8-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 8-10 - T 8-19 (Tango) Togpatruljer Helsingør, P9 Ulige numre: 09-001 - 09-059 Uniformerede køretøjer 09-061 - 09-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 09-071 - 09-089 Motorcykler 09-091 - 09-099 Hundepatruljer Lige numre: 09-002 - 09-058 Civile køretøjer 09-060 - 09-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 09-080 - 09-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 9-01 - N 9-19 Nærpoliti: (N=November) N 9-20 - N 9-69 Specialpatruljer C 9-10 - C 9-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 9-10 - F 9-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 9-10 - I 9-19 (India) Indsatspatruljer O 9-10 - O 9-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 9-11, 9-14, 9-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 9-12, 9-15, 9-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 9-13, 9-16, 9-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 9-10 - T 9-19 (Tango) Togpatruljer Hørsholm, P9 Ulige numre: 09-101 - 09-159 Uniformerede køretøjer 09-161 - 09-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 09-171 - 09-189 Motorcykler 09-191 - 09-199 Hundepatruljer Lige numre: 09-102 - 09-158 Civile køretøjer 09-160 - 09-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 09-180 - 09-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 9-51 - N 9-69 Nærpoliti: (N=November) N 9-70 - N 9-99 Specialpatruljer C 9-20 - C 9-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 9-20 - F 9-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 9-20 - I 9-29 (India) Indsatspatruljer O 9-20 - O 9-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 9-21, 9-24, 9-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 9-22, 9-25, 9-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 9-23, 9-26, 9-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 9-20 - T 9-29 (Tango) Togpatruljer Hillerød, P10 Ulige numre: 10-001 - 10-059 Uniformerede køretøjer 10-061 - 10-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 10-071 - 10-089 Motorcykler 10-091 - 10-099 Hundepatruljer Lige numre: 10-002 - 10-058 Civile køretøjer 10-060 - 10-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 10-080 - 10-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 10-01 - N 10-19 Nærpoliti: (N=November) N 10-20 - N 10-99 Specialpatruljer C 10-10 - C 10-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 10-10 - F 10-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 10-10 - I 10-19 (India) Indsatspatruljer O 10-10 - O 10-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 10-11, 10-14, 10-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 10-12, 10-15, 10-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 10-13, 10-16, 10-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 10-10 - T 10-19 (Tango) Togpatruljer Sandholm, P10 Ulige numre: 10-101 - 10-159 Uniformerede køretøjer 10-161 - 10-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 10-171 - 10-189 Motorcykler 10-191 - 10-199 Hundepatruljer Lige numre: 10-102 - 10-158 Civile køretøjer 10-160 - 10-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 10-180 - 10-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 10-51 - N 10-69 Nærpoliti: (N=November) N 10-70 - N 10-99 Specialpatruljer C 10-20 - C 10-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 10-20 - F 10-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 10-20 - I 10-29 (India) Indsatspatruljer O 10-20 - O 10-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 10-21, 10-24, 10-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 10-22, 10-25, 10-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 10-23, 10-26, 10-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 10-20 - T 10-29 (Tango) Togpatruljer Frederikssund, P11 Ulige numre: 11-001 - 11-059 Uniformerede køretøjer 11-061 - 11-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 11-071 - 11-089 Motorcykler 11-091 - 11-099 Hundepatruljer Lige numre: 11-002 - 11-058 Civile køretøjer 11-060 - 11-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 11-080 - 11-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 11-01 - N 11-19 Nærpoliti: (N=November) N 11-20 - N 11-99 Specialpatruljer C 11-10 - C 11-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 11-10 - F 11-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 11-10 - I 11-19 (India) Indsatspatruljer O 11-10 - O 11-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 11-11, 11-14, 11-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 11-12, 11-15, 11-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 11-13, 11-16, 11-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 11-10 - T 11-19 (Tango) Togpatruljer Roskilde, P12 Ulige numre: 12-001 - 12-059 Uniformerede køretøjer 12-061 - 12-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 12-071 - 12-089 Motorcykler 12-091 - 12-099 Hundepatruljer Lige numre: 12-002 - 12-058 Civile køretøjer 12-060 - 12-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 12-080 - 12-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 12-01 - N 12-19 Nærpoliti: (N=November) N 12-20 - N 10-69 Specialpatruljer C 12-10 - C 12-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 12-10 - F 12-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 12-10 - I 12-19 (India) Indsatspatruljer O 12-10 - O 12-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 12-11, 12-14, 12-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 12-12, 12-15, 12-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 12-13, 12-16, 12-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 12-10 - T 12-19 (Tango) Togpatruljer Karlslunde, P12 Ulige numre: 12-101 - 12-159 Uniformerede køretøjer 12-161 - 12-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 12-171 - 12-189 Motorcykler 12-191 - 12-199 Hundepatruljer Lige numre: 12-102 - 12-158 Civile køretøjer 12-160 - 12-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 12-180 - 12-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 12-51 - N 12-69 Nærpoliti: (N=November) N 12-70 - N 10-99 Specialpatruljer C 12-20 - C 12-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 12-20 - F 12-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 12-20 - I 12-29 (India) Indsatspatruljer O 12-20 - O 12-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 12-21, 12-24, 12-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 12-22, 12-25, 12-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 12-23, 12-26, 12-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 12-20 - T 22-19 (Tango) Togpatruljer Køge, P13 Ulige numre: 13-001 - 13-059 Uniformerede køretøjer 13-061 - 13-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 13-071 - 13-089 Motorcykler 13-091 - 13-099 Hundepatruljer Lige numre: 13-002 - 13-058 Civile køretøjer 13-060 - 13-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 13-080 - 13-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 13-01 - N 13-19 Nærpoliti: (N=November) N 13-20 - N 13-99 Specialpatruljer C 13-10 - C 13-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 13-10 - F 13-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 13-10 - I 13-19 (India) Indsatspatruljer O 13-10 - O 13-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 13-11, 13-14, 13-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 13-12, 13-15, 13-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 13-13, 13-16, 13-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 13-10 - T 13-19 (Tango) Togpatruljer Holbæk, P14 Ulige numre: 14-001 - 14-059 Uniformerede køretøjer 14-061 - 14-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 14-071 - 14-089 Motorcykler 14-091 - 14-099 Hundepatruljer Lige numre: 14-002 - 14-058 Civile køretøjer 14-060 - 14-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 14-080 - 14-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 14-01 - N 14-19 Nærpoliti: (N=November) N 14-20 - N 14-69 Specialpatruljer C 14-10 - C 14-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 14-10 - F 14-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 14-10 - I 14-19 (India) Indsatspatruljer O 14-10 - O 14-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 14-11, 14-14, 14-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 14-12, 14-15, 14-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 14-13, 14-16, 14-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 14-10 - T 14-19 (Tango) Togpatruljer Nykøbing Sjælland, P14 Ulige numre: 14-101 - 14-159 Uniformerede køretøjer 14-161 - 14-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 14-171 - 14-189 Motorcykler 14-191 - 14-199 Hundepatruljer Lige numre: 14-102 - 14-158 Civile køretøjer 14-160 - 14-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 14-180 - 14-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 14-51 - N 14-69 Nærpoliti: (N=November) N 14-70 - N 14-99 Specialpatruljer C 14-20 - C 14-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 14-20 - F 14-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 14-20 - I 14-29 (India) Indsatspatruljer O 14-20 - O 14-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 14-21, 14-24, 14-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 14-22, 14-25, 14-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 14-23, 14-26, 14-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 14-20 - T 24-29 (Tango) Togpatruljer Kalundborg, P15 Ulige numre: 15-001 - 15-059 Uniformerede køretøjer 15-061 - 15-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 15-071 - 15-089 Motorcykler 15-091 - 15-099 Hundepatruljer Lige numre: 15-002 - 15-058 Civile køretøjer 15-060 - 15-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 15-080 - 15-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 15-01 - N 15-19 Nærpoliti: (N=November) N 15-20 - N 15-99 Specialpatruljer C 15-10 - C 15-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 15-10 - F 15-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 15-10 - I 15-19 (India) Indsatspatruljer O 15-10 - O 15-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 15-11, 15-14, 15-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 15-12, 15-15, 15-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 15-13, 15-16, 15-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 15-10 - T 15-19 (Tango) Togpatruljer Ringsted, P16 Ulige numre: 16-001 - 16-059 Uniformerede køretøjer 16-061 - 16-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 16-071 - 16-089 Motorcykler 16-091 - 16-099 Hundepatruljer Lige numre: 16-002 - 16-058 Civile køretøjer 16-060 - 16-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 16-080 - 16-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 16-01 - N 16-19 Nærpoliti: (N=November) N 16-20 - N 16-99 Specialpatruljer C 16-10 - C 16-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 16-10 - F 16-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 16-10 - I 16-19 (India) Indsatspatruljer O 16-10 - O 16-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 16-11, 16-14, 16-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 16-12, 16-15, 16-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 16-13, 16-16, 16-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 16-10 - T 16-19 (Tango) Togpatruljer Slagelse, P17 Ulige numre: 17-001 - 17-059 Uniformerede køretøjer 17-061 - 17-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 17-071 - 17-089 Motorcykler 17-091 - 17-099 Hundepatruljer Lige numre: 17-002 - 17-058 Civile køretøjer 17-060 - 17-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 17-080 - 17-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 17-01 - N 17-19 Nærpoliti: (N=November) N 17-20 - N 17-69 Specialpatruljer C 17-10 - C 17-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 17-10 - F 17-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 17-10 - I 17-19 (India) Indsatspatruljer O 17-10 - O 17-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 17-11, 17-14, 17-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 17-12, 17-15, 17-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 17-13, 17-16, 17-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 17-10 - T 17-19 (Tango) Togpatruljer Korsør, P17 Ulige numre: 17-101 - 17-159 Uniformerede køretøjer 17-161 - 17-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 17-171 - 17-189 Motorcykler 17-191 - 17-199 Hundepatruljer Lige numre: 17-102 - 17-158 Civile køretøjer 17-160 - 17-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 17-180 - 17-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 17-51 - N 17-69 Nærpoliti: (N=November) N 17-70 - N 17-99 Specialpatruljer C 17-20 - C 17-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 17-20 - F 17-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 17-20 - I 17-29 (India) Indsatspatruljer O 17-20 - O 17-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 17-21, 17-24, 17-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 17-22, 17-25, 17-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 17-23, 17-26, 17-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 17-20 - T 17-29 (Tango) Togpatruljer Næstved, P18 Ulige numre: 18-001 - 18-059 Uniformerede køretøjer 18-061 - 18-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 18-071 - 18-089 Motorcykler 18-091 - 18-099 Hundepatruljer Lige numre: 18-002 - 18-058 Civile køretøjer 18-060 - 18-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 18-080 - 18-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 18-01 - N 18-19 Nærpoliti: (N=November) N 18-20 - N 18-99 Specialpatruljer C 18-10 - C 18-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 18-10 - F 18-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 18-10 - I 18-19 (India) Indsatspatruljer O 18-10 - O 18-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 18-11, 18-14, 18-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 18-12, 18-15, 18-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 18-13, 18-16, 18-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 18-10 - T 18-19 (Tango) Togpatruljer Vordingborg, P19 Ulige numre: 19-001 - 19-059 Uniformerede køretøjer 19-061 - 19-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 19-071 - 19-089 Motorcykler 19-091 - 19-099 Hundepatruljer Lige numre: 19-002 - 19-058 Civile køretøjer 19-060 - 19-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 19-080 - 19-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 19-01 - N 19-19 Nærpoliti: (N=November) N 19-20 - N 19-99 Specialpatruljer C 19-10 - C 19-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 19-10 - F 19-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 19-10 - I 19-19 (India) Indsatspatruljer O 19-10 - O 19-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 19-11, 19-14, 19-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 19-12, 19-15, 19-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 19-13, 19-16, 19-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 19-10 - T 19-19 (Tango) Togpatruljer Nykøbing Falster, P20 Ulige numre: 20-001 - 20-059 Uniformerede køretøjer 20-061 - 20-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 20-071 - 20-089 Motorcykler 20-091 - 20-099 Hundepatruljer Lige numre: 20-002 - 20-058 Civile køretøjer 20-060 - 20-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 20-080 - 20-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 20-01 - N 20-19 Nærpoliti: (N=November) N 20-20 - N 20-69 Specialpatruljer C 20-10 - C 20-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 20-10 - F 20-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 20-10 - I 20-19 (India) Indsatspatruljer O 20-10 - O 20-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 20-11, 20-14, 20-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 20-12, 20-15, 20-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 20-13, 20-16, 20-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 20-10 - T 20-19 (Tango) Togpatruljer Gedser, P20 Ulige numre: 20-101 - 20-159 Uniformerede køretøjer 20-161 - 20-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 20-171 - 20-189 Motorcykler 20-191 - 20-199 Hundepatruljer Lige numre: 20-102 - 20-158 Civile køretøjer 20-160 - 20-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 20-180 - 20-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 20-51 - N 20-69 Nærpoliti: (N=November) N 20-70 - N 20-99 Specialpatruljer C 20-20 - C 20-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 20-20 - F 20-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 20-20 - I 20-29 (India) Indsatspatruljer O 20-20 - O 20-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 20-21, 20-24, 20-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 20-22, 20-25, 20-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 20-23, 20-26, 20-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 20-20 - T 20-29 (Tango) Togpatruljer Nakskov, P21 Ulige numre: 21-001 - 21-059 Uniformerede køretøjer 21-061 - 21-069 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 21-071 - 21-089 Motorcykler 21-091 - 21-099 Hundepatruljer Lige numre: 21-002 - 21-058 Civile køretøjer 21-060 - 21-078 Landpolitiets køretøjer m.m. 21-080 - 21-098 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 21-01 - N 21-19 Nærpoliti: (N=November) N 21-20 - N 21-69 Specialpatruljer C 21-10 - C 21-19 (Charlie) Civile specialpatruljer F 21-10 - F 21-19 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 21-10 - I 21-19 (India) Indsatspatruljer O 21-10 - O 21-19 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 21-11, 21-14, 21-17 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 21-12, 21-15, 21-18 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 21-13, 21-16, 21-19 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 21-10 - T 21-19 (Tango) Togpatruljer Rødby Havn, P21 Ulige numre: 21-101 - 21-159 Uniformerede køretøjer 21-161 - 21-169 Gruppevogne, hel- og halvdelingsvogne 21-171 - 21-189 Motorcykler 21-191 - 21-199 Hundepatruljer Lige numre: 21-102 - 21-158 Civile køretøjer 21-160 - 21-178 Landpolitiets køretøjer m.m. 21-180 - 21-198 Lånevogne, Obs.-vogne, Nødst./Testnumre Distriktspoliti: (N=November) N 21-51 - N 21-69 Nærpoliti: (N=November) N 21-70 - N 21-99 Specialpatruljer C 21-20 - C 21-29 (Charlie) Civile specialpatruljer F 21-20 - F 21-29 (Foxtrot) Fodpatruljer (Uniformeret eller civil) I 21-20 - I 21-29 (India) Indsatspatruljer O 21-20 - O 21-29 (Oscar) Overvågningspatruljer (Uniformeret eller civil) S 21-21, 21-24, 21-27 (Sierra) Gruppepatruljer, formiddagstjeneste S 21-22, 21-25, 21-28 (Sierra) Gruppepatruljer, eftermiddagstjeneste S 21-23, 21-26, 21-29 (Sierra) Gruppepatruljer, nattjeneste T 21-20 - T 21-29 (Tango) Togpatruljer ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Radio og TV ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 8-juni-2020 Bemærk: Seneste opdatering vedrørte kun frekvenser for tv-serderne i Danmark. Øvrige frekvensinformation kan derfor godt være forældet. ------------------------------------------------------------------------ Interne frekvenser for TV Disse frekvenser benyttes til intern kommunikation under udsendelser og optagelser. Meget brugt er headsets, som er betegnelsen for de hovedtelefoner/mikrofoner, som bl.a. kamerafolk benytter under optagelse/udsendelse af fjernsyn. Disse frekvenser kan være meget interessante at lytte til specielt under direkte udsendelser. Mange af frekvenserne benyttes i øvrigt i hele landet. Danmarks Radio Anvendelse Base Mobil CTCSS Headsets 430.100 438.100 Headsets 430.500 438.500 Intern kanal 1, hele landet 447.325 Intern kanal 2, hele landet 447.350 Intern kanal 3, hele landet 447.375 Intern kanal 4, hele landet 447.400 OB-vogn 157.450 OB-vogn 157.700 OB-vogn 166.750 OB-vogn 167.550 OB-vogn 169.750 OB-vogn 169.950 OB-vogn 426.350 441.350 OB-vogn 426.525 441.525 OB-vogn 445.150 OB-vogn 445.550 OB-vogn 449.100 OB-vogn 449.125 OB-vogn 449.175 OB-vogn 449.500 Trådløse mikrofoner 1) 138.200 Trådløse mikrofoner 1) 138.400 Trådløse mikrofoner 1) 139.185 Trådløse mikrofoner 1) 140.400 Trådløse mikrofoner 1) 140.900 Trådløse mikrofoner 1) 141.400 Trådløse mikrofoner 1) 143.145 Trådløse mikrofoner 1) 143.370 DR-Byen 165.100 DR-Byen 165.175 DR-Byen 165.375 DR-Byen 171.950 DR-Byen 460.650 450.650 203.5 TV-byen Søborg, vagtanlæg 167.175 158.175 1) Disse frekvenser benyttes både i forbindelse med radio og tv. Frekvenserne angivet som 'Intern' kender jeg ikke den specifikke anvendelse af. Ud over de nævnte frekvenser til trådløse mikrofoner benytter de fleste tv-stationer også microports i frekvensområderne afsat til typegodkendte trådløse mikrofoner. TV2 Anvender Base Mobil TV2, Odense 170.550 TV2, Odense 171.925 TV2, Odense 429.825 444.825 TV2, Odense, radiostyring 445.825 TV2, Odense 469.900 459.900 TV2, headsets 431.075 439.075 TV2, headsets 430.775 438.775 TV2, headsets 431.375 439.375 TV2, headsets, bl.a. Nyhedsstudiet i Odense 431.225 439.225 TV2, headsets 431.625 439.625 TV2, headsets, bl.a. Aktualitetsstudiet i Odense 431.650 439.650 TV2/Lorry 165.175 TV2/Nord 424.925 TV2/Nord 424.950 TV2/Øst 423.475 TV2/Østjylland 157.750 TV2/Østjylland, headsets 430.075 438.075 TV2/Østjylland, headsets 431.825 439.825 TV2-regionerne, headsets 430.000 438.000 TV2-regionerne, headsets 431.875 439.875 TV2-regionerne, headsets 431.975 439.975 Øvrige Anvender Base Mobil CTCSS Casper Thorsøe Video Productions, Kbh. 169.925 Casper Thorsøe Video Productions, Kbh. 169.975 Casper Thorsøe Video Productions, Kbh., headsets 431.575 439.575 Casper Thorsøe Video Productions, Kbh., headsets 431.875 439.875 Casper Thorsøe Video Productions, Kbh., headsets 431.975 439.975 Channel 6 Television, Skanderborg 447.975 East Production 448.700 East Production 448.775 East Production 448.825 East Production 449.050 East Production 460.500 450.500 East Production 461.325 451.325 East Production 461.825 451.825 East Production 462.725 452.725 Euro Broadcast Hire 430.775 438.775 Fjord Film Aps 468.700 458.700 Fjord Film Aps 449.025 Forsvarets TV, Skovlunde, headsets 430.075 438.075 Kanal 2, Skovlunde 152.8375 Kanal 2, Skovlunde, headsets 431.075 439.075 KKR/TV, København 460.575 450.575 Lokal TV Friheden, Hvidovre 447.975 Metronome Studios, København 165.100 Metronome Studios, København 171.900 Metronome Studios, København 423.375 Metronome Studios, København 424.225 Metronome Studios, København, headsets 431.875 439.875 Minitech ApS 449.1375 Minitech ApS 451.7875 Minitech ApS 460.900 450.900 Minitech ApS 461.575 451.575 Minitech ApS 461.800 451.800 Minitech ApS 461.925 451.926 MTV Produktion, København 165.075 MTV Produktion, København 171.900 MTV Produktion, København 171.950 MTV Produktion, København, headsets 431.875 439.875 MTV Produktion, København, headsets 431.975 439.975 Nordisk Film, Valby 423.225 Nordisk Film, Valby 424.375 Nordisk Film, Valby, headsets 430.775 438.775 Nordisk Film, Valby, headsets 431.625 439.625 Novavision A/S, Odensen, headsets 430.075 438.075 Parken, København, headsets 430.075 438.075 SB Video & Tv Produktion, Brønshøj 423.075 Streamline Media 462.500 452.500 Studios A/S 165.100 Studios A/S 166.525 170.925 Studios A/S 166.575 170.975 Studios A/S 170.000 Studios A/S 171.900 Studios A/S 171.925 Studios A/S 423.375 Studios A/S 424.225 Studios A/S 430.075 438.075 Studios A/S 430.425 Studios A/S 430.675 438.675 Studios A/S 431.225 439.225 Studios A/S 431.825 439.825 Studios A/S 431.875 439.875 Studios A/S 431.975 439.975 STV A/S 170.900 STV A/S 430.025 STV A/S 430.275 STV A/S 430.400 438.400 STV A/S 430.675 438.675 STV A/S 430.975 438.975 STV A/S 445.475 STV A/S 461.375 451.375 STV A/S 462.875 452.875 TV1 Production A/S, Taastrup 165.075 TV1 Production A/S, Taastrup 423.225 TV1 Production A/S, Taastrup 424.375 TV1 Production A/S, Taastrup, headsets 431.575 439.575 TV2 News, Bl.a. helikopter 430.175 438.175 TV2 News, Bl.a. helikopter 431.450 439.450 131.8 TV2 News 448.700 TV2 News 449.050 TV2 News 460.500 450.500 TV3, København 462.700 452.700 TV-Basic 461.250 451.250 TV-Ishøj 422.375 Tv/Midt-Vest 423.275 Tv-Nord, Aabybro 424.925 Tv-Nord, Aabybro 424.950 Tv Trekanten, Vejle 169.825 Tv Trekanten, Vejle 169.975 TV Aalborg 449.050 Aalborg TVR, OB-vogn 446.775 Interne frekvenser for radio Disse frekvenser benyttes bl.a. til den interne kommunikation i forbindelse med radiotransmissioner. Danmarks radio Anvender Base Mobil Danmarks Radio 154.6375 Danmarks Radio 157.450 Danmarks Radio 157.700 Danmarks Radio 169.750 Danmarks Radio 169.950 Danmarks Radio 426.350 441.350 Danmarks Radio 426.975 441.975 Danmarks Radio 430.100 438.100 Danmarks Radio 430.500 438.500 Danmarks Radio 445.150 Danmarks Radio 445.550 Danmarks Radio 449.100 Danmarks Radio 449.500 Danmarks Radio 462.750 452.750 Danmarks Radio 462.925 452.925 Danmarks Radio 462.975 452.975 Danmarks Radio, trådløs mikrofon 33.800 Danmarks Radio, trådløs mikrofon 34.200 Danmarks Radio, trådløs mikrofon 35.000 Danmarks Radio, trådløs mikrofon 35.400 Danmarks Radio, trådløs mikrofon 38.200 Danmarks Radio, trådløs mikrofon 38.600 Danmarks Radios Bigband 445.075 Øvrige Anvender Base Mobil Radio Sindal 150.0375 Radio Viborg 74.6125 69.8125 Radio Østsjælland smba, Fakse 146.7375 150.7375 Radioreportage Disse frekvenser benyttes til overførsel af det signal, der skal udsendes i radioen. Før og efter transmissionen og i eventuelle pauser kan der ofte høres intern snak på disse frekvenser. Signalerne sendes som bredbånds FM. Frekvenserne til lokalradio anvendes af forskellige lokalradioer i hele landet. Frekvens Anvendelse 408.300 Radio Horsens Lokal Radio Rørvig 408.600 MixFM Radio Horsens MixFM 408.900 Radio Hirtshals Radio Horsens 409.200 Radio Horsens 409.425 Danmarks Radio Radio Hirtshals 409.650 Rosenholm Ungdomsskole 409.875 Danmarks Radio 413.200 Danmarks Radio 413.600 Danmarks Radio Lokalradio: ANR Hit FM, Aalborg SV Radio 3 Sydfyn, Odense C Radio ABC/Østjylland, Randers 413.900 Radio Hirtshals Radio Køge Radio VLR, Taastrup Skala FM, Kolding The Voice VLR Samvirket, Vejle 414.0125 Danmarks Radio 414.3625 Danmarks Radio Lokalradio: ANR Frederikshavn Radio ABC/Østjylland, Randers Radio Køge 414.700 Radio Valde, Vordingborg Radio Viborg Radio VLR, Taastrup Sendesamvirket Station 1, Hvidovre VLR Samvirket, Vejle 415.0375 Danmarks Radio Lokalradio: ANR Frederikshavn Radio Holsted 415.300 Radio Nordfyn, Bogense Radio Viborg Sydfyns FM, Faaborg VLR Samvirket, Vejle 415.5375 Danmarks Radio Lokalradio: ANR Hit FM, Aalborg 415.800 Det Åbne Båndværksted, Århus C Studenterradioen, Odense VLR Samvirket, Vejle Lokalradio: ANR guld FM, Aalborg Løkken-Vrå Nærradio 418.300 Radio 3 Sydfyn, Odense Radio Viborg Sendesamvirket Station 1, Hvidovre VLR Samvirket, Vejle Lokalradio: ANR guld FM, Aalborg Midtdjurs Kommune, Kolind Radio 3 Sydfyn, Odense 418.800 Radio Mælkebøtten, Fredericia Radio Viborg The Voice, København VLR Samvirket, Vejle 419.0125 Danmarks Radio 419.3625 Danmarks Radio 854.300 Danmarks Radio 855.500 Danmarks Radio Digitalt tv Sammenhæng mellem kanal og frekvens (DVB-T og DVB-C) Kanal Frekvens/MHz 21 474 22 482 23 490 24 498 25 506 26 514 27 522 28 530 29 538 30 546 31 554 32 562 33 570 34 578 35 586 36 594 37 602 38 610 39 618 40 626 41 634 42 642 43 650 44 658 45 666 46 674 47 682 48 690 49 698 50 706 51 714 52 722 53 730 54 738 55 746 56 754 57 762 58 770 59 778 60 786 61 794 62 802 63 810 64 818 65 826 66 834 67 842 68 850 69 858 Frekvenser for de danske hovedsendere MUX 1 MUX 2 MUX 3 MUX 4 MUX 5 (DR) (Boxer) (Boxer) (Boxer) (Boxer) Mast Kanal MHzKanal MHz Kanal MHzKanal MHz Kanal MHz Hadsten 24 49844 658 36 59446 674 26 514 Hedensted 41 63443 650 36 59446 674 30 546 Jyderup 34 57848 690 23 49042 642 31 554 København (Gladsaxe) 40 62633 570 23 49042 642 31 554 København vest (Hove) 40 62633 570 23 49042 642 31 554 Nakskov 34 57848 690 38 61042 642 31 554 Nibe 39 61837 602 35 58629 538 26 514 Rø 59 77856 754 33 57039 618 32 562 Svendborg 35 58637 602 22 48225 506 30 546 Thisted 31 55422 482 21 47445 666 27 522 Tolne 39 61837 602 35 58629 538 26 514 Tommerup 35 58637 602 22 48225 506 30 546 Varde 41 63432 562 33 57034 578 23 490 Viborg 38 61028 530 21 47445 666 27 522 Videbaek 48 69047 682 42 64234 578 23 490 Vordingborg 34 57848 690 38 61042 642 31 554 Aabenraa 40 62632 562 22 48225 506 30 546 Aarhus By 24 49844 658 36 59446 674 26 514 Kilde: http://www.boxertv.dk Frekvenser for de danske hjælpesendere MUX 1 MUX 2 MUX 3 MUX 4 MUX 5 (DR) (Boxer) (Boxer) (Boxer) (Boxer) Mast Kanal MHz Kanal MHz Kanal MHz Kanal MHz Kanal MHz Anholt 41 506 27 634 22 482 30 626 43 522 Borups Allé 40 626 33 570 23 490 42 642 31 554 Ebeltoft 24 498 44 658 36 594 46 674 26 514 Flensburg 40 626 32 562 22 482 25 506 30 546 Fredrikshavn 39 618 37 602 35 586 29 538 26 514 Gjerrild 24 498 44 658 36 594 46 674 26 514 Grenaa 24 498 44 658 36 594 46 674 26 514 Gudhjem 59 778 56 754 33 570 39 618 32 562 Hadsund 39 618 37 602 35 586 29 538 26 514 Hammeren 59 778 56 754 33 570 39 618 32 562 Helsingør 40 626 33 570 23 490 42 642 32 562 Hirtshals (Tornby) 39 618 37 602 35 586 29 538 26 514 Hobro 39 618 37 602 35 586 29 538 26 514 Kalundborg 34 578 48 690 23 490 42 642 31 554 Kolding 41 634 43 650 36 594 46 674 30 546 Læsø 34 482 33 698 42 722 23 570 48 690 Lemvig 48 690 47 682 42 642 34 578 23 490 Lynetten 40 626 33 570 23 490 42 642 31 554 Nexø 59 778 56 754 33 570 39 618 32 562 Randers 24 498 44 658 36 594 46 674 26 514 Sæby 39 618 37 602 35 586 29 538 26 514 Silkeborg 24 498 44 658 36 594 46 674 26 514 Skagen 39 618 37 602 35 586 29 538 26 514 Skamlebæk 34 578 48 690 23 490 42 642 31 554 Skive 38 610 28 530 21 474 45 666 27 522 Struer 48 690 47 682 42 642 34 578 23 490 Studstrup 24 498 44 658 36 594 46 674 26 514 Vejle 41 634 43 650 36 594 46 674 30 546 Viborg by 38 610 28 530 21 474 45 666 27 522 Kilde: http://www.boxertv.dk Frekvenser for analoge tv-kanaler Bemærk: Det analoge sendenet i Danmark blev slukket den 1/11-2009. Nedenstående er derfor primært af historisk interesse. Oplysningerne om billed- og lydfrekvenser for de enkelte kanaler er dog stadig gyldige for analoge signaler via kabel-tv. Kanalerne markeret med * er hjælpesendere. De angivne frekvenser er de såkaldte nominelle frekvenser for det pågældende kanalnummer. De enkelte sendere kører normalt med et offset i forhold til disse. Offset angives som et tal efterfulgt af P eller M. Tallet angiver offset målt i 1/12 af tv-billedets liniefrekvens som er 15625 Hz. En offset-enhed svarer derfor til 15625/12 = 1302 Hz . Bogstavet angiver, om offset er positivt (P) eller negativt (M). Kører en tv-sender f.eks. med offset 8M, betyder det, at den faktiske frekvens er (15625/12)*8 = 10416,67 Hz lavere end den nominelle frekvens. Offset anvendes på både billed- og lydfrekvens. I tabellen er offset angivet i [] efter hver sender. Kanal Billede Lyd TV-program (lukket den 1/11-2009) 2 48.250 53.750 3 55.250 60.750 DR1 Sdr. Højrup (Fyn) [152M] DR1 København (Gladsaxe) 4 62.250 67.750 [148M] DR1 Bornholm [8P] DR1 Ringkøbing [7M] DR1 Aalborg [1M] 5 175.250 180.750 DR1 Horsens* [6P] DR1 Middelfart* [8P] DR1 Nykøbing Sj.* [5M] DR1 Sydsjælland [8P] DR1 Randers* [7M] 6 182.250 187.750 DR1 Hanstholm* [8M] DR1 Sydvestjylland* [0P] DR1 Sønderjylland [0P] DR1 Sæby* [3M] 7 189.250 194.750 DR1 Viborg* [8P] DR1 Hobro [5M] DR1 Aarhus [0P] 8 196.250 201.750 DR2 Storkøbenhavn [10M] DR1 Thisted* [5P] DR1 Esbjerg* [6P] DR1 Hammeren* [2P] 9 203.250 208.750 DR1 Kolding* [8P] DR1 Kollund* [5M] DR1 Svendborg* [6P] DR1 Vestjylland [8M] 10 210.250 215.750 DR2 Nakskov [6P] DR2 Esbjerg [5M] DR1 Frederikshavn* [6M] 11 217.250 222.750 DR1 Grenå* [2M] DR1 Hirtshals* [9P] DR1 Sønderborg* [10P] 11C 220.352 DAB Blok 2 (Øerne) 12 224.250 229.750 12C 227.360 DAB Blok 1 (Nationalt) 13B 232.496 DAB Blok 2 (Jylland) 21 471.250 476.750 DR2 Kalundborg [6P] TV2 Odense (Tommerup) [8P] 22 479.250 484.750 SBS NET Midjylland (Trehøje) [10M] Kanal København m.fl. [0P] Kanal Esbjerg m.fl. [0P] SBS NET (Aarhus) [8M] 23 487.250 492.750 SBS NET (Kolding) [7M] DR2 Skive* [9M] TV2 Kalundborg* [1M] 24 495.250 500.750 DR1 Silkeborg* [8M] DR1 Vejle* [8M] 25 503.250 508.750 SBS NET Ålborg (Hjørring) [1M] TV2 Hadsten [8P] SBS NET Vestsjælland 26 511.250 516.750 (Ringsted) [2P] DR2 Hillerød [8M] DR2 Slagelse [8M] TV2 Aabenraa [8P] 27 519.250 524.750 SBS NET Midjylland (Ikast) [10M] TV2 Thisted [6P] 28 527.250 532.750 SBS NET (Vejle) [8P] TV2/Nord Nibe DVB 29 535.250 540.750 TV2/Nord Tolne DVB TV2 Vejle (Hedensted) [0P] 30 543.250 548.750 TV2 Hammeren* [7M] 31 551.250 556.750 DR1 København (Hove) [8M] TV2 Svendborg [8P] TV2 Hadsund* [1M] 32 559.250 564.750 TV2 Sæby* [8P] TV2 Silkeborg* [0P] TV2 Struer* [8P] DR1 Flensborg 33 567.250 572.750 TV2 Varde [8M] SBS NET Østjylland (Randers) 34 575.250 580.750 [0P] TV2 Nibe [0P] 35 583.250 588.750 SBS NET (Aabenraa) [9P] SBS NET (Brande) [6M] DR2 Frederiksværk [8P] 36 591.250 596.750 TV2 Vejle* [0P] TV2 Tolne [8M] SBS NET Vestsjælland (Holbæk) 37 599.250 604.750 [1P] TV2 Århus* [2P] TV2 Skive* [0P] DR2 Thisted [0P] 38 607.250 612.750 SBS NET (Næstved) [1M] SBS NET (Vejen) [8M] DR2 Rønne [0P] 39 615.250 620.750 TV2 Viborg by* [1M] SBS NET (Frederikshavn) [7P] DR1 Helsingør* [0P] TV2 Ringkøbing (Videbæk) [2M] 40 623.250 628.750 Holeby Lokal-tv/Kanal Maribo [2P] DR1 Læsø* [8M] 41 631.250 636.750 SBS NET (Farsø) [2M] TV2 Kolding* [7M] 42 639.250 644.750 TV2 Randers* [3P] DR2 Struer [0P] 43 647.250 652.750 SBS NET (Svendborg) [0P] SBS NET (Varde) [1M] SBS NET Lolland-Falster 44 655.250 660.750 (Karleby) [2P] DR2 Køge [2P] 45 663.250 668.750 TV2 Gudhjem* [8M] 46 671.250 676.750 TV2 Helsingør* [8M] 47 679.250 684.750 48 687.250 692.750 TV2 Jyderup [0P] DR2 Viborg [8P] 49 695.250 700.750 SBS NET Fyn (Odense) [8M] SBS NET Syd (Haderslev) [3M] 50 703.250 708.750 SBS NET (Aalborg) [8M] 51 711.250 716.750 DR2 Silkeborg [2P] TV2 Lemvig* [0P] TV2 Nakskov [8P] 52 719.250 724.750 DR2 Hadsund [1M] Middelfart Lokal-tv [0P] TV2 København (Hove) [8P] DR2 Neksø [0P] 53 727.250 732.750 SBS NET Ålborg (Brønderslev) [0P] TV2 Hobro* [2P] SBS NET Sydsjælland 54 735.250 740.750 (Vordingborg) [6M] TV2 Frederikshavn* [8P] Kanal Roskilde (Roskilde) 55 743.250 748.750 [7P] TV Samsø [0P] TV2 Bornholm (Rø) [8M] TV2 Viborg [8P] 56 751.250 756.750 Helsingør Lokal-tv [0P] DR1 Kalundborg * [1P] DR1 Tolne (Vendsyssel) [8M] 57 759.250 764.750 SBS NET (Herning) [0P] TV2 Skamlebæk* [1M] TV2 Vordingborg [9P] 58 767.250 772.750 TV2 Studstrup* [8M] 59 775.250 780.750 DR2 Mariager [7P] TV2 Læsø [0P] SBS NET (København) [0P] 60 783.250 788.750 SBS NET (Slagelse) [2M] SBS NET (Fredericia) [8M] SBS NET (Holstebro) [0P] SBS NET (Nykøbing F.) [8M] 61 791.250 796.750 62 799.250 804.750 63 807.250 812.750 64 815.250 820.750 65 823.250 828.750 66 831.250 836.750 67 839.250 844.750 68 847.250 852.750 69 855.250 860.750 Frekvenser for hyperbåndskanaler (kabel-tv) S01-S10: Video = 98.25 + 7*kanalnr Audio = 103.75 + 7*kanalnr S11-S20: Video = 154.25 + 7*kanalnr Audio = 159.75 + 7*kanalnr S21-S41: Video = 135.25 + 8*kanalnr Audio = 140.75 + 8*kanalnr Links til tv og radio Frekvenser for dansk, færøsk og grønlandsk radio og radio for hele verden. Kanaloversigt for dansk, færøsk og grønlandsk tv. Kanaloversigt for satellit-tv: Lyngsat og King of Sat. ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Telefoner m.v. ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 9-august-2018 ------------------------------------------------------------------------ Bemærk at i følge straffelovens § 263 er uautoriseret aflytning af andres telefonsamtaler forbudt. Mobiltelefoner GSM Mobil: 880 - 915 MHz Base: 925 - 960 MHz Frekvenserne er fordelt som følger: 925.200 - 949.800 MHz: Telia 941.200 - 949.800 MHz: TDC 950.200 - 958.800 MHz: Sonofon 880.200 - 895.800 MHz: Telia 896.200 - 904.800 MHz: TDC 905.200 - 913.800 MHz: Sonofon GSM-1800 (DCS) 1710 - 1785 MHz 1805 - 1880 MHz IMT 2000 (UMTS) 1900-1920 MHz (sender/modtager) 1920-1980 MHz (sender) 2110-2170 MHz (modtager) Frekvenserne er fordelt som følger: HI3G: Sende: 2110-2125 Modtage: 1920-1935 Sende/modtage: 1915-1920 TDC: Sende: 2125-2140 Modtage: 1935-1950 Sende/modtage: 1900-1905 Telia: Sende: 2140-2155 Modtage: 1950-1965 Sende/modtage: 1905-1910 Sonofon: Sende: 2155-2170 Modtage: 1965-1980 Sende/modtage: 1910-1915 Bemærk at GSM, GSM-1800 og UMTS er digitalt og krypteret og derfor sikret mod aflytning. De gamle analoge NMT-450 og NMT-900 mobiltelefonsystemer er ikke længere i drift i Danmark. Digitale radioterminaler Omfatter radioterminaler, herunder TETRA, der er under kontrol af det pågældende digitale landmobile netværk 380.150-384.800 (sender) 390.150-394.800 (modtager) 410.000-420.000 (sender) 420.000-430.000 (modtager) 453.000-457.500 (sender) 463.000-467.500 (modtager) 870.000-876.000 (sender) 915.000-921.000 (modtager) I områderne findes bl.a. følgende tilladelser: ice.net: Sende: 463.000-464.800 Modtage: 453.000-454.800 Sende: 466.050-467.5125 Modtage: 456.050-457.5125 Butlernetworks Sende: 917.000-921.000 Modtage: 872.000-876.000 Trådløse telefoner Blandt trådløse telefoner skelner man mellem godkendte og ikke godkendte systemer. I Danmark er det eneste godkendte system det digitale DECT. Imidlertid findes der stadig eksemplarer af de tidligere lovlige CT-1 og mange har også ulovligt indført trådløse telefoner fra udlandet. Godkendte DECT 1880 - 1900 MHz DECT er digitalt og krypteret og derfor sikret mod aflytning. Ikke godkendte CT-1 CT-1 er de tidligere lovlige analoge trådløse telefoner. Pr. 1/1-2011 er disse ikke længere lovlige at anvende i Danmark. Base: 959.0125 - 959.9875 MHz Bærbar: 914.0125 - 914.9875 MHz 25 kHz afstand, ialt 40 kanaler (959.0125, 959.0375 ... 959.9875). Amerikanske Disse er de mest udbredte ikke godkendte trådløse telefoner i Danmark. Kanal Base Håndsæt 1 43.720 48.760 2 43.740 48.840 3 43.820 48.860 4 43.840 48.920 5 43.920 49.020 6 43.960 49.080 7 44.120 49.100 8 44.160 49.160 9 44.180 49.200 10 44.200 49.240 11 44.320 49.280 12 44.360 49.360 13 44.400 49.400 14 44.460 49.460 15 44.480 49.500 16 46.610 49.670 17 46.630 49.845 * 18 46.670 49.860 * 19 46.710 49.770 20 46.730 49.875 * 21 46.770 49.830 * 22 46.830 49.890 * 23 46.870 49.930 24 46.930 49.990 25 46.970 49.970 Kanalerne 16 - 25 er de oprindelige tildelinger i USA og derfor dem, hvor den største aktivitet må forventes. Frekvenserne mærket med * anvendes tillige til trådløse babyalarmer i USA, og kan derfor også forekomme her i Danmark. Amerikanske 900 MHz telefoner Kanal Base Håndsæt 1 905.600 925.500 2 905.700 925.600 3 905.800 925.700 4 905.900 925.800 5 906.000 925.900 6 906.100 926.000 7 906.200 926.100 8 906.300 926.200 9 906.400 926.300 10 906.500 926.400 11 906.600 926.500 12 906.700 926.600 13 906.800 926.700 14 906.900 926.800 15 907.000 926.900 16 907.100 927.000 17 907.200 927.100 18 907.300 927.200 19 907.400 927.300 Amerikanske Panasonic KX-T9000 (60 kanaler) Kan Base Håndsæt Kan Base Håndsæt 01 902.100 926.100 31 903.000 927.000 02 902.130 926.130 32 903.030 927.030 03 902.160 926.160 33 903.060 927.060 04 902.190 926.190 34 903.090 927.090 05 902.220 926.220 35 903.120 927.120 06 902.250 926.250 36 903.150 927.150 07 902.280 926.280 37 903.180 927.180 08 902.310 926.310 38 903.210 927.210 09 902.340 926.340 39 903.240 927.240 10 902.370 926.370 40 903.270 927.270 11 902.400 926.400 41 903.300 927.300 12 902.430 926.430 42 903.330 927.330 13 902.460 926.460 43 903.360 927.360 14 902.490 926.490 44 903.390 927.390 15 902.520 926.520 45 903.420 927.420 16 902.550 926.550 46 903.450 927.450 17 902.580 926.580 47 903.480 927.480 18 902.610 926.610 48 903.510 927.510 19 902.640 926.640 49 903.540 927.540 20 902.670 926.670 50 903.570 927.570 21 902.700 926.700 51 903.600 927.600 22 902.730 926.730 52 903.630 927.630 23 902.760 926.760 53 903.660 927.660 24 902.790 926.790 54 903.690 927.690 25 902.820 926.820 55 903.720 927.720 26 902.850 926.850 56 903.750 927.750 27 902.880 926.880 57 903.780 927.780 28 902.910 926.910 58 903.810 927.810 29 902.940 926.940 59 903.840 927.840 30 902.970 926.970 60 903.870 927.870 Amerikanske Panasonic KX-T9080BX Kan Base Håndsæt Kan Base Håndsæt 01 904.0125 814.0125 21 904.5125 814.5125 02 904.0375 814.0375 22 904.5375 814.5375 03 904.0625 814.0625 23 904.5625 814.5625 04 904.0875 814.0875 24 904.5875 814.5875 05 904.1125 814.1125 25 904.6125 814.6125 06 904.1375 814.1375 26 904.6325 814.6325 07 904.1625 814.1625 27 904.6625 814.6625 08 904.1875 814.1875 28 904.6875 814.6875 09 904.2125 814.2125 29 904.7125 814.7125 10 904.2375 814.2375 30 904.7375 814.7375 11 904.2625 814.2625 31 904.7625 814.7625 12 904.2875 814.2875 32 904.7875 814.7875 13 904.3125 814.3125 33 904.8125 814.8125 14 904.3375 814.3375 34 904.8375 814.8375 15 904.3625 814.3625 35 904.8625 814.8625 16 904.3875 814.3875 36 904.8875 814.8875 17 904.4125 814.4125 37 904.9125 814.9125 18 904.4375 814.4375 38 904.9375 814.9375 19 904.4625 814.4625 39 904.9625 814.9625 20 904.4875 814.4875 40 904.9875 814.9875 Amerikanske V-TECH TROPEZ DX900 (20 kanaler) Kan Base Håndsæt 01 905.600 925.500 02 905.700 925.600 03 905.800 925.700 04 905.900 925.800 05 906.000 925.900 06 906.100 926.000 07 906.200 926.100 08 906.300 926.200 09 906.400 926.300 10 906.500 926.400 11 906.600 926.500 12 906.700 926.600 13 906.800 926.700 14 906.900 926.800 15 907.000 926.900 16 907.100 927.000 17 907.200 927.100 18 907.300 927.200 19 907.400 927.300 20 907.500 927.400 Ældre amerikanske Kanal Base Håndsæt 1A 49.930 1.690 13A 49.860 1.730 19A 49.875 1.750 25A 49.890 1.770 27A 49.845 1.170 Kanal Base Håndsæt 1 47.45625 1.642 2 47.46875 1.662 3 47.48125 1.682 4 47.49375 1.702 5 47.50625 1.722 6 47.51875 1.742 7 47.53125 1.762 8 47.54375 1.782 Australske Kanal Base 1 30.075 2 30.100 3 30.125 4 30.150 5 30.175 6 30.200 7 30.225 8 30.250 9 30.275 10 30.300 Tyske og hollandske 900 MHz telefoner Kanal Base Håndsæt Kanal Base Håndsæt 1 930.0125 885.0125 41 931.0125 886.0125 2 930.0375 885.0375 42 931.0375 886.0375 3 930.0625 885.0625 43 931.0625 886.0625 4 930.0875 885.0875 44 931.0875 886.0875 5 930.1125 885.1125 45 931.1125 886.1125 6 930.1375 885.1375 46 931.1375 886.1375 7 930.1625 885.1625 47 931.1625 886.1625 8 930.1875 885.1875 48 931.1875 886.1875 9 930.2125 885.2125 49 931.2125 886.2125 10 930.2375 885.2375 50 931.2375 886.2375 11 930.2625 885.2625 51 931.2625 886.2625 12 930.2875 885.2875 52 931.2875 886.2875 13 930.3125 885.3125 53 931.3125 886.3125 14 930.3375 885.3375 54 931.3375 886.3375 15 930.3625 885.3625 55 931.3625 886.3625 16 930.3875 885.3875 56 931.3875 886.3875 17 930.4125 885.4125 57 931.4125 886.4125 18 930.4375 885.4375 58 931.4375 886.4375 19 930.4625 885.4625 59 931.4625 886.4625 20 930.4875 885.4875 60 931.4875 886.4875 21 930.5125 885.5125 61 931.5125 886.5125 22 930.5375 885.5375 62 931.5375 886.5375 23 930.5625 885.5625 63 931.5625 886.5625 24 930.5875 885.5875 64 931.5875 886.5875 25 930.6125 885.6125 65 931.6125 886.6125 26 930.6375 885.6375 66 931.6375 886.6375 27 930.6625 885.6625 67 931.6625 886.6625 28 930.6875 885.6875 68 931.6875 886.6875 29 930.7125 885.7125 69 931.7125 886.7125 30 930.7375 885.7375 70 931.7375 886.7375 31 930.7625 885.7625 71 931.7625 886.7625 32 930.7875 885.7875 72 931.7875 886.7875 33 930.8125 885.8125 73 931.8125 886.8125 34 930.8375 885.8375 74 931.8375 886.8375 35 930.8625 885.8625 75 931.8625 886.8625 36 930.8875 885.8875 76 931.8875 886.8875 37 930.9125 885.9125 77 931.9125 886.9125 38 930.9375 885.9375 78 931.9375 886.9375 39 930.9625 885.9625 79 931.9625 886.9625 40 930.9875 885.9875 80 931.9875 886.9875 Hollandske (NL-CT0) Kanal Base Håndsæt 1 31.0375 39.9375 2 31.0625 39.9625 3 31.0875 39.9875 4 31.1125 40.0125 5 31.1375 40.0375 6 31.1625 40.0625 7 31.1875 40.0875 8 31.2125 40.1125 9 31.2375 40.1375 10 31.2625 40.1625 11 31.2875 40.1875 12 31.3125 40.2125 Hollandske (NL-CT1) Kanal Base Håndsæt 1 46.610 49.670 2 46.630 49.770 3 46.670 49.830 4 46.710 49.845 5 46.730 49.860 6 46.770 49.875 7 46.830 49.890 8 46.870 49.930 9 46.930 49.990 10 46.970 49.970 Hollandske Power Phones Base Håndsæt Base Håndsæt 49.0200 69.7500 49.7100 70.3350 49.9900 69.7200 49.7400 70.3650 49.1400 69.8700 49.8000 70.4250 49.1700 69.9000 49.7700 71.7450 49.2000 69.9300 49.6200 71.7750 49.2300 69.9600 49.6500 71.8050 48.0000 69.6900 45.5900 70.2250 47.9700 69.6600 49.5600 70.1850 47.9400 69.6300 49.5300 70.1250 47.9100 69.6000 49.4700 70.0850 47.8800 69.5700 49.4400 70.0250 47.8500 69.5400 49.2900 67.5500 47.8200 69.5100 49.3200 67.6000 47.7900 69.4800 49.3500 67.6500 47.7600 69.4500 49.3800 67.7000 47.7300 69.4200 49.4100 67.7500 47.7000 69.3900 49.1100 67.8400 47.6700 69.3600 49.0800 69.8100 47.6400 69.3300 49.0500 69.7800 49.6800 70.2750 Andre Franske: 41.375 - 41.475 MHz / 26.315 - 26.415 MHz Diverse: 34.365 MHz S-PCS (Satellite Personal Communication Service) Sender: 148.0 - 150.05 MHz 387.250 - 388.750 MHz 399.900 - 400.050 MHz 1610.0 - 1626.5 MHz 1980 - 2010 MHz Modtager: 137 - 138 MHz 400.225 - 400.975 MHz 1610.0 - 1626.5 MHz 2170 - 2200 MHz 2483.5 - 2500.0 MHz Diverse typegodkendt udstyr Trådløse mikrofoner 32.000 32.400 35.800 36.200 36.500 36.700 36.900 37.100 37.300 37.500 37.700 37.900 38.800 39.000 39.400 MHz 138.250 138.700 138.800 139.050 139.750 141.765 142.070 MHz 169.825 173.400 173.465 173.640 173.695 173.8125 173.825 173.9625 180.5 187.5 194.5 201.5 208.5 215.5 222.5 MHz (radioanlæg for hørehæmmede) 470 - 790 MHz. Se https://ens.dk/ansvarsomraader/frekvenser/traadloese-mikrofoner-og-kystradio 800.1 - 819.9 MHz (bredbånds-FM - bruges bl.a. ved teaterforestillinger) 863.000 - 865.000 MHz 1785 - 1800 MHz Fjernstyring af modeller 26.995 27.045 27.095 27.145 27.195 27.255 MHz (hhv. kanal 4, 9, 14, 19, 24 og 30) 35.000 - 35.220 MHz (10 kHz spacing) (kun modelfly - kanal 60-82) 40.665 40.675 40.685 40.695 MHz (kanal 50-53) 40.715 40.725 40.735 40.765 40.775 40.785 MHz 40.815 40.825 40.835 40.865 40.875 40.885 MHz 40.915 40.925 40.935 40.965 40.975 40.985 MHz 433.575 433.625 433.675 433.725 433.775 433.825 433.875 433.925 433.975 434.025 MHz Føtex har endvidere solgt et walkie-sæt, der kører på 40.685 MHz. Fjernstyring (andre formål) 30.12 30.38 30.42 30.88 30.92 31.30 MHz 445.125 445.675 445.825 445.850 445.875 MHz Personalarmopkald 32.275 32.300 32.325 146.0125 224.900 224.925 448.250 448.275 MHz 868.600 - 868.700 MHz 869.200 - 869.400 MHz 869.650 - 869.700 MHz Radioanlæg med lav sendeeffekt Disse dækker over så forskellige anvendelser som babyalarmer, centrallåse og startspærrer i biler, trådløse hovedtelefoner, mus, termometre og dørklokker (som regel frekvenser omkring 434 MHz) og trådløs overførsel af videosignaler. Induktive sendere dækker bl.a. over tyverisikring i butikker, visse trådløse dørklokker og samtaleanlæg via lysnettet. 9 - 30 MHz ( induktive sendere) 6.765 - 6.795 MHz 13.553 - 13.567 MHz 26.957 - 27.283 MHz 40.660 - 40.700 MHz 49.500 - 50.000 MHz 87.500 - 108.000 (audiosignaler) 138.200 - 138.450 MHz 138.650 MHz (sporing af stjålne genstande) 433.050 - 434.790 MHz (audiosignaler tilladt) 433.920 MHz (centrallåse i biler) 433.950 434.000 434.050 444.450 444.550 MHz (datakommunikation) 863.000 - 865.000 MHz (audiosignaler) 865.000 - 868.000 MHZ(RFID) 863.000 - 870.000 MHz 1795 - 1800 MHz (audiosignaler) 2400 - 2483.5 MHz (videosignaler tilladt) 2446 - 2454 MHz (RFID) 5725 - 5875 MHz (videosignaler tilladt) Medicinske implantater 9 - 600 kHz 12.5 - 20 MHz 30.0 - 37.5 MHz 402 - 405 MHz Togradio 4234 kHz (Eurobalise) 4516 kHz (Euroloop) 11.1 - 16.0 MHz (Euroloop) 27.095 MHz (Eurobalise) 876.2 - 880.0 MHz (GSM-R sender) 921.2 - 925.0 MHz (GSM-R modtager) 2446 - 2454 MHz (Automatisk vognidentifikation/AVI) Radiokæder til dataoverførsel RLAN: 2400 - 2483.5 MHz HIPERLAN: 5150 - 5350 MHz og 5470 - 5875 MHz 57 - 66 GHz Mikrobølgeanlæg (bl.a. rumalarmer og bevægelsesdetektorer) 2400 - 2483.5 MHz 4500 - 7000 MHz 8.50 - 10.60 GHz 13.40 - 14.00 GHz 17.10 - 17.30 GHz 24.05 - 27.00 GHz 57 - 64 GHz 75 - 85 GHz RTT (Road Transport Telematics) 5795 - 5815 MHz (vej til køretøj) 63 - 64 GHz (køretøj til køretøj) 76 - 77 GHz (antikollision radar) Intelligente transport systemer (ITS) 5855-5925 MHz 63-64 GHz Jordstationer ombord på fartøjer (ESV – Earth Stations on board Vessels) 3700-4200 MHz (modtager) 5925-6425 MHz (sender) 10.70-11.70 GHz (modtager) 12.50-12.75 GHz (modtager) 14.00-14.5 GHz (sender) Jordstationer om bord på luftfartøjer (AES – Aircraft Earth Stations) 10.70-11.70 GHz (modtager) 12.50-12.75 GHz (modtager) 14.00-14.50 GHz (sender) Kortdistanceradarudstyr til biler 21.625-26.625 GHz 77-81 GHz Meteor Scatter terminaler, der er under kontrol af et Meteor Scatter-net 39.025 39.050 39.075 39.100 39.125 39.150 39.175 MHz ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk/ Transport ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 8-juli-2020 ------------------------------------------------------------------------ Busser HT Busser Busserne i hovedstadsområdet er fra september 2004 overgået til at anvende TETRA, og kan derfor ikke længere aflyttes. Diverse busser Anvendelse Base Mobil CTCSS Egons Minibusser, Slagelse 171.200 162.200 Taxa Syd Busser A/S 171.525 162.525 Århus Sporveje Mobiltelefon Færger og skibe Ud over de nævnte frekvenser anvender alle skibe alm. maritim VHF og flere anvender også de specielle kanaler, der er afsat til intern kommunikation ombord. Se siden med maritime frekvenser. Anvendelse Base Mobil CTCSS Bornholmstrafikken 422.225 Bornholmstrafikken 422.300 Bornholmstrafikken 422.350 Bornholmstrafikken 422.950 Bornholmstrafikken 424.775 Bøjden-Fynshav Overfarten 449.750 Bådfarten Lyngby Sø 155.350 Canal Tours Copenhagen 469.475 Kanal 1-3 for interne kom. Color Line ombord. Se siden med maritime frekvenser FanøFærgen 467.600 FanøFærgen 467.675 FanøFærgen 467.800 FanøFærgen 155.700 Scandlines Gedser 459.975 Scandlines Rødby 460.025 450.025 186.2 Scandlines Rødby 460.225 450.225 203.5 Scandlines Rødby 468.900 458.900 146.2 DSB Århus 441.350 DSB Århus 441.500 DFDS København - Oslo 156.850 DFDS København - Oslo 443.750 DFDS København - Oslo 444.525 DFDS København - Oslo 444.575 DFDS Seaways 158.050 DFDS Seaways 444.525 DFDS Seaways - Bl.a. Pearl of Scandinavia 444.575 Fåborg-Søby 155.750 Fåborg-Søby 155.975 Helsingør-Helsingborg - alle færger 155.700 H-H Ferries Helsingør-Helsingborg 155.925 H-H Ferries Helsingør-Helsingborg 155.075 H-H Ferries Helsingør-Helsingborg 467.525 457.525 146.2 H-H Ferries Helsingør-Helsingborg 467.550 457.550 162.2 H-H Ferries Helsingør-Helsingborg 467.575 457.575 136.5 H-H Ferries Helsingør-Helsingborg 468.375 458.375 173.8 Hjejlen A/S 167.900 Hundested-Rørvig 155.750 Lolland Færgefart (Kragenæs-Fejø) 447.600 Færgeselskabet Læsø I/S Læsø-Frederikshavn 155.050 Færgeselskabet Læsø I/S Læsø-Frederikshavn 155.600 Færgeselskabet Læsø I/S Læsø-Frederikshavn 155.750 Færgeselskabet Læsø I/S Læsø-Frederikshavn 155.950 Netto-Bådene, København 154.0125 Netto-Bådene, København 165.900 Molslinjen (Århus - Odden) 447.050 Molslinjen kanal 1 (Skibsassistenter intern kommunikation på færgen 447.100 Express 3 Molslinjen kanal 2 447.250 Molslinjen 449.075 Molslinjen 449.275 Molslinjen 449.525 Molslinjen 467.575 Orø-færgen, Holbæk 155.050 Royal Arctic Line A/S 148.4125 Rødby-Puttgarden 458.075 Samsø Linien (Vesborg) 155.600 Scandlines Gedser-Rostock 459.975 Scandlines Helsingør-Helsingborg 458.025 Scandlines Helsingør-Helsingborg 458.075 Scandlines Helsingør-Helsingborg 458.350 Scandlines Helsingør-Helsingborg 460.450 146.2 Scandlines m.v. Kanal K 155.700 Spodsbjerg-Tårs kanal 1 155.750 Spodsbjerg-Tårs kanal 2 155.250 Stena Line 155.600 Stena Line, Stena Nautica 155.025 Stena Line, Stena Carisma 449,250 Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg, Korsør 444.800 Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg, Korsør 444.850 Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg, Korsør 444.975 Ærøfærgerne, Ærøskøbing 155.925 Ærøfærgerne, Marstal 155.850 Taxi Selskab Base Mobil CTCSS Amager-Øbro Taxi 172.075 163.075 Amager-Øbro Taxi 172.525 163.525 Amager-Øbro Taxi 172.775 163.775 Amager-Øbro Taxi *) 173.150 164.150 Amager-Øbro Taxi *) 173.300 164.300 Amager-Øbro Taxi 173.550 164.550 Amager-Øbro Taxi 173.675 164.674 Billund-Give Taxa kanal 1 *) 165.800 170.200 Billund-Give Taxa kanal 2 (reserve-/nødkanal) *) 165.700 170.100 Bjerringbro Taxi 173.925 164.925 Bornholms Taxa 148.5125 152.5125 Bornholms Taxa 148.5375 152.5375 Bornholms Taxa 162.300 Bornholms Taxa 166.875 157.875 Bornholms Taxa 171.300 Bornholms Taxa 171.375 Bramming Taxa 146.4875 150.4875 Brædstrup Taxi 77.600 Byens Taxi, Hadsten 146.8125 150.8125 Byens Taxi, Ringkøbing 147.3375 151.3375 City Taxi, Lemvig 146.1875 150.1875 DanTaxi, København 146.3875 150.3875 DanTaxi, København 146,4375 150,4375 DanTaxi, København 147.2375 151.2375 DanTaxi, København 147.2625 151.2625 DanTaxi, København 147.2875 151.2875 DanTaxi, København 147.6625 151.6625 DanTaxi, København 147.7625 151.7625 DanTaxi, København 171.075 162.075 DanTaxi, København 172.2750 163.2750 DanTaxi, København 172.4000 163.4000 DanTaxi, København 172.6250 163.6250 DanTaxi, København 172.7500 163.7500 DanTaxi, København 469.875 459.875 DanTaxi, Padborg 460.275 450.275 DanTaxi, Slagelse 173.475 164.475 DanTaxi, Aabenraa 460.125 450.125 DanTaxi, Århus 460.150 450.150 DanTaxi, Århus *) 460.275 450.275 DanTaxi, Århus *) 460.400 450.400 Egeskov Taxi 172.400 163.400 Esbjerg Taxi 460.950 450.950 Esbjerg Taxi *) 461.750 451.750 Fanø Taxi 146.1875 150.1875 Farum Taxa 146.4125 150.4125 FN-Taxi, Ringkøbing 82.775 77.775 Franks Taxa, Gørlev 148.5625 152.5625 Fællescentralen for Skanderborg og Odder 165.350 Grenaa Taxa *) 460.375 450.375 Greve-Solrød Taxa 425.350 440.350 Græsted Gilleleje Taxa 170.550 Hammel Mini Taxi 82.550 77.550 Helsinge-Tisvilde Taxa 173.175 164.175 Helsingør Taxa 460.375 450.375 Helsingør Taxa 460.725 450.725 Helsingør Taxa 461.150 451.150 Hjørring Taxa 147.3375 151.3375 Holbæk Taxi 171.375 162.375 Hirtshals Taxi 146.9125 150.9125 HP-Taxi, Billund 165.700 170.100 HP-Taxi, Billund 165.800 170.200 Hovedstadens Taxi Se Taxa 4x35 Jonna`s Taxi, Brande 146.3625 150.3625 Kajs Taxa, Aulum 147.2375 151.2375 Kalundborg Taxa 82.550 77.550 Korsør Taxa 83.0625 78.0625 Kurts Taxi, Ringkøbing 146.4875 150.4875 Køge Taxa 173.925 164.925 Køge Taxa *) 173.950 164.950 Leif’s Taxi, Tønder 167.175 158.175 Maxi Taxi, Hvidovre 447.650 Minicab, Aalborg 146.3625 150.3625 Nexø Taxi 82.725 77.725 Nyborg Taxa (se også Odense Taxa) 171.700 162.700 Nuuk Mini Taxa 151.2125 Nuuk Taxa 151.8375 Næstved Taxa 173.950 164.950 Nørre Snede Taxi 147.3375 151.3375 Odder Taxa *) 461.750 451.750 Odense Taxa, busser *) 171.125 162.125 Odense Mini Taxi 165.350 Odense Mini Taxi *) 166.125 Palles Taxi, Ringe 146.4375 150.4375 Ringbilen, Sæby 146.5875 150.5875 Ringsted Taxa 146.4375 150.4375 Rødding Taxi 146.3625 150.3625 Rønde Taxa 173.925 164.925 Silkeborg Taxa *) 461.725 451.725 Skanderborg Taxa *) 462.000 452.000 Skippers taxi, Samsø 154.6125 Skive Taxa 462.025 452.025 Slagelse Taxa 146.2375 150.2375 Slagelse Taxa 147.1875 151.1875 Sorø Taxa 171.825 162.825 Struer og Holstebro Taxa 165.350 Sønderborg Taxa 82.850 77.850 Søndervig Taxi & Lynbud, Ringkøbing 146.3625 150.3625 Taxa 4x35 171.125 162.125 Taxa 4x35 171.175 162.175 Taxa 4x35 171.275 162.275 Taxa 4x35 171.350 162.350 Taxa 4x35 171.500 162.500 Taxa 4x35 171.550 162.550 Taxa 4x35 171.675 162.675 Taxa 4x35 171.700 162.700 Taxa 4x35 171.725 162.725 Taxa 4x35 173.875 164.875 Taxa 4x35, Storvognskanal 468.525 458.525 Taxa Fyn TETRA Taxa Nordsjælland 1) 146.4875 150.4875 250.3 Taxa Vendsyssel, Frederikshavn 147.7125 151.7125 Taxa Vendsyssel, Hjørring 147.3375 151.3375 Taxa Vendsyssel, Aalborg 148.5625 152.5625 TaxiNord *) 147.3375 151.3375 TaxiNord *) 147.4875 151.4875 TaxiNord 147.7125 151.7125 TaxiNord 148.2875 152.2875 TaxiNord *) 148.7125 152.7125 TaxiNord 148.9625 152.9625 TaxiNord 467.325 457.325 TaxiNord 467.425 457.425 Taxi Nord, Allinge 146.1125 150.1125 Thyregod Taxi & Turist 428.050 443.050 Tinglev Taxa 173.950 164.950 Vejle Taxa 460.900 450.900 Vest Taxa *) 171.100 162.100 Vest Taxa kanal 1 *) 171.525 162.525 Vest Taxa *) 171.575 162.575 Vest Taxa *) 172.800 163.800 Vester-Skerninge Bilerne 80.250 Viborg Taxi 82.025 77.025 Villys Taxi, Brande 82.725 77.725 Vojens Taxi 146.1875 150.1875 Vordingborg Taxa 80.200 Øens Taxa, Samsø) 80.200 Aage's Taxi, Daugård 173.950 164.950 Århus Taxa - Kolding 460.375 459.375 Århus Taxa - Brædstrup 460.600 450.600 Århus Taxa - Århus V *) 460.700 450.700 Århus Taxa - Højbjerg *) 460.750 450.750 Århus Taxa - Vejle 461.675 451.675 Århus Taxa - Skødstrup 461.800 451.800 Århus Taxa - Århus V *) 461.950 451.950 Århus Taxa - Horsens 462.050 452.050 Aalborg Taxa kanal 1 *) 461.950 451.950 Aalborg Taxa kanal 2 461.750 451.750 Aalborg Taxa kanal 3 462.000 452.000 *) Data og/eller spørgekanal 1) Omfatter følgende selskaber: Allerød TAXA, Birkerød TAXA, Farum Taxa, Fredensborg-Humlebæk TAXA, Hillerød TAXA, Hørsholm Karlebo TAXA, Jans Taxi, Stenløse- Ølstykke Taxi Transportfirmaer Firma Base Mobil CTCSS 3x34, København, kanal 1, reservekanal 461.425 451.425 3x34, København, kanal 2, backup for kanal 3 og 4 461.525 451.525 3x34, København, kanal 3, servicekanal 462.000 452.000 3x34, København, kanal 4, servicekanal 461.400 451.400 3x61, Horsens 80.300 85.100 4x44 Transport, Bagsværd 147.1125 151.1125 4x44 Transport, Bagsværd 147.8375 151.8375 A. Sømod, Glostrup 82.100 77.100 A. Sømod, Glostrup 422.575 A. Sømod, Glostrup 422.675 Bech Hansen & Studsgård, vognmand, Rønne 146.8125 150.8125 BMS, kanal 1 154.1625 100.0 BMS, kanal 2 154.6375 100.0 BMS, kanal 3 154.6625 100.0 BMS, kanal 4 154.7125 100.0 BMS, kanal 5 154.9625 100.0 BMS, kanal 6 154.1625 110.9 BMS, kanal 7 154.5125 110.9 BMS, kanal 8 154.6375 110.9 BMS, kanal 9 154.7125 110.9 Brdr Bie A/S, Århus 82.825 77.825 Brøchnes Biler i/s, Sunds 146.4375 150.4375 Budstikken 166.550 170.950 131.8 Burmeister, Vognmand, Balka 165.575 Børge Nørgaard ApS - Vognmand, Tønder 147.5875 151.5875 CN Transport (Rangstrup maskinstation), Agerskov 170.725 166.325 Danske Fragtmænd, Vejle 430.225 438.225 Demstrup Autotransport, Kjellerup 173.675 164.675 De Grønne bude (Bring Express), København 148.6125 152.6125 De Grønne bude (Bring Express), København 150.0625 De Grønne bude (Bring Express), København 154.2375 De Grønne bude (Bring Express), København 154.6125 De Grønne bude (Bring Express), København 154.6875 De Grønne bude (Bring Express), København 158.750 De Grønne bude (Bring Express), København 165.550 De Grønne bude (Bring Express), København 166.500 De Grønne bude (Bring Express), Århus 172.250 163.250 Den Blå Kurer, Gothersgade - København 469.300 459.300 Den Blå Kurer, Gothersgade - København 469.675 459.675 Freddi Andersen - vognmand, Hundested 154.8625 H. Nielsen og Sønner A/S, Bagsværd 147.4625 151.4625 Halmtorvets Transport 146.7125 150.7125 Hans Juel Jensen - vognmand, Brylle 165,825 170,225 Holmegaard Transport, Ringe 173.725 164.725 Holst Sørensen A/S - Vognmand Frederikshavn 147.9375 151.9375 Holte Flytte- og Vognmandsforretning 173.475 164.475 J.C. Jensen - Vognmand, Randers 173.425 164.425 J Nørgaard Petersen A/S - Flyttefirma Taastrup 148.3875 152.3875 Jetpost, København 146.7875 150.7875 Jetpost, Århus 426.525 441.525 Jetpost, Århus 426.900 441.900 Jørgen Broegaard - Vognmand, Næstved 74.3875 69.5875 Jørgen Lassen - Vognmand, Skagen 148.8375 152.8375 Kaj Nielsen - Vognmand, Langeskov 82.450 77.450 Landstrygeren 148.2125 152.2125 Landstrygeren 148.4375 152.4375 Lars Stokholm Transport, Brøndby 431.325 439.325 Lastbilcentralen A/S, København S 469.250 459.250 Lennart Ipsen - Vognmand, Østerlars 73.3125 68.5125 Lennart Ipsen - Vognmand, Østerlars 80.300 75.300 Minitransport 3x61, Horsens 80.300 85.100 Nordjydsk Minkkorn, Frederikshavn 73.1375 68.3375 Mørupes Busser, Herning 147.0875 151.0875 NH Løft, Øster Vrå 424,775 Opane Transport, København 148.8125 Pakke-Trans Express, Glostrup 167.150 158.150 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.050 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.125 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.150 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.175 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.225 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.250 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.275 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 441.325 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 461.250 451.250 Post Danmark - Københavns Pakkecenter, Brøndby 462.675 452.675 Postrytterne, København 449.450 Poul Larsen - Vognmand, Rønne 82.900 77.900 Preben Andersen - Vognmand, Vordingborg 161.025 Preben Sørensen - Vognmand, Hjørring 165.975 170.375 Renholdningsselskabet af 1898, København S 429.750 444.750 Renoflex-Gruppen 469.575 459.575 Reno Nord I/S, Frederikshavn 460.100 450.100 S. A. Transport 152.7875 210.7 Samsø godstransport Aps 147.8625 151.8625 Sendebudet, Skovlunde 171.475 162.475 Skandinavisk Harbour Service, Frederikshavn 157,750 Skandinavisk Transport Kompagni 147.9125 151.9125 Steff's Budcentral, Viby J 168.025 159.025 Stæten A/S - Vognmand Frederikshavn 165.625 170.025 Understed Vognmandsforretning 147.0875 151.0875 V.I.B. Transport, Ballerup 425.575 440.575 Viggo Jensen - Vognmand Frederikshavn 148.7375 152.7375 Vognmandsfirmaet Frank Nedergård, Sæby 146.5125 150.5125 Willy Andersen - Vognmand, København 147.7125 151.7125 Winther Transport, Kbh. 468.525 458.525 Øbro Flytteforretning, Aalborg 167.250 158.250 Aalborg Fragtmandscentral 430.150 438.150 Autohjælp, køreskoler m.v. Tjeneste Base Mobil A1 Køreskolen, Bording 163.850 A1 Køreskolen, Horsens 157.500 Alf's Køreskole, Helsingør 424.750 Alf's Køreskole, Helsingør 444.250 Alf's Køreskole, Helsingør 444.725 Algades Køreskole, Sønderborg 422.375 AMU Center Randers, banekørsel 424.850 424.850 Axels Køreskole, Vejle 424.525 Bagsværd Køreskole 443.425 Bindslev Køreskole 164.600 Bindslev Køreskole 165.575 Bjørns Køreskole, Horsens 165.525 Bornholms Køreskole 154.6125 Bornholms Køreskole 165.525 Byens Køreskole, Fredericia 447.275 Byens Køreskole, Aabenraa 422.775 Byens Køreskole A/S, Næstved 430.275 Byens Køreskole A/S, Næstved 431.025 Carl Otto's Køreskole, Køge 158.550 City Køreskolen, Vejle 441.825 Cramers Køreskole ApS, Nyborg 165.300 Cramers Køreskole ApS, Nyborg 170.700 Dansk Autohjælp, Langeskov 80.625 75.625 Dansk Autohjælp, Fredericia 82.775 77.775 Dansk Autohjælp, Lemvig 73.6125 68.8125 Dansk Autohjælp, Lolland-Falster 148.5125 152.5125 Dansk Autohjælp, Vojens 165.225 Dansk Autohjælp, Aars 167.900 158.900 Dansk Autohjælp, Vestegnen 172.475 163.475 Ditlevs Køreskole, Slagelse PMR446 DK Køreskole Ringsted 443.425 Dortes Køreskole, Hillerød 444.650 Down Town Køreskole, Esbjerg 424.575 Down Town Køreskole, Esbjerg 424.600 Down Town Køreskole, Esbjerg 430.950 Egeris Køreskole, Skive 446.725 EUC Nord Hjørring, køreundervisning 30.840 Fausing Trafikskole, Allingåbro 169,925 Faxe Trafikskole 443,425 FDM Jyllandsringen 430.800 FDM Jyllandsringen 444.250 FDM Jyllandsringen 444.475 FDM Jyllandsringen 444.650 FDM Sjællandsringen 440.150 FDM Sjællandsringen 440.250 FDM Sjællandsringen 440.575 FDM Sjællandsringen 440.725 FDM Sjællandsringen 441.325 FDM Sjællandsringen 441.600 FDM Sjællandsringen 441.825 FDM Sjællandsringen 441.925 Flemming Pape's Køreskole, Viborg 424.725 Funder Køreskole, Silkeborg 169.825 Grenaa Trafikskole 169,875 Grindsted Trafikskole 424,325 Grindsted Trafikskole 424,375 Grindsted Trafikskole 424,450 Grindsted Trafikskole 424,925 Grøns Køreskole, Sæby 161.100 Grøns Køreteknisk Anlæg, Sæby 165.075 Heine Thoregaards Køreskole, Nykøbinf F. 440.075 Hennings Køreskole, Holstebro 443.100 Hennings Køreskole, Holstebro 73.5125 Hobro Knallertkøreskole 423.975 Holbæk Knallertskole 424.800 Holte Køreskole 423.925 Horsens Kommune, knallertundervisning 424.025 Inges Køreskole, Bjæverskov 169.825 Ingvardts Køreskole, Assens 424.575 Jane's Køreskole, Bornholm 444.475 Jb's Køreskole, Silkeborg 161.050 Jensens Køreskole, Møldrup 169.875 John B's Køreskole, Odder 444.650 Jægerspris Køreskole 170.300 Jægerspris Køreskole 443.550 K H Køreskole, Horsens 172.500 Kajs Køreskole, Mern 169.825 Kajs Køreskole, Ringsted 422.800 Kalundborg Køreskole 446.400 Kenneth´s Køreskole, Nørre Alslev 447.525 Kirkebækkes Køreskole, Haslev 444.725 Klamers Køreskole, Nysted 444.925 Knallertskolen, Korsør 424.800 Knuds Køreskole, Vejen 424.025 Knuds Køreskole, Aalborg SØ 169.850 Knuds Køreskole, Aalborg SØ 169.975 Kold's Køreskole, Roskilde 169.875 Kold's Køreskole, Roskilde 170.700 Krogsgaards Køreskole, Storvorde 440.675 Kørelærer Bent Nielsen, Dalmose 444.250 Kørelærer Gitte Hansen, Kerteminde 169.900 Kørelærer Gruppe ApS, Århus 423.500 Kørelærer Michael Sindesen, Malling 441.925 Kørelærer Stig Munkholm, København S 444.825 Kørelærerne For Nybøbing F, Guldborg 443.175 Køreskolecentret Aalborg Øst 424.225 Køreskolecentret Aalborg Øst 424.275 Køreskolen Vejle 150.0375 Køreskolen Rønne Øst 154.9125 Køreskolen Rønne Øst 424.300 Køreteknikken ApS, Hørning 430.125 Køreteknikken ApS, Hørning 430.275 Køreteknikken ApS, Hørning 430.625 Køreteknikken ApS, Hørning 431.050 Køreteknikken ApS, Hørning 431.250 Køreteknikken ApS, Hørning 431.725 Køreteknikken ApS, Skive 430.125 Køreteknikken ApS, Skive 430.275 Køreteknikken ApS, Skive 430.625 Køreteknikken ApS, Skive 431.050 Køreteknikken ApS, Skive 431.250 Køreteknikken ApS, Skive 431.725 Køreteknikken ApS, Viborg 430.125 Køreteknikken ApS, Viborg 430,275 Køreteknikken ApS, Viborg 430.625 Køreteknikken ApS, Viborg 431.050 Køreteknikken ApS, Viborg 431.250 Køreteknikken ApS, Viborg 431.725 Køreteknisk anlæg Amager 445.400 Køreteknisk anlæg Amager 445.475 Køreteknisk anlæg Amager 445.625 Køreteknisk anlæg Amager 445.800 Køreteknisk anlæg Amager 446.375 Køreteknisk anlæg Amager 446.625 Køreteknisk anlæg Amager 447.825 Køreteknisk anlæg Esbjerg 422.025 Køreteknisk anlæg Esbjerg 422.050 Køreteknisk anlæg Esbjerg 422.075 Køreteknisk anlæg Esbjerg 422.100 Køreteknisk anlæg Esbjerg 422.200 Køreteknisk anlæg Esbjerg 444.250 Køreteknisk anlæg Esbjerg 444.475 Køreteknisk anlæg Fredericia 430.125 Køreteknisk anlæg Fredericia 430.475 Køreteknisk anlæg Fredericia 430.475 Køreteknisk anlæg Fredericia 431.025 Køreteknisk anlæg Fredericia 431.175 Køreteknisk anlæg Frederikshavn 424.750 Køreteknisk anlæg Frederiksværk 171.950 Køreteknisk anlæg Frederiksværk 172.125 Køreteknisk anlæg Grenaa 423.925 Køreteknisk anlæg Grenaa 424.025 Køreteknisk anlæg Grenaa 424.125 Køreteknisk anlæg Grenaa 424.800 Køreteknisk anlæg Grenaa 424.850 Køreteknisk anlæg Grenaa 424.975 Køreteknisk anlæg Herning 423.925 Køreteknisk anlæg Herning 423.975 Køreteknisk anlæg Herning 424.025 Køreteknisk anlæg Herning 424.050 Køreteknisk anlæg Herning 424.175 Køreteknisk anlæg Herning 424.575 Køreteknisk anlæg Herning 424.675 Køreteknisk anlæg Herning 440.075 Køreteknisk anlæg Herning 440.675 Køreteknisk anlæg Herning 441.225 Køreteknisk anlæg Herning 441.925 Køreteknisk anlæg Herning 443.025 Køreteknisk anlæg Herning 443.650 Køreteknisk anlæg Herning 444.175 Køreteknisk anlæg Herning 444.675 Køreteknisk anlæg Hjørring 444.050 Køreteknisk anlæg Hjørring 444.200 Køreteknisk anlæg Hjørring 444.250 Køreteknisk anlæg Hjørring 444.400 Køreteknisk anlæg Hjørring 444.475 Køreteknisk anlæg Hobro 163.025 Køreteknisk anlæg Hobro 163.050 Køreteknisk anlæg Hobro 163.825 Køreteknisk anlæg Hobro 163.850 Køreteknisk anlæg Holstebro 423.975 Køreteknisk anlæg Holstebro 424.025 Køreteknisk anlæg Holstebro 424.050 Køreteknisk anlæg Holstebro 424.075 Køreteknisk anlæg Holstebro 424.175 Køreteknisk anlæg Horsens 423.850 Køreteknisk anlæg Horsens 423.925 Køreteknisk anlæg Horsens 424.675 Køreteknisk anlæg Kolding 441.125 Køreteknisk anlæg Kolding 441.275 Køreteknisk anlæg Kolding 441.850 Køreteknisk anlæg Kvistgård 430.300 Køreteknisk anlæg Kvistgård 430.825 Køreteknisk anlæg Kvistgård 431.025 Køreteknisk anlæg Kvistgård 431.175 Køreteknisk anlæg København Ø. 447.825 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.000 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.050 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.200 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.250 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.400 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.475 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.650 Køreteknisk anlæg Løgstør 444.950 Køreteknisk anlæg Maribo 444.000 Køreteknisk anlæg Maribo 444.050 Køreteknisk anlæg Maribo 444.200 Køreteknisk anlæg Maribo 444.250 Køreteknisk anlæg Maribo 444.400 Køreteknisk anlæg Maribo 444.475 Køreteknisk anlæg Maribo 444.650 Køreteknisk anlæg Maribo 444.950 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.250 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.325 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.375 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.600 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.650 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.750 Køreteknisk anlæg Nørresundby 447.900 Køreteknisk anlæg Nørresundby 448.575 Køreteknisk anlæg Oksbøl 424.725 Køreteknisk anlæg Randers 423.850 Køreteknisk anlæg Randers 424.600 Køreteknisk anlæg Randers 424.650 Køreteknisk anlæg Randers 424.800 Køreteknisk anlæg Randers 424.825 Køreteknisk anlæg Randers 424.850 Køreteknisk anlæg Rødekro 468.900 458.900 Køreteknisk anlæg Skjern 424.050 Køreteknisk anlæg Slagelse 169.825 Køreteknisk anlæg Slagelse 169.850 Køreteknisk anlæg Slagelse 169.975 Køreteknisk anlæg Slagelse 170.150 Køreteknisk anlæg Slagelse 170.700 Køreteknisk anlæg Solrød Strand 447.825 Køreteknisk anlæg Sorø 424.075 Køreteknisk anlæg Sorø 424.675 Køreteknisk anlæg Sorø 424.750 Køreteknisk anlæg Sorø 424.825 Køreteknisk anlæg Sorø 424.875 Køreteknisk anlæg Sorø 424.975 Køreteknisk anlæg Struer 424.075 Køreteknisk anlæg Struer 424.175 Køreteknisk anlæg Svendborg 430.800 Køreteknisk anlæg Svendborg 431.075 Køreteknisk anlæg Svendborg 431.850 Køreteknisk anlæg Sønderborg 424.050 Køreteknisk anlæg Sønderborg 424.075 Køreteknisk anlæg Sønderborg 424.925 Køreteknisk anlæg Thisted 169.900 Køreteknisk anlæg Thisted 169.975 Køreteknisk anlæg Thisted 170.150 Køreteknisk anlæg Thisted 170.700 Køreteknisk anlæg Taastrup 447.825 Køreteknisk anlæg Varde 423.725 Køreteknisk anlæg Varde 423.775 Køreteknisk anlæg Varde 423.800 Køreteknisk anlæg Varde 423.825 Køreteknisk anlæg Varde 423.975 Køreteknisk anlæg Varde 424.125 Køreteknisk anlæg Vejle 168.875 Køreteknisk anlæg Vejle 169.825 Køreteknisk anlæg Vejle 171.950 Køreteknisk anlæg Ørbæk 423.775 Køreteknisk anlæg Ørbæk 424.125 Køreteknisk anlæg Ørbæk 424.200 Køreteknisk anlæg Ørbæk 424.600 Køreteknisk anlæg Ørbæk 424.625 Landtransportskolen, Hvidovre 422.150 Landtransportskolen, Hvidovre 422.300 Landtransportskolen, Hvidovre 422.375 Landtransportskolen, Hvidovre 422.550 Landtransportskolen, Hvidovre 422.750 Landtransportskolen, Hvidovre 428.875 443.875 Landtransportskolen, Hvidovre 445.025 Landtransportskolen, Hvidovre 445.075 Landtransportskolen, Hvidovre. Kanal 1 445.225 Landtransportskolen, Hvidovre 445.275 Landtransportskolen, Hvidovre 445.025 Landtransportskolen, Hvidovre 445.350 Landtransportskolen, Hvidovre 445.375 Landtransportskolen, Hvidovre 445.500 Landtransportskolen, Hvidovre 447.100 Landtransportskolen, Hvidovre 448.750 Landtransportskolen, Hvidovre 448.825 Landtransportskolen, Hvidovre 449.700 Lars Jensens Køreskole, Hobro 444.800 Lars Jensens Køreskole, Hobro 444.850 Lars Jensens Køreskole, Hobro 444.975 Lasses Køreskole, Løgumkloster 443.100 Leif's Køreskole, Bylderup-Bov 154.9875 Lenes Køreskole, Sæby 154.8375 LF Manøvrebane ApS, Sakskøbing 446.400 Lykkes Køreskole, København 424.750 Mai's Køreskole, Ålbæk 444.250 March Køreskole, Åbyhøj 441.725 March Køreskole, Åbyhøj 441.850 MC Køreskolen, Nørresundby 163.025 Michaels Køreskole, Viborg 444.250 Michael's Køreskole, Egtved 445.425 Moberg's Køreskole, Sydals 424.600 Munkerup Køreskole, Dronningmølle 446.325 Munkerup Køreskole, Dronningmølle 447.275 Mynsters Trafikskole, Næstved 424,075 Nydam Køreskole, Sønderborg 169.900 Næstved Køreskole 443.200 Odense Tekniske Skole, Landtransport 158.550 Odense Tekniske Skole, Landtransport 445.025 Odense Tekniske Skole, Landtransport 445.200 Odense Tekniske Skole, Landtransport 445.250 Odense Tekniske Skole, Landtransport 445.300 Ole's Køreskole, Esbjerg 424.200 Preben Kurt Albers Køreskole, Sakskøbing 443.050 Rebekkavej Køreskole, København 443.150 Redning Danmark, Horsens 440.525 Redning Danmark, Toreby 148.5125 152.5125 Råkjær Køreskole, Randers 165.450 Skjoldborgs Køreskole, Middelfart 443.275 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,800 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,850 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,975 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 173,350 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,250 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,650 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 424,975 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,250 Stjernquist's Trafikskole ApS, København 444,650 Sundby Køreskole, København 424.875 Sydjydsk Trafikskole, Vejen 150,0375 Sydjydsk Trafikskole, Vejen 150,0875 Sydjydsk Trafikskole, Vejen 152,8125 Søernes Trafikskole, København 424,975 Torben Hansen Køreskole, Holeby 171.025 Trafikskolen/Erik Raunborg, Holstebro 447,600 Trafikskolen, Videbæk 146.2125 150.2125 Trafikskolen Videbæk 445,200 Tveen's Køreskole, Slangerup 449.625 Tørslev Køreskole, Jægerspris 170.375 Uffes Køreskole, Dianalund 424.175 Vejgaard-Hasseris Køreskole, Aalborg 154.7125 Vejle Køreskole 444.175 Vejle Køreskole 444.250 Vestsjællands Køreskole, Slagelse 440.150 Vipperød Køreskole 449.025 Vojens Trafikskole 423,975 Winter's køreskole, Holbæk 424.325 439.325 Wonsbek Trafikskole, Herlev 424,525 Wonsbek Trafikskole, Herlev 424,875 Åbenrå Trafikskole 424,575 Aalborg Tekniske Skole, køreteknik 422.500 Aalborg Tekniske Skole, køreteknik 422.700 Aalborg Tekniske Skole, køreteknik 422.800 Åbenrå Trafikskole 468.700 458.700 Vejdirektoratets TRIM projekt TRIM projektet går ud på, at der på 85 km motorvej omkring København er nedlagt følere i vejen, som registerer den øjeblikkelige trafiksituation. De registrerede data danner baggrund for Vejdirektoratets trafikmeldinger, som udsendes via radio- og TV-stationer. Mange har bemærket disse målesteder specielt fordi der i forbindelse med disse er opstillet antenner, der transmitterer måledata til centrale opsamlingssteder. Læs mere om TRIM på http://www.trim.vd.dk Frekvenserne, der benyttes til transmission af måledata, er følgende: 407.0125 407.0375 407.0625 407.0875 407.1125 407.1375 407.1625 407.1875 Tog Tog-radioer kører for det meste mellem 467.500 and 469.000. Bemærk dog at man er overgået til GSM-R de fleste steder. GSM-R kan ikke aflyttes. Bane Base Mobil CFL Cargo 458.275 Gribskovbanen 468.475 458.475 Hedelands Veteranjernbane 147.6875 151.6875 Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) 468.550 458.550 Hornbækbanen 468.225 458.225 Lollandsbanen (LJ) 468.575 458.575 Lollandsbanen (LJ) 468.600 458.600 Nordjyske Privatbaner 449.150 Nordjyske Privatbaner 468.600 458.600 Nordjyske Privatbaner 468.575 458.575 Nærumbanen 148.0375 152.0375 Odderbanen 468.600 458.600 Varde-Nr. Nebel Jernbane 468.600 458.600 Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane (VLTJ) 468.575 458.575 Vestsjællands Lokalbaner 468.500 458.500 Vestsjællands Lokalbaner 468.575 458.575 Vestsjællands Lokalbaner 427.225 442.225 Østbanen 468.600 458.600 Metro Metroen i København anvender TETRA radioteknologien, som er digital. Trafikken er ukrypteret, så med det rette udstyr kan den aflyttes. Signalerne er dog svage og rækker ikke langt. Frekvenserne, der anvendes, er: Base Mobil 394.3125 384.3125 394.3875 384.3875 394.4875 384.4875 394.5375 384.5375 394.5875 384.5875 394.7125 384.7125 S-tog De analoge kanaler for S-tog er lukket ved overgangen til GSM-R, der ikke kan aflyttes. Nedenstående information har derfor kun historisk interesse. De Københavnske S-tog benytter følgende kanaler: Kan Base Mobil CTCSS Placeringer 1 *) 927.0125 882.0125 Allerød (Banevang) Bispebjerg Station 2 *) 927.0250 882.0250 Måløv (Måløv Stationsplads 10) 3 927.0375 882.0375 Allerød (Banevang) Bispebjerg Station 4 927.0500 882.0500 Måløv (Måløv Stationsplads 10) 5 927.0625 882.0625 Allerød (Banevang) Bispebjerg Station 6 927.0750 882.0750 Måløv (Måløv Stationsplads 10) 7 *) 927.0875 882.0875 København Ø (Kalkbrænderihavnsgade) Holte (Stationsvej 36) 8 *) 927.1000 882.1000 Herlev (Stationsalleen) 9 927.1125 882.1125 København Ø (Kalkbrænderihavnsgade) Holte (Stationsvej 36) 10 927.1250 882.1250 Herlev (Stationsalleen) 11 927.1375 882.1375 København Ø (Kalkbrænderihavnsgade) Holte (Stationsvej 36) 12 927.1500 882.1500 Herlev (Stationsalleen) København Ø (Borgervænget) 13 *) 927.1625 882.1625 København K (Nørre Voldgade) Værløse (Syvstjernehusene) 14 *) 927.1750 882.1750 København V (Dybbølsbro) Oppe Sundby (Store Rørbækvej) København Ø (Borgervænget) 15 927.1875 882.1875 København K (Nørre Voldgade) Værløse (Syvstjernehusene) 16 927.2000 882.2000 København V (Dybbølsbro) Oppe Sundby (Store Rørbækvej) København Ø (Borgervænget) 17 927.2125 882.2125 København K (Nørre Voldgade) Værløse (Syvstjernehusene) 18 927.2250 882.2250 København V (Dybbølsbro) Oppe Sundby (Store Rørbækvej) 19 *) 927.2375 882.2375 Charlottenlund (Stationspladsen 2) 20 *) 927.2500 882.2500 Avedøre Station 21 927.2625 882.2625 Charlottenlund (Stationspladsen 2) 22 927.2750 882.2750 Avedøre Station 23 927.2875 882.2875 Charlottenlund (Stationspladsen 2) 24 927.3000 882.3000 Avedøre Station 25 *) 927.3125 882.3125 Søborg (Buddingevej 270) 26 *) 927.3250 882.3250 Glostrup (Banegårdspladsen) 27 927.3375 882.3375 Søborg (Buddingevej 270) 28 927.3500 882.3500 Glostrup (Banegårdspladsen) 29 927.3625 882.3625 100.0 Søborg (Buddingevej 270) 30 927.3750 882.3750 Glostrup (Banegårdspladsen) København V 31 *) 927.3875 882.3875 Jersie Station Lyngby (Parallelvej) 32 927.4000 882.4000 København V 33 927.4125 882.4125 Jersie Station Lyngby (Parallelvej) 34 927.4250 882.4250 København V 35 927.4375 882.4375 Jersie Station Lyngby (Parallelvej) *) Datakanal. Servicemedarbejdere/togrevisorer kører TETRA. Rengøring, Taastrup: 426.150 Banedanmark frekvenser og kanaler Banedanmark har i foråret 2017 lukket det analoge strækningsradiosystem og er overgået til GSM-R, som ikke kan aflyttes. Dette betyder, at de gamle frekvenser nu kun anvendes til simplex-kommunikation f.eks. i forbindelse med rangering. Simplex-kanalerne benævnes sædvanligvis med C foran kanalnummeret. Simplex kanaler Kanal Frekvens Anvendelse 16 457.575 17 457.600 Captrain Denmark - rangering Ringsted og Vamdrup 18 457.625 DB Cargo Scandinavia - rangering Ringsted 19 457.650 CFL Cargo Danmark 20 457.675 21 457.700 22 457.725 Generel opkaldskanal når et godstog kører ind på en station der skal rangeres på. 23 457.750 24 457.775 "Askekassen" (maskindepotet i København) P-risten i Fredericia 25 457.800 26 457.825 27 457.850 28 457.875 29 457.900 30 457.925 31 457.950 32 457.975 33 458.000 34 458.025 35 458.050 36 458.075 DB Cargo Scandinavia - Rangering i Taulov 37 458.100 38 458.125 39 458.150 40 458.175 41 458.200 42 458.225 43 458.250 44 458.275 CFL Cargo Danmark 45 458.300 46 458.325 P-risten i Aarhus 47 458.350 48 458.375 49 458.400 50 458.425 51 458.450 52 458.475 53 458.500 54 458.525 55 458.550 56 458.575 57 458.600 58 458.625 59 467.575 60 467.600 61 467.625 62 467.650 63 467.675 64 467.700 65 467.725 66 467.750 67 467.775 68 467.800 69 467.825 70 467.850 71 467.875 72 467.900 73 467.925 74 467.950 75 467.975 76 468.000 77 468.025 78 468.050 79 468.075 80 468.100 81 468.125 82 468.150 83 468.175 84 468.200 85 468.225 86 468.250 87 468.275 88 468.300 89 468.325 90 468.350 91 468.375 92 468.400 93 468.425 94 468.450 95 468.475 96 468.500 97 468.525 98 468.550 99 468.575 Øvrige Banedanmark frekvenser Base Mobil Placering 173.600 Hele landet (sporarbejde) 430.325 438.325 Storkøbenhavn 430.875 438.875 Taastrup, Storkøbenhavn 441.100 Taastrup 441.500 Farum, Hellerup, Hillerød, København V 441.550 Ballerup, Holte, Klampenborg, Greve, København V 449.650 449.675 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Vagt og sikkerhed ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 6-december-2016 ------------------------------------------------------------------------ Vagt og sikkerhed Vagtselskaber Selskab Base Mobil CTCSS mv. Advance Security 447.275 Alliance Security, København 447.625 Alliance Security, København 448.600 Control N' Security 443.675 Control N' Security 443.775 Danavagt, Taastrup 444.800 Danavagt, Taastrup 444.850 Danavagt, Taastrup 444.975 Dansk Sikkerhedsvagt, Gilleleje 440.850 Dansk Vagt & Dørmandsservice 440.200 Dansk Vagt & Dørmandsservice 440.275 Dansk Vagt & Dørmandsservice 440.375 DK-AROS VAGT, Århus 448.600 DK-AROS VAGT, Århus 448.825 DK-AROS VAGT, Århus 448.950 DK-AROS VAGT, Århus 460.225 450.225 FLSS - FrontLine Service & Security ApS 447.725 FLSS - FrontLine Service & Security ApS 447.550 FLSS - FrontLine Service & Security ApS 461.100 451.100 G4S Vagt A/S 441.075 G4S Vagt A/S, København 445.525 G4S Vagt A/S, København 446.550 G4S Vagt A/S 449.325 G4S Vagt A/S, mobilrepeater 460.325 450.325 G4S Vagt A/S, mobilrepeater 460.675 450.675 G4S Vagt A/S 461.075 451.075 G4S Vagt A/S, København 461.175 451.175 103.5 G4S Vagt A/S, Århus, Kolding 461.450 451.450 G4S Vagt A/S, Hillerød, København, Køge 461.975 451.975 173.8 G4S Vagt A/S (Vagter Strøget, København) 462.225 452.225 DMR G4S Vagt A/S, København 469.425 459.425 Global Security Service A/S 447.975 DCS 065 JP Vagt 447.550 Jysk Vagt Service 441.025 Jysk Vagt Service 441.150 Jysk Vagt Service 441.300 Jysk Vagt Service 441.575 Jysk Vagt Service 441.675 Jysk Vagt Service 441.975 Jysk Vagt Service 443.400 Jysk Vagt Service 443.575 Jysk Vagt Service 443.625 Jysk Vagt Service 443.675 Jysk Vagt Service 443.775 Jysk Vagt Service 443.975 Jysk Vagt Service 444.025 Jysk Vagt Service 444.200 Jysk Vagt Service 444.525 Jysk Vagt Service 444.575 Jysk Vagt, Hobro 172.375 163.375 Jysk Vagt & Hundetjeneste I/S, Århus 447.750 Københavns Vagtgruppe 441.400 Lego Security ApS 449.750 Lego Security ApS 460.775 450.775 Mano Security ApS, Frederiksberg 447.150 P-vagter, Aalborg 148.2125 152.2125 PO Vagt 171.175 162.175 RC Security, Hillerød (Bl.a. Slotsarkaderne) 440.375 Securitas, kommunikation med Mols-Linien 447.050 Securitas, kommunikation med Mols-Linien 447.100 Securitas, kommunikation med Mols-Linien 447.250 Securitas, Esbjerg 147.4875 151.4875 Securitas, Århus. Bl.a. Bruuns Galleri, Banegården mv. 460.475 450.475 Security Service 440.950 Slots- og Kulturstyrelsen Frederiksborg Slot 167.100 158.100 127.3 Slots- og Kulturstyrelsen Amalienborg 161.100 186.2 Slots- og Kulturstyrelsen Amalienborg 167.100 158.100 173.8 Slots- og Kulturstyrelsen Amalienborg 167.350 158.350 192.8 Slots- og Kulturstyrelsen 166.925 157.925 Vagtgruppen I/S, Hinnerup 165.000 Vagtservice, Vils 171.225 162.225 De mobile installationer for G4S Vagt A/S er indrettet, så de kan anvendes som repeater for de portable radioer. Derfor kan man af og til høres hovedstations signaler på begge frekvenser. Fængsler Tjeneste Base Mobil CTCSS Anstalten i Herstedvester 146.8375 150.8375 Københavns Fængsler 148.0125 152.0125 Københavns Fængsler 169.900 Københavns Fængsler 425.075 440.075 Københavns Fængsler 447.225 422.475 Sandholmlejren 148.0125 150.8375 210.7 Statsfængslet i Gribskov 422.100 Statsfængslet i Horsens 445.925 422.525 Statsfængslet i Horsens 468.650 458.650 Statsfængslet i Horsens, Narkofri Afdeling 445.950 422.175 Statsfængslet i Jyderup 425.075 440.075 Statsfængslet i Nyborg 148.0125 152.0125 Statsfængslet i Ringe 148.0125 152.0125 Statsfængslet Vridsløselille 445.975 422.525 Statsfængslet Vridsløselille 468.650 458.650 Statsfængslet Kragskovhede, Jerup 147.2625 151.2625 Statsfængslet Kragskovhede, Jerup 148.0125 152.0125 Statsfængslet Kærshovedgård, Ikast 148.0125 152.0125 Statsfængslet Møgelkær, Horsens 148.0125 152.0125 Statsfængslet på Søbysøgård 468.650 458.650 Statsfængslet Renbæk, Skærbæk 148.0125 152.0125 Statsfængslet ved Horserød 468.650 458.650 Statsfængslet ved Nørre-Snede 154.8125 Statsfængslet ved Nørre-Snede 427.425 442.425 Statsfængslet ved Nørre-Snede 445.400 Statsfængslet ved Sønder-Omme 148.0125 152.0125 Statsfængslet ved Sønder-Omme 445.900 422.175 Arresthuse By Base Mobil Assens 446.000 422.475 Assens 447.225 422.475 Esbjerg 445.900 422.175 Frederikshavn 29.800 172.050 Frederikshavn 445.900 Frederikssund 445.975 422.725 Haderslev 31.420 172.050 Helsingør 445.950 172.050 Herning 445.925 Hillerød 445.925 422.175 Kolding 446.000 422.475 Maribo 445.975 422.725 Nykøbing Falster 446.000 422.475 Næstved 422.475 Næstved 445.925 422.725 Odense 424.000 Odense 445.925 422.525 Randers 445.975 422.725 Silkeborg 445.925 422.525 Svendborg 424.000 Sønderborg 424.000 Vejle 445.975 422.725 Viborg 31.380 172.050 Aabenraa 445.925 422.175 Aalborg 445.900 422.525 Aalborg 447.050 Århus 446.000 422.175 Diverse Tjeneste Base Mobil CTCSS Amagercentret 468.750 458.750 Amerikanske Ambassade, København 446.425 Amerikanske Ambassade, København 460.8625 450.8625 Amerikanske Ambassade, København 460.8875 450.8875 Amerikanske Ambassade, København 461.3125 451.3125 Ballerup Centret 431.700 439.700 Big, Herlev 462.125 69.3 Bilka, Hundige 449.200 Bilka, Ishøj 444.850 Bilka, Ishøj 447.975 Botanisk Have, København 448.600 Bykroen og B & W, Haslev 444.800 Bykroen og B & W, Haslev 444.850 Bykroen og B & W, Haslev 444.975 Carlsberg, København 427.475 442.475 Christiania - vagthold 445.500 151.4 City 2, Tåstrup 165.750 City 2, Tåstrup 171.975 162.975 City 2, Tåstrup 172.975 163.975 103.5 Den Danske Bank, Brabrand 426.300 441.300 Den Danske Bank, Brabrand 448.600 Den Danske Bank, pengetransport Jylland 426.175 441.175 Discoteque IN, Nørregade, København 445.800 Diskotek Piccadilly, Hillerød 444.800 Diskotek Piccadilly, Hillerød 444.850 Diskotek Piccadilly, Hillerød 444.975 Diskotek Smøgen, Holbæk 422.775 Fisketorvets Shopping Center, København 460.600 450.600 DCS: 466 Fredericia Messe & Centervagt 150.0875 Fredericia Messe & Centervagt 165.725 170.125 Frederiksbergcentret (Siemens Vagt) 447.150 192.8 Folketinget 468.475 458.475 Forsøgsstation Risø, vagt- og alarmcentral 80.800 75.800 Fødevareinstituttet, Søborg (Dansikring) 460.825 450.825 DCS 306 Hard Rock Cafe, København 444.800 Hard Rock Cafe, København 444.850 Hard Rock Cafe, København 444.975 Hard Rock Cafe, København 445.950 Høje Taastrup Kommune, vagtafdeling 146.7625 150.7625 82.5 Høje Taastrup Kommune, vagtafdeling 461.350 451.350 Novo Nordisk, udsendelse af tyverialarmer 468.800 458.800 Ishøj Bycenter, vagter 431.300 439.300 Jacobs Bar BQ, Århus 423.225 Karlebo Kommune, kommunale vagter 469.925 459.925 Københavns Rådhus 425.100 440.100 Lyngby Storcenter 460.325 450.325 114.8 Lyngby Storcenter 460.675 450.675 141.3 Lyngby Storcenter 461.075 450.075 103.5 Lyngby Storcenter 461.350 451.350 114.8 Lyngby Storcenter 461.975 451.975 173.8 Lundbeck, Valby 446.550 Magasin og Illum, Kbh. - bl.a. detektiver 460.825 450.825 Nykredit, København 460.200 450.200 DCS 115 Nokia, København 172.725 163.725 210.7 Rosengårdscentret, Odense 165.800 170.200 Rosie Mcgee, København 423.350 Rødovre Centrum 460.250 450.250 146.2 Rødovre Kommune, vagt 431.150 439.150 Slotsarkaderne, Hillerød (RC Security) 440.375 Unibank, Sikring/vp, Sjælland 468.675 458.675 Unibank, Sikring/vp, København 468.700 458.700 Unibank, Sikring/vp, København 469.275 459.275 Unibank, Sikring/vp, København 469.350 459.350 Unibank, Sikring/vp, København 469.975 459.975 Vestsjællandscentret, Slagelse 460.675 450.675 Vestsjællandscentret, Slagelse 460.825 450.825 Waves (tidligere Hundige Storcenter) 461.300 451.300 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Diverse frekvenser ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 9-august-2021 ------------------------------------------------------------------------ Diverse Tjeneste Base Mobil CTCSS Bregnebjerggård Grusgrav, Lynge 157.475 114.8 Carlsberg Bryggerierne, vagten 427.475 442.475 Carlsberg Danmark A/S, Taastrup 443.750 118.8 Carlsberg Danmark A/S, Taastrup 468.900 458.900 136.5 Carlsberg Danmark A/S, Taastrup 469.550 459.550 151.4 City Låseservice, København 148.8875 152.8875 Dansk Røde Kors kanal 1 154.4874 Dansk Røde Kors kanal 2 154.5125 Dansk Røde Kors, repeater Sandholmlejren 146.2125 150.2125 103.5 Dansk Røde Kors, repeater Sandholmlejren 146.2625 150.2625 127.3 Dansk Røde Kors, repeater Sandholmlejren 146.4625 150.4625 141.3 Dansk Røde Kors, repeater Sandholmlejren 146.5375 150.5375 156.7 Dansk Røde Kors, repeater Sandholmlejren 148.7625 152.7625 218.1 Danske Olieberedskabslagre, Hedehusene 469.775 459.775 233.6 Discover Systems 433.920 Fisketorvets Shopping Center, København 461.850 451.850 218.1 Frederikshavn Marine El 449.775 Grantoftegård, Ballerup 426.900 441.900 Helsingør Dagblad 447.775 Helsingør Dagblad 448.600 HS Security Låse, Billund 448.750 HS Security Låse, Billund 468.525 458.525 Hotel Marielyst, Vedbæk 157.500 HTX, Svendborg - trådløs mikrofon 138.700 Landbruget Herslevgård, Ørslev 82.475 77.475 Landinspektør Løhde & Holm-Christiansen, Frederikshavn 163.025 Landinspektør Løhde & Holm-Christiansen, Frederikshavn 169.900 Landmand Boye Jørgen Tambour, Søllested PMR446 Lysregulering i forb. med vejarbejde (data) 445.125 Man B&W Alpha Diesel, Frederikshavn 163.050 Man B&W Alpha Diesel, Frederikshavn 163.825 Man B&W Alpha Diesel, Frederikshavn 444.800 Man B&W Alpha Diesel, Frederikshavn 444.850 Man B&W Alpha Diesel, Frederikshavn 444.975 Matas, Rødovre Centrum 448.950 McDonalds (headset til headset og McDrive til headset) 430.125 91.5 McDonalds (headset til McDrive) 438.125 91.5 Midtfrost, Engesvang - gaffeltrucks 444.800 Naturbruget Vasen, Frederikshavn 154.7125 Nykøbing Sjælland TV-Service 146.3375 150.3375 Parkens Konferencecenter - trådløs mikrofon 142.070 Randers Samaritterforening 445.075 Silvan, Hillerød 462.125 69.3 Silvan, Hillerød 469.950 203.5 Skagen Cementstøberi 147.8875 151.8875 Skagens Gren, parkering 154.4625 Skat 441.425 Skat 441.750 Skat 441.875 Stena Jern & Metal, Frederikshavn 155.850 Statoil Refining, Kalundborg 461.925 451.925 DMR Statoil Refining, Kalundborg 461.975 451.975 DMR Statoil Refining, Kalundborg 462.200 452.200 DMR Statoil Refining, Kalundborg 462.650 452.650 DMR Statoil Refining, Kalundborg 462.700 452.700 DMR Trigon A/S, Entreprenør, Frederikshavn 146.6875 150.6875 Trigon A/S, Entreprenør, Frederikshavn 147.9375 151.9375 Trigon A/S, Entreprenør, Frederikshavn 150.0375 Vesterbro postkontor, pakkeriet 427.425 442.425 Villy Andersen, Entreprenør, Gærum 161.350 Villy Andersen, Entreprenør, Gærum 165.850 170.250 Aalborg Portland kanal A: Proces 1 - Ovnafdeling1, Cementmølleri, Varmegenindvinding, 460.250 450.250 Kulplads Aalborg Portland kanal B: Proces 2 - Slemmeri/kridtgrav 461.075 451.075 Aalborg Portland kanal D: Intern transport 461.475 451.475 Aalborg Portland kanal F: Proces 2 - Ovnafdeling 2 461.700 451.700 Aalborg Stifttidende, headsets til rundvisning 37.840 Landbrug mv. Navn Sted Base Jesper Strange Nykøbing F 146.1125 John Rasmussen Stokkemarke 146.3125 NordFalster Agro I/S Stubbekøbing 146.5875 I/S Nørrehave Holeby 146.9375 Eskildstrup Maskinstation Eskildstrup 146.9625 Michael Prier Nørre Alslev 147.3875 Agerup Avlsgård Sakskøbing 154.1625 Vagn Brædder Nysted 154.5375 Elling Maskinstation Elling 154.3875 Gdr Peter Palle Nykøbing F 154.9375 Henrik Strange Nørre Alslev 159.675 Hem Maskinstation v. Martin Børsting Skive 161.100 Ørvad Maskinstation ApS Sæby 161.225 Knud Erik Clausen Maribo 165.075 Jens Christian Ploug Maribo 165.375 Steffan D. Mikkelsen Eskilstrup 165.775 Hvidkilde Goda Stenstrup 166.200 Krenkerup Gods Sakskøbing 166.675 Lars Rubæk Guldborg 168.975 Hans Bonde Hansen Nørre Alslev 169.250 Bo Lærkesen Øster Ulslev 170.300 Jacob Rasmussen Maribo 171.900 J Å Malmskov Sakskøbing 171.925 Brdr.Wibholm I/S Maribo 173.300 Jesper Albrektsen Nørreballe 430.175 TORBEN MORTENSEN Maribo 440.225 Knud Knudsen Errindlev 440.400 DLG Bandholm 441.075 DLG Bandholm 441,125 AGRI TRIO I/S Holeby 441.475 Kærstrup Hovedgård Holeby 447.800 Kim Monk Rasmussen Stokkemarke 449.425 Peder Hansen Errindlev 449.525 Gammelgård Søllested 449.900 Nørager Idestrup 460.100 Boligselskaber Selskab Base Mobil CTCSS AKB´s Administrationskontor, Taastrup 431.500 439.500 67.0 AKB, Hvidovre 469.525 459.525 AKB, Lyngby 460.075 450.075 107.2 Boligorganisationen Tranemosegård, Brøndby Strand: Tranumparken m.fl. 172.775 163.775 Boligselskabet Beringsgård, Horsens 445.775 Boligselskabet H44, Herlev 447.625 Boligselskabet Trollebo, Næstved 445.425 Brøndby Almene Boligselskab 446.925 Danske Funktionærers Boligselskab, Taastrup 462.775 452.775 203.5 DFB, Ejendomskontoret, København S 423.375 Ejendomskontoret, Vallensbæk Strand 460.125 450.125 Ejendomsselskabet Midtermolen A/S, København 448.600 Farum Midtpunkt 429.875 444.875 F S B Ejendomskontoret, København NV 446.375 Fyns Almennyttige Boligselskab, Odense 173.025 KAB, Ejendomskontoret, Greve 445.475 Logik & Co, København N 460.225 450.225 156.7 Sydkystens Boligselskab, Greve 447.275 Byggepladser Frekvens DCS 447.0125 023 447.0375 025 447.0625 026 447.0875 031 447.1125 032 447.1375 036 447.1625 043 447.1875 047 447.2125 051 447.2375 053 447.2625 054 447.2875 065 447.3125 071 447.3375 072 447.3625 073 447.3875 074 447.4125 114 447.4375 115 447.4625 116 447.4875 122 447.5125 125 447.5375 131 447.5625 132 447.5875 134 447.6125 143 447.6375 145 447.6625 152 447.6875 155 447.7125 156 447.7375 162 447.7625 165 447.7875 172 447.8125 205 447.8375 212 447.8625 223 447.8875 225 447.9125 226 447.9375 243 447.9625 244 447.9875 245 Udlejningsradioer Udlejningsradioer er radioer, der udlejes til specielle arrangementer f.eks. festivaler. Ved udlejning af radioer programmeres disse enten med frekvenser, som lejeren har fået en korttidstilladelse fra IT- og Telestyrelsen til at anvende, eller der benyttes frekvenser, som udlejeren har en generel tilladelse til at benytte. Korttidstilladelser fremgår ikke af Telestyrelsens frekvensregister. Roys Radio Rental En af de helt store udlejere i Danmark er Roys Radio Rental Aps, som bl.a udlejer radioer til Roskildefestivalen. Roys kan findes på www.royradio.dk Roys Radio Rental har følgende faste tildelte frekvenser: Base Mobil CTCSS 446.4125 446.4375 446.4625 446.4875 446.5125 446.5375 446.5625 446.5875 446.6125 446.6375 446.6625 446.6875 446.7125 446.7375 446.7625 446.7875 460.1875 450.1875 460.4125 450.4125 460.5625 450.5625 461.0125 451.0125 461.0375 451.0375 461.0625 451.0625 461.0875 451.0875 461.1125 451.1125 461.1375 451.1375 461.1625 451.1625 461.1875 451.1875 461.2125 451.2125 461.2375 451.2375 461.2875 451.2875 461.3375 451.3375 461.3875 451.3875 461.4875 451.4875 461.5375 451.5375 461.5875 451.5875 461.6125 451.6125 461.8625 451.8625 462.0875 452.0875 462.1125 452.1125 462.1375 452.1375 462.1625 452.1625 462.1875 452.1875 462.2125 452.2125 462.2375 452.2375 462.2625 452.2625 462.2875 452.2875 469.725 459.725 77.0 Som et andet eksempel viser denne liste en aktuel test af en radio udlejet fra Roys: Kanal Base Mobil 1 445.000 2 446.000 3 446.400 4 446.600 5 446.950 6 460.050 450.050 7 460.225 450.225 8 460.425 450.425 9 460.525 450.525 10 461.2125 451.2125 11 445.2125 12 445.4125 13 445.6125 14 445.8125 15 446.2125 Godik Et andet selskab, der udlejer radioer, er Godik, der kan findes på http://www.godik.dk De har følgende frekvenser tildelt: Base Mobil 446.3125 446.3375 446.3625 446.3875 446.8125 446.8375 446.8625 446.8875 446.9125 446.9375 446.9625 446.9875 447.0125 447.0375 447.0625 447.0875 460.3875 450.3875 460.5375 450.5375 460.6375 450.6375 460.7125 450.7125 460.7625 450.7625 462.0125 452.0125 462.4125 452.4125 462.4375 452.4375 Radioudlejning.dk Firmaet anvender følgende frekvenser: Base Mobil CTCSS 448.5875 448.6125 448.6375 448.6625 448.6875 210.7 448.7125 448.7375 448.7626 448.7875 448.8125 110.9 448.8375 448.8625 448.8875 448.9125 448.9375 448.9625 448.9875 162.2 449.0125 449.0375 460.4375 460.4375 460.5875 460.5875 460.7375 460.7375 460.8125 460.8125 461.4125 461.4375 461.4625 461.5625 461.6375 461.6625 461.6875 461.7125 461.7375 461.7875 461.9125 451.9125 461.9375 451.9375 461.9625 451.9625 461.9875 451.9875 462.3125 452.3125 462.3375 452.3375 462.3625 452.3625 462.3875 462.4625 462.4875 Jysk Kontrollør & Vagtservice 441,025 441,150 441,300 441,575 441,675 441,975 443,400 443,575 443,625 443,675 443,775 443,975 444,025 444,200 444,525 444,575 Minitech Base Mobil 430.775 438.775 431.900 439.900 440.625 441.275 441.575 441.650 441.775 441.825 442.175 442.500 443.625 444.525 445.500 446.025 446.250 446.925 460.975 450.975 461.025 451.025 461.325 451.325 461.375 451.375 461.575 451.575 461.650 451.650 461.925 451.925 462.500 452.500 462.850 452.850 467.825 457.825 468.225 458.225 469.175 459.175 Specielle arrangementer Dette afsnit indeholder frekvenser, som er benyttet i forbindelse med specielle arrangementer, altså frekvenser, som ikke nødvendigvis anvendes dagligt. Der vil typisk være tale om udlejningsradioer. Copenhagen Historic Grand Prix 2021 Der blev benyttet 4 frekvenser i et Capacity Plus trunkeret DMR-system. Alle med CC 9 : 460.3875/450.3875 460.5375/450.5375 460.6375/450.6375 460.7125/450.7125 Grøn Koncert 2018 Man anvendte radioer fra Radioudlejning.dk (Se listen over tildelinger længere oppe). Følgende frekvenser er med sikkerhed anvendt: 446.5125 446.5875 446.6875 446.7375 446.7625 460.1875 460.5625 461.0125 461.6125 Holeby Street Race 2012 Der blev anvendt følgende 2 PMR-frekvenser: Kanal 2: Køreteknik Kanal 8: Parkeringsvagten Langelands Festival 2018 Man anvendte radioer fra Radioudlejning.dk Simplex: 448.6875 Repeater: 462.3375/452.3375 Samaritter: 152.7375/148.7375 Mørkøv Heste- og Kræmmermarked Man anvender radioer fra Godik. Se listen over Godiks tildelinger længere oppe. Nibe Festival 2013 Man anvender normalt radioer fra Godik. Se listen over Godiks tildelinger længere oppe. I 2013 anvendte man ydermere 2 repeater-kanaler: 461.0125/451.0215 CTCSS 173.8 462.7625/452.7625 CTCSS 223.6 PostNord Danmark Rundt 2018 164.900/173.900 Ctcss 136.5: Løbsledelse til følgevogne 143.1875 440.775 440.425 441,45 441,2625 441.80625 442.7875 446.250 Tv-dækning: 426.35/416.35 426.75/416.35 Muligvis anvendt: Danmarks Cykle Union : 449.600 449.750 449.775 Rock under broen 2014 Man benyttede radioer fra Radioudlejning.dk. Se listen over tildelinger længere oppe. Roskilde Festival Følgende frekvenser er tildelt Roskilde Festival ifølge Erhvervsstyrelsens register: 447.1125 447.1375 447.1625 447.1875 447.2125 447.2625 447.2875 447.3125 447.3500 448.0125 448.0375 448.0625 448.0875 448.1125 448.1375 448.1625 448.1875 448.2125 448.2375 448.2625 448.2875 448.3125 448.3375 448.3625 448.3875 448.4125 448.4375 448.4625 448.4875 448.5125 448.5375 448.5625 448.5875 448.6125 448.6375 448.6625 448.6875 448.7125 448.7375 448.7625 448.7875 448.8125 448.8375 448.8625 448.9375 448.9625 448.9875 449.2125 449.2375 449.2625 449.2875 449.3125 449.3375 449.3625 449.3875 449.4125 449.4375 449.4625 449.4875 449.5125 449.5375 449.5625 449.5875 449.6125 449.6375 449.6625 449.6875 449.7125 449.7375 449.7625 449.7875 449.8125 449.8375 449.8625 449.8875 449.9125 449.9375 449.9625 449.9875 Ud over disse anvendes typisk også udlejningsradioer fra Roys Radio Rental. Se afsnittet om Roys Radio Rental længere oppe for mulige frekvenser. Frekvenser anvendt på Roskilde Festival 2006 kan ses på: http://www.qth.dk/radio/RF2006.pdf Samsø Festival Man anvender radioer fra Godik. Se listen over Godiks tildelinger længere oppe. Hvilke af frekvenserne, der blev anvendt, vides ikke. Smukfest Smukfest er tildelt følgende frekvenser ifølge Erhvervsstyrelsens frekvensregister: 430.475/438.475 431.500/439.500 444.0125 444.2625 444.5125 444.6625 444.7625 444.9125 445.0125 445.2625 445.5125 445.7625 446.2625 446.5125 446.7625 447.0125 447.2625 447.5125 460.0125/450.0125 460.0375/450.0375 460.0625/450.0625 460.2625/450.2625 460.5125/450.5125 460.7625/450.7625 461.0125/451.0125 461.2625/451.2625 461.5125/451.5125 461.7625/451.7625 462.0125/452.0125 462.2625/452.2625 462.4125/452.4125 462.4375/452.4375 Vig Festival 2015 Man benyttede radioer fra Radioudlejning.dk. Se listen over tildelinger længere oppe. Desuden anvendtes følgende frekvenser: 461.7625 461.7825 461.8125 461.8375 461.8625 461.8875 462.0125 462.0625 461.6375 Færøerne Det færøske frekvensregister: https://www.fjarskiftiseftirlitid.fo/fo/frekvensir/frekvens-og-radioloyvi/radioloyvir/ Tjeneste Base Mobil Bemærkning 2-meter repeater OY3REA 145.625 145.025 CTCSS 67.0 Køreskole Torshavn PMR446 Politi kanal 1 84.4125 Politi kanal 2 84.9875 Terminalen i Torshavn/Auto Taxa 72.8625 By- og skolebusser Tórshavn 469.250 Kringvarpið studio mikrofon 469.600 Grønland Se endvidere listen over frekvenser for Thule Air Base, som findes her Tjeneste Base Mobil Narsaq Taxa 148.1125 152.1125 ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Efterlysninger ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 8-juni-2020 ------------------------------------------------------------------------ Efterlyses Dette afsnit indeholder tjenester, som folk gerne vil have oplysning om. Hvis du kender frekvenserne for en eller flere af nedenstående tjenester så send en email til adressen i slutningen af dette dokument. Hvis du søger en bestemt frekvens, så send ligeledes en mail. Hvis det ikke er åbenlyst så angiv venligst bynavn for de tjenester, som du du efterlyser. Følgende efterlyses: Følgende er fundet/ændret siden sidst: * BonBon-Land. Oplysninger og efterlysninger sendes til: [email.gif (357 bytes)] ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Scannertips ------------------------------------------------------------------------ Sidste opdatering: 16-Januar-2001 ------------------------------------------------------------------------ Det er tanken, at der fra denne side skal være links til diverse tips og tricks, som kan være til gavn for scannerbrugere. Hvis du har noget, du mener kan komme andre til gavn ved at komme med her, så send det endelig til mig (se emailadressen på forsiden). Programmering af scannere Regneark til programmering af scanner Modifikation af scannere ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Dansk Scanner FAQ ------------------------------------------------------------------------ Sidst revideret: 6-juli-2020 ------------------------------------------------------------------------ Denne FAQ indeholder svarene på en række ofte forekommende spørgsmål omkring scannere og brugen af dem. FAQ'en vedligeholdes til stadighed, så hvis du har kommentarer, rettelser, tilføjelser eller andet, så skriv gerne en email. Adressen finder du på http://www.dkscan.dk. ------------------------------------------------------------------------ Indhold 1. Generelt 1.1 Hvad er en scanner? 1.2 Findes der nogen bøger om scannere? 1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere? 2. Aflytning 2.1 Hvad kan man aflytte? 2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner? 2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner? 2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere? 2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA? 2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler? 2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE? 3. Lovgivning 3.1 Hvad må man aflytte? 3.2 Er der nogen regler man skal overholde? 3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd fra en scanner? 3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet? 4. Anskaffelse af scanner 4.1 Hvor kan man købe scannere? 4.2 Hvad koster en scanner? 4.3 Hvilken scanner kan anbefales? 4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner? 4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel tilladelse? 4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere? 4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed? 4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel? 4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm. radio om? 5. Antenner 5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig? 5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales? 5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales? 5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales? 5.5 Kan man selv bygge en antenne? 5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug? 5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner? 5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge? 5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik? 5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ? 5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt ? 5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ? 5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme tid? 6. Radioteknik 6.1 Hvad er spejlfrekvenser? 6.2 Hvad er CTCSS? 6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal? 6.4 Hvad betyder simplex og duplex? 6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM? 6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem? 7. Brug af scanner 7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner? 7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller håndradioer? 7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner? 7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets andre rum? 7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men mange frekvenser er angivet med 4. 7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes? 7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er væk? 7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner? 7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner? 7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner? 8. Frekvenser 8.1 Hvor finder man interessante frekvenser? 8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX benytter ? 8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen? 8.4 Hvad er Close Call 9. Scanner og PC 9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin scanner? 9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ? 10. Politiet 10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem? 10.2 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio ------------------------------------------------------------------------ 1. Generelt 1.1 Hvad er en scanner? En scanner er en radiomodtager, som er i stand til at gennemløbe et antal radiofrekvenser og aflytte, hvad der måtte forekomme af radiokommunikation på disse. Dette sker i praksis ved at den stopper på en frekvens, hvis denne er aktiv, og først søger videre, når aktiviteten slutter. Normalt kan en scanner arbejde på to måder: Søgning og scanning. Ved søgning gennemløbes hele båndet mellem to forud valgte frekvenser. Ved scanning gennemløbes et antal indprogrammerede frekvenser. 1.2 Findes der nogen bøger om scannere? På dansk findes "Bogen om Radioscannere" af Per H. Nielsen. Den er udsolgt fra forlaget og kan derfor ikke længere skaffes gennem boghandelen. Den kan muligvis lånes på biolioteket. Da bogen har mange år på bagen er informationerne for en stor dels vedkommende kun af historisk interesse. 1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere? På Internettet findes en række fora for scannerbrugere, hvor man kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer. I Danmark findes følgende, hvor det dog kun er førstnævnte, der endnu er aktiv i praksis: * Dansk Scanner Information * Nyhedsgruppen dk.teknik.radio.scanner. Hvis man ikke kender noget til de danske nyhedsgrupper, så anbefales det at besøge http://www.usenet.dk. Gruppen er også tilgængelig via Google Groups: http://groups.google.com/group/dk.teknik.radio.scanner ------------------------------------------------------------------------ 2. Aflytning 2.1 Hvad kan man aflytte? I princippet kan man aflytte radiokommunikation, der ikke er krypteret. Tendensen har dog været, at rigtig mange er skiftet til enten mobiltelefoner eller til digitale systemer, som ikke umiddelbart kan aflyttes. Politi, brandvæsen og ambulancer kan således ikke længere aflyttes. Ligeledes anvender stort set alle taxi-selskaber efterhånden datakommunikation og også en del busselskaber og togradio er det ikke længere muligt at aflytte. Noget af det, man stadig kan aflytte, er f.eks. amatørradio, fly (civile og militære), erhvervsradio, maritim radio, diverse transportselskaber, visse vagtselskaber mv. 2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner? Nej. I Danmark anvendes nu udelukkende digital mobiltelefoni, som anvender nogle teknikker, som scannere slet ikke er konstrueret til at håndtere. Trafikken er endvidere krypteret, så dagens scannere har absolut ingen mulighed for at aflytte samtalerne. Der ses undertiden ubekræftede og yderst tvivlsomme rygter om mulighed for at modtage f.eks. digitale GSM signaler. Problemet er bare, at uden de rigtige krypteringsnøgler kan man intet aflytte. Teknisk set skifter krypteringsnøglerne for hver eneste samtale, og disse dannes ud fra oplysninger, der kun findes på SIM-kortet i telefonen og hos udbyderen. I de lande, der har forbud mod kryptering, vil det med specialudstyr være muligt at aflytte samtalerne. 2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner? Ved trådløse telefoner forstås apparater, der gør det muligt at anvende ens fastnetlinje trådløst. Man kan i princippet aflytte de gamle analoge modeller. Nyere trådløse telefoner er baseret på DECT standarden, som er digital og som ikke kan aflyttes med eksisterende udstyr. Der sælges ikke længere trådløse telefoner efter den gamle analoge standard, og fra 1/1-2011 blev det ulovligt at anvende disse. Da brugen af fastnet endvidere er på hastig retur er der næppe meget at lytte til. Det er ifølge Straffeloven forbudt at aflytte telefonsamtaler. 2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere? For at lytte deres kommunikation med Joint RCC i Århus (Rescue Coordination Centre) skal scanneren dække kortbølge, mere specifikt området 2 - 7 MHz, samt kunne modtage USB. Eksempler på scannere, der kan dette er AOR AR8000, AOR AR8200, Alinco DJ-X2000 og Yupiteru MVT-7100. Ingen af Unidens scannere dækker dette område. Frekvenserne, der anvendes, kan findes på http://www.dkscan.dk/flymil.htm. Den almindelige flykommunikation fra helikoptrene finder sted på de normale civile og militære flyfrekvenser. Derudover er helikoptrene udstyret med radioer til maritim VHF som kan aflyttes på normal vis. Redningshelikoptrenes kommunikation med det øvrige beredskab sker via SINE, og kan derfor ikke aflyttes.. 2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA? SINE (SIkkerhedsNEttet) er navnet på beredskabets fælles radiosystem som er baseret på teknologien TETRA (TErrestrial Trunked RAdio), som er en standard for digital kommunikationsradio. Der findes enkelte scannere, der kan aflytte TETRA. Kommunikation på SINE-netværket for politi og beredskab er krypteret og derfor umulig at aflytte selv med en TETRA-scanner. Ukrypteret TETRA kan ud over med enkelte scannere aflyttes med SDR (Software Defined Radio), som i princippet går ud på, at man anvender en relativt billig USB-dongle og en pc. Se nærmere på: https://www.rtl-sdr.com/tetra-decoder-plugin-for-sdr-now-available/ 2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler? Dette kan ikke besvares generelt, da det afhænger af mange faktorer: * Hvilken antenne scanneren benytter og dens placering. * Hvilket antennekabel man benytter og hvor langt det er. * Hvilken antenne senderen benytter og dens placering. * Omgivelserne (bakker, huse mv.). * Hvor kraftigt senderen sender. * Scannerens følsomhed. * Hvilket frekvensområde der er tale om Den anvendte antenne og dens placering er absolut den faktor, der har størst betydning. Med en gummiantenne på scanneren skal man f.eks. ikke forvente at kunne høre mobilstationer på mere end få kilometers afstand. Med en udvendig antenne øges rækkevidden betydeligt. 2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE? I praksis nej, da langt det meste trafik foregår via nettet. En TETRA-radio kan kun komme på SINE-nettet hvis den er kendt i systemet. Det nytter heller ikke noget at forsøge med at kopiere en autoriseret radio. Enhver SINE-radio skal nemlig være kendt i systemet både med ISSI-nummer, TEI-nummer og K-kode. TEI-nummer er unikt for hver eneste radio og kan ikke ændres. K-koden er radioens unikke krypteringsnøgle, som ikke kan kopieres fra en radio til en anden. ------------------------------------------------------------------------ 3. Lovgivning 3.1 Hvad må man aflytte? Man må aflytte alt undtagen telekommunikation. Ved telekommunikation forstås i den forbindelse kommunikation, der involverer det offentlige telefonnet. Aflytningen af telefonsamtaler er nemlig omfattet af straffelovens §263. Det vil sige, at det er forbudt at aflytte trådløse telefoner. Det skal dog understreges, at ingen så vidt vides endnu er blevet dømt for aflytning af f.eks. trådløse telefoner, så der er ingen retspraksis på området. Før 1/7-96 var det forbudt blot at være i besiddelse af en scanner i Danmark. Dette blev dog opfattet som en teknisk handelshindring og reglerne blev ændret. Man valgte en "liberal" lovgivning, så ikke blot besiddelse men også brugen af scannere blev lovlig. 3.2 Er der nogen regler man skal overholde? Ja, indholdet og eksistensen af det, som man modtager, må ikke bruges, offentliggøres eller videregives til uvedkommende. Bemærk specielt, at det altså er forbudt blot videregive information om eksistensen af radiokommunikation. På http://www.dkscan.dk/jura.htm er der en mere detaljeret gennemgang af lovgivningen. 3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd fra en scanner? Nej. Ifølge Energistyrelsen svarer dette til at videregive aflyttet information og er dermed i strid med gældende regler. 3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet? Det afhænger af, hvor turen går hen, da scannere er ulovlige i en række lande. Det er derfor tilrådeligt at undersøge forholdene sagen, inden man tager en scanner med på rejse. Selv om det i et land er lovligt at eje scannere, kan der der være ganske restriktive regler for, hvad man må aflytte. ------------------------------------------------------------------------ 4. Anskaffelse af scanner 4.1 Hvor kan man købe scannere? Det kan man hos visse forhandlere af radioamatør- og walkie-udstyr, hos enkelte elektronikforhandlere samt hos enkelte postordrefirmaer. Hvis man kan undvære dansk manual kan der i visse tilfælde være penge at spare ved at handle i udlandet, men det er ikke altid tilfældet. Efter at det ikke længere er muligt at aflytte politi og andre tjenester med "blå blink" er markedet for scannere i Danmark dog reelt meget lille, så det kan være nødvendigt at kigge udenlands, specielt hvis man er interesseret i nyere modeller. På http://www.dkscan.dk/udstyr.htm findes en liste over en række danske forhandlere. 4.2 Hvad koster en scanner? De fås fra ca. 500 kroner og opefter og endnu billigere brugt. Visse af de helt billige scannere kan ikke anbefales til nybegyndere da de mangler faciliteter til f.eks. at finde nye frekvenser. Disse er derfor mest velegnede til erfarne brugere, der ved præcis hvad de vil lytte på. 4. 3 Hvilken scanner kan anbefales? Dette er nok et af de allermest stillede spørgsmål. Desværre er det også et af aller sværeste at svare på. Valg af scanner afhænger nemlig meget af, hvad man har tænkt sig at lytte til og også af hvor i landet, man befinder sig. Alle scannere, der sælges i Danmark, kan f.eks. aflytte de gamle analoge radiosystemer for eksempelvis radioamatører og maritim trafik. Derimod er det ikke alle scannere, der kan aflytte f.eks. fly, militær og redningshelikoptere. Man skal derfor gøre sig klart, hvad man gerne vil lytte til, før man går ud og anskaffer sig en scanner. Visse nyere scannere kan også aflytte forskellige former for digital trafik så længe denne ikke er krypteret. I Danmark vil det først og fremmest være DMR (Digital Mobile Radio) der er interessant. Dette anvendes af en del firmaer og af radioamatører. Ikke alle scannere scanner lige hurtigt. Det betyder, at hvis man koder mange frekvenser ind, så kan det tage uforholdsmæssigt lang tid at gennemløbe disse og resultater er, at man mister starten af mange samtaler. Bor man ude på landet er der nok ikke så mange frekvenser, man skal lytte på, men bor man i København kan der være mange relevante frekvenser. Scanhastigheden varierer fra model til model. De langsomste scannere klarer kun omkring 5 kanaler i sekundet mens de hurtigste er helt oppe i nærheden af 100 kanaler i sekundet. Det betyder med andre ord, at en langsom scanner kan være helt op til 10 sekunder om at gennemløbe 50 frekvenser mens den hurtigste scanner klarer det på 1/2 sekund. 4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner? Ja, de fleste moderne radioer til radioamatører (altså radioer der kan sende) har mulighed for scanning og dækker normalt også modtagemæssigt frekvenser udenfor amatørbåndene. Radiomæssigt er de ofte bedre end almindelige scannere, men de scanner normalt ikke særlig hurtigt og de mangler ofte den betjeningskomfort, som kendetegner mange scannere. 4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel tilladelse? Ja det må man faktisk gerne. Lovgivningen blev for flere år siden ændret, så der ikke længere er nogen restriktioner for, hvilket udstyr man må eje. Men man må naturligvis ikke sende på frekvenser, som man ikke har tilladelse til at anvende. Har man intentioner om at blive radioamatør, kan man således roligt anskaffe en amatørradio, blot man kun anvender den til ren modtagning. 4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere? Det gælder for scannere som for al anden elektronik: Jo flere faciliteter og jo bedre teknisk kvalitet desto højere pris. De dyrere scannere har typisk flere kanaler, en bedre radiodel og nogle har f.eks. faciliteter til tilslutning til computer. Topmodellerne indenfor nyere scannere understøtter typisk også modtagelse af forskellige digitale signaler. Man skal være opmærksom på, at alverdens smarte faciliteter ikke nødvendigvis er lykken, hvis disse er indført på bekostning af scannerens radiodel. Man skal også være opmærksom på, at der for visse scannere er gjort meget for at få disse så små som muligt. Dette sker desværre oftest på bekostning af de radiomæssige egenskaber. De helt små håndscannere er generelt mere modtagelige for forstyrrelser og er normalt ikke særligt velegnede i forbindelse med en udvendig antenne. Endelig er det også værd at påpege, at der kan være rimelig stor forskel på prisen på den samme scanner alt efter hvor man køber den. Det kan betale sig at se sig for. 4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed ? Følsomheden er der mange, der godt kan lide at sammenligne og vurdere ud fra. Problemet er bare, at denne altid måles under ideelle forhold i et laboratorium. Det, der tæller i praksis, er hvorledes scanneren opfører sig i den virkelige verden, når den udsættes for et bombardement af radiosignaler. Her er det kombinationen af mange andre egenskaber, f.eks. spurious dæmpning og selektivitet, der afgør hvor god scanneren er. Visse meget følsomme scannere kan være ubrugelige nogle steder, da de ofte lider af intermodulation d.v.s. at nærtliggende kraftige radiosignaler skaber uønskede forstyrrelser. Det er stort set umuligt at vurdere en scanner udelukkende ud fra de tekniske data. Afprøvning i praksis i de omgivelser og med de antenner man påtænker at anvende, giver det absolut bedste vurderingsgrundlag. 4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel? Det er et spørgsmål om smag og behag. Basemodellerne har ofte flere faciliteter, en bedre radiodel, bedre lyd og flere muligheder for udvidelser. De mindre transportable scannere har deres styrke i størrelsen og er derfor generelt mere fleksible. Mange vælger derfor at købe en af hver. Sikkert er det, at man utvivlsomt vil savne at kunne tage scanneren med sig, hvis man kun har en bordmodel og tilsvarende er det ved håndmodellerne besværligt at skulle oplade batterier og irriterende at skulle leve med en dårligere lydkvalitet. 4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm. radio om? Det kan ikke betale sig og giver for mange praktiske problemer. I gamle dage benyttede politiet frekvenser lige under FM-båndet, så dengang kunne man lytte på dem ved en simpel omtrimning af en FM-radio, hvilket mange gjorde. Dengang var scannere også ulovlige i Danmark og dyre at købe i udlandet. Nu til dags ligger de fleste "interessante" tjenester højere oppe i frekvens og det vil kræve en reel ombygning at få en FM-radio til at lytte der. En FM-radio er endvidere beregnet til bredbåndsmodtagelse. Det betyder, at hvis man skal lytte smalbånds-fm, som benyttes af radioamatører og landmobil radio, så vil den ikke kunne skelne kanalerne særlig godt fra hinanden, følsomheden vil være dårlig og lydniveauet vil være lavt. Endvidere mangler radioen squelch, så den vil stå og suse, når der ikke er trafik. Det kan klart anbefales at anskaffe en billig radioscanner i stedet. ------------------------------------------------------------------------ 5. Antenner 5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig? Stort set alle scannere leveres med en indbygget antenne. For de transportable modeller er dette naturligvis en nødvendighed og for base scannerne kan det være en nødløsning. Hvis man bor i en større by kan en indbygget antenne være tilstrækkelig til at høre en masse. Bor man omvendt på landet med længere afstand til alting vil en udvendig antenne være at foretrække. Man får generelt en meget bedre modtagning med en udvendig antenne sammenlignet med en indbygget eller en indendørs. Samtidig stiger muligheden for at man bliver forstyrret af uønskede signaler dog også og for visse scannere kan dette give problemer især hvis der er flere nærtliggende sendere. De såkaldte gummiantenner, som findes på de fleste transportable scannere, er generelt ikke særlig gode. Man får normalt et noget bedre resultat ved at købe en teleskop-antenne i stedet. Disse fås med stik, der passer direkte til de fleste scannere. Ulempen er at de ikke er ligeså handy som en gummiantenne og så ser de ikke så "checkede" ud. Der findes også alternative "fleksible" antenner, som kan være bedre end den originale. Endvidere findes gummiantenner afstemt til bestemte frekvensbånd f.eks. Procom HX2 serien. Til 160 - 170 MHz hedder modellen HX 2/H. Det bedste råd er nok at tage scanneren med ind i en butik og prøve de andre antenner på den, for at se om de er bedre. Bruger man en teleskopantenne, så er den optimale længde en kvart bølgelængde ganget med 0.95. Dvs. længden i meter bliver 300/f/4*0.95, hvor f er frekvensen i Mhz. For 160 MHz altså: 300/160/4*0.95 = 0.45 m eller med andre ord 45 cm. 5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales? Til all-round scannerlytning kan en såkaldt discone-antenne anbefales. Dette er en antenne, som dækker et meget bredt frekvensområde. Selv om disse antenner oftest annonceres med meget bred frekvensdækning er de normalt optimeret til VHF og er derfor ikke særlig fremragende over 400 MHz. Hvis man fokuserer meget på et enkelt frekvensområde, så kan man med fordel gå efter en antenne specielt beregnet til dette område. Man skal dog være indstillet på at betale mere for en sådan, da de normalt ikke fremstilles til ren hobbybrug. Til gengæld vil den mekaniske kvalitet oftest være særdeles god. Netop til båndet omkring 160 - 170 MHz har mange scannerbrugere god erfaring med Procoms CXL 2-3LW/hm. Procom-antenner forhandles i Danmark af Dansk Microbølge Teknik (http://www.dmtonline.dk). Midtkom Viborg (http://midtkom.dk) forhandler en lignende antenne med betegnelsen GF 2-3. 5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales? Indvendige antenner er altid en sekundær løsning, når det ikke kan lade sig gøre at anvende en udvendig antenne. Der er adskillige på markedet, men folks erfaringer med dem er meget blandet. Det er derfor ikke muligt at komme med et entydigt svar på dette, men det anbefales at man forsøger sig frem, med en række forskellige antenner indtil man finder en, hvor man opnår et tilfredsstillende resultat. I den anledning skal det nævnes, at fordi en antenne virker godt på en lokation, er det langt fra ensbetydende med at man opnår samme tilfredsstillende resultat på en anden lokation. 5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales? Som med andre antenner opnås det bedste resultat, hvis antennen er tilpasset det frekvensområde, som man vil aflytte. En 1/4-bølgeantenne til mobilbrug vil dog fungere rimeligt udenfor sit primære område og er et udmærket valg. Om man vælger en fast monteret antenne eller en magnetfodsantenne er et temperamentsspørgsmål, men de fleste vil nok vælge magnetfodsantennen. Procom har en 1/4-bølge med magnetfod, som hedder MH1-MMR og som man selv klipper til efter ønsket frekvensområde. Endelig findes også antenner til rudemontering. 5.5 Kan man selv bygge en antenne? Det kan man sagtens. For begyndere kan især dipol-antenner eller groundplane-antenner anbefales. Disse er ret enkle at bygge og giver et udmærket resultat. På http://www.arcticpeak.com/antenne.htm findes en udmærket gennemgang af de mest gængse antennetyper incl. konstruktionsdetaljer. På http://www.dkscan.dk/aluantenne findes en beskrivelse af en dobbelt dipolantenne bygget af alurør. På http://www.dkscan.dk/colinear findes en beskrivelse af hvorledes man med enkle midler kan bygge en såkaldt colineær antenne. Dette er en antennetype, der ofte anvendes, når der kræves en højere ydelse end man kan opnå med simple dipol- eller groundplane-antenner. Beskrivelse af antenner kan endvidere findes på biblioteket i bøger for radioamatører samt naturligvis på Internettet. 5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug? Det kommer meget an på hvilken antenne, der er tale om. Drejer det sig om en simpel antenne f.eks. en 1/4-bølge groundplane, så kan den med rimelig succes anvendes udenfor sit egentlige dækningsområde. Drejer det sig derimod om en antenne med forstærkning f.eks. de meget udbredte dual-band antenner til 2 m og 70 cm amatørbåndene, så er disse ikke fremragende som scannerantenner. De er nemlig optimeret til netop de nævnte amatørbånd. Visse modeller kan dog justeres, så de kan optimeres til andre områder. På samme måde er de meget udbredte 5/8 groundplane-antenner ikke gode udenfor deres primære dækningsområde. Det er endvidere tvivlsomt, om simple 5/8 groundplane-antenner overhovedet giver nogen forbedring i forhold til 1/4 bølge groundplanen. Generelt bør man kun anskaffe en antenne til amatørbåndene, hvis man har specielt behov for at dække disse bånd. Til ren scannerbrug vil man være bedre tjent med en discone-antenne eller evt. en antenne optimeret til f.eks. 160 MHz, hvis man primært lytter der. 5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner? Ja og nej. De fleste signaler man aflytter på en scanner er lodret polariserede dvs. de udsendes fra en antenne, der er placeret lodret. De fleste tv-signaler er imidlertid vandret polariserede, så den første forudsætning for at benytte en tv-antenne til sin scanner er, at antennen monteres så antenne-elementerne vender lodret. Den eksisterende tv-antenne kan derfor ikke anvendes umiddelbart. Dernæst skal man gøre sig klart, at tv-antenner er optimeret til tv-båndene. Imidlertid fungerer mange tv-antenner rimeligt også på nabobåndene. Således er der rapporter om at en antenne til kanal 5-8 kan give gode resultater på f.eks. 160-170 MHz. Fordelen ved en antenne med mange elementer er, at denne er retningsbestemt og derfor så at sige koncentrerer sine kræfter i een bestemt retning. Dette gør at den modtager bedre i denne retning med til gengæld dårligt i andre retninger. Brug af en tv-antenne eller en anden retningsbestemt antenne til en scanner kræver derfor normalt en såkaldt antennerotor, så man kan dreje antennen i den ønskede lytteretning. Der findes også specielle retningsbestemte antenner, der er meget bredbåndede. En ofte anvendt type er den såkaldt log­ periodiske antenne. Disse er dog relativt dyre i indkøb. Slutteligt skal nævnes, at det ikke er muligt at anvende signalerne fra et fællesantenneanlæg i forbindelse med en scanner med undtagelse af aflytning af FM-radio eller TV-lyd. 5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge? Man bør absolut bruge antennekabel af god kvalitet. Det såkaldt "tynde" RG-58 kabel, som man f.eks. benytter til walkie-talkies og til gammeldags computernetværk er ikke særlig velegnet til højere frekvenser da tabet i dette bliver for stort hvis længden overstiger 5-10 meter. Desværre sælger en del forhandlere RG-58 til scannerbrug, sikkert fordi de ikke har bedre kabel på lager. Tabet i ethvert kabel afhænger af længden og frekvensen på signalet, som man lytter på. Jo længere kabel og jo højere frekvens desto større tab. Et godt kabel er f.eks. RG-213, som koster 12-15 kroner meteren. Der kan også opnås glimrende glimrende resultater med kabel beregnet til satellitmodtagere eller almindeligt UHF-kabel til TV-brug. At impedansen for disse kabler er 75 ohm og scanneren egentlig er lavet til 50 ohm betyder reelt ikke noget, da hverken scanner eller antenne holder 50 ohms impedans over hele dækningsområdet. Specielt vil en disconeantennes impedans variere meget med frekvensen. 5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik? Det er forskellige typer af antennestik. BNC-stik er den stik-type, der normalt anvendes på scannere, og som også kendes fra de gammeldags coax-baserede computernetværk. N-stik (N-connector) er en stiktype, der anvendes på de fleste basestationer til amatørbrug til VHF og UHF samt på professionelt udstyr. PL-stik findes mest på ældre udstyr samt på udstyr til lavere frekvenser (under 30 Mhz). SMA-stik anvendes på de fleste bærbare amatørradioer samt på enkelte scannere. Det er muligt at købe adapterstik der omsætter mellem de forskellige stiktyper f.eks. SMA->BNC, hvis man vil tilslutte et antennebabel med BNC-stik til en radio med SMA-stik. 5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ? Det nemmeste er at købe et BNC-stik, der er beregnet RG-213. Alternativt kan man montere et såkaldt PL-259 stik på kablet. Disse passer direkte til RG-213 og er meget nemme at montere. Man køber dernæst en adapter fra PL-259 til BNC og kan nu tilslutte scanneren direkte. 5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt ? En korrekt monteret og forbundet udvendig antenne bør altid give en markant forbedring af modtagelsen sammenlignet med en indendørs antenne. Det viser sig imidlertid, at dette ikke altid er tilfældet. Det kan bl.a. skyldes: For dårligt antennekabel eller fejl på kablet. Fejl i monteringen af antennestik. Uheldig placering af antennen, den bør sidde så højt og frit som muligt. Overstyring af scanneren. Visse scannere er desværre dårligt konstrueret og meget modtagelige for forstyrrelser fra kraftige signaler. Selv på den bedste scanner vil man kunne opleve problemer med nærtliggende kraftige sendere. Hvis scanneren er udstyret med mulighed for at dæmpe antennesignalet (såkaldt attenuator) kan man prøve at slå dette til. Hvis man herved opnår en forbedring, er problemet helt sikkert overstyring. Se svaret omkring forstyrrelser. 5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ? Ja og nej. Man skal først og fremmest gøre sig klart, at en antenneforstærker ikke kan udrette mirakler. Den kan forstærke et ellers svagt signal op, så det måske bliver hørbart, men på den anden side vil den også forstærke i forvejen kraftige signaler og på den måde øge risikoen for forstyrrelser. For alle scannere gælder, at der ved designet af dem er indgået nogen kompromiser angående følsomhed kontra immunitet overfor forstyrrelser. Forenklet sagt gælder, at jo mere følsom en scanner er, jo mere modtagelig er den for forstyrrelser. Med en antenneforstærker øger man netop følsomheden og får derfor også øget problemet med forstyrrelser. En antenneforstærker er dog velegnet til at ophæve tabet i et langt kabel. Dette kræver, at forstærkeren monteres oppe ved antennen, og forstærkningen bør nogenlunde svare til det tab, som kablet har. Tilsvarende kan en forstærker benyttes, hvis man ønsker sin antenne tilsluttet til flere scannere. Dette gøres normalt med en boks, en såkaldt splitter, der deler signalet op. Deler man f.eks. sit signal op i to, vil de tilsluttede scannere hver især kun få det halve signal sammenlignet med en direkte tilslutning. En halvering af signalet kaldes også en dæmpning på 3 dB (decibel). Ved at indskyde en forstærker med 3 dB forstærkning før splitteren, kan man sikre fuldt signal til begge scannere. 5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme tid? Fordelen skulle være, at man kunne tilslutte en bredbåndet antenne, f.eks. en disconeantenne til generel dækning og samtidig tilslutte en antenne, der er specielt god til et særlig interessant bånd. Desværre er dette kompliceret at udføre i praksis. Man kan sagtens købe samlebokse til sammenkobling af flere antenner, men resultatet bliver ikke godt ved en direkte sammenkobling. Helt galt går det, hvis man prøver den simple løsning med at koble dem sammen med et T-led. Problemet er, at ethvert radiosignal vil nå begge antenner men på grund af afstanden mellem antennerne, længden på kablerne m.v., vil de to signaler ikke være i fase, hvilket i praksis vil sige, at de vil modarbejde hinanden med dårligt resultat til følge. Løsningen på dette problem er filtre, så der ikke er overlap mellem antennernes dækning eller at antennerne fysisk placeres, så de ikke overlapper hinanden. Så er vi imidlertid der ovre, hvor det ofte vil være lige så billigt at anskaffe to scannere med hver sin antenne. ------------------------------------------------------------------------ 6. Radioteknik 6. 1 Hvad er spejlfrekvenser? Spejlfrekvenser er en egenskab, der gør, at man på en radio kan komme ud for at høre signaler, selvom radioen ikke er indstillet på den frekvens, hvor signalet retteligt udsendes. For billige og lidt ældre scannere betyder spejlfrekvenser, at de ud over at lytte på den frekvens, som de er indstillet på, også lytter på en frekvens, der typisk ligger 21.4 eller 21.6 MHz højere eller lavere. Når man finder nye frekvenser kan det derfor være en god ide at checke disse for at se, om man hører det samme signal der. På http://www.dkscan.dk/spejl.htm findes en mere udførlig gennemgang af begrebet spejlfrekvenser. 6.2 Hvad er CTCSS? CTCSS er en forkortelse for Continous Tone Coded Squelch System, og går ud på, at en station sammen med det normale signal udsender en tone med en bestemt frekvens. Hvis der er flere forskellige tjenester, der anvender den samme radiokanal kan disse benytte forskellige toner. Fidusen er, at en modtager udstyret med CTCSS kun vil åbne for signaler, der indeholder den rigtige tone. På den måde undgår de forskellige tjenester at skulle lytte på hinanden. Ligeledes vil modtageren heller ikke åbne for tilfældig støj fra f.eks. computere. CTCSS har således intet med kryptering at gøre, men er blot en smart facilitet, som benyttes af visse tjenester. Mulighed for CTCSS på en scanner gør, at man på udvalgte kanaler kan vælge, at den kun skal stoppe på signaler med en bestemt tone. En modtager uden CTCSS vil åbne for alle signalerne. Nogen modtagere har endvidere mulighed for den omvendte funktionalitet, altså at der åbnes for alle signaler på nær dem med den angivne CTCSS. Herhjemme benyttede politiets gamle analoge radiosystem CTCSS og for de frekvenser, som har været delt af flere politikredse, benyttede man forskellige toner for de enkelte kredse. En stor fidus ved CTCSS var, at man kunne undgå at scanneren stoppede på de krypterede signaler, for her kunne den ikke finde nogen CTCSS tone. En anden fordel at, at den heller ikke vil stoppe på eventuelle forstyrrelser. Men det gælder naturligvis kun de kanaler, der benytter CTCSS. Det er desværre kun et fåtal af scannere, der har CTCSS eller mulighed for umiddelbar installation af det som ekstraudstyr. Nævnes kan følgende: Uniden: UBC280XLT, UBC780XLT, UBC785XLT, UBC9000XLT, UBC3300XLT, UBC3500XLT, USC230. Realistic: PRO-2036, PRO-2045 Comtel: COM215 ICOM: IC-R2, IC-R3, IC-R5, IC-R20. AOR: AR8200, AR5000. Alinco: DJ-X7, DJ-X2000. Yaesu: VX-1R Yderligere er der mange amatørradiostationer med udvidet modtagedækning, der understøtter CTCSS. Mange amatørradiostationer og visse scannere har også DCS (Digital Coded Squelch), som har samme funktion som CTCSS, men som benytter en digital signallering. 6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal? En frekvens er en værdi, der måles i Hz eller i scannersammenhæng typisk i MHz (megahertz = millioner hertz). Værdien fortæller hvor i radiospektret vi befinder os. Frekvenser er det man indprogrammerer på en scanner. En kanal knytter sig til et bestemt system, og angiver for dette system en anvendelse af en eller flere frekvenser. Tag f.eks. fjernsynets UHF kanal 36. Denne dækker i praksis over to frekvenser: 591.250 MHz til billede og 596.750 MHz til lyd. Brugerne af et radiosystem vil normalt benytte en simpel nummerering for kanaler og ikke spekulere på, hvilke frekvenser, der ligger bag. Dette er årsagen til, at man som scannerlytter normalt ikke kan få oplyst en frekvens ved at henvende sig til en bruger af et radiosystem. Han vil typisk slet ikke vide, hvilke frekvenser, som systemet benytter. 6.4 Hvad betyder simplex og duplex? Simplex og duplex betyder egentlig enkelt og dobbelt og benyttes i radiomæssig sammenhæng som betegnelse for, om der i en radioforbindelse kan tales i begge retninger på samme tid. For radiokanaler benyttes betegnelsen til at angive, om der anvendes én eller to frekvenser. Simplex drift er skifte-tale. Den der lytter må ikke begynde at tale før modparten taster ud. Radioudstyret i begge ender kan enten lytte eller sende, men ikke begge dele samtidig. Ved duplex drift kan begge parter tale og lytte samtidig, som det f.eks. er tilfældet med en mobiltelefon. Semi-duplex eller halv duplex drift betyder, at den ene sender kan lytte og sende samtidig mens den anden sender kun kan køre simplex. Systemet kan f.eks. benyttes, hvis der skal etableres forbindelse fra en mobilradio til telefonnettet via en hovedstation. En simplex kanal er en kanal, der kun benytter én frekvens. På en sådan kanal kan der kun køres simplex drift. En duplex kanal er en kanal, hvor der benyttes to frekvenser. Parterne benytter hver sin frekvens til at sende på og tilsvarende lyttes på modpartens sendefrekvens. Normalt vil en basestation sende på en frekvens og alle mobilstationerne på en anden. Hvis der på en duplex kanal køres simplex drift skal man på en scanner programmere begge frekvenser ind for at høre det hele. Hvis der køres duplex eller semi-duplex vil man ofte kunne nøjes med at lytte på basestationens frekvens, da basestationen som regel automatisk videresender det mobilstationerne sender. Det sidste kaldes repeater-drift og har bl.a. den fordel, at alle mobilstationer kan høre hinanden. Ud over muligheden for duplex eller semi-duplex drift har en duplex kanal den fordel, at vognene ikke kan høre hinanden, hvilket kan være hensigtsmæssigt i mange sammenhænge. Hvis frekvenserne deles af flere tjenester vil hovedstationerne heller ikke kunne høre hinanden og herved opnås en bedre udnyttelse af frekvenserne, da to hovedstationer ellers meget nemt vil kunne forstyrre hinanden selv ved relativt stor geografisk afstand. 6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM? AM og FM er betegnelsen for modulationsarter, hvilket er betegnelsen for den teknik, der anvendes for at overføre talesignaler via radio. NFM og WFM er betegnelsen for hhv. smal og bred FM. AM står for amplitudemodulation og anvendes stort set udelukkende af fly, når vi snakker om frekvenser over 30 MHz. Alle scannere, der kan modtage flybåndet, kan derfor modtage AM mens andre scannere som oftest ikke har muligheden. NFM står for Narrow Frequency Modulation eller på dansk smal frekvens- modulation. NFM er den mest anvendte modulationsart indenfor den radiokommunikation, som man kan modtage med en scanner. Således anvendes NFM af alle de gængse tjenester, der ikke er gået over til digital kommunikation. Nogen scannere har 2 muligheder for smal FM typisk benævnt FM og NFM. Hvilken man skal vælge afhænger af den sender, man lytter til. Man vælger den indstilling, der lyder bedst. Observerer man ingen nævneværdig forskel bør man vælge NFM, der kan give færre forstyrrelser. WFM står for Wide Frequency Modulation eller på dansk bred frekvens- modulation. WFM anvendes, når der stilles større krav til lydkvaliteten. Dette betyder, at WFM anvendes til udsendelse af TV-lyd, FM-radiofoni og til trådløse mikrofoner. 6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem? Et trunkeret radiosystem er et system, hvor brugerne deles om en pulje af frekvenser. Brugerne er inddelt i grupper f.eks. ved at hvert firma eller afdeling har sin egen gruppe. På den måde kan firmaer, der ellers intet har med hinanden at gøre, deles om en pulje af frekvenser (og samme basestation). Systemet tildeler selv en ledig frekvens, når der er brug for det, og én gruppe kan ikke høre de andre gruppers korrespondance. For scannerlytteren kan dette være noget af et mareridt, da man på frekvenserne hører alle de forskellige tjenester i flæng og også kan opleve, at der midt under en samtale skiftes til en ny frekvens. I Danmark er trunkerede radiosystemer ikke særligt udbredte. Der findes scannere på markedet med speciel håndtering af trunkerede radiosystemer - de såkaldte TrunkTrackere. Disse er dog typisk lavet til de systemer, som primært anvendes i USA. ------------------------------------------------------------------------ 7. Brug af scanner 7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner? Hvis man opholder sig i nærheden af en FM sendemast er det ikke usædvanligt at opleve forstyrrelser. Disse kan fjernes med et såkaldt spærrefilter, der sorterer FM-båndet på 88-108 MHz fra. Et sådant filter kan gøre underværker specielt på båndet omkring 80 MHz, der er meget udsat for forstyrrelser. Forstyrrelser fra andre radiotjenester kan også forekomme. Problemet er her, at disse ofte ligger i det samme bånd, som noget af det, man gerne vil aflytte. Hvis man fjerner disse med et filter vil man derfor også dæmpe det, man gerne vil lytte på. En løsning kan være at benytte en såkaldt kvartbølge-stub eller en sugekreds, men fælles for disse er, at det er svært at undgå dæmpning på andre frekvenser. For yderligere oplysninger henvises til radioamatørlitteraturen. 7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller håndradioer? Den simple årsag er, at man mangler at kode vognfrekvenserne ind på scanneren. En række tjenester f.eks. Falck genudsender nemlig ikke vognenes kommunikation via basefrekvensen og man er derfor nødt til at lytte disse direkte på vognfrekvensen. Aflytning af vogn- og ikke mindst håndradioer stiller dog store krav til antennen. Hvis man ikke anvender en udendørs antenne vil man kun kunne aflytte vogn- og håndradioer, når de er meget tæt på. Selv med en udendørs antenne vil man dog opleve, at vogn- og håndradioer er meget sværere at fange grundet deres dårlige antenneforhold og lavere sendeeffekt. 7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner? Ja det kan gøre f.eks. ved at tilslutte en bedre højttaler. Specielt håndscannere er normalt udstyret med meget små og dermed ikke særligt effektive højttalere. Særlig hvis man anvender scanneren i bilen kan en ekstra højttaler være guld værd. En anden mulighed er at benytte en højttaler med indbygget forstærker f.eks. den type, man normalt slutter til en PC. 7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets andre rum? Det nemmeste er nok at anskaffe et trådløst højttalersystem. Sendedelen forbindes til scanneren evt. med en lille modifikation, så samme lyd sendes til både venstre og højre kanal. De to højttalere kan så placeres der, hvor man vil lytte. Trådløse højttalere sender oftest i frekvensområdet omkring 850 MHz, så hvis man har en håndscanner, der kan lytte der, kan man også bruge denne som modtager for den lyd, som videresendes. En alternativ metode er at streame lyden ud på sit lokalnet og anvende f.eks. em mobiltelefon koblet op på trådløst netværk. 7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men mange frekvenser er angivet med 4. Visse scannere tillader ganske rigtigt kun 3 decimaler i de indtastede frekvenser og afrunder måske til og med den sidste decimal til 0 eller 5. Frekvensen 148.0125 må derfor indtastes som 148.012 eller måske 148.015. I praksis er dette dog ikke noget problem, da forskellen til den rigtige frekvens maksimalt bliver 2.5 kHz, og dette er ikke hørbart i praksis. Man er derfor ikke udelukket fra at lytte til noget blot fordi man kun har 3 decimaler på scanneren, man skal bare se bort fra det sidste tal. 7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes? Scannere betjener sig normalt af det man kalder stepstørrelse (på engelsk: step size). Stepstørrelsen kan f.eks. være 5 kHz hvilket betyder, at man kun kan indtaste frekvenser, der er delelige med 5 kHz. Forsøger man alligevel at indtaste en anden frekvens f.eks. 148.0125 vil scanneren afrunde denne til nærmeste frekvens, der er delelig med stepstørrelsen f.eks. 148.015. I eksemplet kommer man 2.5 kHz ved siden af, hvilket ikke betyder noget videre i praksis. Stepstørrelsen afhænger som regel af, hvilket frekvensområde man befinder sig i. På nogen scannere kan man ændre valget af stepstørrelse og på den måde indkode "skæve" frekvenser mere nøjagtigt. I Danmark er det mest i området 146-150 MHz, man oplever at scanneren vælger forkert stepstørrelse. Frekvenstildelingerne ligger nemlig her på 12.5 kHz grænser mens de fleste scannere vælger 5 kHz stepstørrelse i dette bånd. Men da man, som nævnt, kun kommer til at ligge 2.5 kHz ved siden af, betyder det ikke det store. På en række af de nyere Uniden-scannere kan man vælge mellem flere båndplaner, hvilket har betydning for hvilken stepstørrelse scanneren anvender på de forskellige bånd. På UBC3300 er det båndplan 2, der passer bedst til de danske forhold. På de øvrige er det båndplan 3, der er det bedste valg. 7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er væk? Det bedste er kun at optage, når der er trafik på scanneren. Skal man optage på gammeldags vis på bånd, er det nemmeste at anskaffe en stemmestyret diktafon og forbinde denne til scanneren. Dette gøres bedst med en ledning, men man kan til nød også bruge den indbyggede mikrofon, hvilket naturligvis kræver, at lyden på scanneren er skruet op. En mere avanceret måde at optage på er at anvende en PC. Til PC findes der flere programmer, der er beregnet til dette formål. Man forbinder lyden fra scanneren til PC'ens lydkort og programmet indstilles til at optage, når der er trafik. Lyden gemmes typisk i WAV-filer. Gode programmer til dette er f.eks. RecAll og Scanner Recorder. På http://www.dkscan.dk/software.htm er der links til en række programmer incl. de to nævnte. 7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner? Spørg i første omgang hos forhandleren. Desværre satser visse forhandlere på at være billige frem for servicemindede og kan ikke levere en dansk manual og har man købt sin scanner i udlandet medfølger der normalt ikke dansk manual. Har man behov for en dansk manual er det derfor en god ide at undersøge, om der følger en sådan med, før man handler. Hvis det er aftalt ved handlens indgåelse med en dansk forhandler, er det ikke et krav, at der medfølger dansk manual. Se eksempelvis følgende afgørelse. På nettet kan man i begrænset omfang finde vejledninger på dansk. F.eks. kan man på http://www.iccom.dk finde udmærkede korte vejledninger til en række af de populære scannermodeller. Typisk er det ikke de fulde danske oversættelser af de originale vejledninger, der ligger på nettet, da disse er beskyttet af ophavsret. Det er en dårlig ide at satse på en piratkopi af en dansk manual, for det er med til at underminere det danske marked og næste gang laves der måske slet ikke nogen dansk manual. På Dansk Scanner Information findes en samling links til manualer: http://www.dkscan.dk/wrap.php?37 Manualer på engelsk er det sædvanligvis ikke noget problem at finde på nettet. På producentens hjemmeside kan man ofte finde en engelsk manual. Bemærk dog, at eksempelvis Uniden ikke har nogen europæisk hjemmeside og derfor er det manualer til de amerikanske versioner, man kan finde på http://www.uniden.com. På http://www.mods.dk og på http://www.hampedia.net findes der en omfattende samling af manualer ligesom man på http://www.thiecom.de/ftp kan man finde mange manualer på tysk og engelsk. 7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner? Hvis det er en Uniden-scanner holdes tasterne 2, 9 og MANUAL nedtrykket mens scanneren tændes. På Uniden-scannere uden MANUAL-tast trykkes i stedet 2, 9 og HOLD. Dette sletter alle indprogrammerede kanaler. 7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner? Det korte svar er, at fremgangsmåden naturligvis er beskrevet i manualen til scanneren. Hvis scanneren er en af de gængse Uniden-modeller så som UBC69XLT, UBC72XLT eller UBC92XLT, så er her en ultrakort vejledning til programmering:: 1. Start med at vælge båndplan 3 én gang for alle. Dette gøres ved at holde tasten 3 nede samtidig med at scanneren tændes. 2. Stil scanneren på den kanalplads, der ønskes startet med. For f.eks. kanalplads 1 trykkes HOLD 1 HOLD. 3. Tryk Func Pgm 4. Indtast frekvens og afslut med at trykke E. 5. Tryk E for at gå til næste kanalplads og gentag fra punkt 4. 6. Når alle ønskede kanaler er indlagt trykkes HOLD. ------------------------------------------------------------------------ 8. Frekvenser 8.1 Hvor finder man interessante frekvenser? På http://www.dkscan.dk/ findes en ret udførlig liste over danske frekvenser samt anden information af interesse. Hvis man ikke har lyst til at sidde og kigge alle frekvenssiderne igennem, kan man bruge søgefunktionen på forsiden, og indtaste den aktuelle og alle omkringliggende byer, samt evt. amtet. En anden mulighed er at downloade zip-filen med frekvenssiderne (se link på forsiden). Denne indeholder ud over de enkelte sider en ascii-fil bestående af samtlige sider. Denne kan man hente ind i en editor f.eks. Notepad og nemt søge. Hos Energistyrelsen har man endvidere mulighed for at søge i det officielle frekvensregister: http://frekvensregister.ens.dk/ og på http://www.mastedatabasen.dk/ kan man se en oversigt over master. Sidstnævnte kan bruges til at se om der er nogle interessante master i området. Har man fundet en spændende mast, er det bare søge på ejeren af den på Erhvervsstyrelsens side. Er man rigtig nysgerrig søger man i Energistyrelsens frekvensregister på alle de frekvensområder, der er nævnt som værende relevante i afsnittet "Søgning efter nye frekvenser" på Båndplan-siden samt byens postnummer. På den måde finder man ofte en række frekvenser der ikke optræder på dkscan.dk, men som dog stadigvæk kan være interessante. Finder man noget interessant, skal man selvfølgelig ikke holde sig tilbage for at indsende frekvensen til dkscan.dk. 8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX benytter ? Den absolut bedste måde er at slå op i Energistyrelsens frekvensregister (se tidligere). Er der imidlertid tale om frekvenser, f.eks. militære, som ikke står i dette register, er der nogle teknikker man kan benytte: Først bør man forsøge at bestemme hvilket frekvensbånd, der sandsynligvis benyttes. Et kendskab til hvor lignende tjenester normalt ligger kan være et fingerpeg. Hvis man kan komme til at måle (eller skønne) længden på en mobilantenne kan man normalt bestemme båndet. Mobilantenner har normalt længden 1/4 bølgelængde. Formlen for omregning fra antennelængde til frekvens er i dette tilfælde: Frekvens = 71.3/længde hvor længden er i meter og frekvensen i MHz. Eksempel: Antennelængde 45 cm = 0.45 meter Frekvens = 71.3/0.45 = 158 MHz Dette vil helt sikkert ikke give den korrekte værdi, men kan klart være med til at indsnævre, hvor der skal søges. Når man ved, hvor man skal søge er det bare at gå i gang. Hvis man har mulighed for at se, når de benytter radioerne, så er det selvfølgelig en fordel. Når man skal søge er det godt med et kendskab til, hvorledes radiobåndet er inddelt, det man kalder båndplanen. På http://www.dkscan.dk/bplan.htm findes en båndplan for Danmark og ligeledes en liste over hvorledes base- og mobilfrekvenser ligger i forhold til hinanden. På IT- og Energistyrelsens hjemmeside på http://www.ens.dk findes den detaljerede officielle danske båndplan med mulighed for at foretage interaktiv søgning. Hvis man kan komme i nærheden af en sender med sin scanner kan man evt. forsøge at scanne uden antenne eller med en lille stump ledning som antenne. Herved sikrer man sig, at kun de absolut kraftigste signaler kommer igennem. Har man yderligere en scanner, der automatisk kan gemme frekvenser med aktivitet, kan dette måske udnyttes. Den ultimative løsning for at finde nærtliggende frekvenser er dog faciliteten Close Call. Se nærmere i afsnittet om Close Call. 8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen? At man kan høre bilerne på basefrekvensen skyldes, at der køres repeater-drift (se afsnittet om simplex og duplex). Det er derfor ikke nødvendigt at aflytte mobilfrekvensen, men mobilfrekvensen benyttes til at sende signalet fra mobilradioen til basestationen og er normalt medtaget for fuldstændighedens skyld. 8.4 Hvad er Close Call Close Call er Unidens betegnelse for en facilitet, der giver scanneren mulighed for direkte at vise frekvensen på et nærtliggende radiosignal uden at man skal søge efter dette. Dette er genialt til at finde nye frekvenser f.eks.hvis man står i nærheden af en person, der anvender en håndradio. Mange scannerlyttere har prøvet at stå i en situation, hvor man ser en radio blive anvendt men mangler frekvensen. Men en scanner med Close Call slået til, vil scanneren automatisk indstille sig på frekvensen og vise denne i displayet. Visse modeller kan også vise en eventuel CTCSS- tone. ------------------------------------------------------------------------ 9. Scanner og PC 9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin scanner? Der er flere muligheder. De mest oplagte er: * Gemme frekvensoplysninger. * Styre/programmere scanneren. Dette er langtfra muligt på alle scannere, men visse modeller tillader, at man f.eks. programmerer og/eller styrer scanneren via PC-software. * Afkodning af diverse datasignaler sendt via radio. Det kan f.eks. dreje sig om personsøgning. Til dette benyttes normalt lydkort. * Optagelse af lyd. Dette er nærmere omtalt i kapitlet om brug af scanner. * Brug af SDR (Software Defined Radio). Yderligere information om dette emne kan findes på http://www.dkscan.dk/software.htm. 9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ? Der findes adskillige programmer, men fælles for alle dem, som jeg har prøvet, er, at de er noget tunge at danse med. Min personlige mening er, at en almindelig tekstfil eller et regneark er noget af det allerbedste. I en tekstfil kan man søge, rette m.v. med en almindelig editor og man kan relativt nemt flytte data over i f.eks. et regneark, hvis man måtte ønske det. Hvis man har en scanner, der kan styres og programmeres fra en PC, vil man sikkert kunne få stor nytte af de frekvensprogrammer, der understøtter scanneren men til almindelige opslag er tekstfiler normalt tilstrækkelige. På http://www.dkscan.dk/setup kan man downloade Excel-regneark specielt tilpasset forskellige scannermodeller. ------------------------------------------------------------------------ 10. Politiet 10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem? Nej. Man kunne aflytte deres gamle analoge radiosystem, så længe de ikke krypterede. Politiet er imidlertid gået over til SINE, som er det fælles digitale radionet for beredskabet. SINE kan ikke aflyttes af uvedkommende, så det er slut med at aflytte politi i Danmark. Der er ingen udsigt til, at der nogensinde kommer scannere på markedet, som vil kunne aflytte SINE. 10.2 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio? Nej hverken til det gamle analoge THOR-radiosystem eller til SINE. Den efterfølgende tekst er oprindelig møntet på THOR-radiosystemet. Selv hvis der gjorde, så ville politiet kunne omkode deres radioer, så sådant udstyr ikke længere ville virke. Der har fra tid til anden verseret rygter omkring dette emne, men disse rygter har altid vist sig at være uden hold i virkeligheden. THOR-systemets kryptering er en såkaldt nøglebaseret kryptering. Det vil sige, at selv med det rette udstyr og indgående kendskab til den anvendte teknik er det ikke muligt at foretage aflytning uden kendskab til de anvendte krypteringsnøgler. Der findes videnskabsmænd, der ikke laver andet end at forske i krypteringsalgoritmer. En sjælden gang finder de svagheder i kendte krypteringsalgoritmer. Som oftest svagheder, der kan udnyttes under helt bestemte forudsætninger. Man kan derfor glemme alt om at "almindelige" mennesker vil være i stand til at bryde krypterede radiotransmissioner. Når man derfor møder folk, der kender nogen, som kender nogen, som har hørt, at man kan købe udstyr til aflytning af krypterede transmissioner, så kan man roligt gå ud fra, at dette er rygter uden hold i virkeligheden. Disse historier passer perfekt på eksperternes karakteristik af vandrehistorier: »Man har et sandhedsvidne, man holder frem, og det er aldrig én selv, som har oplevet det. Det er altid en god ven af en god ven. Man skal lægge mærke til, at det aldrig er nogen, der er helt tæt på, for det ville betyde, at man kunne blive taget i at lyve. Det er altid nogen, der er et fortælleled længere væk, så det forsvinder i masserne.« ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk Dansk Scanner FAQ ------------------------------------------------------------------------ Sidst revideret: 6-juli-2020 ------------------------------------------------------------------------ Denne FAQ indeholder svarene på en række ofte forekommende spørgsmål omkring scannere og brugen af dem. FAQ'en vedligeholdes til stadighed, så hvis du har kommentarer, rettelser, tilføjelser eller andet, så skriv gerne en email. Adressen finder du på http://www.dkscan.dk. ------------------------------------------------------------------------ Indhold 1. Generelt 1.1 Hvad er en scanner? 1.2 Findes der nogen bøger om scannere? 1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere? 2. Aflytning 2.1 Hvad kan man aflytte? 2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner? 2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner? 2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere? 2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA? 2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler? 2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE? 3. Lovgivning 3.1 Hvad må man aflytte? 3.2 Er der nogen regler man skal overholde? 3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd fra en scanner? 3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet? 4. Anskaffelse af scanner 4.1 Hvor kan man købe scannere? 4.2 Hvad koster en scanner? 4.3 Hvilken scanner kan anbefales? 4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner? 4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel tilladelse? 4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere? 4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed? 4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel? 4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm. radio om? 5. Antenner 5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig? 5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales? 5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales? 5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales? 5.5 Kan man selv bygge en antenne? 5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug? 5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner? 5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge? 5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik? 5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ? 5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt ? 5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ? 5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme tid? 6. Radioteknik 6.1 Hvad er spejlfrekvenser? 6.2 Hvad er CTCSS? 6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal? 6.4 Hvad betyder simplex og duplex? 6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM? 6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem? 7. Brug af scanner 7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner? 7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller håndradioer? 7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner? 7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets andre rum? 7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men mange frekvenser er angivet med 4. 7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes? 7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er væk? 7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner? 7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner? 7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner? 8. Frekvenser 8.1 Hvor finder man interessante frekvenser? 8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX benytter ? 8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen? 8.4 Hvad er Close Call 9. Scanner og PC 9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin scanner? 9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ? 10. Politiet 10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem? 10.2 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio ------------------------------------------------------------------------ 1. Generelt 1.1 Hvad er en scanner? En scanner er en radiomodtager, som er i stand til at gennemløbe et antal radiofrekvenser og aflytte, hvad der måtte forekomme af radiokommunikation på disse. Dette sker i praksis ved at den stopper på en frekvens, hvis denne er aktiv, og først søger videre, når aktiviteten slutter. Normalt kan en scanner arbejde på to måder: Søgning og scanning. Ved søgning gennemløbes hele båndet mellem to forud valgte frekvenser. Ved scanning gennemløbes et antal indprogrammerede frekvenser. 1.2 Findes der nogen bøger om scannere? På dansk findes "Bogen om Radioscannere" af Per H. Nielsen. Den er udsolgt fra forlaget og kan derfor ikke længere skaffes gennem boghandelen. Den kan muligvis lånes på biolioteket. Da bogen har mange år på bagen er informationerne for en stor dels vedkommende kun af historisk interesse. 1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere? På Internettet findes en række fora for scannerbrugere, hvor man kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer. I Danmark findes følgende, hvor det dog kun er førstnævnte, der endnu er aktiv i praksis: * Dansk Scanner Information * Nyhedsgruppen dk.teknik.radio.scanner. Hvis man ikke kender noget til de danske nyhedsgrupper, så anbefales det at besøge http://www.usenet.dk. Gruppen er også tilgængelig via Google Groups: http://groups.google.com/group/dk.teknik.radio.scanner ------------------------------------------------------------------------ 2. Aflytning 2.1 Hvad kan man aflytte? I princippet kan man aflytte radiokommunikation, der ikke er krypteret. Tendensen har dog været, at rigtig mange er skiftet til enten mobiltelefoner eller til digitale systemer, som ikke umiddelbart kan aflyttes. Politi, brandvæsen og ambulancer kan således ikke længere aflyttes. Ligeledes anvender stort set alle taxi-selskaber efterhånden datakommunikation og også en del busselskaber og togradio er det ikke længere muligt at aflytte. Noget af det, man stadig kan aflytte, er f.eks. amatørradio, fly (civile og militære), erhvervsradio, maritim radio, diverse transportselskaber, visse vagtselskaber mv. 2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner? Nej. I Danmark anvendes nu udelukkende digital mobiltelefoni, som anvender nogle teknikker, som scannere slet ikke er konstrueret til at håndtere. Trafikken er endvidere krypteret, så dagens scannere har absolut ingen mulighed for at aflytte samtalerne. Der ses undertiden ubekræftede og yderst tvivlsomme rygter om mulighed for at modtage f.eks. digitale GSM signaler. Problemet er bare, at uden de rigtige krypteringsnøgler kan man intet aflytte. Teknisk set skifter krypteringsnøglerne for hver eneste samtale, og disse dannes ud fra oplysninger, der kun findes på SIM-kortet i telefonen og hos udbyderen. I de lande, der har forbud mod kryptering, vil det med specialudstyr være muligt at aflytte samtalerne. 2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner? Ved trådløse telefoner forstås apparater, der gør det muligt at anvende ens fastnetlinje trådløst. Man kan i princippet aflytte de gamle analoge modeller. Nyere trådløse telefoner er baseret på DECT standarden, som er digital og som ikke kan aflyttes med eksisterende udstyr. Der sælges ikke længere trådløse telefoner efter den gamle analoge standard, og fra 1/1-2011 blev det ulovligt at anvende disse. Da brugen af fastnet endvidere er på hastig retur er der næppe meget at lytte til. Det er ifølge Straffeloven forbudt at aflytte telefonsamtaler. 2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere? For at lytte deres kommunikation med Joint RCC i Århus (Rescue Coordination Centre) skal scanneren dække kortbølge, mere specifikt området 2 - 7 MHz, samt kunne modtage USB. Eksempler på scannere, der kan dette er AOR AR8000, AOR AR8200, Alinco DJ-X2000 og Yupiteru MVT-7100. Ingen af Unidens scannere dækker dette område. Frekvenserne, der anvendes, kan findes på http://www.dkscan.dk/flymil.htm. Den almindelige flykommunikation fra helikoptrene finder sted på de normale civile og militære flyfrekvenser. Derudover er helikoptrene udstyret med radioer til maritim VHF som kan aflyttes på normal vis. Redningshelikoptrenes kommunikation med det øvrige beredskab sker via SINE, og kan derfor ikke aflyttes.. 2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA? SINE (SIkkerhedsNEttet) er navnet på beredskabets fælles radiosystem som er baseret på teknologien TETRA (TErrestrial Trunked RAdio), som er en standard for digital kommunikationsradio. Der findes enkelte scannere, der kan aflytte TETRA. Kommunikation på SINE-netværket for politi og beredskab er krypteret og derfor umulig at aflytte selv med en TETRA-scanner. Ukrypteret TETRA kan ud over med enkelte scannere aflyttes med SDR (Software Defined Radio), som i princippet går ud på, at man anvender en relativt billig USB-dongle og en pc. Se nærmere på: https://www.rtl-sdr.com/tetra-decoder-plugin-for-sdr-now-available/ 2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler? Dette kan ikke besvares generelt, da det afhænger af mange faktorer: * Hvilken antenne scanneren benytter og dens placering. * Hvilket antennekabel man benytter og hvor langt det er. * Hvilken antenne senderen benytter og dens placering. * Omgivelserne (bakker, huse mv.). * Hvor kraftigt senderen sender. * Scannerens følsomhed. * Hvilket frekvensområde der er tale om Den anvendte antenne og dens placering er absolut den faktor, der har størst betydning. Med en gummiantenne på scanneren skal man f.eks. ikke forvente at kunne høre mobilstationer på mere end få kilometers afstand. Med en udvendig antenne øges rækkevidden betydeligt. 2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE? I praksis nej, da langt det meste trafik foregår via nettet. En TETRA-radio kan kun komme på SINE-nettet hvis den er kendt i systemet. Det nytter heller ikke noget at forsøge med at kopiere en autoriseret radio. Enhver SINE-radio skal nemlig være kendt i systemet både med ISSI-nummer, TEI-nummer og K-kode. TEI-nummer er unikt for hver eneste radio og kan ikke ændres. K-koden er radioens unikke krypteringsnøgle, som ikke kan kopieres fra en radio til en anden. ------------------------------------------------------------------------ 3. Lovgivning 3.1 Hvad må man aflytte? Man må aflytte alt undtagen telekommunikation. Ved telekommunikation forstås i den forbindelse kommunikation, der involverer det offentlige telefonnet. Aflytningen af telefonsamtaler er nemlig omfattet af straffelovens §263. Det vil sige, at det er forbudt at aflytte trådløse telefoner. Det skal dog understreges, at ingen så vidt vides endnu er blevet dømt for aflytning af f.eks. trådløse telefoner, så der er ingen retspraksis på området. Før 1/7-96 var det forbudt blot at være i besiddelse af en scanner i Danmark. Dette blev dog opfattet som en teknisk handelshindring og reglerne blev ændret. Man valgte en "liberal" lovgivning, så ikke blot besiddelse men også brugen af scannere blev lovlig. 3.2 Er der nogen regler man skal overholde? Ja, indholdet og eksistensen af det, som man modtager, må ikke bruges, offentliggøres eller videregives til uvedkommende. Bemærk specielt, at det altså er forbudt blot videregive information om eksistensen af radiokommunikation. På http://www.dkscan.dk/jura.htm er der en mere detaljeret gennemgang af lovgivningen. 3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd fra en scanner? Nej. Ifølge Energistyrelsen svarer dette til at videregive aflyttet information og er dermed i strid med gældende regler. 3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet? Det afhænger af, hvor turen går hen, da scannere er ulovlige i en række lande. Det er derfor tilrådeligt at undersøge forholdene sagen, inden man tager en scanner med på rejse. Selv om det i et land er lovligt at eje scannere, kan der der være ganske restriktive regler for, hvad man må aflytte. ------------------------------------------------------------------------ 4. Anskaffelse af scanner 4.1 Hvor kan man købe scannere? Det kan man hos visse forhandlere af radioamatør- og walkie-udstyr, hos enkelte elektronikforhandlere samt hos enkelte postordrefirmaer. Hvis man kan undvære dansk manual kan der i visse tilfælde være penge at spare ved at handle i udlandet, men det er ikke altid tilfældet. Efter at det ikke længere er muligt at aflytte politi og andre tjenester med "blå blink" er markedet for scannere i Danmark dog reelt meget lille, så det kan være nødvendigt at kigge udenlands, specielt hvis man er interesseret i nyere modeller. På http://www.dkscan.dk/udstyr.htm findes en liste over en række danske forhandlere. 4.2 Hvad koster en scanner? De fås fra ca. 500 kroner og opefter og endnu billigere brugt. Visse af de helt billige scannere kan ikke anbefales til nybegyndere da de mangler faciliteter til f.eks. at finde nye frekvenser. Disse er derfor mest velegnede til erfarne brugere, der ved præcis hvad de vil lytte på. 4. 3 Hvilken scanner kan anbefales? Dette er nok et af de allermest stillede spørgsmål. Desværre er det også et af aller sværeste at svare på. Valg af scanner afhænger nemlig meget af, hvad man har tænkt sig at lytte til og også af hvor i landet, man befinder sig. Alle scannere, der sælges i Danmark, kan f.eks. aflytte de gamle analoge radiosystemer for eksempelvis radioamatører og maritim trafik. Derimod er det ikke alle scannere, der kan aflytte f.eks. fly, militær og redningshelikoptere. Man skal derfor gøre sig klart, hvad man gerne vil lytte til, før man går ud og anskaffer sig en scanner. Visse nyere scannere kan også aflytte forskellige former for digital trafik så længe denne ikke er krypteret. I Danmark vil det først og fremmest være DMR (Digital Mobile Radio) der er interessant. Dette anvendes af en del firmaer og af radioamatører. Ikke alle scannere scanner lige hurtigt. Det betyder, at hvis man koder mange frekvenser ind, så kan det tage uforholdsmæssigt lang tid at gennemløbe disse og resultater er, at man mister starten af mange samtaler. Bor man ude på landet er der nok ikke så mange frekvenser, man skal lytte på, men bor man i København kan der være mange relevante frekvenser. Scanhastigheden varierer fra model til model. De langsomste scannere klarer kun omkring 5 kanaler i sekundet mens de hurtigste er helt oppe i nærheden af 100 kanaler i sekundet. Det betyder med andre ord, at en langsom scanner kan være helt op til 10 sekunder om at gennemløbe 50 frekvenser mens den hurtigste scanner klarer det på 1/2 sekund. 4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner? Ja, de fleste moderne radioer til radioamatører (altså radioer der kan sende) har mulighed for scanning og dækker normalt også modtagemæssigt frekvenser udenfor amatørbåndene. Radiomæssigt er de ofte bedre end almindelige scannere, men de scanner normalt ikke særlig hurtigt og de mangler ofte den betjeningskomfort, som kendetegner mange scannere. 4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel tilladelse? Ja det må man faktisk gerne. Lovgivningen blev for flere år siden ændret, så der ikke længere er nogen restriktioner for, hvilket udstyr man må eje. Men man må naturligvis ikke sende på frekvenser, som man ikke har tilladelse til at anvende. Har man intentioner om at blive radioamatør, kan man således roligt anskaffe en amatørradio, blot man kun anvender den til ren modtagning. 4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere? Det gælder for scannere som for al anden elektronik: Jo flere faciliteter og jo bedre teknisk kvalitet desto højere pris. De dyrere scannere har typisk flere kanaler, en bedre radiodel og nogle har f.eks. faciliteter til tilslutning til computer. Topmodellerne indenfor nyere scannere understøtter typisk også modtagelse af forskellige digitale signaler. Man skal være opmærksom på, at alverdens smarte faciliteter ikke nødvendigvis er lykken, hvis disse er indført på bekostning af scannerens radiodel. Man skal også være opmærksom på, at der for visse scannere er gjort meget for at få disse så små som muligt. Dette sker desværre oftest på bekostning af de radiomæssige egenskaber. De helt små håndscannere er generelt mere modtagelige for forstyrrelser og er normalt ikke særligt velegnede i forbindelse med en udvendig antenne. Endelig er det også værd at påpege, at der kan være rimelig stor forskel på prisen på den samme scanner alt efter hvor man køber den. Det kan betale sig at se sig for. 4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed ? Følsomheden er der mange, der godt kan lide at sammenligne og vurdere ud fra. Problemet er bare, at denne altid måles under ideelle forhold i et laboratorium. Det, der tæller i praksis, er hvorledes scanneren opfører sig i den virkelige verden, når den udsættes for et bombardement af radiosignaler. Her er det kombinationen af mange andre egenskaber, f.eks. spurious dæmpning og selektivitet, der afgør hvor god scanneren er. Visse meget følsomme scannere kan være ubrugelige nogle steder, da de ofte lider af intermodulation d.v.s. at nærtliggende kraftige radiosignaler skaber uønskede forstyrrelser. Det er stort set umuligt at vurdere en scanner udelukkende ud fra de tekniske data. Afprøvning i praksis i de omgivelser og med de antenner man påtænker at anvende, giver det absolut bedste vurderingsgrundlag. 4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel? Det er et spørgsmål om smag og behag. Basemodellerne har ofte flere faciliteter, en bedre radiodel, bedre lyd og flere muligheder for udvidelser. De mindre transportable scannere har deres styrke i størrelsen og er derfor generelt mere fleksible. Mange vælger derfor at købe en af hver. Sikkert er det, at man utvivlsomt vil savne at kunne tage scanneren med sig, hvis man kun har en bordmodel og tilsvarende er det ved håndmodellerne besværligt at skulle oplade batterier og irriterende at skulle leve med en dårligere lydkvalitet. 4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm. radio om? Det kan ikke betale sig og giver for mange praktiske problemer. I gamle dage benyttede politiet frekvenser lige under FM-båndet, så dengang kunne man lytte på dem ved en simpel omtrimning af en FM-radio, hvilket mange gjorde. Dengang var scannere også ulovlige i Danmark og dyre at købe i udlandet. Nu til dags ligger de fleste "interessante" tjenester højere oppe i frekvens og det vil kræve en reel ombygning at få en FM-radio til at lytte der. En FM-radio er endvidere beregnet til bredbåndsmodtagelse. Det betyder, at hvis man skal lytte smalbånds-fm, som benyttes af radioamatører og landmobil radio, så vil den ikke kunne skelne kanalerne særlig godt fra hinanden, følsomheden vil være dårlig og lydniveauet vil være lavt. Endvidere mangler radioen squelch, så den vil stå og suse, når der ikke er trafik. Det kan klart anbefales at anskaffe en billig radioscanner i stedet. ------------------------------------------------------------------------ 5. Antenner 5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig? Stort set alle scannere leveres med en indbygget antenne. For de transportable modeller er dette naturligvis en nødvendighed og for base scannerne kan det være en nødløsning. Hvis man bor i en større by kan en indbygget antenne være tilstrækkelig til at høre en masse. Bor man omvendt på landet med længere afstand til alting vil en udvendig antenne være at foretrække. Man får generelt en meget bedre modtagning med en udvendig antenne sammenlignet med en indbygget eller en indendørs. Samtidig stiger muligheden for at man bliver forstyrret af uønskede signaler dog også og for visse scannere kan dette give problemer især hvis der er flere nærtliggende sendere. De såkaldte gummiantenner, som findes på de fleste transportable scannere, er generelt ikke særlig gode. Man får normalt et noget bedre resultat ved at købe en teleskop-antenne i stedet. Disse fås med stik, der passer direkte til de fleste scannere. Ulempen er at de ikke er ligeså handy som en gummiantenne og så ser de ikke så "checkede" ud. Der findes også alternative "fleksible" antenner, som kan være bedre end den originale. Endvidere findes gummiantenner afstemt til bestemte frekvensbånd f.eks. Procom HX2 serien. Til 160 - 170 MHz hedder modellen HX 2/H. Det bedste råd er nok at tage scanneren med ind i en butik og prøve de andre antenner på den, for at se om de er bedre. Bruger man en teleskopantenne, så er den optimale længde en kvart bølgelængde ganget med 0.95. Dvs. længden i meter bliver 300/f/4*0.95, hvor f er frekvensen i Mhz. For 160 MHz altså: 300/160/4*0.95 = 0.45 m eller med andre ord 45 cm. 5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales? Til all-round scannerlytning kan en såkaldt discone-antenne anbefales. Dette er en antenne, som dækker et meget bredt frekvensområde. Selv om disse antenner oftest annonceres med meget bred frekvensdækning er de normalt optimeret til VHF og er derfor ikke særlig fremragende over 400 MHz. Hvis man fokuserer meget på et enkelt frekvensområde, så kan man med fordel gå efter en antenne specielt beregnet til dette område. Man skal dog være indstillet på at betale mere for en sådan, da de normalt ikke fremstilles til ren hobbybrug. Til gengæld vil den mekaniske kvalitet oftest være særdeles god. Netop til båndet omkring 160 - 170 MHz har mange scannerbrugere god erfaring med Procoms CXL 2-3LW/hm. Procom-antenner forhandles i Danmark af Dansk Microbølge Teknik (http://www.dmtonline.dk). Midtkom Viborg (http://midtkom.dk) forhandler en lignende antenne med betegnelsen GF 2-3. 5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales? Indvendige antenner er altid en sekundær løsning, når det ikke kan lade sig gøre at anvende en udvendig antenne. Der er adskillige på markedet, men folks erfaringer med dem er meget blandet. Det er derfor ikke muligt at komme med et entydigt svar på dette, men det anbefales at man forsøger sig frem, med en række forskellige antenner indtil man finder en, hvor man opnår et tilfredsstillende resultat. I den anledning skal det nævnes, at fordi en antenne virker godt på en lokation, er det langt fra ensbetydende med at man opnår samme tilfredsstillende resultat på en anden lokation. 5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales? Som med andre antenner opnås det bedste resultat, hvis antennen er tilpasset det frekvensområde, som man vil aflytte. En 1/4-bølgeantenne til mobilbrug vil dog fungere rimeligt udenfor sit primære område og er et udmærket valg. Om man vælger en fast monteret antenne eller en magnetfodsantenne er et temperamentsspørgsmål, men de fleste vil nok vælge magnetfodsantennen. Procom har en 1/4-bølge med magnetfod, som hedder MH1-MMR og som man selv klipper til efter ønsket frekvensområde. Endelig findes også antenner til rudemontering. 5.5 Kan man selv bygge en antenne? Det kan man sagtens. For begyndere kan især dipol-antenner eller groundplane-antenner anbefales. Disse er ret enkle at bygge og giver et udmærket resultat. På http://www.arcticpeak.com/antenne.htm findes en udmærket gennemgang af de mest gængse antennetyper incl. konstruktionsdetaljer. På http://www.dkscan.dk/aluantenne findes en beskrivelse af en dobbelt dipolantenne bygget af alurør. På http://www.dkscan.dk/colinear findes en beskrivelse af hvorledes man med enkle midler kan bygge en såkaldt colineær antenne. Dette er en antennetype, der ofte anvendes, når der kræves en højere ydelse end man kan opnå med simple dipol- eller groundplane-antenner. Beskrivelse af antenner kan endvidere findes på biblioteket i bøger for radioamatører samt naturligvis på Internettet. 5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug? Det kommer meget an på hvilken antenne, der er tale om. Drejer det sig om en simpel antenne f.eks. en 1/4-bølge groundplane, så kan den med rimelig succes anvendes udenfor sit egentlige dækningsområde. Drejer det sig derimod om en antenne med forstærkning f.eks. de meget udbredte dual-band antenner til 2 m og 70 cm amatørbåndene, så er disse ikke fremragende som scannerantenner. De er nemlig optimeret til netop de nævnte amatørbånd. Visse modeller kan dog justeres, så de kan optimeres til andre områder. På samme måde er de meget udbredte 5/8 groundplane-antenner ikke gode udenfor deres primære dækningsområde. Det er endvidere tvivlsomt, om simple 5/8 groundplane-antenner overhovedet giver nogen forbedring i forhold til 1/4 bølge groundplanen. Generelt bør man kun anskaffe en antenne til amatørbåndene, hvis man har specielt behov for at dække disse bånd. Til ren scannerbrug vil man være bedre tjent med en discone-antenne eller evt. en antenne optimeret til f.eks. 160 MHz, hvis man primært lytter der. 5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner? Ja og nej. De fleste signaler man aflytter på en scanner er lodret polariserede dvs. de udsendes fra en antenne, der er placeret lodret. De fleste tv-signaler er imidlertid vandret polariserede, så den første forudsætning for at benytte en tv-antenne til sin scanner er, at antennen monteres så antenne-elementerne vender lodret. Den eksisterende tv-antenne kan derfor ikke anvendes umiddelbart. Dernæst skal man gøre sig klart, at tv-antenner er optimeret til tv-båndene. Imidlertid fungerer mange tv-antenner rimeligt også på nabobåndene. Således er der rapporter om at en antenne til kanal 5-8 kan give gode resultater på f.eks. 160-170 MHz. Fordelen ved en antenne med mange elementer er, at denne er retningsbestemt og derfor så at sige koncentrerer sine kræfter i een bestemt retning. Dette gør at den modtager bedre i denne retning med til gengæld dårligt i andre retninger. Brug af en tv-antenne eller en anden retningsbestemt antenne til en scanner kræver derfor normalt en såkaldt antennerotor, så man kan dreje antennen i den ønskede lytteretning. Der findes også specielle retningsbestemte antenner, der er meget bredbåndede. En ofte anvendt type er den såkaldt log­ periodiske antenne. Disse er dog relativt dyre i indkøb. Slutteligt skal nævnes, at det ikke er muligt at anvende signalerne fra et fællesantenneanlæg i forbindelse med en scanner med undtagelse af aflytning af FM-radio eller TV-lyd. 5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge? Man bør absolut bruge antennekabel af god kvalitet. Det såkaldt "tynde" RG-58 kabel, som man f.eks. benytter til walkie-talkies og til gammeldags computernetværk er ikke særlig velegnet til højere frekvenser da tabet i dette bliver for stort hvis længden overstiger 5-10 meter. Desværre sælger en del forhandlere RG-58 til scannerbrug, sikkert fordi de ikke har bedre kabel på lager. Tabet i ethvert kabel afhænger af længden og frekvensen på signalet, som man lytter på. Jo længere kabel og jo højere frekvens desto større tab. Et godt kabel er f.eks. RG-213, som koster 12-15 kroner meteren. Der kan også opnås glimrende glimrende resultater med kabel beregnet til satellitmodtagere eller almindeligt UHF-kabel til TV-brug. At impedansen for disse kabler er 75 ohm og scanneren egentlig er lavet til 50 ohm betyder reelt ikke noget, da hverken scanner eller antenne holder 50 ohms impedans over hele dækningsområdet. Specielt vil en disconeantennes impedans variere meget med frekvensen. 5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik? Det er forskellige typer af antennestik. BNC-stik er den stik-type, der normalt anvendes på scannere, og som også kendes fra de gammeldags coax-baserede computernetværk. N-stik (N-connector) er en stiktype, der anvendes på de fleste basestationer til amatørbrug til VHF og UHF samt på professionelt udstyr. PL-stik findes mest på ældre udstyr samt på udstyr til lavere frekvenser (under 30 Mhz). SMA-stik anvendes på de fleste bærbare amatørradioer samt på enkelte scannere. Det er muligt at købe adapterstik der omsætter mellem de forskellige stiktyper f.eks. SMA->BNC, hvis man vil tilslutte et antennebabel med BNC-stik til en radio med SMA-stik. 5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ? Det nemmeste er at købe et BNC-stik, der er beregnet RG-213. Alternativt kan man montere et såkaldt PL-259 stik på kablet. Disse passer direkte til RG-213 og er meget nemme at montere. Man køber dernæst en adapter fra PL-259 til BNC og kan nu tilslutte scanneren direkte. 5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt ? En korrekt monteret og forbundet udvendig antenne bør altid give en markant forbedring af modtagelsen sammenlignet med en indendørs antenne. Det viser sig imidlertid, at dette ikke altid er tilfældet. Det kan bl.a. skyldes: For dårligt antennekabel eller fejl på kablet. Fejl i monteringen af antennestik. Uheldig placering af antennen, den bør sidde så højt og frit som muligt. Overstyring af scanneren. Visse scannere er desværre dårligt konstrueret og meget modtagelige for forstyrrelser fra kraftige signaler. Selv på den bedste scanner vil man kunne opleve problemer med nærtliggende kraftige sendere. Hvis scanneren er udstyret med mulighed for at dæmpe antennesignalet (såkaldt attenuator) kan man prøve at slå dette til. Hvis man herved opnår en forbedring, er problemet helt sikkert overstyring. Se svaret omkring forstyrrelser. 5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ? Ja og nej. Man skal først og fremmest gøre sig klart, at en antenneforstærker ikke kan udrette mirakler. Den kan forstærke et ellers svagt signal op, så det måske bliver hørbart, men på den anden side vil den også forstærke i forvejen kraftige signaler og på den måde øge risikoen for forstyrrelser. For alle scannere gælder, at der ved designet af dem er indgået nogen kompromiser angående følsomhed kontra immunitet overfor forstyrrelser. Forenklet sagt gælder, at jo mere følsom en scanner er, jo mere modtagelig er den for forstyrrelser. Med en antenneforstærker øger man netop følsomheden og får derfor også øget problemet med forstyrrelser. En antenneforstærker er dog velegnet til at ophæve tabet i et langt kabel. Dette kræver, at forstærkeren monteres oppe ved antennen, og forstærkningen bør nogenlunde svare til det tab, som kablet har. Tilsvarende kan en forstærker benyttes, hvis man ønsker sin antenne tilsluttet til flere scannere. Dette gøres normalt med en boks, en såkaldt splitter, der deler signalet op. Deler man f.eks. sit signal op i to, vil de tilsluttede scannere hver især kun få det halve signal sammenlignet med en direkte tilslutning. En halvering af signalet kaldes også en dæmpning på 3 dB (decibel). Ved at indskyde en forstærker med 3 dB forstærkning før splitteren, kan man sikre fuldt signal til begge scannere. 5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme tid? Fordelen skulle være, at man kunne tilslutte en bredbåndet antenne, f.eks. en disconeantenne til generel dækning og samtidig tilslutte en antenne, der er specielt god til et særlig interessant bånd. Desværre er dette kompliceret at udføre i praksis. Man kan sagtens købe samlebokse til sammenkobling af flere antenner, men resultatet bliver ikke godt ved en direkte sammenkobling. Helt galt går det, hvis man prøver den simple løsning med at koble dem sammen med et T-led. Problemet er, at ethvert radiosignal vil nå begge antenner men på grund af afstanden mellem antennerne, længden på kablerne m.v., vil de to signaler ikke være i fase, hvilket i praksis vil sige, at de vil modarbejde hinanden med dårligt resultat til følge. Løsningen på dette problem er filtre, så der ikke er overlap mellem antennernes dækning eller at antennerne fysisk placeres, så de ikke overlapper hinanden. Så er vi imidlertid der ovre, hvor det ofte vil være lige så billigt at anskaffe to scannere med hver sin antenne. ------------------------------------------------------------------------ 6. Radioteknik 6. 1 Hvad er spejlfrekvenser? Spejlfrekvenser er en egenskab, der gør, at man på en radio kan komme ud for at høre signaler, selvom radioen ikke er indstillet på den frekvens, hvor signalet retteligt udsendes. For billige og lidt ældre scannere betyder spejlfrekvenser, at de ud over at lytte på den frekvens, som de er indstillet på, også lytter på en frekvens, der typisk ligger 21.4 eller 21.6 MHz højere eller lavere. Når man finder nye frekvenser kan det derfor være en god ide at checke disse for at se, om man hører det samme signal der. På http://www.dkscan.dk/spejl.htm findes en mere udførlig gennemgang af begrebet spejlfrekvenser. 6.2 Hvad er CTCSS? CTCSS er en forkortelse for Continous Tone Coded Squelch System, og går ud på, at en station sammen med det normale signal udsender en tone med en bestemt frekvens. Hvis der er flere forskellige tjenester, der anvender den samme radiokanal kan disse benytte forskellige toner. Fidusen er, at en modtager udstyret med CTCSS kun vil åbne for signaler, der indeholder den rigtige tone. På den måde undgår de forskellige tjenester at skulle lytte på hinanden. Ligeledes vil modtageren heller ikke åbne for tilfældig støj fra f.eks. computere. CTCSS har således intet med kryptering at gøre, men er blot en smart facilitet, som benyttes af visse tjenester. Mulighed for CTCSS på en scanner gør, at man på udvalgte kanaler kan vælge, at den kun skal stoppe på signaler med en bestemt tone. En modtager uden CTCSS vil åbne for alle signalerne. Nogen modtagere har endvidere mulighed for den omvendte funktionalitet, altså at der åbnes for alle signaler på nær dem med den angivne CTCSS. Herhjemme benyttede politiets gamle analoge radiosystem CTCSS og for de frekvenser, som har været delt af flere politikredse, benyttede man forskellige toner for de enkelte kredse. En stor fidus ved CTCSS var, at man kunne undgå at scanneren stoppede på de krypterede signaler, for her kunne den ikke finde nogen CTCSS tone. En anden fordel at, at den heller ikke vil stoppe på eventuelle forstyrrelser. Men det gælder naturligvis kun de kanaler, der benytter CTCSS. Det er desværre kun et fåtal af scannere, der har CTCSS eller mulighed for umiddelbar installation af det som ekstraudstyr. Nævnes kan følgende: Uniden: UBC280XLT, UBC780XLT, UBC785XLT, UBC9000XLT, UBC3300XLT, UBC3500XLT, USC230. Realistic: PRO-2036, PRO-2045 Comtel: COM215 ICOM: IC-R2, IC-R3, IC-R5, IC-R20. AOR: AR8200, AR5000. Alinco: DJ-X7, DJ-X2000. Yaesu: VX-1R Yderligere er der mange amatørradiostationer med udvidet modtagedækning, der understøtter CTCSS. Mange amatørradiostationer og visse scannere har også DCS (Digital Coded Squelch), som har samme funktion som CTCSS, men som benytter en digital signallering. 6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal? En frekvens er en værdi, der måles i Hz eller i scannersammenhæng typisk i MHz (megahertz = millioner hertz). Værdien fortæller hvor i radiospektret vi befinder os. Frekvenser er det man indprogrammerer på en scanner. En kanal knytter sig til et bestemt system, og angiver for dette system en anvendelse af en eller flere frekvenser. Tag f.eks. fjernsynets UHF kanal 36. Denne dækker i praksis over to frekvenser: 591.250 MHz til billede og 596.750 MHz til lyd. Brugerne af et radiosystem vil normalt benytte en simpel nummerering for kanaler og ikke spekulere på, hvilke frekvenser, der ligger bag. Dette er årsagen til, at man som scannerlytter normalt ikke kan få oplyst en frekvens ved at henvende sig til en bruger af et radiosystem. Han vil typisk slet ikke vide, hvilke frekvenser, som systemet benytter. 6.4 Hvad betyder simplex og duplex? Simplex og duplex betyder egentlig enkelt og dobbelt og benyttes i radiomæssig sammenhæng som betegnelse for, om der i en radioforbindelse kan tales i begge retninger på samme tid. For radiokanaler benyttes betegnelsen til at angive, om der anvendes én eller to frekvenser. Simplex drift er skifte-tale. Den der lytter må ikke begynde at tale før modparten taster ud. Radioudstyret i begge ender kan enten lytte eller sende, men ikke begge dele samtidig. Ved duplex drift kan begge parter tale og lytte samtidig, som det f.eks. er tilfældet med en mobiltelefon. Semi-duplex eller halv duplex drift betyder, at den ene sender kan lytte og sende samtidig mens den anden sender kun kan køre simplex. Systemet kan f.eks. benyttes, hvis der skal etableres forbindelse fra en mobilradio til telefonnettet via en hovedstation. En simplex kanal er en kanal, der kun benytter én frekvens. På en sådan kanal kan der kun køres simplex drift. En duplex kanal er en kanal, hvor der benyttes to frekvenser. Parterne benytter hver sin frekvens til at sende på og tilsvarende lyttes på modpartens sendefrekvens. Normalt vil en basestation sende på en frekvens og alle mobilstationerne på en anden. Hvis der på en duplex kanal køres simplex drift skal man på en scanner programmere begge frekvenser ind for at høre det hele. Hvis der køres duplex eller semi-duplex vil man ofte kunne nøjes med at lytte på basestationens frekvens, da basestationen som regel automatisk videresender det mobilstationerne sender. Det sidste kaldes repeater-drift og har bl.a. den fordel, at alle mobilstationer kan høre hinanden. Ud over muligheden for duplex eller semi-duplex drift har en duplex kanal den fordel, at vognene ikke kan høre hinanden, hvilket kan være hensigtsmæssigt i mange sammenhænge. Hvis frekvenserne deles af flere tjenester vil hovedstationerne heller ikke kunne høre hinanden og herved opnås en bedre udnyttelse af frekvenserne, da to hovedstationer ellers meget nemt vil kunne forstyrre hinanden selv ved relativt stor geografisk afstand. 6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM? AM og FM er betegnelsen for modulationsarter, hvilket er betegnelsen for den teknik, der anvendes for at overføre talesignaler via radio. NFM og WFM er betegnelsen for hhv. smal og bred FM. AM står for amplitudemodulation og anvendes stort set udelukkende af fly, når vi snakker om frekvenser over 30 MHz. Alle scannere, der kan modtage flybåndet, kan derfor modtage AM mens andre scannere som oftest ikke har muligheden. NFM står for Narrow Frequency Modulation eller på dansk smal frekvens- modulation. NFM er den mest anvendte modulationsart indenfor den radiokommunikation, som man kan modtage med en scanner. Således anvendes NFM af alle de gængse tjenester, der ikke er gået over til digital kommunikation. Nogen scannere har 2 muligheder for smal FM typisk benævnt FM og NFM. Hvilken man skal vælge afhænger af den sender, man lytter til. Man vælger den indstilling, der lyder bedst. Observerer man ingen nævneværdig forskel bør man vælge NFM, der kan give færre forstyrrelser. WFM står for Wide Frequency Modulation eller på dansk bred frekvens- modulation. WFM anvendes, når der stilles større krav til lydkvaliteten. Dette betyder, at WFM anvendes til udsendelse af TV-lyd, FM-radiofoni og til trådløse mikrofoner. 6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem? Et trunkeret radiosystem er et system, hvor brugerne deles om en pulje af frekvenser. Brugerne er inddelt i grupper f.eks. ved at hvert firma eller afdeling har sin egen gruppe. På den måde kan firmaer, der ellers intet har med hinanden at gøre, deles om en pulje af frekvenser (og samme basestation). Systemet tildeler selv en ledig frekvens, når der er brug for det, og én gruppe kan ikke høre de andre gruppers korrespondance. For scannerlytteren kan dette være noget af et mareridt, da man på frekvenserne hører alle de forskellige tjenester i flæng og også kan opleve, at der midt under en samtale skiftes til en ny frekvens. I Danmark er trunkerede radiosystemer ikke særligt udbredte. Der findes scannere på markedet med speciel håndtering af trunkerede radiosystemer - de såkaldte TrunkTrackere. Disse er dog typisk lavet til de systemer, som primært anvendes i USA. ------------------------------------------------------------------------ 7. Brug af scanner 7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner? Hvis man opholder sig i nærheden af en FM sendemast er det ikke usædvanligt at opleve forstyrrelser. Disse kan fjernes med et såkaldt spærrefilter, der sorterer FM-båndet på 88-108 MHz fra. Et sådant filter kan gøre underværker specielt på båndet omkring 80 MHz, der er meget udsat for forstyrrelser. Forstyrrelser fra andre radiotjenester kan også forekomme. Problemet er her, at disse ofte ligger i det samme bånd, som noget af det, man gerne vil aflytte. Hvis man fjerner disse med et filter vil man derfor også dæmpe det, man gerne vil lytte på. En løsning kan være at benytte en såkaldt kvartbølge-stub eller en sugekreds, men fælles for disse er, at det er svært at undgå dæmpning på andre frekvenser. For yderligere oplysninger henvises til radioamatørlitteraturen. 7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller håndradioer? Den simple årsag er, at man mangler at kode vognfrekvenserne ind på scanneren. En række tjenester f.eks. Falck genudsender nemlig ikke vognenes kommunikation via basefrekvensen og man er derfor nødt til at lytte disse direkte på vognfrekvensen. Aflytning af vogn- og ikke mindst håndradioer stiller dog store krav til antennen. Hvis man ikke anvender en udendørs antenne vil man kun kunne aflytte vogn- og håndradioer, når de er meget tæt på. Selv med en udendørs antenne vil man dog opleve, at vogn- og håndradioer er meget sværere at fange grundet deres dårlige antenneforhold og lavere sendeeffekt. 7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner? Ja det kan gøre f.eks. ved at tilslutte en bedre højttaler. Specielt håndscannere er normalt udstyret med meget små og dermed ikke særligt effektive højttalere. Særlig hvis man anvender scanneren i bilen kan en ekstra højttaler være guld værd. En anden mulighed er at benytte en højttaler med indbygget forstærker f.eks. den type, man normalt slutter til en PC. 7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets andre rum? Det nemmeste er nok at anskaffe et trådløst højttalersystem. Sendedelen forbindes til scanneren evt. med en lille modifikation, så samme lyd sendes til både venstre og højre kanal. De to højttalere kan så placeres der, hvor man vil lytte. Trådløse højttalere sender oftest i frekvensområdet omkring 850 MHz, så hvis man har en håndscanner, der kan lytte der, kan man også bruge denne som modtager for den lyd, som videresendes. En alternativ metode er at streame lyden ud på sit lokalnet og anvende f.eks. em mobiltelefon koblet op på trådløst netværk. 7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men mange frekvenser er angivet med 4. Visse scannere tillader ganske rigtigt kun 3 decimaler i de indtastede frekvenser og afrunder måske til og med den sidste decimal til 0 eller 5. Frekvensen 148.0125 må derfor indtastes som 148.012 eller måske 148.015. I praksis er dette dog ikke noget problem, da forskellen til den rigtige frekvens maksimalt bliver 2.5 kHz, og dette er ikke hørbart i praksis. Man er derfor ikke udelukket fra at lytte til noget blot fordi man kun har 3 decimaler på scanneren, man skal bare se bort fra det sidste tal. 7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes? Scannere betjener sig normalt af det man kalder stepstørrelse (på engelsk: step size). Stepstørrelsen kan f.eks. være 5 kHz hvilket betyder, at man kun kan indtaste frekvenser, der er delelige med 5 kHz. Forsøger man alligevel at indtaste en anden frekvens f.eks. 148.0125 vil scanneren afrunde denne til nærmeste frekvens, der er delelig med stepstørrelsen f.eks. 148.015. I eksemplet kommer man 2.5 kHz ved siden af, hvilket ikke betyder noget videre i praksis. Stepstørrelsen afhænger som regel af, hvilket frekvensområde man befinder sig i. På nogen scannere kan man ændre valget af stepstørrelse og på den måde indkode "skæve" frekvenser mere nøjagtigt. I Danmark er det mest i området 146-150 MHz, man oplever at scanneren vælger forkert stepstørrelse. Frekvenstildelingerne ligger nemlig her på 12.5 kHz grænser mens de fleste scannere vælger 5 kHz stepstørrelse i dette bånd. Men da man, som nævnt, kun kommer til at ligge 2.5 kHz ved siden af, betyder det ikke det store. På en række af de nyere Uniden-scannere kan man vælge mellem flere båndplaner, hvilket har betydning for hvilken stepstørrelse scanneren anvender på de forskellige bånd. På UBC3300 er det båndplan 2, der passer bedst til de danske forhold. På de øvrige er det båndplan 3, der er det bedste valg. 7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er væk? Det bedste er kun at optage, når der er trafik på scanneren. Skal man optage på gammeldags vis på bånd, er det nemmeste at anskaffe en stemmestyret diktafon og forbinde denne til scanneren. Dette gøres bedst med en ledning, men man kan til nød også bruge den indbyggede mikrofon, hvilket naturligvis kræver, at lyden på scanneren er skruet op. En mere avanceret måde at optage på er at anvende en PC. Til PC findes der flere programmer, der er beregnet til dette formål. Man forbinder lyden fra scanneren til PC'ens lydkort og programmet indstilles til at optage, når der er trafik. Lyden gemmes typisk i WAV-filer. Gode programmer til dette er f.eks. RecAll og Scanner Recorder. På http://www.dkscan.dk/software.htm er der links til en række programmer incl. de to nævnte. 7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner? Spørg i første omgang hos forhandleren. Desværre satser visse forhandlere på at være billige frem for servicemindede og kan ikke levere en dansk manual og har man købt sin scanner i udlandet medfølger der normalt ikke dansk manual. Har man behov for en dansk manual er det derfor en god ide at undersøge, om der følger en sådan med, før man handler. Hvis det er aftalt ved handlens indgåelse med en dansk forhandler, er det ikke et krav, at der medfølger dansk manual. Se eksempelvis følgende afgørelse. På nettet kan man i begrænset omfang finde vejledninger på dansk. F.eks. kan man på http://www.iccom.dk finde udmærkede korte vejledninger til en række af de populære scannermodeller. Typisk er det ikke de fulde danske oversættelser af de originale vejledninger, der ligger på nettet, da disse er beskyttet af ophavsret. Det er en dårlig ide at satse på en piratkopi af en dansk manual, for det er med til at underminere det danske marked og næste gang laves der måske slet ikke nogen dansk manual. På Dansk Scanner Information findes en samling links til manualer: http://www.dkscan.dk/wrap.php?37 Manualer på engelsk er det sædvanligvis ikke noget problem at finde på nettet. På producentens hjemmeside kan man ofte finde en engelsk manual. Bemærk dog, at eksempelvis Uniden ikke har nogen europæisk hjemmeside og derfor er det manualer til de amerikanske versioner, man kan finde på http://www.uniden.com. På http://www.mods.dk og på http://www.hampedia.net findes der en omfattende samling af manualer ligesom man på http://www.thiecom.de/ftp kan man finde mange manualer på tysk og engelsk. 7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner? Hvis det er en Uniden-scanner holdes tasterne 2, 9 og MANUAL nedtrykket mens scanneren tændes. På Uniden-scannere uden MANUAL-tast trykkes i stedet 2, 9 og HOLD. Dette sletter alle indprogrammerede kanaler. 7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner? Det korte svar er, at fremgangsmåden naturligvis er beskrevet i manualen til scanneren. Hvis scanneren er en af de gængse Uniden-modeller så som UBC69XLT, UBC72XLT eller UBC92XLT, så er her en ultrakort vejledning til programmering:: 1. Start med at vælge båndplan 3 én gang for alle. Dette gøres ved at holde tasten 3 nede samtidig med at scanneren tændes. 2. Stil scanneren på den kanalplads, der ønskes startet med. For f.eks. kanalplads 1 trykkes HOLD 1 HOLD. 3. Tryk Func Pgm 4. Indtast frekvens og afslut med at trykke E. 5. Tryk E for at gå til næste kanalplads og gentag fra punkt 4. 6. Når alle ønskede kanaler er indlagt trykkes HOLD. ------------------------------------------------------------------------ 8. Frekvenser 8.1 Hvor finder man interessante frekvenser? På http://www.dkscan.dk/ findes en ret udførlig liste over danske frekvenser samt anden information af interesse. Hvis man ikke har lyst til at sidde og kigge alle frekvenssiderne igennem, kan man bruge søgefunktionen på forsiden, og indtaste den aktuelle og alle omkringliggende byer, samt evt. amtet. En anden mulighed er at downloade zip-filen med frekvenssiderne (se link på forsiden). Denne indeholder ud over de enkelte sider en ascii-fil bestående af samtlige sider. Denne kan man hente ind i en editor f.eks. Notepad og nemt søge. Hos Energistyrelsen har man endvidere mulighed for at søge i det officielle frekvensregister: http://frekvensregister.ens.dk/ og på http://www.mastedatabasen.dk/ kan man se en oversigt over master. Sidstnævnte kan bruges til at se om der er nogle interessante master i området. Har man fundet en spændende mast, er det bare søge på ejeren af den på Erhvervsstyrelsens side. Er man rigtig nysgerrig søger man i Energistyrelsens frekvensregister på alle de frekvensområder, der er nævnt som værende relevante i afsnittet "Søgning efter nye frekvenser" på Båndplan-siden samt byens postnummer. På den måde finder man ofte en række frekvenser der ikke optræder på dkscan.dk, men som dog stadigvæk kan være interessante. Finder man noget interessant, skal man selvfølgelig ikke holde sig tilbage for at indsende frekvensen til dkscan.dk. 8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX benytter ? Den absolut bedste måde er at slå op i Energistyrelsens frekvensregister (se tidligere). Er der imidlertid tale om frekvenser, f.eks. militære, som ikke står i dette register, er der nogle teknikker man kan benytte: Først bør man forsøge at bestemme hvilket frekvensbånd, der sandsynligvis benyttes. Et kendskab til hvor lignende tjenester normalt ligger kan være et fingerpeg. Hvis man kan komme til at måle (eller skønne) længden på en mobilantenne kan man normalt bestemme båndet. Mobilantenner har normalt længden 1/4 bølgelængde. Formlen for omregning fra antennelængde til frekvens er i dette tilfælde: Frekvens = 71.3/længde hvor længden er i meter og frekvensen i MHz. Eksempel: Antennelængde 45 cm = 0.45 meter Frekvens = 71.3/0.45 = 158 MHz Dette vil helt sikkert ikke give den korrekte værdi, men kan klart være med til at indsnævre, hvor der skal søges. Når man ved, hvor man skal søge er det bare at gå i gang. Hvis man har mulighed for at se, når de benytter radioerne, så er det selvfølgelig en fordel. Når man skal søge er det godt med et kendskab til, hvorledes radiobåndet er inddelt, det man kalder båndplanen. På http://www.dkscan.dk/bplan.htm findes en båndplan for Danmark og ligeledes en liste over hvorledes base- og mobilfrekvenser ligger i forhold til hinanden. På IT- og Energistyrelsens hjemmeside på http://www.ens.dk findes den detaljerede officielle danske båndplan med mulighed for at foretage interaktiv søgning. Hvis man kan komme i nærheden af en sender med sin scanner kan man evt. forsøge at scanne uden antenne eller med en lille stump ledning som antenne. Herved sikrer man sig, at kun de absolut kraftigste signaler kommer igennem. Har man yderligere en scanner, der automatisk kan gemme frekvenser med aktivitet, kan dette måske udnyttes. Den ultimative løsning for at finde nærtliggende frekvenser er dog faciliteten Close Call. Se nærmere i afsnittet om Close Call. 8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen? At man kan høre bilerne på basefrekvensen skyldes, at der køres repeater-drift (se afsnittet om simplex og duplex). Det er derfor ikke nødvendigt at aflytte mobilfrekvensen, men mobilfrekvensen benyttes til at sende signalet fra mobilradioen til basestationen og er normalt medtaget for fuldstændighedens skyld. 8.4 Hvad er Close Call Close Call er Unidens betegnelse for en facilitet, der giver scanneren mulighed for direkte at vise frekvensen på et nærtliggende radiosignal uden at man skal søge efter dette. Dette er genialt til at finde nye frekvenser f.eks.hvis man står i nærheden af en person, der anvender en håndradio. Mange scannerlyttere har prøvet at stå i en situation, hvor man ser en radio blive anvendt men mangler frekvensen. Men en scanner med Close Call slået til, vil scanneren automatisk indstille sig på frekvensen og vise denne i displayet. Visse modeller kan også vise en eventuel CTCSS- tone. ------------------------------------------------------------------------ 9. Scanner og PC 9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin scanner? Der er flere muligheder. De mest oplagte er: * Gemme frekvensoplysninger. * Styre/programmere scanneren. Dette er langtfra muligt på alle scannere, men visse modeller tillader, at man f.eks. programmerer og/eller styrer scanneren via PC-software. * Afkodning af diverse datasignaler sendt via radio. Det kan f.eks. dreje sig om personsøgning. Til dette benyttes normalt lydkort. * Optagelse af lyd. Dette er nærmere omtalt i kapitlet om brug af scanner. * Brug af SDR (Software Defined Radio). Yderligere information om dette emne kan findes på http://www.dkscan.dk/software.htm. 9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ? Der findes adskillige programmer, men fælles for alle dem, som jeg har prøvet, er, at de er noget tunge at danse med. Min personlige mening er, at en almindelig tekstfil eller et regneark er noget af det allerbedste. I en tekstfil kan man søge, rette m.v. med en almindelig editor og man kan relativt nemt flytte data over i f.eks. et regneark, hvis man måtte ønske det. Hvis man har en scanner, der kan styres og programmeres fra en PC, vil man sikkert kunne få stor nytte af de frekvensprogrammer, der understøtter scanneren men til almindelige opslag er tekstfiler normalt tilstrækkelige. På http://www.dkscan.dk/setup kan man downloade Excel-regneark specielt tilpasset forskellige scannermodeller. ------------------------------------------------------------------------ 10. Politiet 10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem? Nej. Man kunne aflytte deres gamle analoge radiosystem, så længe de ikke krypterede. Politiet er imidlertid gået over til SINE, som er det fælles digitale radionet for beredskabet. SINE kan ikke aflyttes af uvedkommende, så det er slut med at aflytte politi i Danmark. Der er ingen udsigt til, at der nogensinde kommer scannere på markedet, som vil kunne aflytte SINE. 10.2 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio? Nej hverken til det gamle analoge THOR-radiosystem eller til SINE. Den efterfølgende tekst er oprindelig møntet på THOR-radiosystemet. Selv hvis der gjorde, så ville politiet kunne omkode deres radioer, så sådant udstyr ikke længere ville virke. Der har fra tid til anden verseret rygter omkring dette emne, men disse rygter har altid vist sig at være uden hold i virkeligheden. THOR-systemets kryptering er en såkaldt nøglebaseret kryptering. Det vil sige, at selv med det rette udstyr og indgående kendskab til den anvendte teknik er det ikke muligt at foretage aflytning uden kendskab til de anvendte krypteringsnøgler. Der findes videnskabsmænd, der ikke laver andet end at forske i krypteringsalgoritmer. En sjælden gang finder de svagheder i kendte krypteringsalgoritmer. Som oftest svagheder, der kan udnyttes under helt bestemte forudsætninger. Man kan derfor glemme alt om at "almindelige" mennesker vil være i stand til at bryde krypterede radiotransmissioner. Når man derfor møder folk, der kender nogen, som kender nogen, som har hørt, at man kan købe udstyr til aflytning af krypterede transmissioner, så kan man roligt gå ud fra, at dette er rygter uden hold i virkeligheden. Disse historier passer perfekt på eksperternes karakteristik af vandrehistorier: »Man har et sandhedsvidne, man holder frem, og det er aldrig én selv, som har oplevet det. Det er altid en god ven af en god ven. Man skal lægge mærke til, at det aldrig er nogen, der er helt tæt på, for det ville betyde, at man kunne blive taget i at lyve. Det er altid nogen, der er et fortælleled længere væk, så det forsvinder i masserne.« ------------------------------------------------------------------------ Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk